Generelt til Fremtidens Randers

Idéer til Fremtidens Randers

Allerførst vil jeg sige tak for, at I vælger at tage denne her ærlighedsvej og inddrage borgerne i en oprigtig forandringsproces. Jeg har selv deltaget i to gode dialogmøder. Begge møder godt faciliteret, hvor der var sprudlende samtaler, der bragte mange spændende samtaler, emner og idéer frem rundt om bordenden. Virkeligt sjovt og dejligt at være en del af. Så tak 🙏🏽

Her er mine sammenfatninger af det, jeg fik med mig fra dem kombineret:

 Randers´s ry

Det vigtigste punkt at sætte kreativt og hårdt ind på.

Herunder blive helt klar på, HVAD vi vil sælge Randers på?

Derfor bliver en image-proces også nødvendig at inddrage under dette arbejde.

Når man finder den klare linje, så få hjælp fra alle aldersgrupper at reklamere for sjove, skæve vinkler om byen og den enkeltes oplevelse af byen.

Gør allerede nu et stort nummer ud af dette her SUPERMODIGE skridt I har taget, og få det ud over alle medier. Involvere medierne i hvert skridt. I har valgt at være åbne om det svære, og at I vælger at være åbne overfor borgerne (har andre kommuner nogensinde gjort det her før?) PRAL med det. Højt og tydeligt. Og fortæl og del undervejs på de sociale medier, som en reality-serie.

KOMMUNEN, DER REJSTE SIG!

Image: Middelalder-by? Å møder hav by? Arbejdernes by? Håndværker-byen?

 De skæve kunstners by

Jeg er tre år gammel i Randers. Første indtryk var, det er en ret grim by.

Fordi alt det nye der bygges, er uden æstetik. Det er godt og solidt håndværk (hvilket fortjener sig egen pris), men savner at se kunstnerne, æstetikkerne være tænkt med ind i de nye bygge- og helhedsplaner. Alt er så gråt og firkantet. Kedeligt! Få de krøllede hjerner med ind i vigtige byggeprojekter.

Dog! I Randers kan man samtidig en masse med skæve kunstværker. Hundelorten, tja, men den er her. Træmændende får lov at stå. Det spontane får plads. Og det fordrer også kreativitet.

Memphis Mansio og , Randers Regnskov mm. vidner også om at de modige, skævttænkende ildsjæle får plads her. Mere af det.

Man er ikke så selvhøjtidelig. Griner af sig selv, men træt af, at andre nedgør byen.

 Arbejdernes by - håndværker by kombi med ungeløft

Efter min mening er det HER vi for alvor skal sætte ind og fremhæve.

Som jeg lærer, så står Randers på en utrolig stolt arv af arbejdere og håndværkere. Og at byen også har masser af uddannelsesinstitutioner, der understøtter netop håndværksfagene. Og at disse tit høster guld på div lærepladser.

Der er ingen grund til at ville have universiteter, når der er andre der gør det, og kan det så godt.

Vi skal smide konfetti og guldglimmer efter de unge og håndværksfagene som aldrig før. Randers skal igen blive kendt på, at vi løfter, støtter og uddanner de bedste håndværkere i landet. Og igennem disse, kan vi sagtens få en studie-by.

Genopliv i morderne format et slags “håndværkeralaug”. Fremhæv med tydelighed de enkelte håndværk og stå med stolthed ved deres side. Få klare logoer/bannere på dem (hvis de ikke allerede findes)

Omkring disse laug skal der indbygges ungeløft. De velfungerende unge bliver en naturlig del af det. Alle får en mentor tilknyttet (måske en pensioneret håndværker). Derved kan de sårbare unge, som trænger til ekstra løft indgå på lige fod med alle de andre. Så de undgår at kun være knyttet til en SSP, og stå som den udenfor, der har brug for ekstra hjælp. Undgå mærkater, men vær på lige fod med de andre unge.

Laugets formål er at fremhæve det gode håndværk, så de unge får noget konkret at bygge op sammen, og som de kan blive stolte af.

I samme ombæring kunne disse laug få den konkrete opgave at istandsætte alle lejlighederne i Randers C, som trænger til renovering. Måske der er fonde og EU-midler at hente her. For samtidig bliver hovedopgaven at forvandle city til ungdommens city – og vi giver opgaven TIL de unge.

Dette vil løfte city ud af dens status som fattigdoms-city, men en city med stolte unge håndværkere, der selv tager ansvar for forvandlingen. Og dette vil garenteret give gode, brugbare idéer til de mange tomme butikslokaler.

City en stor uddannelses-campus for unge (Se på Ærø, og deres campus, for at holde og hjælpe unge til at blive og trives på øen). Tænk i, hvad vil få unge håndværkere til at trives i Randers.

Desuden, hvis vi vil have store virksomheder til byen, skal vi have den kvalificeret arbejdskraft. Og det kunne man sælge stort med dette massive tiltag. At vi har stabile, velfungerende, veluddannede unge, der elsker deres by og gerne vil blive i den. Og de har masser af idéer til videreudvikling af både virksomhed og by.

Konklusion: Håndværkerbyen der uddanner fremtidens arbejdskraft.

Fordi vi investerer aktivt de unge til fællesskab, kreativitet, stabilitet og iværksætteri.

 Frivillige ja, men hvad med kirkerne?

I alt det materiale I har udarbejdet, er der en stor gruppe I har overset.

Kirkerne!

Der ligger et kæmpepotentiale og ressource gemt her, som jeg mener, I har fuldstændig enten glemt eller ignoreret. Hvilket er dumt.

Vedhæfter en link, som I kan se på, der har set på netop samarbejdet mellem kommune og kirker.

Udarbejdet af Folkekirkens Uddannelse - og videnscenter og Center for Socialt frivilligt arbejde

https://www.fkuv.dk/_Resources/Persistent/8/2/7/1/8271587072b2ab10d405dadeaeaa2edf484bbdfc/Inspirationsguide%20til%20samarbejde%20mellem%20kirker%20og%20kommuner%20i%20samarbejde.pdf

Men som tidligere påpeget.

Dette er vitterlig en god proces I har sat i gang. Håber derfor at det næste byråd vil løfte modet, håbet, og denne enestående chance for at være med til den forandring som byen fortjener.

Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at fastholde disse dialogmøder fremefter i en eller anden form, så den tiltrængte demokratiske samtale bliver fremhævet og yderligere styrket – som vores samfund så inderligt trænger til.

Med venlig hilsen

Christel 🌸

Randers Kommune har i længere tid, så vidt jeg kan læse mig til, stået i uvished omkring klagesagen vedrørende dispensation til støjhegn i Sporbyen Scandia. Klagen er indsendt til Planklagenævnet, men der foreligger vist endnu ingen endelig afgørelse? Denne uafklarede situation skaber usikkerhed og fastholder byudviklingen i Sporbyen i stilstand. Et ellers super lækkert og spændende kvarter, som er kommet rigtig godt fra start.

Derfor foreslås det, at Randers Kommune arbejder aktivt for en endelig afklaring i Planklagenævnet. Kommunen skal lægge pres på processen og søge at få en afklaring hurtigst muligt og få klarhed for sagen - uanset udfaldet. Usikkerhed er investeringsfjende nr. 1. Når kendsgerningerne er på plads, er det muligt at lave en plan for området og tiltrække investorer.

