Forslag til Lokalplan 761 – Bevarende lokalplan for landsbyen Tjærby, samt afgørelse ang. miljøvurdering

Høring: Forslag til Lokalplan 761 – Bevarende lokalplan for landsbyen Tjærby og afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering.

Høringsfrist
Offentliggjort
Afgiv høringssvar
Høringsfrist

16. oktober 2025

Offentliggjort

18. september 2025

Afgiv høringssvar

Erhvervs- og planudvalget vedtog den 2. september 2025, at Forslag til Lokalplan 761 skal i offentlig høring i 4 uger, jf. planlovens §24. Samtidig offentliggøres afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering.

Forslag til lokalplan

Forslag til Lokalplan 761 omfatter hele landsbyen Tjærby og er en bevarende lokalplan. Formålet med en bevarende lokalplan er at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. For landsbyen Tjærby betyder det, at kommunen ønsker at bevare det karakteristiske udtryk, og det der fysisk gør landsbyen til noget særligt. Planforslaget tager udgangspunkt i de firlængede gårde, men favner alle landsbyens ejendomme, hvorved der kan sikres en helhedstænkning for landsbyens bebyggelse og bymiljø, når der ombygges, tilbygges eller nedrives.

Læs Forslag til lokalplan 761 her

Miljøvurdering

Erhvervs- og planudvalget har afgjort, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.

Hvis du vil klage over, at der ikke laves en miljøvurdering, skal det ske til Planklagenævnet.

Klagefristen udløber den 16. oktober 2025.

Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder.