Forslag til Lokalplan 755 – Ny bebyggelse mellem Østergrave og Havnegade, Forslag til Tillæg 28 til Kommuneplan 2021 samt miljøvurdering

bygningen vil skygge for omkring liggende bygninger 

hvad med undergrund

kan den bære sådan en bygning 

hvis der skal bankes pæle i jorden hvad sker der så med de omkringliggende bygninger 

parkering hvor skal beboerne holde 

under opførelsen af bygningen vil der blive meget støj 

bygningen vil tage udsyn fra de omkring liggende bygninger

sådan et byggeri vil give meget støj til beboerne i området 

Det er Ejerforeningens opfattelse, at det påtænkte byggeri på "Bryggen" ikke sikrer en harmonisk overgang fra Randers midtby til Bolværket.

Vi ser også med bekymring, at Byrådet er parat til at gå på kompromis med tidligere vedtagne kommune- & lokalplaner, når det kommer til byggehøjder...i dette tilfælde fra 15m til 37m.

Byggehøjden harmonerer heller ikke med det omkringliggende byggeri - efter vores opfattelse bindes midtbyens bygningsarv ikke sammen med flodbyens påtænkte byggeri.

Vi må for enhver pris undgå at få en "Randers Ø"......"Århus ø" skræmmer!

Høringssvar vedrørende tillæg 28 til Kommuneplan 2021 samt forslag til lokalplan 755 for ny bebyggelse mellem Østergrave og Havnegade (Bryggen).

Foreningen for By- og Landskabskulturs høringssvar tager udgangspunkt i Kommuneplan 2021 bestemmelser for området vedrørende byggehøjde, Lokalplansforslag 755 forslag til byggehøjde samt Kommuneplanens beskrivelser af karakterområder og bydannelsesområder side 61, 62 og 63 samt fremtidigt hotelbyggeri på Boldværksgrunden.

Indledning:

Som udgangspunkt finder vi – Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune- det bemærkelsesværdigt, at AP Pensions datterselskab AP Ejendomme ikke har inddraget det af Flodbyen Randers P/S nedsatte kvalitetsråd i vurderingen af byggeprojektet på ”Bryggen” i betragtning af, at AP-Ejendomme står for udviklingen af Flodbyen Randers.

Begrundelsen af den manglende brug af/ kontakt til kvalitetsrådet forklares ved, at projekteringen af ”Bryggen” blev igangsat før nedsættelsen af kvalitetsrådet.

Dette er bemærkelsesværdigt, da et af AP-Ejendommes argumenter for den valgte byggehøjde på 37 meter er, at byggeriet skal danne overgang mellem byens centrum og samtidig være et vartegn for Flodbyen Randers tæt på ”Boldværket”. Et ”vartegn” der i øvrigt skal dannes sammen med et byggeri på ”Boldværket”, dette er ilustreret på side 12 med 9 etagers højde, hvor der iflg. kommuneplanen må bygges i op til 4 etager og 12 meters højde!

Området er omfattet af udpegningen Byomdannelsesområde i lokalplansforslaget side 62 og 63. Området er beliggende inden for arealer med potentiale for byfortætning i Randers midtby og der er opstillet 4 retningslinjer herfor i Kommuneplan 2021 for denne udpegning:

”Bo 1: I disse områder er der ved omdannelse særlige regler for støj.”

Kommentar: Foreningen har ingen bemærkninger vedr. dette punkt.

Bo 2: Der kan tillades fortætning udover udpegningerne, såfremt projekterne er i overensstemmelse med øvrige retningslinjer for fortætning.

Kommentar: Foreningen har ingen bemærkninger vedr. dette punkt.

Bo 3: Fortætning i midtbyen skal tilpasses skala, karaktertræk og identitet i det pågældende kvarter og iscenesætte byens unikke bygningsarv.

Kommentar: Det påtænkte byggeri lever iflg. vores forening ikke op til dette punkt.

Ændringen af byggehøjden fra 15 meter til 37 meter danner ikke en homogen overgang fra Randers Midtby til de kommende områder i Flodbyen Randers. Et byggeri af den højde vil tvært imod være medvirkende til en skarp opdeling af Randers unikke midtby og de fremtidige opholdsområder langs havnebassin og ”Bolværket”.