Der skal være mere erhvervsturisme i Randers. Erhvervsturisme har en økonomisk gevinst for lokalsamfundet, giver branding og synlighed, skaber netværk og vidensdeling og er jobskabende. Og Randers har mange historier at fortælle. Dét, at byen står på en brændende platform med ambitioner om og udsigter til store udviklingsprojekter, er interessant i sig selv. Randers har samtidig en masse at byde på, og der kan sagtens skabes 'færdige pakker' med 1-2 dages program for små og mellemstore virksomheder og måske tilbydes de gennem direkte opsøgende arbejde. Oplagte kunder er inden for arkitektur, projektudvikling, byudvikling, kunst og klimasikring. Kunne være både private men også kommuner. Der er allerede en eksisterende ressource at bygge på: Forside - GoRanders.dk. Men der skal dygtige sælgere bag. Måske skal forvaltningen have en 'salg- og markedsføringsafdeling'.

Eksempler på indslag:

1. Guidet arkitektur-tur med fokus på ældre byggestile v. foreningen for bevaringsværdige bygninger
2. Projektudviklingstur: Randers' svaghed i kraft af mange forladte faldefærdige mastodonter af bygninger er samtidig en kæmpe styrke i kraft af udviklingspotentialet. Tag arkitektstuderende med på studietur rundt til de mange uslebne diamanter og lav case competitions i, hvem der kan skabe det bedste 'flip' på én eller flere af bygningerne. Det taler ind i tidens tendens med genbrug og bæredygtighed og kan give nogle super fede ideer! Det har også uddannende karakter, da mange af bygningerne er fredede eller bevaringsværdige g de studerende skal lære at arbejde inden for disse begrænsninger. Faldefærdige mastodonter er fx: Højskolehotellet (Middelgade 6-12), Det gamle apotek, Valsemøllen, Herregården Helstedgård på Borup Alle, Bygningen på hjørnet mellem Tøjhushavevej og Rosenørnsgade.
3. Historisk byvandring v. arkivar fra Randers Stadsarkiv
4. Flodbyvandring omkring flodbyen, klimabroen, klimabåndet mm.
5. Kunstvandring: Fra de små lokale kunstnere til Randers Kunstmuseum og Museum Østjylland til Gaia
6. Oplæg og casecompetition om Randers midtby: Om oplevelsesøkonomi, udfordringer og ambitioner v. citychefen. Her kunne man igen arbejde med studieture og case-competitions for relevante studerende fx urban landskabsingeniør-uddannelsen.
7. Selvfølgelig naturoplevelser

Thorflasken og tilhørende spotlight på toppen af Gudenåhuset skal væk. Det er ucharmerende og understøtter Randers brogede ry at blive modtaget af en ølflaske. I stedet skal der for enden af Storegade være noget højt, smukt og iøjenfaldende. Måske et kunstværk evt. med integreret lysinstallation som spiller sammen med lysshowet fra Verdotårnet, Randers Regnskov, Den blå bro, cykelbroen og de store lamper som hænger over Storegade. Måske skal det være noget med vand og grønt for at spille sammen med Gudenåens natur. Måske kan det endda kombineres med klimasikring og fungere som regnsvandsbassin a la konceptet på Østervold.

Fremtidens Randers visuelle udtryk er lykkes rigtig godt! Farvevalget er fint, livlig og positivt! Det fungerer meget bedre end den farve der p.t. er gennemgående på www.randers.dk. Jeg synes derfor man bør overføre Fremtidens Randers flotte visuelle udtryk til hjemmesiden . Ud over at det vil give hjemmesiden et positivt løft er der måske også noget symbolsk i det --> at Fremtidens Randers er en realitet, det er her nu det sker og 'brande' det eller i hvert fortælle omverdenen at Randers er gang i en udviklingsproces. Startbilledet på www.fremtidensranders.dk er også kanon! Man kunne lade sig inspirere af Vejle Kommunes hjemmeside (Forside - Vejle Kommune) og have en film på forsiden. Det kunne fx være en dronevideo Gudenåen og midtbyen på en solskinsdag.

Herved fremsendes dialogsvar på vegne af Langå Skoles MED-udvalg 

/Konst. Skoleleder Carina

Dialogsvar fra MED-udvalget på Tirsdalens Skole vedr. Fremtidens Randers

MED-udvalget på Tirsdalens Skole ønsker med dette dialogsvar at pege på en række centrale indsatsområder, som vi vurderer er afgørende for Randers’ fortsatte udvikling:

Flere uddannelsesinstitutioner til Randers

Randers har brug for at tiltrække og fastholde unge mennesker. Etablering af flere uddannelsesinstitutioner vil styrke byen, da ressourcestærke unge tiltrækkes og på sigt kan vælge at bosætte sig i kommunen. De unge bidrager desuden til bylivet – både i midtbyen og gennem aktiv deltagelse i byens foreningsliv. I den forbindelse er det også væsentligt at have fokus på etablering af tilstrækkelige og attraktive studieboliger.

Tidlig forebyggende indsats

Der skal investeres i det tidlige forebyggende arbejde for at støtte sårbare børn og unge. En målrettet og modig indsats tidligt i livet kan være afgørende for børns og unges trivsel, læring og fremtidige muligheder.

Overgangen fra folkeskole til ungdomsliv

Der bør være særligt fokus på de unge i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Det er en sårbar fase, hvor en styrket indsats kan gøre en stor forskel for de unges videre livsvej.

Tværkommunalt samarbejde

Randers’ udfordringer kan ikke stå alene. Der bør arbejdes målrettet på at skabe et stærkere samarbejde med omkringliggende kommuner, så de i højere grad forstår – og eventuelt også deler – ansvaret for at håndtere de udfordringer, som Randers står midt i.

Randers’ fortælling

Randers har brug for en stærkere og mere positiv fortælling om byen. Events som Blå sol og andre kulturelle eller sportslige arrangementer kan være med til at sætte Randers på landkortet i en positiv sammenhæng. Vi ser gerne, at der prioriteres flere af denne type initiativer.

Afsluttende bemærkning

Vi ønsker med ovenstående at understrege, at en kombination af investeringer i uddannelse, forebyggelse, unges muligheder, samarbejde på tværs af kommunegrænser og en styrket fortælling om Randers kan være med til at sikre byen en stærk og bæredygtig fremtid.

Med venlig hilsen

MED-udvalget på Tirsdalens Skole

Input til Fremtidens Randers fra Randers Bibliotek

Generelt

Som folkebibliotek og kulturinstitution er Randers Bibliotek en vigtig bidragyder til både nutidens og fremtidens Randers. Dette ud fra vores lovmæssige formål, som er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet med fri og lige adgang for alle borgere i Randers Kommune – uanset bopæl og social baggrund.

Vi opfylder dette gennem et fokus på decentralisering af bibliotekstilbud: Vi er til stede fysisk i og omkring Randers by, mobilt med en kørende bogbus i kommunens store landdistrikter og digitalt med forskellige online tjenester og services. Vi fungerer også som borgernes centrale mødested med adgang til et bredt udvalg af materialer og aktiviteter, så der er noget for enhver smag – kort sagt, noget for alle.

