Baggrund og formål:
Siden 2015 har man gennemført årlige nationale trivselsmålinger, hvilket har medført et øget fokus på børn og unges trivsel. I en rapport fra Trygfonden og Børns Vilkår fremhæves det, at der er et stort præstationspres og at en stor gruppe børn og unge føler sig ensomme, stressede og døjer med angstproblematikker. Der er bevilget midler til et 1-årigt projekt fra Randers Kommunes Sundhedsfremme- og forebyggelsespulje.
Formålet med projektet er at forbedre trivslen bland unge i udskolingen, så eleverne får en øget oplevelse af:
- kompetence (at der er noget man kan og at noget er meningsfuldt og værdifuldt)
- samhørighed (at føle sig betydningsfuld)
- autonomi (frihed og mulighed for at bestemme selv)
Det er dokumenteret at brugen af craft-aktiviteter (håndværk og håndarbejde) har flere sundhedsfremmende effekter. Bl.a. reduceres symptomer på depression, angst, stress og blodtrykket falder. Psykiske sygdomme lindres. Man oplever øget velvære, trivsel og livsglæde.
Indsats:
- Gennem særligt tilrettelagte craft-aktiviteter, skal eleverne få erfaringer med de positive effekter, det kan have på deres trivsel at lave passioneret craft.
- Eleverne undervises i, hvordan de selv kan vælge og tilpasse craft-aktiviteter, så de understøtter deres psykologiske trivsel.
- Eleverne tilbydes hjælp, inspiration og støtte til at komme i gang med noget derhjemme, der er meningsfuldt for dem.
- At kompetenceudvikle LKT-vejledere til at bruge craft-aktiviteter som en af deres metoder til at øge elevers trivsel.
Målgruppen er elever i udskolingen, der mistrives og har et højt stressniveau. Det er den tilknyttede lærer på skolen, der udvælger og rekrutterer eleverne. Der fokuseres på 7. og 8. klasse. Indtil videre er der indgået samarbejdsaftale med Vestervangsskolen, hvor første hold starter 20.03.2024. Senere ønskes projektet udbredt til både folke- og privatskoler gennem undervisning af AKT-lærerne (adfærd, kontakt, trivsel)
Det forventes at børn/unge i psykisk mistrivsel får det bedre ift. at:
- tro på egne evner
- få øget selvværdsfølelse
- føle sig mindre presset
Aktivitetsmål:
- Vi har implementeret craftpsykologi i 6-8 klasse i løbet af projektperioden fordelt på 2-3 skoler
- Vi når 30-40 elever på 1 år
Evaluering foregår efter hvert holdforløb og ved projektets afslutning i marts 2025.
Kontaktperson
Mariann Buus Jørgensen
Ergoterapeut og certificeret i craft psykologi
E-mail: mbj@randers.dk
I Randers Kommune har byrådet besluttet at styrke indsatsen for borgere ramt at senfølger efter hjernerystelse. Der er derfor i perioden fra april 2022 til marts 2024 ansat en forløbskoordinator, som skal sikre, at børn og voksne, som oplever senfølger efter hjernerystelse, får hjælp til at navigere imellem de forskellige instanser, aktører og tilbud som er relevante for den enkelte borgeres forløb. Derudover skal koordinatoren bidrage til at styrke den organisatoriske sammenhængskraft i Randers Kommune.
Forløbskoordinatoren kan:
- Afholde rådgivnings- og vejledningssamtaler med borger og/eller dennes pårørende
- Indkalde til tværfaglige møder og teammøder med relevante afdelinger
- Orientere om kommunens tilbud til borgere med senfølger efter hjernerystelse
- Hjælpe med at koordinere rehabiliteringsforløbet
- Tage kontakt til relevante fagpersoner
- Hjælpe med at formidle kontakt til aktivitets- og fritidstilbud
- Rådgive og vejlede i forhold til hverdagen og ændrede livsvilkår
- Vejlede borgere i forhold til sygemelding og jobsituation.
Tilbuddet er gratis og kræver ikke en lægehenvisning. Henvendelse kan være fra borgeren selv, pårørende, egen læge, hospital eller via en afdeling i Randers Kommune, f.eks. jobcentret, en skole eller Hjernecenter Randers.
Kontaktpersoner
Forløbskoordinator for hjernerystelse
Marie Vissing Nedergaard
E-mail: hjernerystelse@randers.dk
Evalueringsansvarlig i projektet
Sanne Palner
E-mail: sanne.palner@randers.dk
Leder af Rehabiliteringsenheden
Jannie Fogh Kristensen
E-mail: jannie.fogh.kristensen@randers.dk
Projektets overordnede formål er at udvikle og evaluere udeaktiviteter samt skabe rammer, muligheder og oplevelser, så personer med en erhvervet hjerneskade efter afsluttet rehabilitering skaber sig en tilværelse, hvor udelivet er en integreret del af hverdagen.
Projektets hovedspørgsmål: Kan vi på tværs af sektorer og fagligheder - med en fokuseret indsats på NBR -udvikle og skabe nye innovative aktiviteter i forskellige udemiljøer som haver, parker og fri natur, (som er let tilgængelige og benyttes respektfuld) motivere personer med en erhvervet hjerneskade til at være aktive udendørs, men også støtte de sundhedsprofessionelle i at integrere udeaktiviteter i rehabiliteringsprocessen
Sekundært spørgsmål: Kan vi øge deltagerens livskvalitet, selvvurderede handlekompetence og aktivitetsniveau?
Kontaktperson
Marianne Jensen
E-mail: Marianne.Jensen2@randers.dk
Rehabiliteringsenheden har i en årrække arbejdet med begrebet sundhedskompetence, dels ved systematisk at afdække borgernes grad af sundhedskompetence samt ved at implementere et dialogredskab til vurdering af den enkelte borgers sundhedskompetence – dette i samarbejde med Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed.
Med dette projekt er det muligt at videreudvikle på tidligere erfaringer og få afprøvet et nyt tiltag til gavn for sårbare borgere med kronisk sygdom, multisygdom og nedsat sundhedskompetence.
Kontaktperson
Projektleder
Sanne Møller Palner
Tlf.: 6060 0681
E-mail: smp@randers.dk
Baggrund og formål
Sundhedstilstanden og sundhedsvanerne blandt Randers Kommunes borgere er på nogle områder markant dårligere end i Region Midtjylland, som helhed. Borgere i Randers Kommune ryger mere, spiser mere usundt, bevæger sig mindre og har flere kroniske sygdomme end gennemsnittet i Region Midtjylland. Markant flere borgere i Randers Kommune lider således af kroniske sygdomme i forhold til regionen som helhed. Dette understøttes af henvisningsmønstret over den seneste årrække, da antallet af henvisninger til forløb i Rehabiliteringsenheden for personer med kronisk sygdom er stigende.
Forskning viser, at personer med kronisk sygdom, f.eks. hjertekarsygdom, diabetes, KOL, kræft, har mere risikable sundhedsvaner end personer uden kronisk sygdom. Det at have en kronisk sygdom kan være en belastning og stiller ofte store krav til borgeren i forhold til tage medicin, være opmærksom på bivirkninger, leve med begrænsninger, gå til kontroller på hospitalet og hos egen læge, ændre livsstil og generelt set mestre livet med kronisk sygdom. Man ved også, at begrebet sundhedskompetence har en afgørende betydning ift. mestring af livet med kronisk sygdom.
Sundhedskompetence defineres som evnen til at læse, forstå og anvende viden om sundhed, samt evnen til at gå i dialog med sundhedsprofessionelle om sundhed/sygdom. Mellem 25 og 30 % af borgere med kroniske sygdomme har nedsat sundhedskompetence. Denne evne er hos sårbare borgere med kronisk sygdom særligt nedsat sammenlignet med normalbefolkningen. Den nedsatte sundhedskompetence mindsker disse borgeres mulighed for at få et godt og effektivt rehabiliteringsforløb. Samtidig har målgruppen et større forbrug af akutte sundhedsydelser, herunder indlæggelser og konsultationer ved egen læge, samt større behov for kommunale omsorgsydelser. Personer med nedsat sundhedskompetence dør tidligere end mennesker med normal sundhedskompetence.
