Projektet er et samarbejde mellem Sundheds- og Socialområdet og det en del af Sundhedsstyrelses pulje "Den nationale diabetes-handlingsplan".
Projektets ene formål er at favne og rekruttere udsatte borgere bedre på sundhedscentret, gennem brobygning til de kommunale indsatser som målgruppen i forvejen benytter sig af. Formålet opfyldes gennem ansættelse af en sygeplejerske på Sundhedscentret. Hun møder borgeren i vante omgivelser på Rusmiddelcentret, Psykiatriens hus samt 4 støttecentre, for at danne en relation til vedkommende. Denne relation har til formål at bygge bro til Sundhedscentret og det øvrige sundhedsvæsen, med sygeplejersken som rød tråd i borgerens forløb.
Projektets andet formål defineres af Sundhedsstyrelsen. De ønsker at opnå erfaring med et nyt screeningsværktøj i form af et spørgeskema til tidlig opsporing af mennesker i risiko for at have eller udvikle type 2 diabetes.
Projektperioden er 1. juli 2019 til 1.oktober 2021 med cirka 1,2 mio. kr. bevilget.
Du kan prøve screeningsværktøjet på Diabetes.dk.
Hvis du har lyst til at høre mere om projektet, kan du kontakte projektsygeplejersken på mail Anne.mette.hagsten@randers.dk.
"But Why Randers" er et intensivt tobaksforebyggende projekt. Projektet kører i 2021 og har især fokus på at understøtte uddannelsernes implementeringen af tobaksfri skoletid fra sommerferien 2021.
Udvalgte Ungdoms- og Erhvervsskoler i Randers Kommune deltager i projektet. Derudover afprøves den skolebaserede indsats X:IT på én af kommunens folkeskole, for herigennem at indsamle erfaringer med en systematisk indsats i udskolingen.
Slutteligt har projektet fokus på afprøvning af forskellige tiltag ift. at skabe flere røgfrie miljøer i Randers Kommune bl.a. afsøges muligheder i at arbejde med tobaksfrie idrætsforeninger.
Hvis du har lyst til at høre mere om projektet, kan du kontakte projektlederen på mail Jannie.Martensen@randers.dk.
To multicenterstudier i Norden der udgår fra Aarhus Universitetshospital.
Formålet med studierne, er at sammenligne effekten af et øvelsesprogram i forhold til skulderprotese på en gruppe personer med skulderartrose.
Ønsker du at vide mere kan du kontakte Josefine Beck Larsen på mail josefinebl@clin.au.dk (projektet) eller Sanne Møller Palner på mail smp@randers.dk (afdelingen).
Læs projektbeskrivelse for PROACT (engelsk, for sundhedsprofessionelle).
Læs projektbeskrivelse for REACT (engelsk for sundhedsprofessionelle).
Find links til begge projekter på dansk på Aarhus Universitets hjemmeside.
Prøvehandlingen foregår i perioden 1. februar 2021 til den 15. oktober 2021.
Her testes træning, der udgår fra træningsrum i Randers Sundhedscenter og Genoptræningscenter, Randers til borgerens stue, hvor en kuffert med skærm, modem, vidvinkelkamera, mikrofon og højttaler sættes op i hjemmet.
Den software, der leveres kommer i form af to apps – Livecare og Careroom.
Fysioterapeutens livecare kan installeres på telefon/tablet eller pc og har samme funktioner som de fleste andre videosamtaletjenester med skærmdeling, håndtering af kamera, mikrofon og højtalere, og derudover kører over en sikker forbindelse. Der er mulighed for at sende en sms til borgeren (standard eller personlig) for at minde om træning, og derudover arbejdes der på at kunne etablere videoforbindelse, således at borgeren kun ser behandleren, men behandleren ser alle borgerne.
Borgerens careroom er installeret på skærme, som borgeren benytter. Careroom består udelukkende af en besvar/afvis opkald funktion samt en ”gå til virtuelt venteværelse”, så det kræver ikke store IT kompetencer fra borgerens side at betjene udstyret. Borgeren får opsat et sæt bestående af en skærm (med vidvinkelkamera ved behov), et 4G modem, samt en Jabra højtaler. Borgerne oprettes i Livecare for at etablere en sikker forbindelse og borgeren anonymiseres i Viewcares system jf. GDPR.
Ønsker du at vide mere kan du kontakte Sanne Møller Palner på mail sanne.palner@randers.dk.
Formålet med projektet er, at undersøge, hvem der ikke gennemfører kommunal hjerterehabilitering, samt årsagerne til dette.