Byggehøjden harmonerer heller ikke den øvrige skala af det omkringliggende byggeri og er dermed ikke medvirkende til at binde midtbyens bygningsarv sammen med det fremtidige byggeri i Flodbyen.

Bo 4: Fortætning må ikke ske på bekostning af grønne rekreative områder og friarealer og Fortætning skal så vidt muligt understøtte og bidrage til grønne områder i midtbyen og adgangen til Gudenå og Randers Fjord.

Kommentar: Det er foreningens opfattelse, at det udlagte areal til parkering ikke er fyldestgørende i forhold til potentielt besøgende gæster og medarbejdere til bygningen. Opholdsarealet kan i stedet udvides med et grønt opholdsområde, måske af- og pålæsningsområde til bygningen og en udvidet handikapparkering. Dette vil understøtte en grønne overgang til ”Boldværket”.

Afsluttende bemærkninger:

Randers Kommune har i Kommuneplan 2021 redegjort for projekter inden for ”Sømmen”, det sydligst beliggende kvarter i midtbyen, mødestedet for Flodbyen Randers og Randers midtby. Derfor er det foreningens opfattelse, at Randers Kommune skal sikre, at det af Randers Flodby P/S nedsatte kvalitetsråd også involveres i øvrige byggeprojekter i AP Ejendommes regi.

Det er foreningens opfattelse, at det påtænkte byggeri på ”Bryggen” ikke sikre en harmonisk overgang fra Randers Midtby til ”Boldværket”. Samtidig ser vi en bekymrende tendens til, at byrådet er parat til at gå på kompromis med tidligere vedtagne kommuneplaner og lokalplaner, når det kommer til byggehøjder. Med forslaget til lokalplan 755 og tillæg 28 til Kommuneplan 2021, vil den skitserede bygning på 9 etager på ”Boldværket” (side 12) sammenholdt med tidligere udtalelser vedrørende siloen på nordsiden af havnebassinet, citat : ” hvis siloen ikke kan bevares, må der bygges nyt i samme højde”. Derfor må vi i foreningen udtrykke vores stærke bekymring for at Flodbyen Randers vestlige del (”Boldværket” , ”Bryggen” og nordsiden af Havnen) kan udvikle sig til et ”Minni Århus Ø”

På foreningens vegne.

Jan Nørskov Jørgensen

Formand

Til Randers Kommune

Aarhus Stift har i høring modtaget forslag til lokalplan nr. 755 om ny bebyggelse mellem Østergrave og Havnegade med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 28 samt miljøvurdering.

Nærmeste kirke i forhold til det område, der planlægges for, er Sankt Mortens Kirke i en afstand af ca. 390 meter. Kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse, og der er således ikke knyttet nogen kirkebyggelinje til kirken, ligesom der ikke er et kirkeindsigtsområde.

Særligt henset til den bymæssige bebyggelse, der er mellem kirken og den nye bebyggelse, vurderes det ikke, at planerne vil få nogen væsentlig negativ indvirkning på kirken.

Stiftet har derfor ikke indvendinger mod planerne.

Bemærkninger i forbindelse med høring omkring højhusbyggeriet på "Bryggen" i Randers.

1) FUNDAMENT. Jeg er ikke ekspert. Men sideløbende med miljørapporter kan almindelig logisk tredimensionel tænkning være et godt supplement. At placere en 37 meter høj tung kolos på et - bogstavelig talt - så tvivlsomt og spinkelt grundlag som jordbunden består af på Bryggen, kan medføre konsekvenser for omkringliggende bygninger og arealer. I løbet af en kortere eller længere periode kan vægten fra bygningen betyde, at det omkringliggende fundament synker, eller ændrer sig, bl.a. for beboelsesejendommen Carolinegården 2 (Østervold). Det vil betyde, at ejerlejlighederne vil begynde at slå revner og blive usælgelige. Erstatning skal naturligvis ydes, i så fald.

