Forslag til Lokalplan 767 – Bostedet Ladegården på Marienborgvej i Randers
Høring: Forslag til Lokalplan 767 for bostedet Ladegården på Marienborgvej i Randers samt afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering.
Forslag
8930 Randers NØ
7. april 2026
10. marts 2026
Erhvervs- og planudvalget vedtog den 04.03.2026 forslag til Lokalplan 767 - bostedet Ladegården på Marienborgvej i Randers med afgørelse om ikke at foretage miljøvurdering til offentlig høring i fire uger, jf. planlovens § 24.
Forslag til lokalplan
Forslaget til lokalplanen omfatter bostedet ladegården på marienborgvej i Randers og giver mulighed for en begrænset udvidelse af Ladegården med op til fem fritliggende bo-enheder og bebyggelse til faciliteter i tilknytning til bostedet. Bo-enhederne kan primært placeres syd for den eksisterende bebyggelse, dog med undtagelse af ét byggefelt, som placeres ud mod Marienborgvej vest for den eksisterende bebyggelse. Forslaget til lokalplanen udlægger området til offentlige formål med mulighed for et bosted og/eller en institution med boliglignende karakter og med tilhørende bebyggelse, anlæg og faciliteter.
Miljøvurdering
Erhvervs- og planudvalget har afgjort, at planforslaget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planforslaget vurderes ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen fremgår af planforslagets redegørelse.
Hvis du vil klage over, at der ikke laves en miljøvurdering, skal det ske til Planklagenævnet.
Klagefristen udløber den 07.04.2026.
Indkomne høringssvar vil blive fremlagt for Randers Kommunes byråd med forvaltningens bemærkninger. Indsender du et høringssvar, vil du efter den politiske behandling modtage orienteringsbrev, som bl.a. indeholder link til referat fra den politiske behandling. I referatet vil der bl.a. være et bilag med høringssvarene og forvaltningens bemærkninger dertil.
Vær opmærksom på, at alle svar løbende vil blive offentliggjort herunder. Læs mere om Randers kommunes behandling af persondata.