Projektets formål vil blive udfoldet i tre delstudier:
Studie 1: At undersøge i hvilket omfang patienter med hjertekarsygdom, som er henvist til kommunal hjerterehabilitering, ikke deltager, eller falder fra, samt hvilke faktorer der er forbundet med frafaldet.
Studie 2: At identificere patienternes årsager for frafald fra kommunal hjerterehabilitering. Studiet er en audit af patientjournaler af alle patienter der ikke deltager eller falder fra kommunal hjerterehabilitering.
Studie 3: At undersøge sundhedsprofessionelles perspektiver på, hvordan man facilitere, at patienter deltager i kommunal hjerterehabilitering.
Resultaterne fra studie 1 vil bidrage med viden om, hvor mange og hvilken type patienter der ikke gennemfører kommunal hjerterehabilitering, samt faktorer der er associeret med frafald. Resultaterne fra studie 2 vil bidrage med viden om årsager til at patienterne ikke gennemfører kommunal hjerterehabilitering, mens studie 3 vil bidrage med viden om hvordan sundhedsprofessionelle kan facilitere deltagelse i kommunal hjerterehabilitering.
Forskningsprojektet bidrager således med samfundsrelevant viden om, hvordan man i fremtiden kan tilbyde rehabiliteringsindsatser på tværs af sektorer, så man sikrer sammenhængende hjerterehabiliteringsforløb.
Ønsker du at vide mere, kan du kontakte Sanne Møller Palner på mail smp@randers.dk eller læse mere på www.human-first.org.
Tjek dit helbred var et samarbejde mellem Randers Kommune og de praktiserende læger.
Målet var at bedre borgernes sundhed og livskvalitet samt forebygge livsstilsrelaterede sygdomme som fx type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Projektet har i perioden 2012-2019 givet borgere i Randers Kommune født mellem 1962-1987 muligheden for at få tjekket deres helbred.
Formålet var at borgeren så tidligt som muligt kunne begynde at lægge sin livsstil om eller starte behandling og på den måde undgå, at symptomerne udviklede sig. Efter helbredstjek var der mulighed for at tilmelde sig opfølgende tilbud med fokus på bl.a. rygestop, livsstil og mental sundhed.
Aarhus Universitet, sektion for Almen Medicin, har løbende evalueret resultaterne af Tjek dit helbred og forsket i forebyggende indsatser og livskvalitet.
Projektet var støttet af TrygFonden.
Har du yderligere spørgsmål til projektet er du velkommen til at kontakte os på mail sundhedscenter@randers.dk eller tlf. 89 15 12 15.
Forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet og Sundhedsteamet i Randers Sundhedscenter.
Vægttab og mindfulness er et fælles 3-årigt forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet og Randers Sundhedscenter med start i efteråret 2016. Der gennemføres et pilotprojekt fra april til juni 2016.
Ph.d Niels Viggo Hansen fra Århus Universitet og Mindfulnessinstruktør og professionsbachelor i human ernæring Rikke Mark Lyngsø står for projektet.
Niels Viggo Hansen, ph.d., Uffe Juul Jensen professor, Interacting Minds Center, Institut for Kultur og Samfund har henvendt sig omkring et forskningsprojekt hvor man vil undersøge effekten af Mindfulness som en metode i forbindelse med vægttab og livsstilsændringer.
Der er lavet et mindre projekt i København, hvor der viste sig at være vægttab og effekt på længere sigt i forbindelse med brug af Mindfulness.
I Randers Sundhedscenter har vi mulighed for dels at stille mindfullnessinstruktører og diætister til rådighed samt en stor berøringsflade til stort set alle borgere. Vi har i dag ikke faste tilbud omkring længerevarende vægttabsforløb til almindelige borgere, da der er sparsomt med evidens på området. Nu har vi mulighed for at få afprøvet en metode og få forskning på det samtidigt.
Højere kvalitet af sundhedsfremme og forebyggelse på skoleområdet
Sundhedsplejen har i 2007-2009 arbejdet med et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt, der havde til formål at højne kvaliteten af sundhedsfremme og forebyggelse på skoleområdet.
Sundhedsplejen har i 2007-2009 arbejdet med et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt, der havde til formål at højne kvaliteten af sundhedsfremme og forebyggelse på skoleområdet. Projektet blev udviklet og gennemført i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet. Projekt resulterede i udviklingen af en række indsatser i skolesundhedsplejen, som alle er beskrevet i bogen "I hjertet af sundhedsplejen".
For mere info kontakt Anne Lise Buus Nielsen på mail anne.lise.buus.nielsen@randers.dk.
Randers Kommune, Skolesundhedsplejen og Optikerhøjskolen samarbejder om et forskningsprojekt, der skal sikre, at skolebørn ikke går med uopdagede synsvanskeligheder i årevis.