Randers Biblioteks tilbud til borgerne peger allerede ind i Fremtidens Randers og adresserer nogle af de udfordringer, som kommunen står over for. Vores strategi for perioden 2023-2026 viser, at vi allerede er i gang med at bidrage med en lang række konkrete indsatser under følgende strategiske overskrifter:

• Fællesskaber: Fokus på inkluderende fællesskaber, der styrker sociale relationer og fremmer trivsel.

• Børn og unge: Etablering af et nyt børnebibliotek, der kan bidrage positivt til børn og familier i Randers Kommune – især dem med svære livsbetingelser – ved at tilbyde et tilgængeligt og mangfoldigt kulturtilbud.

• Kultur i det offentlige rum: Sikre et decentralt og tilgængeligt bibliotekstilbud, der når endnu længere ud i borgernes hverdagsliv med tilbud, som kan løfte og inspirere – også dér, hvor der er langt til et fysisk bibliotek.

• Kultur for alle: Arbejde med sundhedsfremmende kulturtilbud og bidrage til borgernes mentale trivsel gennem egne aktiviteter og samarbejder med eksterne parter som psykiatrien, SIND, Kirkens Korshær m.fl.

Læs mere i Randers Biblioteks strategi 2023-2026

Derudover vil MED pege på følgende indsatser og idéer, der kan styrkes i et strategisk forankret og koordineret samarbejde på tværs af forvaltningsområder:

Styrket samarbejde om udsatte borgere

• Større og mere systematisk indsats for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Randers Bibliotek er CSR-certificeret og arbejder målrettet med CSR-indsatser – både ift. borgerne og medarbejdere på særlige vilkår.

• Gratis adgang som kulturinstitution sikrer høj tilgængelighed, der giver biblioteket særligt gode betingelser for at nå et bred udsnit af borgerne

• Adgang til en bred vifte af fællesskaber heraf flere med særligt fokus på sårbare borgere

• Fokus på varige tilbud, som styrkes gennem eksisterende og nye samarbejder, og som over tid vokser, efterhånden som flere borgere involverer sig, fx Mandeklubben, Repaircafé m.m.

Udsatte børn og unge

• Aktiv deltagelse i Nordbyens helhedsplan med trivselsfremmende aktiviteter og en særlig indsats for tidlig sprogudvikling.

• Opsøgende indsats i og uden for biblioteksrummet for at øge kendskabet til bibliotekets tilbud – med potentiale for at tiltrække nye brugere, især i socialt udsatte grupper.

• Biblioteket som neutralt og offentligt rum giver gode mulighed for, at andre faggrupper kan bruge lokalerne til egne/fælles aktiviteter og møde borgerne i frie rammer – fx socialt arbejde, arbejdsmarkedstiltag, sundhedsindsatser, bæredygtighed m.m.

Tværgående samarbejder

• Flere tværkommunale samarbejder om Fremtidens Randers – kun i et stærkt strategisk fællesskab, hvor alle bidrager med kompetencer og ressourcer

• Systematisk uddannelse og videreudvikling af medarbejdernes faglighed for at styrke organisationen – herunder betjening og dialog med socialt udsatte borgere og familier.

• Øget kendskab til vores eksisterende tilbud især overfor socialt udsatte målgrupper.

• Strategisk samarbejde på tværs om læsestrategi og styrket læselyst hos børn og unge – fx genindførelse af Unilogin-løsningen til børnenes digitale læsetilbud eReolen Go.

Synlighed af Kulturhuset

• Øget synlighed af Kulturhuset og institutionernes tilbud herunder:

o Mulighed for at kunne bruge facaden af huset til markedsføring/blikfang

o Pylon ved Kulturhuset

o Bedre wayfinding og synliggørelse af Kulturhusets indgang

• Dette vil kræve et smidigere samarbejdet med Plan, By og Natur, hvor parterne opleves som medspillere, der hjælper med at finde mulige løsninger på baggrund af forståelse for behovet.

Økonomi

Det må være et afgørende forhold, at indsatser og aktiviteter igangsat i forbindelse med Fremtidens Randers ikke samtidig ledsages af effektiviseringskrav og besparelser. At løse udfordringerne i Fremtidens Randers kræver investeringer i kulturområdet – ikke mindst i et solidt og attraktivt folkebibliotekstilbud, som vi ser som en central bidragyder til de nødvendige fremtidige løsninger, hvis vi for alvor skal skabe forandring. Det lykkes ikke, hvis vi ikke har stabile, velfungerende services og dygtige, kompetente medarbejdere til at udføre dem.

/Jens Sørensen og Lone Føgh Westphall

Formandskabet, MED Randers Bibliotek

Jeg henviser til vedhæftede dokument og vi er til rådighed såfremt at der ønskes yderligere uddybning. 

Erhvervsliv

- Markant fokus på at tiltrække virksomheder, der er afhængige af E45.

- Unge og turistarbejdspladser. Sammenspil mellem unge-indsats og øgede turistindsatser.

- Kobling mellem unge, lokale iværksættere og unge. Iværksætteri i folkeskolen?

Kommunen skal levere bedre

- Accept af brug af billeder på SoMe, så man kan køre klart bedre markedsføringskampagner.

- Interne kampagner, der kan gøre vores eget syn på vores kommune/by bedre. Åbne lokales øjne for kommunens mange gode ting - som de kan fortælle videre.

- De gode historier og samtaler om Randers kommune starter ved politikerne. Så længe de ikke viser vejen for gode samtaler, er det svært at komme igennem med gode historier om Randers.

- Vi skal levere bedre digital service. Hjemmesiderne skal tage udgangspunkt i brugernes behov og droppe indforståede fagudtryk og inddelinger efter vores egen bureaukratiske opdeling.

Børn og unge

- Kan man i bedre grad understøtte børnene i at blive stærke borgere. Understøtte almindelig viden i folkeskole om ex. budget, flytte hjemmefra, iværksætteri.

- Unge turisme arbejdspladser

Bolig/midtbyen

- Ændringer af lokalplaner, så f.eks. Østergade og Adelgade kan ændres til ren/mere boligområde fremfor butikker i stueplan. Det skal føre til en fortætning af de ting, der virker. Dvs. flere caféer samlet, flere special/detailbutikker samlet.

- Naturen tæt på en gammel (pæn) bymidte. Det skal understøttes måske med en øget kampagneaktivitet.

- Kommunen kan understøtte et mere spirende kulturliv. Øvelokaler i den gamle biograf, et børnekulturhus, samarbejder med Turbinen, Von Hatten og andre etablerede institutioner/foreninger.

- Forskønne fysiske eksisterende korridorer mellem vores skønheder = pæn by

Civilsamfundet

- En hotline for hjælp til foreninger, der skal i kontakt med kommunen. Hjælp til koordinering og administration. Vi har allerede en erhvervshotline. En hjælp, der kan nedbryde barriere

- En nem mulighed for at få sat en hjemmeside op for et lokalsamfund eller forening.

