Forslag til bevarende lokalplan 762 for området ved Fjordgade, Laksegade og Ankerstjernevej i Randers

Høring: Forslag til Lokalplan 762 – Bevarende lokalplan for området ved Fjordgade, Laksegade og Ankerstjernevej, samt afgørelse ang. miljøvurdering.

Fysisk planlægningAnnoncering - Planlægning
Type

Forslag

Område

8930 Randers NØ

Høringsfrist
Offentliggjort
Type

Forslag

Område

8930 Randers NØ

Høringsfrist

19. november 2025

Offentliggjort

22. oktober 2025

Erhvervs- og planudvalget vedtog den 2. oktober 2025, at Forslag til Lokalplan 762 med afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering skal sendes i offentlig høring i 4 uger, jf. planlovens §24.

Forslag til lokalplan

Forslaget til lokalplan 762 omfatter bebyggelsen på Fjordgade, Laksegade og Ankerstjernevej, samt enkelte ejendomme langs med udbyhøjvej. Formålet med lokalplanen er at dennes bevarende bestemmelser, skal sikre bevaringsværdige bygninger og miljøer i området. Lokalplanens udarbejdelse sker i forlængelse af et ønske om nedrivning af en bevaringsværdig bygning. Planforslaget tager udgangspunkt i at sikre at ændringer på bebyggelsen tager udgangspunkt i bygningernes bevaringsværdier, samt at der ikke skal ske nedrivning af den bevaringsværdige bebyggelse.

Læs Forslag til lokalplan 762 her

Høringssvar (2)

Museum Østjylland

8900 Randers C

Lokalplan nr. 762 Bevarende - for Fjordgade, Laksegade og Ankerstjernevej

Randers Kommune

Miljø og Teknik

Laksetorvet

8900 Randers


14. november 2025


Vedr. forslag Lokalplan nr. 762 Bevarende - for området Fjordgade, Laksegade og Ankerstjernevej

Efter at have gennemgået lokalplan 762, Bevarende - for området Fjordgade, Laksegade og Ankerstjernevej og besigtiget området, har Museum Østjylland følgende supplerende bemærkninger vedr. kulturarv til den bevarende lokalplan.


Tøjhushavekvarteret – byen i byen

Tøjhushavekvarteret er beliggende på den våde Slotseng, der oprindeligt hørte til Dronningborg Slot, som blev revet ned i midten af 1700-tallet. I dag er kvarteret afgrænset af Rosenørnsgade i vest, Laksegade i øst, Udbyhøjvej og tøjhuset i nord, og Toldbodgade og industrihavnen i syd. Derved opleves kvarteret nærmest som en ø i byen, der er fysisk afskåret fra resten af byen med sin helt egen karakterer.


I et nationalt perspektiv er kvarteret et typisk brokvarter i provinsen, der er opført i byernes store udvidelsesfase som følge af industrialiseringens opsving i anden halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.


Kvarterets bygningsmasse er kendetegnet ved at være varierende i sin type og i et vist omfang præget af måden, hvorpå kvarteret blev skabt. Idet vognmanden, skibsbyggeren, murermesteren og arbejderen opførte deres ejendomme ud fra vidt forskellige økonomiske muligheder og behov. Fra omkring år 1900 udviklede kvarteret sig til et egentligt arbejderkvarter for alle de nye arbejdere i industrien, herunder i særdeleshed de ufaglærte og faglærte arbejdere på Randers Havn og på Togvognsfabrikken Scandia, der i 1896 flyttede fra Hvidemøllevej til området øst for Tøjhushavekvarteret.


Beliggende i kvarteret gader ses stadigvæk industribygninger opført af Valsemøllen Olympia, Møbelfabrikken Odin, Højlunds Sæbefabrik og smedevirksomheden Koch & Thomsen, mens ejendommenes baggårde rummer historien om små enkeltmandsværksteder.


Således spænder bebyggelsen frem til første halvdel af 1900-tallet bredt. Fra fritliggende villaer, garage og byhuse, over industri- og erhvervsanlæg, til fleretagers murede beboelsesejendomme og forsamlingsbygninger. Og i et enkelt tilbageværende tilfælde et bindingsværkshus fra før midten af 1800-tallet.

Denne charmerende blanding af høje og lave beboelsesejendomme, erhverv og grønne islæt rummer fortællingen om den pionerånd og mangfoldighed, der herskede, da kvarteret blev dannet. Et særpræg som er bevaret op til den dag i dag.


Kvarteret opleves tilnærmelsesvist som en grøn oase. Det er som om, at Tøjhushaven rækker ind i kvarteret, hvor man finder grønne baggårde og byhaver, såvel som en righoldig beplantning på skråningerne op mod Tøjhuset.


Tøjhushavekvarteret fremstår i dag som et helstøbt og velbevaret historisk boligområde, der afspejler Randers sociale og industrielle udvikling gennem mere end 100 år. De røde teglhuse, beboelsesejendomme, de spredte villaer og de enkle klassicistiske detaljer giver området høj kulturhistorisk og arkitektonisk værdi som et karakterfuldt, varierende og mangfoldige boligmiljø.