Randers Kommune, Skolesundhedsplejen og Optikerhøjskolen samarbejder om et forskningsprojekt, der skal sikre, at skolebørn ikke går med uopdagede synsvanskeligheder i årevis. Forskningsprojektet er i samarbejde med overlæge Kirsten Baggesen fra Aalborg Universitetshospital, er finansieret af Synoptik-Fonden og godkendt af Datatilsynet og Videnskabsetisk Komité.
For mere info kontakt Anne Lise Buus Nielsen på mail anne.lise.buus.nielsen@randers.dk.
Data fra projektet indgår i Holbæk Børneafdelings store forskningsdatabase, og er således med til at danne grundlag for en lang række forskningsprojekter.
Sundhedsplejen er med i et overvægtsprojekt sammen med Norddjurs-, Syddjurs- og Favrskov Kommune samt Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers. I projektet afprøves "Holbæk-modellen" til behandling af svært overvægtige børn og unge. Data fra projektet indgår i Holbæk Børneafdelings store forskningsdatabase, og er således med til at danne grundlag for en lang række forskningsprojekter.
For mere info kontakt Anne Lise Buus Nielsen på mail anne.lise.buus.nielsen@randers.dk.
Ph.d.-afhandling af Kirsten Høj
Selv små forbedringer af konditionen er forbundet med nedsat dødelighed, men hvad kan få os til at være mere fysisk aktive? Vil en konditionstest, som en del af et sundhedstjek, føre til mennesker med bedre kondition? Vil det føre til bedre mental sundhed? Det danske sundhedssystem har generelt meget lidt fokus på konditionstest, og det er endnu uvist, om en sådan målemetode kan give positive effekter.
Dårlig kondition er en selvstændig risikofaktor for sygdom og død. På trods af viden som denne, anvender det primære sundhedssystem ikke konditionstest. Konditionstest kan være med til at identificere mennesker med dårlig kondition, hvilket vil sige mennesker, som er i risiko for at få livsstilssygdomme. Desuden kan en konditionstest muligvis medvirke til ekstra motivation for at forbedre konditionen. Det er dog stadigvæk kun formodninger. Det er endnu uvist om konditionstest, som en del af et helbredstjek, har nogen effekt.
Ph.d.-afhandling af Kirstine Høj Obling
I denne ph.d.-afhandling undersøges det bl.a., hvorvidt borgere med lavt kondital vurderer deres kondition til at være på samme niveau, som en objektiv konditest viser. Desuden undersøges og diskuteres det, om et opfølgende forløb på 6 måneder, hvor deltagerne bl.a. får et medlemskab af Randers Gymnastiske Forening (RGF), resulterer i et bedre kondital blandt deltagerne efter 12 måneder, end de almindelige kommunale tilbud gør.
På verdensplan betegnes 31 % af den voksne befolkning som inaktive. I Danmark er tallet på 14 %.
Det er en alvorlig statistik, da konsekvensen af inaktivitet, såsom overvægt og dårlig kondition, kan have negative helbredsmæssige konsekvenser senere i livet – populært kendt som livsstilssygdomme. En dårlig kondition kan derfor bl.a. føre til diabetes 2, hjerte-kar-sygdomme eller i værste tilfælde en for tidlig død. Et lavt kondital er dog, i de fleste tilfælde, noget der kan ændres via regelmæssig fysisk aktivitet.
Det er derfor utrolig vigtigt at identificere et lavt kondital i god tid og have fokus på forebyggelse, så livsstilssygdommene ikke dukker op senere i livet. Dette forsøger flere kommunale tilbud at imødekomme, hvoraf Tjek dit helbred er omdrejningspunktet for denne PhD.
Speciale af Gitte Madsen
Alkohol er en del af de flestes liv. Et højt indtag kan dog have alvorlige konsekvenser for helbredet, og derfor er alkoholforbrug blevet omdrejningspunktet for mange studier. I dette speciale sættes der fokus på, hvordan niveau af alkoholindtag hænger sammen med selvvurderet fysisk og mentalt helbred hos 30-49-årige danskere.
De fleste kender dét at tage et glas vin til middagen eller en øl til en hyggelig lejlighed. Faktisk drikker danskere over 14 år i gennemsnit 9,4 liter ren alkohol om året, ifølge Sundhedsstyrelsen.
Og alkoholforbrug er ikke uvæsentligt at snakke om. Flere studier har nemlig vist en tydelig sammenhæng mellem et for højt alkoholforbrug og sygdomme såsom kræft og hjerte-kar-sygdomme. Derimod viser forskningen også, at et mindre alkoholforbrug blandt andet kan mindske risikoen for blodprop i hjernen.