- Hjælp til at understøtte idéer

- Understøtte ildsjæle, der arbejder på at skabe lokale sammenhold

- Skabe bedre samtaler i Randers

- Intern branding på oplevelser

Musik hverdag

Der tales så meget om at midtbyerne skal tilbyde oplevelser og jeg tænker om Randers kunne slå sig op på at vi tilbyder musik eller opvisnings indslag alle dage om året.

Jeg tænker der er så mange ”upcoming”/ billige musikere og artister fx fra musikskolen, skolerne, Randers Teater, hjemmemusikanter som gerne vil give en opvisning på Rådhustorvet og de andre fine pladser i Randers.

Dette var måske en enkelt og nemt tiltag som kunne skabe liv hverdag heler året rundt og måske kunne de rygtes i DK og turist verdenen at Randers har musik indslag hver dag hele året.

Elcykel ladestandere

Endvidere kunne vi blive kendt som Danmarks (el) cykel by ved at have gratis cykellade steder. 9 ud af 10 cykler der sælges i dag er el cykler.

Autocamper pladser tæt på centrum.

Autocamper turismen er i en vild udvikling og hvis vi kan tilbyde pladser til dem - så vil vi få mange turister som bruger midtbyen til spisning og indkøb samt besøge seværdigheder. Det kunne være ved Brotoften (indtil byggeri), flere på havneområdet (indtil byggeri), ved Gasværksgrunden / Regnskoven, Sundhedscenteret, Værkets p plads, Gudenå naturcenterområdet / Hvidemøllevej, Tronholm området, byggegrund på Jens Otto Kraghs Plads m.fl. 

Hvad sker der i Randers

Jeg ved ikke med jer – men jeg har svært ved at finde ud af hvad der sker i Randers – har vi en ordentlig platform der viser mulige daglige aktiviteter?

Afskaf den omkostningsbestemte husleje regulering - så det kan betale sig at modernisere de utidssvarende lejligheder med meget lavt huslejeniveau.

1. Hvidbogen nævner at årsag til at Randers Kommune har stor nettotilflytning af borgere på overførselsindkomster, er en stor mængde af ældre og utidssvarende boliger med meget lavt huslejeniveau – der er i dag 644 annoncerede ledige lejligheder i Randers og der er et stort mørketal – flere lejligheder har været til udlejning i mere end ½ år. Årsagen er bl.a. at Randers Kommune regulerer huslejen efter den omkostnings bestemte leje:

a. Således fastsættes lejen udfra vurderingen på ejendommen fra 1973 – altså alt for lavt ift. den korrekte værdi.

b. Forrentningen af forbedringer er nede på 2-5 % - fx vil forbedrings værdien af en udgift til køkken og bad på ex. 120 tkr først nedsættes med 25- 50 % for ”sparet vedligeholdelse” og derefter skulle afskrives over 20 år. Dvs med 25-50 % fradrag for ”sparet vedligholdelse” så vil ejendomsejeren kunne se ind i en forrentning på 2,5 %-5 % af forbedringsudgiften. Derfor moderniseres meget få lejligheder.

c. Lovgivningen er meget kompleks og derfor er det nemt at lave formalia fejl og derved få underkendt korrekt leje pga. formalia fejl

2. Jeg forslår derfor at reguleringen afskaffes således at lejen skal fastsættes efter det lejedes værdi og hvad sammenlignelige lejligheder koster.

a. Det vil give et stort incitament til at modernisere lejligheder og få den ældre bygningsmasse moderniseret til et attraktivt og tidssvarende niveau samt et huslejeniveau som svarer til værdien af lejligheden.

i. I dag holdes lejen kunstigt lav og der er ingen incitament til at modernisere

b. Ved bedre moderne lejligheder og højere leje undgås stor del af tilflytningen af borgere på overførselsindkomster og

c. Der kan i stedet komme mere tilflytning af borgere med arbejde og overskud både økonomisk og personligt til positiv bidrag til Randers Kommune.

Vi har så meget godt og særligt at tilbyde borgere, turister og virksomheder - vi skal huske at sige det og vise det.

Venlig hilsen / Mit freundlichen Grüßen / Kind regards

Brian Svart

Cand. Merc.

 Telefon 60 66 99 10 |

E-mail: bs@prodevel.dk | www.prodevel.dk

Vi foreslår følgende:

Tillad højere huslejestigninger for at tiltrække de andre og mere ressourcestærke lejere og investorer

Sørg for bedre åbningstider i city for at gøre midtbyen attraktiv, også for for unge og studerende.

Kan de mange tomme erhvervslokaler i midtbyen laves om til studieboliger?

Skal vi bryde lejligheder ned, for at bygge nye miljøer op?

Træf (bedre) politiske beslutninger, så fx nedrivningsbyggegrunden i Dronningborg på Udbyhøjvej ikke ender med at stå ufærdig i mange måneder. 

Understøt og invester massivt i steder som Operaen, fordi de løser en vigtig opgave på en unik måde. Det er der stort potentiale i. 

Hav blik for områderne uden for byskiltet, og invester deri. for at få oplandet med og for at tiltrække tilflyttere

Invester tidligt i børns liv, primært i sundhedsplejen og dagtilbud. Ledere og langtidssygefraværende bør ikke tælle med i minimumsnormeringerne. 

Lyt til erhvervslivet og inddrage det. 

Skab attraktive turisme-korridorer fra attraktionerne (fx Randers Regnskov) og til Randers C.

Fokus på hvordan vi kan engagere i lokal- og foreningslivet – også for de udsatte familier. Styrk Fritid for Alle. 

Understøt flere fritidsjobs til unge, så virksomheder kan tage unge i job og med understøttelse kan håndtere, når der er vanskeligheder.

Hav fokus på erhvervsinvesteringer med socialt ansvar. understøt firmaer, som tager socialt ansvar.

Reducér bureaukratiet, når vi skal ansætte sårbare unge og folk på kanten af arbejdsmarkedet. 

Prioritér folkeskolernes fysiske rammer, for at gøre dem attraktive. Privatskolerne ligner en million i sammenligning. 

Understøt arbejdet med skole i lokalmiljøet, fx i regi af juniormesterlære eller andet. 

Hav fokus på tilgængelig offentlig transport og cykelstier i hele kommunen. 

På vegne af 

Stine K. F. Iversen

Louise A. Ahrenkiel

Line B. Kristensen

Claus H. Midtgaard

Alex E. Ahrenkiel

Jakob M. F. Andersen

Jim Knudsen, skoleleder

MED-udvalget på Korshøjskolen anerkender omfanget af den alvorlige situation, som Randers Kommune er endt i. Det kalder på en mangefacetteret tilgang, og udvalget forslår følgende:

1. 2 timers gratis parkering i Randers C (alle steder i C) for at fremme erhvervslivet.
2. Med inspiration fra "Fritid for alle" bør man skabe et "Fritidsjob til alle", dvs. en koordinering af fritidsjob til unge mennesker, herunder en databank for fritidsjob – bl.a. til forebyggelse af ledighed og overførselsindkomst, bryde den sociale arv
3. Genovervej skolestrukturen for at dæmme op for strømmen af elever til privatskolerne. Der er stærke incitamenter hos borgerne til at vælge privatskoler, når man efter 6. klasse skal have nye klasser og evt. skifte skole, klassekammerater og lærere.
4. Understøt større sammenhænge mellem dagtilbud og skole. Skolen skal ind i børnehaven og vice versa i stedet for kun førskole i få måneder. Det vil styrke overgangen for sårbare børn og familier. 
5. Kompetenceudvikling af pædagogisk personale for at styrke kvaliteten af skolernes og dagtilbuddenes arbejde.
6. Tættere tværfaglig samarbejde mellem socialrådgivere og skole.
7. Skolerne bør have mulighed for at investere i kompetencer, fx ansættelser, som på kort sigt giver et budget-overforbrug, men som forventes at forebygge behovet for visitation til eksterne tilbud og dermed tjene sig selv ind over en årrække.

På MED-udvalgets vegne

Jim Knudsen, skoleleder

Høringssvar til ”Fremtidens Randers” fra Trekløverskolens MED-udvalg:

Trekløverskolens MED-udvalg har i dette høringssvar valgt at have særligt fokus på tema 3: Børn med særlige behov.

Trekløverskolens MED-udvalg anerkender de udfordringer, som Randers Kommune står overfor i forhold til børn og unge med særlige behov. Vi ønsker med dette høringssvar at pege på en række vigtige indsatsområder, som vi vurderer kan styrke både børnenes trivsel og kommunens samlede indsats på området.

Tidlig indsats

Det er helt afgørende, at der sættes ind tidligt, så børnene ikke oplever et mislykket skoleforløb. En målrettet indsats allerede fra vuggestue- og børnehavealderen kan betyde, at flere børn senere kan profitere af og mestre et mindre indgribende tilbud og dermed opnå bedre trivsel og læring.

Gode overgange og samarbejde

Overgange er sårbare tidspunkter i børnenes liv. Derfor bør der være fokus på smidige overgange mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser – og ikke mindst ved overgangen til voksenlivet. Her er det særligt vigtigt, at skole- og socialforvaltningen samarbejder langt bedre ved 18-års overgangen, så unge ikke falder mellem to stole, men sikres den rette støtte og indsats.

Praktikker og vej til arbejdsliv

For de unge, som er længst væk fra ordinær uddannelse eller beskæftigelse, er det vigtigt at skabe flere muligheder for praktikforløb. Det kan give afklaring, motivation og bringe de unge tættere på et arbejdsliv, som matcher deres kompetencer og ressourcer.

Økonomi og investeringer

Vi er fuldt ud bevidste om, at økonomien på specialområdet er presset, og at der ikke er ubegrænsede midler. Alligevel vil vi understrege, at det på længere sigt er klogere og mere bæredygtigt at investere i holdbare og langsigtede løsninger frem for kortsigtede tiltag. Tidlige og helhedsorienterede indsatser vil på sigt være besparende, fordi de kan forebygge langt dyrere og mere indgribende indsatser senere i børnenes og de unges liv.

Afsluttende bemærkning

Trekløverskolens MED-udvalg ser et stort behov for en fælles strategisk retning, hvor tidlig indsats, helhed i overgange og langsigtede investeringer går hånd i hånd. Kun derved kan vi sikre, at børn og unge med særlige behov får de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og på sigt bidrage aktivt til samfundet.

Venlig hilsen

MED-udvalget på Trekløverskolen

Lene Hyldborg-Thomsen/viceskoleleder

Skrivelse fra Sektor-MED Kultur, vedr. Fremtidens Randers. 

Se venligst vedhæftede.

Kære Randers Kommune.

I forlængelse af mit tidligere dialogsvar omkring at trække uddannelse til Randers, og på baggrund af den plastikomtale, der var i medierne her til morgen, vil jeg opfordre til, at man får oprettet en, eler flere plastikrelaterede uddannelser i Randers. Randers gør det i forvejen godt på plastikområdet: Affaldssektionen har fokus på indsamling og recirkulering af plast, Makeen har bygget, eller er i gang med at bygge et pyrolyseanlæg, der kan sende plastik tilbage til oliestadiet, vi vasker plast i Langaa, Regionshospitalet indsamler brugt plast og veksler det til møbler, og vi laver affaldscontainere med en stor andel af genbrugsplast i Randers.

Gå i dialog med Tradium eller Via om at få oprettet en " Plastic & Business" professions-bachelor uddannelse, og gå i dialog med et af vores universiteter om at få trukket en plast-ingeniør uddannelse til byen. Jeg har været med til at få oprettet en "Water & Business" uddannelse op at stå på Erhvervsakademi Aarhus, -så må det også være muligt at få en plastuddannelse op at stå i Randers.

Randers bør kunne markedsføre sig som en kommune, hvor plastik har fokus, og hvor man arbejder med den cirkulære økonomi omkring plastik.

Med venlig hilsen

Michael Ramlau-Hansen

Skovduevej 58

Assentoft

8960  Randers SØ  

Kære Randers Kommune.

Efter udarbejdelsen af Hvidbogen om Randers Kommunes forfatning og udfordringer, har man i div. medier rakt ud til borgerne, og opfordret til at man gør mere for fællesskabet. Efter min mening det forkerte sted at starte. Byrådet skal i stedet starte med at kigge ind ad, og spørge sig selv, hvad Byrådet kan gøre for at ændre på situationen. 

Og her kommer så nogle forslag fra min side:

Man skal stoppe med at opføre sig som en flok bonderøve, og acceptere de demokratiske spilleregler. Når byrådet er uenige om en ting, bliver der foretaget en afstemning, hvor mindretallet efterfølgende må indstille sig på flertalsafgørelsen. Det betyder at man enten skal støtte op om afgørelsen; eller i det mindste holde sin mund. Mange gange har jeg på fornemmelsen, at politik ikke altid handler om at gøre noget godt for andre, men derimod personlig profilering. Det skal stoppe, for de sædvanlige brokrøve har ingen anelse om, hvilken negativ indflydelse, det har på Randers' image. Spørg bare en kommunikations- og brandingekspert. Hvem gider blive ansat i en virksomhed, der er kendt for brok og bøvl, og hvem gider bosætte sig i en kommune, der er kendt for brok og bøvl: INGEN.

Nogle af kommunens forvaltninger skal steppe op. Det er tankevækkende at tredje-part skal gøre div. forvaltninger opmærksom på problemerne. Som eksempel kan nævnes Toftegården i Assentoft, Asbest på Munkdrup Børnehus' legeplads, Skimmelsvamp i udlejningsboliger, og Nordic Waste jordskreddet. Der er sikkert andre eksempler. Sjovt nok er der forvaltninger i kommunen som gør det rigtig godt, og som endog kunne være forbillede for andre kommuner i Danmark. Affalds- og genbrugssektionen var nogen af de første i Danmark, der fik kildesortering indført og udnyttelse af det organiske affald til energiproduktion. Kunne der ikke sættes et program i søen, hvor de gode inspirerer de mindre gode, i stedet for omvendt.  

Kommunen skal sætte sig nogle mål. Det kunne være: "Vi vil være den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark". Det er en stor snaps, og alle byrådets partier bliver nødt til at arbejde sammen for at nå dette mål, - med alt hvad det indebærer. Men hvis man uddelegerer opgaven, burde det kunne lykkes, forudsat at alle er enige om opgaven og dens omfang. Skoler, daginstitutioner, fritidstilbud, indkøbsmuligheder og en attraktiv midtby.

Kommunen skal kæmpe for at få højere- og videregående uddannelser til byen. Jeg har hørt byen omtalt som: "I Randers bor der kun dumme mennesker" Det har rod i at Randers altid har været en "arbejderby" uden uddannelsesinstitutioner. De unge flytter fra Randers for at tage en videregående uddannelse, og de kommer ikke tilbage. Det skal der laves om på. Vi har brug for kloge hoveder, og vi har brug for ressourcestærke personer, der kan ændre balanceforholdet i kommunen. Vi har brug for deres skattekroner, og vi har brug for dem til at skabe arbejdspladser, som igen kan være med til at tiltrække ressourcestærke personer og skatteindtægter.

Der er tankevækkende at man kan få dobbelt så mange m2 bolig i Randers i sammenligning med Aarhus og Aarhus' forstæder. Det bør kunne udnyttes, for det er rigtig, som det er sagt mange gange tidligere: Randers har en masse at tilbyde, ikke mindst vand og natur. Sæt en kampagne i gang der er målrettet unge førstegangskøbere fra Aarhusområdet.

Med venlig hilsen

Michael Ramlau-Hansen

Skovduevej 58

Assentoft

8960 Randers SØ

Allerførst, det er et super dejligt initiativ, I har taget til dialog med os borgere.

Det er altid godt med dialog, men ja, særlig vigtigt, når vi i kommunen står midt i store udfordringer, jf. Hvidbogen.

Som jeg ser det, har vi i kommunen nogle oplagte ressourcer at bygge på, fx:

1) En unik beliggenhed ved fjorden og åen.

Randers Fjordby er bare det helt rigtige projekt.

Både med aktiviteter for os borgere, nuværende som kommende, for turister og som et led i den nødvendige klimasikring.

Vi har mange flotte bygninger, men også nogle, der trænger til en makeup.

Ide 1: Gavle og andet med fjordby-motiver som et gennemgående kendetegn.

Ide 2: Outdoor aktiviteter langs åen og fjorden, fx shelters, udlejning af kajak og kano.

2) Kulturel diversitet.

Der bor omkring 7000 personer med anden etnisk oprindelse en dansk i kommunen, mennesker med ressourcer og lyst til at bidrage. Det interkulturelle er sat på den nationale dagsorden, udenlandsk arbejdskraft efterspørges. Med det følger integration til hinanden, på arbejdspladsen selvfølgelig, men også i hverdags- og samfundslivet. Uddannelse er en velafprøvet måde til at måde nye udfordringer på.

Ide: Akademi for interkulturel sameksistens på arbejdet og i hverdagen

Jeg gætter på, at der kan være god hjælp og inspiration at finde blandt de 7000 herboende. Og vi har brug for flere uddannelsesmiljøer.

3) Kulturby

Randers er stærk på kulturinstitutioner.

Kultur er en god ’moderator’ for menneskelige møder og for forandringsskabende oplevelser. Vi har ledige lokaler. Vi har økonomisk overkommelige boliger. Tese: Aktiviteter, der rækker ud over Randers, vil give nye perspektiver – og modbilleder til -vi-snakker-Randers-ned-diskursen.

Ide 1: Projekter med fokus på demokrati og integration i samarbejde med fx vores venskabsbyer. Inden for forskellige kunstformer, gerne i samarbejde med eksisterende kunstinstitutioner. Fokus på fælles oplevelser og samtaler. På arbejdspladser, i boligområder, i byrummet.

Ide 2: Kunstcentre med workshops og fordybelsesophold.

4) Nye boligformer for ældre

Vi er en del ældre i kommunen. Det kunne være interessant med alternativer mellem egen bolig og plejehjem. Pilotprojekter med alternative boformer for ældre – og måske også på tværs af generationer i den gamle boligmasse i midtbyen.

5) Innovation i stedet for ledighed

Små og store projekter med produktion. Måske findes der blandt kommunens borgere, fx de ældre, iværksættere, der vil hjælpe med at sætte i gang.

6) Rette op – udbedre

Der er rigtig gode fælles områder i byrummet, fx Justesens Plæne og en nederste del af Østervold. Det er dejligt, det er rart at være i og godt at se på. Og det bliver brugt. Men der er også nogle trælse snuskede områder.

Ide: Plan for at rette op på det, fx inden for 3 år.

De fleste af mine ideer forudsætter ekstern finansiering.

Så der skal gang i funding. Det grundige forarbejde, hvidbogen og dialogmøder, gætter jeg på, vil være en god hjælp i den forbindelse.

Inspireret fra Tyskland savner jeg bade/wellness muligheder (et sted med flere og større varmtvandsbassiner) i Randers kun for voksne. I Water and Wellness er der et lille bitte bassin som er alt for lille til alt for mange mennesker

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Som borger og erhvervsdrivende i Randers SV ser jeg et stort potentiale i at styrke og positionere Randers Syd som et attraktivt område – både for børnefamilier og moderne virksomheder. Især områderne omkring Munkdrup og Sdr. Borup har allerede stærke forudsætninger, som bør udnyttes strategisk.

Vores input er baseret på dialoger med venner, kunder og netværk – mange har reageret positivt på, at vi er flyttet til Munkdrup og nu bygger nyt kontor i Sdr. Borup. Flere, særligt fra Aarhus-området, udtrykker interesse for Randers Syd, bl.a. fordi transporttiden til fx Skejby er næsten den samme som fra Aarhus centrum – kombineret med bedre boligpriser og stærk infrastruktur (skoler, institutioner, storcenter).

1. Erhvervsudvikling med fokus på specialisering

Jeg foreslår, at Randers Syd dedikerer specifikke zoner til bestemte brancher:

Fx et område med IT- og tech-orienteret fokus – et modstykke til Skejby i Aarhus, men med bedre adgang og lavere etableringsomkostninger.

Etablering af erhvervsklynger med fællesskab og synergier (kontorfællesskaber, netværk og delte ressourcer).

Eksempel fra praksis:

I vores tilfælde har vi oplevet, at det var vanskeligt at finde en erhvervsgrund i passende størrelse. Lokalplanen i Sdr. Borup gør, at mange grunde er meget store, hvilket er en barriere for mindre virksomheder. Vi var heldige at finde en mindre grund, men havde der været flere i passende størrelse, kunne vi have startet meget tidligere.

2. Attraktivitet for børnefamilier

Videreudvikling af dagtilbud og sikre stisystemer.

Fremhæv områdets kvaliteter: moderne boligområder, kort transporttid til Aarhus, tæt på Randers Storcenter og naturen.

3. Visuelle og virale forbedringer

Små men effektfulde initiativer: fx træer og blomster i midterrabatter omkring sdr. borup, grønne åndehuller og parker med særprægsom samler folk fx omkring Sunset & Burger King hvor en masse standser for at spise. Inspiration fra områder som Ry, hvor veje med træer og beplantning har givet positiv omtale – sådanne tiltag kan skabe identitet og positiv viral spredning.

4. Markedsføring og branding

Udarbejd en samlet brandingstrategi for Randers Syd som "det moderne, grønne erhvervs- og familieområde tæt på hinanden".