2) SKYGGE OG AFSKÆRMNING. Jeg har Randers Busterminal som panorama udsigt. En tvivlsom fornøjelse. Busterminalen er grå, kedelig og misligholdt. Aldeles uden form for kreativ udsmykning eller farver. Farven er udelukkende grå i forskellige nuancer. Tagkonstruktion, søjler og skraldespande...ækle!

Jeg har boet på stedet i 20 år, så jeg kender solens gang på himlen året rundt. Der behøves ikke skyggen af skyggetegninger og skyggefolk, for at regne den ud. Kan oplyse, at i vinterhalvåret vil busterminalen komme til at ligge i evig skygge fra højhuset, selv om solen skulle skinne. Så lidt sol og varme på bænken mens man venter på bussen, vil være en saga blot. Sne, sjap og rimfrost vil have svært ved at komme af vejen, da busterminalen vil blive afkølet mere og mere i form af mangel på solens stråler. Sjap, sjask, og is, vil blive en dominerende faktor på stedet. En udsigt over åen vil forsvinde, og ventende buspassagerer kan nyde at glo på højhuset i stedet.

Busterminalen er et af de mest befærdede steder i Randers og lidt miljø på stedet, ville ikke være af vejen. I stedet tegner sig et koldt, mørkt og dystert billede i mit hoved, som konsekvens af opførelsen af højhuset. Desuden, vil en stor del af lejlighederne i Carolinegården 2, også blive omfattet af skygge i vinterhalvåret. Når etagebyggeriet i Trangstræde er færdiggjort, er fiaskoen total. Randers midtby vil blive afskærmet fra vores skønne Gudenå af murværk og pladsen for eventuelle gæster, der skulle have lyst til at "nyde" disse omgivelser, vil blive trang.

3) KONKURS. Det er ingen hemmelighed, at verden i dag står over for massive økonomiske udfordringer på snart sagt alle områder. Situationen kan meget vel forværres markant grundet forskellige verdenslederes ønske om krig. Er man i Randers Byråd forsikret nok omkring "bygherrens" økonomiske råderum og reservebeholdning? Er "Dubai-visionerne" kommet ud af kontrol? Jeg mener ikke, det er en umulig forestilling, at verdenssituationen kan medføre økonomiske udfordringer (evt. konkurs), for optimistiske nuværende og snart kommende "Dubai" projekter. Hvordan ville det være for "Flodbyen Randers", hvis bygherren pludselig ikke længere er i stand til at betale sine regninger til opførelsen af højhuset? Ville det ikke være en skamplet for "Flodbyen", at have et monster af et ufærdigt højhus stående i byens absolutte centrum? Nøgent, grimt og skamfuldt. Endnu en Randers skandale. Dette scenario er på ingen måde en umulighed.Især ikke hvis verdenssituationen går mod mere kaos, end den allerede er i. Jeg håber sørme Randers Byråd, ved hvad de beslutter, på en ansvarsfuld og vidende måde.

4) ERHVERVSLOKALER. Mangler der erhvervslokaler i Randers? Det er bestemt ikke mit indtryk. Overalt hvor jeg bevæger mig i centrum, ses kontor og butikslokaler til leje. Jeg synes, at man behandler mere eller mindre konkursramte og eksisterende erhvervslokaleejere i Randers centrum respektløst, ved at godkende opførelsen af yderligere 9 etagers erhvervslokaler. De kæmper en kamp for overlevelse. Man har med en af Kronjyllands flotteste udsigter at gøre og det formodes at ansatte i erhvervslokalerne skal passe deres arbejde og ikke sidde og nyde udsigten dagen lang. Det havde nok været en bedre ide, at fylde det eksklusive byggeri ud med lejligheder, hvor beboerne så kunne hjælpe til med at holde nogle af de eksisterende butikker i centrum i gang. Man argumenterer med, at beboelse ikke er muligt grundet støj fra havnen.

Når støjniveauer fra havnen tages i betragtning, er der tilsyneladende forskel på, om det handler om beboere i penthouse lejligheder, eller det gælder "andenrangs beboere" i ejendommen Carolinegården 2. Beboere i denne ejendom til havnesiden, har siden 1965 tålt støjen fra havnen, som ovenikøbet er tættere på end 9. sal i penthouse byggeriet.

5) PERSONLIGE GENER. Hvordan mon det bliver at bo nabo til opførelsen af et 9 etagers højhus i et område med kraftig resonans. Hvor lang tid skal sådan et byggeri mon vare? Et par år? Støj, saven, klingen, banken, hamren, sliben, skæren, kraner, banken pæle, betonbor, mejsling, støv, skidt, sundhedsskadelige partikler, osv osv. Sikkert også om natten, for ikke at genere den hellige trafik om dagen. En del af beboerne i Carolinegården 2, har et arbejde at passe og vil gerne leve et normalt stille liv med 8 timers søvn i døgnet. Jeg tror ikke det bliver muligt.De er nu blevet gidsler i et "Dubai-flip". (Der bliver sørme nok travlt ovre på Sønderbros apotek). Man kan ikke være det bekendt.Vil man have højhuse, bør ejendommen Carolinegården 2 eksproprieres af kommunen og rives ned. Så kan man bygge 2 Dubai huse mere.

6) KONKLUSION. Med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger er min mening, at hele projektet er hovedløst. Man fylder byen op med yderligere unødvendige erhvervslokaler og afskærer bymidten for udsigt. Jeg ser hverken hoved eller hale i hele det projekt. Efter min mening handler alt dette her om frasalg af kommunale grundarealer, med henblik på at dække et underskud i en slunken kommunekasse. Det virker som om byrådet i Randers har forladt alt fornuft. Gener for beboere og færdende i området, samt formålet med det der skal opføres, er grundlag for min påstand. Skal dette forestille at være "Flodbyen Randers"? Så må jeg sige "tak for kaffe".

Jeg modsætter mig opførelsen af højhuset på Bryggen.

MVH

Høringssvar til Lokalplan 755

Hvordan skal Randers by fremstå?

De havnenære områders funktion bør være at binde Randers centrum og havnen sammen i et åben samspil med borgerne, events, trafik og Gudenåen.

Højhusplanen på den tidligere Shell-grund kaldet Bryggen eller ”Sydbank domicilet” kræver en dispensation men der er en række grunde til at dette byggeri ikke skal tillades.

1. Trafiksikkerhed.

Området er et knudepunkt for mange forskellige typer af trafikanter, gående, cyklende, biler, busser, lastbiler med busterminalen som et centralt element. En bygning på den tidligere Shell-Grund vil derfor forhindre overblik og synlighed og det vil være en risiko for trafikanter der bevæger sig i forskellige hastigheder.

2. ”Sydbank domicilet”

”Sydbank domicilet” bliver en barriere i forhold til Randers centrum.

Dens placering syd for den indre by vil skabe en skyggeeffekt, der vil kunne mærkes på gadeplan og der bliver skabt en skyggefuld mørk tunnel mellem SCS-huset og ”Sydbank domicilet” der forhindre en synlig tilgang til Randers centrum.

3. Sammenligning af bygningshøjde i området.

Området er godkendt til en højde på 15 m, SCS-huset er på 5 etager Føtex huset er på 4 etager.

Men ”Sydbank domicilet” er tegnet med en højde på 37m eller 9 etager, Arkitekterne har i hele forløbet været velvidende om at det vil kræve en dispensation, men har på trods af det taget denne chance.

En dispensation vil ødelægge fremtidige muligheder for at skabe en sammenhængende og tiltrækkende by.

4. Vartegn!

Randers har i dag Sankt Mortens Kirke som med sin centrale beliggenhed og 700-årige historie fungerer som et vartegn for byen.

Der er ingen bygninger i Randers' indre by syd for Østervold, der er højere end fem etager. Ønsket om, at byen forbliver lavt bebygget, har været udtalt i mange år.

Randers kommune skal ifølge kulturarv lovgivningen sikre sig at bygninger tæt på kirker, i dette tilfælde Sankt Mortens Kirke ikke ændre kirkens synlighed, integritet eller skader dens funktion, æstetik eller kulturarv. Sankt Mortens Kirke bør derfor inddrages i den videre proces for at sikrer områdets åndelige og kulturelle betydning.