Den bevarende lokalplan nr. 762 for området Fjordgade, Laksegade og Ankerstjernevej er dermed med til at bevare et vigtigt kulturmiljø for eftertiden.


Med venlig hilsen

Hanne Schaumburg Sørensen

Leder af nyere tid, ph.d.


Museum Østjylland

Stemannsgade 2

8900 Randers



Lars Munch Svendsen

8930 Randers NØ

Lokalplan 762: Kulturarv eller økonomisk fælde?

Høringssvar vedr. Lokalplan 762

Til Randers Kommune


Jeg ejer en bolig i det område, der er omfattet af lokalplanforslaget, og huset er registreret som bevaringsværdigt i klasse 4. Vi har haft ejendommen til salg i mere end fire år uden succes, trods justering af pris og markedsføring. Vi har også været i dialog med ejendomsudviklere og investorer, men den mulighed er reelt lukket på grund af bevaringsstatus og de restriktioner, der følger med.

Jeg anerkender intentionen om at bevare områdets kulturhistoriske værdier, men vil gerne fremhæve nogle væsentlige bekymringer og stille spørgsmål, som jeg håber, byrådet vil forholde sig til.


Mulige negative konsekvenser for ejere

• Usælgelige ejendomme: Når markedet allerede viser lav interesse, og udviklingsmuligheder fjernes, risikerer ejere at sidde fast med ejendomme, de ikke kan afsætte.

• Økonomisk belastning: Bevaringskrav kan medføre højere omkostninger ved renovering og vedligeholdelse, hvilket yderligere reducerer attraktiviteten for købere.

• Sociale og fysiske konsekvenser: Hvis huse ikke kan sælges, kan det føre til tomme boliger, forfald og et svækket lokalmiljø – det modsatte af lokalplanens intention.

• Manglende fleksibilitet: Ejere, der har forsøgt at sælge i flere år, har ingen mulighed for at tilpasse ejendommen til markedets behov.


Vores situation kort fortalt

• Vi har haft ejendommen til salg i mere end fire år uden succes.

• I 2024 blev vi ramt af en vurdering fra Vurderingsstyrelsen, hvor grundværdien blev sat betragteligt højere end den samlede ejendomsværdi. Det betød, at en potentiel køber skulle betale en urimelig høj ejendomsskat, hvilket hæmmede salget yderligere. Jeg henviser i den forbindelse til vores brev til kommunen fra 29. august 2024.

• Grundværdien blev først sat ned i 2025 efter langvarige frustrationer og tovtrækkeri. I den periode var den eneste realistiske mulighed at sælge til en ejendomsudvikler – men det var heller ikke muligt, fordi huset er bevaringsværdigt.

• Vores ejendom ligger på kanten af lokalplanområdet, omgivet af vej og nybyggeri i Sporbyen på to sider og med direkte indsigt fra og udsigt til et femetagers nybyggeri på Toldbodgade. Denne kontekst svækker argumentet for bevaringsværdighed og gør det sværere at finde købere, der værdsætter husets oprindelige karakter.


Oversvømmelsesrisiko

• De sydligste ejendomme i lokalplanområdet ligger inden for et areal med dokumenteret oversvømmelsesrisiko. Det skaber yderligere usikkerhed for købere og kan medføre krav om klimatilpasning.

• Når lokalplanen samtidig begrænser mulighederne for ombygning og tekniske løsninger, står ejere med en dobbelt udfordring: risiko for skader og begrænset mulighed for at forebygge dem.

• Dette kan føre til langsigtet værditab og gøre området mindre attraktivt, hvis der ikke findes en løsning.


Spørgsmål til politikerne

1. Hvordan vil kommunen sikre, at ejere ikke ender med ejendomme, der er reelt usælgelige?

2. Vil der blive etableret støtteordninger eller tilskud til renovering, så ejere kan opfylde kravene uden urimelig økonomisk byrde?

3. Hvordan vil kommunen aktivt fremme de positive konsekvenser af lokalplanen – fx gennem markedsføring af området som attraktivt og historisk?

4. Har kommunen overvejet en fleksibel model, hvor ejere med dokumenteret langvarigt salgsproblem kan få dispensation til udvikling eller ombygning?

5. Hvordan vil kommunen håndtere den dokumenterede oversvømmelsesrisiko for de sydligste ejendomme, når lokalplanen samtidig begrænser mulighederne for klimatilpasning? Vil der blive givet dispensation, økonomisk støtte eller teknisk rådgivning til ejere, så de ikke stilles urimeligt ringere?

6. Hvordan harmonerer bevaringsargumentet med den faktiske kontekst, hvor enkelte ejendomme – som vores – ligger på kanten af området, omgivet af vej og nybyggeri, og med direkte udsigt til nyt byggeri på Toldbodgade og i Sporbyen?


Jeg opfordrer til, at der findes en balance, hvor områdets kulturarv bevares, men hvor ejere ikke stilles urimeligt ringere. Det kræver en plan for at modvirke de negative konsekvenser og understøtte de positive.


Med venlig hilsen

Lars Munch Svendsen, Laksegade 15, 8930 Randers NØ