Aktiv digital markedsføring samt dialog med investorer og udviklere. Vi ønsker gerne at investerer penge i at gøre området mere attraktiv da vi kan se mange muligheder.

Tematiserede byområder: Fx ligesom "Science City" i Aarhus, MedeTech Park i Odense. Det samler virksomheder med fælles faglighed og skaber et stærkt narrativ. Øger synlighed og netværksfordele.

Jeg håber, Randers Kommune vil tage dette forslag med i deres fremtidige overvejelser, så vi sammen kan gøre Randers Syd til en stærk motor for tilflytning, erhverv og positiv omtale.

Med venlig hilsen

Thusan Ceylons

- Borger og erhvervsdrivende i Randers SV

Som mange andre, synes jeg det er tosset, Randers har valgt at lade sig være en turistmæssig appendiks til Aarhus. 

Derfor:

I Midtbyen Randers bor mange, lidt ældre livserfarne, der har den mest hektiske børne og arbejdskarriere, enten heltids eller deltids bag sig. Og gerne vil udnytte den ekstra fritid med frivilligt, og sjovt, arbejde til gavn for Byen, Kommunen og Handelslivet. 

Her hos de mange mennesker, er en Guldgrube af viden om byens og omegnens seværdigheder at give ud af. Mange i 60+ alderen har rigtig gode sprogkundskaber fra deres arbejde på Engelsk, Tysk, Skandinavisk. Også andre sprog som Fransk og Spansk. Så mit forslag er: Lad os åbne et "Turistkontor", ver. 2. midt i Randers. I stueetagen én af de forladte bygninger, der er rigeligt af. Det skal være nemt at finde, og være tydeligt skiltet: Turistkontor/ Tourist Information (det forstås på både engelsk, tysk, polsk, fransk osv.)

Hvis det af praktiske grunde mht. udstillinger, messer, brochurer, kort mv. stadig formelt skal være under Aarhus, så fred med det.

Kontoret bemandes med en fast, nærmere udvalgt stab af de nævnte mennesker. Alle uden behov for at tjene flere penge i livet. Så udgiften for Kommunen vil, bortset fra en symbolsk husleje, og lidt omkostning til indretning (brug også frivillige til maling mv.), være uendelig lav. Men gevinsten tilsvarende meget stor  

Satsning på natur, økologi og genbrug kan blandt meget andet måske også give nogle nye muligheder for folk, som PT står udenfor arbejdsmarkedet. Især hvis kommunen kan medvirke til at få skabt nogle socialøkonomiske arbejdspladser. Natur og kultur kan gå fint i spænd!

Ved mødet i Langå foreslog jeg at Randers skal ind i kampen mod opretholdelsen af den naturskadelige dæmning ved Tange med det formål at genskabe spændende natur fuld af biodiversitet til både i, over og langs med Gudenåen. Regulativerne for "pleje" af Gudenåen er utilstrækkelige selv til at opretholde den nuværende tilstand. Massiv satsning på naturgenopretning i og omkring Gudenåen kombineret med nye, spændende overnatningsmuligheder kan give et boost til turismen. Markedsføring af Randers og omegn som turistmål bør selvfølgelig foregå, hvor jeg tænker, der bør være basis for at tilbyde såvel aktivitet, kulturoplevelser og naturoplevelser. Gerne i kombination!

Hvad genbrug angår, foreslår jeg at Randers kommune i lighed med Favrskov opretter et kommunalt drevet genbrugscenter for byggematerialer, som kan købes billigt. På den lokale genbrugsplads i Langå ser jeg en del træ og andet, som kunne være blevet brugt. Lions, som står for at modtage brugbare genstande til salg, magter ikke opgaven med byggematerialer, jeg HAR spurgt dem. Jeg synes, det ville være godt, hvis pladsfolkene kunne deltage i sorteringen, da der ganske ofte bliver smidt noget ud, som kunne være gået til Lions, ligesom byggematerialer som sagt blot kasseres.

Nogle byggematerialer kunne måske bruges til at etablere en byggelegeplads, måske med tilknyttet dyrehold og dyrkning af diverse- til brug for kommunens børn/ institutioner?

I Langå har vi et unikt remiseområde, som pt ejes af Aarslef , men som har et stort potentiale for netop at blive et område, som kombinerer natur nærhed med kulturhistorie og aktuelle kulturoplevelser. Til september arrangerer Station K møde om dette område. I lighed med andre steder i kommunen, handler det jo om, hvad Real Dania kalder stedbundne ressourcer, noget som kommunen gør klogt i at være opmærksom på at bevare og sørge for kommer i spil!

I stedet for at være en usynlig del af turistforeningen i Århus vil det være godt for Randers med en lokal turistforening, som kan arbejde aktivt for at udbrede kendskabet til alle kommunens fantastiske muligheder.

Randers midtby byder på så mange smukke områder og gamle flotte bygninger. Samtidig er der også mange bygninger, der står tomme og forfalder.

Der skal gøres mere for at få de tomme bygninger i brug. 

1. Kunne staten bruge kasernen til forsvaret igen, så kunne kommunen renovere højskolehotellet og bruge denne flotte bygning som en forlængelse af Laksetorvet
2. Kunne man lave et turistattraktion, hvor man brugte flere af de gamle bygninger til en integreret "den gamle by" i byen. Nogle af bygninger skulle være bemandede og ved andre skulle der blot være interaktive fortællinger
3. Det vil give aktivitet, og dermed kan der drives flere restauranter, hotellet, forretninger og cafeer.
4. Inddrag kultur og erhvervsliv i en samlet plan for mere liv i Randers midtby. Der må også kunne søges mange fonde til bevaring af den fantastiske historiske gamle by.

Hader at køre i rundt Århus,

Kører tit til Randers i stedet for.

Lav vejnettet om fra Strømmen ud mod Randers Storcenter.

Få da lavet to spor ind og to spor ud.

Efter det man kan se, er der plads nok.

Også til Cyklisterne.

Mange Syd fra Randers vil gerne ind til byen.

Men tit et helvede, at komme derind, og ud igen.

Eksempler:

Turisme (en større digital og fysisk folder på såvel engelsk og tysk):  Kronjyllands hovedstad

VIA-uddannelser (folder på samme måde som ovenfor):  Et attraktivt studiemiljø i Kronjyllands hovedstad 

For at sikre at loven i højere grad bliver overholdt styrkes indsatsen mod kriminalitet, misbrug, socialt bedrageri og sort arbejde. Der kan samtidig være en brik til at sikre Randers et bedre omdømme

Vedr. mødet i Havndal onsdag d, 4-6 2025.

Jeg deltog i mødet i Havndal, hvor Randers kommune gav deltagerne en fin beretning om situationen i vores kommune.

Den aktuelle sitaution, kom desværre ikke bag på mig. Det står ikke godt o løsningsforslag efterlyses forståeligt nok.

Der blev fra samtlige deltagere, som var delt op i grupper, at det stort set er umuligt for nye tilflyttere (kommende børnefamilier) at låne penge til fast ejendom og etablere sig til en start i område.