Note: Sankt Mortens kirken havde IKKE været kontaktet i forhold til højhusbyggeriet pr. 18-03-25

5. Højhusbyggeriet ”Sydbank domicilet” er i direkte modstrid med kommuneplanen og de beskrivelser og ønsker om sammenhæng mellem naturen Gudenåen og Randers by.

I kommuneplanen står karakterområdet beskrevet således:

Det særlige ved Randers by er en helt speciel kombination af by og natur. Byen har et stærkt

kulturliv rammesat af den historiske middelalderby. Her skal byudvikling gives en forskellighed

ved at bygge videre på de enkelte områders unikke historie.

6. Flyt ”Sydbank domicilet”

Højhusbyggeriet ”Sydbank domicilet” har ingen betydning og gavner ikke Randers by, byggeriet kan i princippet ligge hvor som helst.

7. Tomme bygninger i gadeplan.

Det er bemærkelsesværdigt, at kommunen hver gang der beskrives mulige bygninger placerer kreative tiltag og caféer i gadeniveauet, men fakta er at disse tiltag har det svært, med en stor risiko for at gadeplanet helt eller delvis vil stå tomt.

Hvordan er det gået Højhusbygningen, Østervold 9 ”Danske bank bygningen” den står tom i gadeniveau!

Der er generelt mange tomme erhvervsejendomme i Randers!

8. Ændrede planer og parkering

Planerne for Højhusbyggeriet ”Sydbank domicilet” er oprindelig designet til lejligheder men ændret til erhvervsmål grundet støj dog uden at byggeriet er forandret.

Hvor længe skal en bygning ligge ubenyttet for at der kan gives en dispensation til de oprindelige lejligheder?

Er der givet dispensation for manglende parkeringspladser set i forhold til bygningens brug og størrelse?

En formodning er ikke en løsning, bliver det et krav at alle der ansættes i erhvervsmålene skal benytte busser?

9. Det er problematisk at.

Højhusbyggeriet ”Sydbank domicilet”. Ikke var vist i sammenhæng med det netop fremlagte konceptplan for Flodliv. Et flot og visionært koncept der historisk inddrager Randers by i et samspil med Gudenåen.

Venligst

En borger der kerer sig for Randers

Flemming Ketler Iversen

Stjernevej 21

8930 Randers NØ

stjernevej@mail.dk

INDSIGELSE TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN 755 NY BEBYGGELSE MELLEM ØSTERGRAVE OG HAVNEGADE

Lokalplan 755 har ikke været forelagt for Flodbyens kvalitetsråd og dermed Jan Gehl. Politikerne i Randers forklarer, at kvalitetsrådet først blev etableret efter udarbejdelsen af lokalplanen var gået i gang. Men det er ikke acceptabelt, at et så vigtigt element (hængsel-funktion) i Flodby-projektet skal unddrages en bedømmelse efter Jan Gehls kriterier, så denne indsigelse tager udgangspunkt i disse. Og helt grundlæggende finder vi det meget mangelfuldt, at et projekt som det foreliggende ikke i højere grad ses som et element i bymæssig sammenhæng.

Hængselfunktionen

Det projekt, som lokalplanforslag 755 beskriver, indgår som et af flere elementer i, hvad udviklingsplanen for Flod-byen betegner som ”HÆNGSLET - NY BYFORBINDELSE”. Tanken er, at projekterne i dette område skal koble middelalderbyen sammen med det nye byområde på den tidligere havn. Der er tale om tre fritstående meget høje bygninger, som skal markere sig som et vartegn ved det indre havne bassin, mens resten af foldbyen skal holdes i samme højde, som den historiske midtbys øvrige bygninger.

Der er ikke noget sagligt argument for, at disse bygninger, skal have en højde, som afviger fra den, der præger den historiske midtby. Resultatet er, at de lukker for indblik over midtby og havnebassin. Hængselfunktionen kan opnås på mange andre måder, som lokalplanen ikke forholder sig til, som det påvises her.

Trafik

Lokalplanforslaget beskriver en intension om, at området ”…skal bidrage til at koble den eksisterende by (middelalderbyen) med den nye bydel ved vandet…” Men ifølge udviklingsplanen for Flodbyen er det planen, at Havnegade først skal ”nedbygges” til to spor, når Klimabroen åbnes. Dermed slås fast, at lokalplansforslagets forbindende funktion ligger mange år ud i fremtiden, indtil da vil denne funktion være en utopi, som stoppes af lysreguleringen ved en 4-sporet og stærkt trafikeret gade.