Alkohol kan derfor være en synder for sundheden, hvis der kommer for meget indenbords. Men hvordan påvirker vores alkoholforbrug den måde, hvorpå vi vurderer vores eget fysiske og psykiske helbred? Det er omdrejningspunktet for dette speciale.
Speciale af Christina Brandt Søndergaard
Din evne til at forstå og efterleve sundhedsinformationer er i centrum for dette speciale skrevet i Folkesundhedsvidenskab. Og sundhedskompetence er et relevant begreb at bide mærke i – for det kan have stor betydning for dit helbred. I specialet undersøges sammenhængen mellem niveau af sundhedskompetence og mængde af fysisk aktivitet blandt inviterede til Tjek dit helbred i 2012-2013.
Det er vigtigt at være fysisk aktiv i hverdagen. Fysisk inaktivitet fører til livsstilsrelaterede sygdomme og i værste tilfælde en for tidlig død. Der er derfor noget om snakken, når eksperterne siger, at vi gerne skal røre os mindst 30 min. dagligt ved moderat til høj intensitet. Men hvad påvirker, hvor fysisk aktive vi er?
Et ord, der dukker op flere og flere steder i forskningen i dag, er sundhedskompetence. Det kan beskrives som din evne til at indsamle, forstå og anvende information på måder, der kan fremme og vedligeholde et godt helbred. Og din sundhedskompetence har faktisk betydning for dit helbred.
Selvom begrebet "sundhedskompetence" er populært, er det stadig uklart, om det har betydning for dit niveau af fysisk aktivitet – altså om du generelt hellere ser en film i sofaen end løber en tur i skoven. Men det er en relevant undersøgelse at lave, så sundhedsfremmende aktiviteter kan blive endnu skarpere rettet mod målgruppen i fremtiden.
Speciale af Casper Møller Nielsen og Jeppe Bach Carlsen
Dette speciale søger at undersøge, hvilke koordineringsstrategier der anvendes i forskningsprojektet og det kommunale tilbud Tjek dit helbred – og hvorfor det netop er disse strategier, der tages i brug, når offentlige instanser mødes i et samarbejde.
Tjek dit helbred er et omfattende projekt, hvor succesen afhænger af et godt samarbejde mellem flere parter. Disse er Region Midt, Randers Kommune, de praktiserende læger samt udvalgte forskere på Aarhus Universitet.
Derfor valgte Casper Møller Nielsen og Jeppe Bach Carlsen at sætte fokus på, hvilke koordineringsstrategier der gør sig gældende i udførelsen af projektet, og hvorfor disse blev valgt. Specialets ønske er at bidrage til debatten på området, da den giver en indsigt i, hvordan forvaltningen formår at styre samarbejder, der foregår på tværs af den offentlige sektor.
Speciale af Stine Roer Bolmgren og Mette Taarsted Soelberg
Hvordan sendes relevante borgere videre fra helbredstjek til et opfølgende tilbud, der har fokus på forbedringen af den mentale sundhed? Denne problemstilling sætter scenen i dette speciale i Folkesundhedsvidenskab fra Aalborg Universitet skrevet af Stine Roer Bolmgren og Mette Taarsted Soelberg.
Statistikken taler sit tydelige sprog. Hele 10 % af den voksne danske befolkning er præget af psykisk sårbarhed og mistrivsel. Årligt koster det regeringen 55 milliarder kroner – bl.a. pga. sygemeldinger. Hos den enkelte er konsekvenserne også store, da tilstanden ofte medfører nedsat livskvalitet.
Tjek dit helbred og de opfølgende tilbud er med til at sætte fokus på identificering og forebyggelse af mental sygdom, inden det forværres og har yderligere konsekvenser for samfundet og den enkelte.
Speciale af Lisbeth Bojer Brødbæk og Christina Skov Nielsen
Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og selvvurderet helbred er i fokus i denne kandidatafhandling. Fysisk aktivitet er ikke længere en integreret del af hverdagen hos mange voksne mennesker, og det er problematisk, da fysisk aktivitet har stor betydning for vores helbred.
I Danmark ser vi ligesom i resten af verden flere og flere livsstilssygdomme. Der er flere grunde til dette, men én af de helt markante årsager er, at danskerne indenfor de seneste generationer er blevet mere og mere inaktive. Denne udvikling ser ud til at fortsætte, til trods for at vi aldrig har haft så stort offentligt fokus på sundhed, som vi har i dag.