Rehabiliteringsenheden har i en årrække arbejdet med begrebet sundhedskompetence, dels ved systematisk at afdække borgernes grad af sundhedskompetence, samt ved at implementere et redskab til vurdering af den enkelte borgers sundhedskompetence. Med sundhedspuljen er det muligt at videreudvikle på tidligere erfaringer og få afprøvet et nyt tiltag til gavn for sårbare borgere med kronisk sygdom og nedsat sundhedskompetence. Projektet understøtter samtidig Randers kommunes vision: "Vi vil muligheder for alle – Alle skal med" og Sundhedspolitikkens målsætning om at "Flere skal mestre eget liv".
Formål
At udvikle en indsats, der med udgangspunkt i borgerens sundhedskompetence, øger udbyttet af rehabiliteringstilbuddet til sårbare kronisk syge borgere med nedsat sundhedskompetence, målt på frafaldsanalyser, kvalitative eller kvantitative gennemførelsesparametre.
Målgruppe
Borgere med en eller flere kroniske sygdomme i form af enten diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse og hjertekarsygdom. Derudover skal borgerne i målgruppen have nedsat sundhedskompetence. Målgruppen er karakteriseret ved multimorbiditet, ensomhed, manglende ressourcer, resignerende adfærd, nedsat motivation, nedsat handlekompetence, uhensigtsmæssig livsstil, samt manglende sygdomsmestring.
Gevinster/effekter
Projektet sigter mod, at øge udbyttet af rehabiliteringstilbuddene for sårbare borgere med nedsat sundhedskompetence og kronisk sygdom i form af KOL, Hjertekarsygdom, og Diabetes. Da denne gruppe vurderes, at have risiko for nedsat udbytte/frafald i ordinære indsatser.
Med projektet ønskes at etablere en mere differentieret og tilpasset rehabiliteringsindsats i forhold til borgernes sundhedskompetenceniveau. Projektet bidrager til at klæde borgerne på til at mestre deres sygdom på en mere sikker og hensigtsmæssig måde, således øge deres handlekompetence samt øge borgeres evne til at tilegne sig sundhedsrelateret viden og omsætte denne til f.eks. livsstilsændringer.
Samlet set skaber projektet grundlag for et større udbytte af rehabiliteringsindsatserne, hvilket igen medfører at borgernes mulighed for at håndtere og mestre deres sygdom øges.
Evaluering pågår medio 2023.
Sund Snak er et sundhedssamtaleforløb henvendt til familier bosiddende i et udvalgt område i Randers Kommune, som er del af den boligsociale indsats i Helhedsplanen 2021-2025.
Omdrejningspunktet for samtalen er sundhed og helbred og hjælp til at navigere i det danske sundhedssystem, men familien definerer i høj grad selv, om det skal handle om kost, rygning, fysisk smerte eller noget helt andet. Familiemedlemmerne kan også have forskellige behov, hvilket den sundhedsfaglige medarbejder forsøger at favne bedst muligt.
Rekruttering til sundhedssamtalerne foregår via boligsocial medarbejder.
"Tobaksfrit Liv" er et samarbejdsprojekt med Center for Psykiatri og Socialt Udsatte omkring rygestop til borgere tilknyttet centret. Projektet er en del af Sundhedsstyrelsens pulje "Styrket rygestoptilbud til udsatte borgere" – Rygestoppuljen 2020-2023.
Projektet har fået tildelt ca. 2,8 mio. til indsatsen.
Kontaktperson
Projektleder
Sofie Holmgaard Olesen
E-mail: Sofie.Holmgaard.Olesen@randers.dk.
Tandreguleringsafdelingen og røntgenafdelingen på Tandlægeskolen i Aarhus forsker i effekten af 3D-scanningsbilleder af fejllejrede overkæbehjørnetænder versus almindelig teknik. Formålet er at finde ud af om det har nogle konsekvenser for behandlingsplanlægningen.
Sammen med Københavns Tandlægeskole afprøves ny teknik, der kan forebygge rodbehandlinger.
Gradvis ekscavering (delvis fjernelse af blødt tandvæv) af caries "one step" versus samme "two step".
Man ønsker at undersøge, om det at gå ned i en tand én gang er bedre end to gange - som er det, man anbefaler lige nu.
Fire medarbejdere, to tandlæger og to tandplejere deltager i SEALANT-DK.
Dette er en opfølgning på SEAL-DK, der var det forskningsprojekt, som gør, at der lakeres over caries. SEALANT-forskningen afprøver seks forskellige lakeringsmaterialer.
Det er Tandlægeskolen i København, der styrer projektet.