Jan Gehl giver mange eksempler på gennemførte fredeliggørelser af bygader, uden at det er sket i sammengæng med udbygning af omgivende gader. Ligeledes påpeger Jan Gehl værdien af langsom trafik. Det er en stor mangel, at lokalplanforslaget ikke forholder sig til dette.

Som en absolut midlertidig minimumsløsning på dette burde forslaget indeholde en 30 km fartgrænse på Havnegade på strækningen fx mellem Randersbro og rundkørslen ved Udbyhøjvej, hvilket også ville indebære en støjbegrænsning (se senere).

Bygningens højde

Lokalplanforslaget giver mulighed for en bebyggelse på 8 etager + en tekniketage med en samlet maks. bygningshøj-de på 37 m. Her skal vi igen pege på en af Jan Gehls teser, hvor han anfører, at det for et projekt i en vigtig bymæs-sig sammenhæng er sådan, at kontakten mellem bygning og det offentlige rum på terrænet omkring den går tabt ved en bygningshøjde på over 13,5 m (4 etager).

Dertil kommer, at bygningens skala (højde) som nævnt ovenfor er løsrevet fra den omgivende historiske bys skala, som den vil slå i stykker.

Bygningens funktioner

Lokalplanforslaget beskriver en monofunktionel bygning, som skal rumme detailhandel, liberale erhverv og publi-kumsorienterede serviceerhverv. Med andre ord funktioner, der lukkes og slukkes ved fyraften. En undtagelse er, at en del af stueetagen, skal være restauration eller detailhandel, men sidstnævnte kan også sagtens falde ind under kategorien ”lukker og slukker ved fyraften”.

Det er kendt, at en af de ”publikumsorienterede” funktioner bliver et pengeinstitut, som er et godt eksempel på en funktion, der med alle lokale erfaringer (Østervold) ikke på nogen måde bidrager til bylivet. Jan Gehls iagttagelse er, at der er syv gange mere byliv foran aktive facader.

Det er i forbindelse med arbejdet med lokalplanforslaget kommet frem, at boliger i bygningens etager over stueplan er udgået på grund af problemer med trafikstøj. Her kan det undre, at planen ikke indeholder en vurdering af, hvad en sænkning af farten på Havnegade kunne gøre for at nedsætte støjbelastningen fra denne. Ligeledes må man forvente, at den snarlige overgang til eldrevne busser vil betyde en stærkt formindsket støjbelastningen fra buster-minalen.

Jan Gehl påpeger det vigtige i at bygge funktionsblandet, derfor er udelukkelsen af boliger i dette projekt er særde-les uheldigt og den hviler på et ikke tilstrækkeligt undersøgt grundlag.

Konklusion

Med udgangspunkt i ovenfor påviste store mangler ved forslag til lokalplan 755, opfordres Byrådet til at trække dette tilbage med henblik på at, der bliver indarbejdet ændringer i dette, som hviler på ovennævnte principper, hvoraf mange kan genfindes i af Jan Gehls Byen for mennesker.

Jeg vil gerne klage over den maksimale højde på det kommende byggeri på adressen -

der er sendt i høring. Den maksimale højde er ændret fra 15 til 37 meter og etageantallet

ændres fra 4 til 9 etager......det vil få det bagvedliggende byggeri til at føles som en "bag

gård".

Bygningen på shellgrunden som foreslået mener jeg ikke er en god ide. 

Det er p.t. et grønt område og et af de meget få i den indre del af Centrum.

En ny bygning er spild når der er så mange ledige lokaler, butikker og lignende i byen.

Derudover ønsker jeg personligt hellere mere grønt i centrum end bygninger. 

Jeg er af princip ikke imod højhusbyggeri. Området omkring det gamle Thor bryggeri viser, hvordan en god renovering og nybyggeri kan hænge sammen som en helhed.

Derfor er min bekymring primært den arkitektoniske kvalitet af det foreslåede projekt. Det virker som en bygning taget fra et andet sted og placeret tilfældigt, fordi det nu er her, at der er plads til det og brug for en ny erhvervsbygning.