Sundhed kan ofte være svært at definere, da der er rigtig mange måder at se sundhed på. Selvvurderet helbred er den enkelte persons vurdering af egen sundhed. Det er et mål, som i dag er meget anerkendt, da der her lægges vægt på en subjektiv helhedsvurdering.
Flere videnskabelige studier påpeger en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og selvvurderet helbred. Spørgsmålet er, om man generelt vurderer sit helbred bedre, hvis man er fysisk aktiv? Forskningen på området er dog stadig meget svag. Især er sammenhængen meget begrænset undersøgt i en dansk kontekst. Specialet her forsøger at komme med nogle svar.
Med fokus på fysisk aktivitet i forhold til selvvurderet helbred vil Brødbæk og Nielsen sammenligne resultaterne fra Randers Kommune med resten af Regionens befolkning.
Speciale af Gül Sakal
På holdet Tjek på vægten fik borgere, der havde været til et helbredstjek i Tjek dit helbred, mulighed for at tage arbejdshandskerne på. Formålet var nemlig at få styr på livsstilen. Men hvordan gik det så? Gül Sakal sætter i dette speciale fokus på, hvordan deltagerne i Tjek på vægten integrerede forløbet i hverdagen efterfølgende, samt om forløbet forbedrede deres evne til at forstå sundhedsinformationer.
Livsstilssygdomme er et ord, der ofte florerer i medierne. Også i Danmark. Hele 33,4 % af den voksne danske befolkning lider nemlig af sådanne sygdomme – som eksempelvis type-2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Og det er ikke sygdomme, der skal spøges med. De er faktisk én af de største dræbere i nutidens samfund, og det er derfor ikke overraskende, at de får meget opmærksomhed.
I landets kommuner er der dog oftest fokus på behandling og ikke forebyggelse. Her kommer Tjek dit helbred ind i billedet. Tjek dit helbred er et forskningsprojekt skabt i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Randers Kommune, Region Midt samt de praktiserende læger. Til helbredstjekket har de sundhedsfaglige medarbejdere en helt unik mulighed for at give borgerne råd med på vejen, når det gælder forbedring af sin livsstil. Og med skabelsen af det opfølgende holdtilbud Tjek på vægten i 2012, blev der sat ekstra fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme.
Spørgsmålet er så nu, om forløbet egentligt har haft en effekt. Hvordan indfører borgerne de værktøjer og praktiske råd, de har fået i forløbet, i deres hverdag? Og har forløbet været med til at forbedre deres evne til at forstå informationer, der handler om sundhed – og måske endda efterleve dem?
Dét er omdrejningspunktet for dette speciale, som var det sidste punktum i Gül Sakals kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab.
Speciale af Line Ballegaard
Dette speciale undersøger hvilke faktorer, der har betydning for, at borgerne vælger at deltage i projekt Tjek dit helbred. Specialet skal bidrage med viden, som kan bruges fremadrettet i forhold til, hvordan den skriftlige rekrutteringsproces kan optimeres, således at flest mulige borgere deltager.
I dag lever ca. en tredjedel af den danske befolkning med én eller flere kroniske sygdomme, som kan relateres til livsstilen. Tallet er fortsat stigende. For at knække den udvikling er det vigtigt at have fokus på forebyggelse i det danske sundhedsvæsen. En form for forebyggelsesstrategi er helbredstjek, hvor formålet netop er at undgå tidlige symptomer i at udvikle sig til alvorlige sygdomme. Et helbredstjek skal således være med til at opdage tidlige symptomer.
Tjek dit helbred er et omfattende projekt, hvor omdrejningspunktet er et helbredstjek til alle borgere i Randers Kommune. Det første skridt i sådan et projekt er selvsagt at få borgerne til at deltage i projektet. Derfor er det vigtigt at have viden omkring borgernes tanker i forhold til deltagelse. Hvad er det, som gør, at borgerne enten vælger at takke ja eller nej til tilbuddet? Dette er der fokus på i denne kandidatafhandling.
Future Patient er et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet, hvor hjerterehabiliteringsteamet sammen med Randers borgere har deltaget i workshops for at udvikle en interaktiv webportal. Derudover er der afprøvet telemonitoreringsløsninger på eks. fysisk aktivitet. Frem til sommer 2018 bidrager Rehabiliteringsenheden med at rekruttere borgere til at teste og anvende webportalen.
Lærings- og mestringsprojektet indebærer en større undersøgelse, hvor 12 kommuner i Region Midt er gået sammen for at se på hvilke effekt, det medfører når man inviterer hjertesyge borgere ind som erfarne rollemodeller i et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsenheden indgår i kontrol gruppen og dataindsamlingen løber fra 1/8-2018-31/7-2019.