Selve bygningen, der er helt forkert dimensioneret. De tynde søjler ved siden af det markante glasparti virker helt forkert. Udtrykket er skrøbeligt, selv om der selvfølgelig er regnet på, om konstruktionen kan bære hele byggeriet.

På tegningerne er der illustreret nogle hvide beton bygninger, der er helt anderledes end det foreslåede projekt. De to bygningsstile matcher simpelthen ikke hinanden. De giver mig mindelser om, da Odense Kommune byggede på havnefronten. Det ligner også en fusion af flere projekter, der slet ikke hænger sammen.

I projektet savner jeg også en grundlæggende beslutning om vi ønsker at flytte noget af forretningslivet i centrum ned på havnefronten. For så kan vi lige så godt træffe en beslutning om, at der er gader i centrum, der skal laves om til lejligheder. Selv ved en befolkningstilvækst vil det være begrænset, hvor mange nye butikker, der kan få økonomien til at hænge sammen. Tendensen er snarere at der lukker butikker af den type, der er i centrum.

Hvis havnefronten i Randers skal skille sig ud i forhold til andre byer må vi forvente et projekt med større arkitektoniske ambitioner end det foreslåede projekt.

Derfor vil jeg foreslå en principbeslutning om byggeriets dimensionering og et nyt udkast. Bygningen er noget, som Randers skal leve med de næste mange år. Derfor fortjener vi noget bedre.

har man i skrivende stund kigget på forureningen på shell grunden som jo er uundgåeligt, men man blot så bort fra da man væltede shell. nu vil man jo have byen til vandet, i skrivende stund ligger der jo planer for rækkehuse på trangstæde hvilket vil indespærre forretninger her, til dels lukke dem, ku man ikke ligge den på den gamle cirkus grund nu det er erhverv foran radio abc, så vil der osse være parkering til huset med det planlagte p hus i træ ganske vist 25 års levetid, at ligge den i det mest trafikerede lyskryds er jo blot endnu et skridt mod at standse al trafik i midtbyen og sende handlende ud af byen ....

selv er jeg så fucking træt af lukkede butikker i midtbyen at jeg tager toget til bruns galleri når jeg skal handle og hygge med en kop mokka etc. simpelt erhverv skal ikke ligge i midtbyen 

Det vil være synd for byen med flere højhuse. Se hvordan Aarhus er blevet ødelagt. Se hellere i retning af Aalborg, som ikke har ødelagt udsigten fra byen til vandet.

Randers vil gerne kendes som Flodbyen, by og å skal bindes sammen.

Det mener jeg ikke man på nogen måde gør, ved at bygge flere høje bygninger syd for byen ned mod Gudenåen. Man lukker fuldstændig byrummet “inde” omkranset af høje bygninger, i stedet for at åbne op mod Gudenåen. Der er ikke for mange flotte grønne områder i Randers centrum. De eksisterende markante bygninger der allerede skæmmer udsigten og byen (her tænker jeg især på det grimme stålskelet af p huset), kan man nok desværre ikke gøre noget ved, men man kan gøre noget for ikke at ødelægge endnu mere, end tidligere tiders miskmask af fejl projekter.

Randers har tidligere vist at der kan stå noget smukt på Shell grunden med tidligere beplantning, så bevar de enkelte grønne steder, det gør byen mere velkommen og åben for kommunens borgere og gæster. Gør det attraktivt og spændende at bevæge sig rundt og finde skønne hyggelige steder. Jeg vil bede byrådet tænke på, hvor besøgt pladsen ved det gamle rådhus er, når der i december måned har været opstillet masser af små juletræer, og om sommeren med bænke og hygge. Det samme ser vi nu med den sydligste del af Østervold, som er meget smuk og velbesøgt.

Østervold mellem Østergade og Thors Bakke er derimod totalt død og kedelig, og bevidner om tidligere fejlslagne ego projekter. At være et visionært byråd er ikke lig med at bygge stort, men turde bevare eller udbygge åndehullerne. Lad være med at lave endnu en fejl, ved at lukke Randers “inde”