Endvidere var Havndal skole, som ved kommunesammenlægningen fik fjernet overbygningen, også et stort emne. Det er så ødelæggende for området, at en god sund skole blev ødelagt på denne måde. Den tiltrækker ikke arbejdsdygtige børnefamilier.

I stedet køres elever af snørklede veje til Øster Tørslev og mange også til friskolen, som nu har overbygning; i Norup.

3 skolebusser køre daglig rundt med børn (helt galt)

For 2 år siden, var vi to personer rundt med tv2 og kommune og se på tomme skæmmende overbelåndte huse i området. Der blev det også nævnt at landområderne var umulige at låne penge i. Randers, Hadsund. Mariager ingen problem.

Intet absolut intet er sket.

Ved kommunesammenlægningen stemte den gamle Udbyneder- Kastbjerg kommune sig til Randers og en tillidserklæring til den nye kommune. Området har altid gået mod Randers.

Den tillid er, efter min mening, blevet total svigtet. Nu slagtes området af Randers, som profilerer sig som grøn kommune med tilskudspenge. Møller og solceller som vores område skal ødelægges med.

Skal tingene rettes op, som jeg inderligt håber at de vil blive, er det i 11. time at denne skævvridning af vores skønne land skal rettes op. Og få skabt en god og sund kommune uanset hvor du har valgt at bo.

Mvh.

Lars Pilgaard Christiansen

Udbyneder

Tilbage til det gode håndværk. Måske kommer der endda nye brands eller virksomheder ud af det.

Tilbyd ledige mulighed for at være i en række forskellige arbejdende værksteder. Lav en online shop og en torvehal hvor produkterne sælges.

Til fremme af kultur og natur i Randers Kommune og dermed positiv omtale, foranstalter Randers Kommune", at Hald Sø med omkringliggende arealer købes i samarbejde med "Grøn Trekants" arealopkøb, og derefter overgår til rekreativt område.

Ejendommen, som Hald sø ligger i, er meget belejligt netop nu til salg.

Mine håb for, hvad I vil have opmærksomhed på i Randers kommune :

Vores drikkevand!

Nordic Vaste har , trods alt , givet Randers en platform, hvor andre ved, hvad der er sket med vores miljø og hvilket fokus, der har været på vores sårbare vand, både i vandløb, moser, fjord og undergrund

Lad os være forgangskommune med de rigtige tiltag til at beskytte vandmiljø og drikkevand og lad os fortælle vidt og bredt om vores succes !

Vi har jo også den første naturnationalpark i Fussingø og der skal ikke være den eneste grønne og sunde plet i kommunen

Hvordan det gøres ved andre bedre en mig.

Dette er en bøn på miljøets og kommende generationers vegne !

Jeg bor i Over Hornbæk og der udstykkes meget. Husk nu at lave grønne kiler mellem udstykningerne (fx fungerer striben af træer og græs mellem Skovhulevejskvarteret og komponistkvarteret , eller det læhegn rundt om boldbanerne , hvor der er etableret et lille sti, fantastisk ! Mere af det)

Jeg ønsker mig andet end dødkedeligt, klippet græs mellem udstykninger og huse.

Fokus på vores alt for få fællesarealer. Det er jo her, folk går tur og forsøger at nyde ‘naturen i nærmiljøet ‘ uden at starte bilen for at komme til å eller skov

Tænk hvad byparker og grønne torve gør for storbyer! Det behøver ikke være klippede, tuttenuttede parker ..

Jeg har netop ønsket , og fået, at en offentlig plet ved vores hus, skal være vild med vilje . Det glæder jeg mig til!

Husk at passe på den gamle by, Randers, når I bygger.

Den gamle middelalderbykerne er et af byens største aktiver og den, der tiltrækker turister.

I dag lever vi af, at nogle fremsynede mennesker i 60’erne fik stoppet vejgennembrud og bevarede byens gamle huse

Husk: ingen rejser langvejs fra for at se dytmærsken og østervold…

Venlig hilsen og håb for sundt miljø og natur i Randers

Charlotte Hesse

Toftevænget 1

Over Hornbæk

I 2020 fik Randers ny kollektiv trafikplan.

Det medførte, at nogle landområder fik flere busafgange, andre fik flexbus, og nogle landsbyer mistede muligheden for kollektiv trafik. Flextur blev gjort bedre betalingsmæssigt i landdistrikter, 4 kr. pr. km., hvor det tidligere kostede 7 kr. Alle kan benytte flextur, også borgere med god busbetjening.

Nu har Randers Kommune været part i en harmonisering af flextur i Region Midt. Det er dog en pseudoharmonisering, især angående knudepunkter I kommunerne i Region Midt. Det betyder forhøjelse af priser. Det betyder, at borgere i landdistrikter skal betale bytakst, hvis deres flextur ender eller begynder i Randers by. Før harmoniseringen betalte jeg kun 4 kr. pr. km., selv om jeg blev sat af i Randers By. Så flextur i landdistrikter er dyrere end end taxa, hvis man er 2 eller flere. Det er ikke godt for sammenhængskraften i vores kommune. Det er heller ikke godt for mobiliteten og livskvaliteten.

Vi/jeg søger mod Randers til læge, koncerter, teatre, restauranter, borgerservice, hospital, så det er blevet virkelig dyrt, hvis man ikke kan stå af eller på, på et knudepunkt. Ved benyttelse af knudepunkt koster turen 3 kr. pr. km. pr. person.

Jeg foreslår, at Randers Kommune opretter knudepunkter i de landsbyer, hvor busserne i 2020 blev fjernet. Jeg foreslår, at busserne, f.ks. på Hadsundvej kører ind omkring alle små byer og ikke kun få udvalgte. Det drejer sig kun om få minutters kørsel, men det betyder, at borgere uden bil samt familier med børn på ungdomsuddannelser har mulighed for at leve et godt livI vore landdistrikter. Det er helt umuligt at få en hverdag til at fungere i landdistrikter uden busbetjening, altså landdistriktsudvikling. Vi er en solidarisk kommune, og offentlig velfærd skal ikke give overskud. Det finansieres over skatterne.

se venligst den vedhæftede fil

Randers Kommune bør styrke brugen af programmer, skabt med åben kildekode (open source). Alt for længe har tech giganter siddet med magt over regeringer, amter og kommuner, på grund af deres monopollignende tilstande på markedet.

Programmer, skabt og frigivet under Open Source licenser er gratis at anvende og lever op til alle sikkerhedsstandarder. 

Det er anvendeligt, ikke kun i kommunalt regi, men også for private. Tiltag og kurser for private kan spare alle for en masse unødige og dyre software licenser.

Hej!

Der er meget snak omkring midtbyen dør mv. 

i mit tilfælde som børne familie vil jeg gerne støtte midtbyens butikker, dog ser jeg et problem med åbningstiderne for butikkerne. Når jeg har tid til at tage ind til byen er butikkerne typisk lukkede.

Det kunne være interessant med en anden åbningstid for butikkerne i midtbyen. Så butikkerne har åbent til f.eks til kl. 20 om aftenen i hverdagene og 21 i weekenden det vil give mere liv inde i byen og mere tid til at få gjort sine indkøb, istedet for at man skal skynde sig hjem fra arbejde for at komme ind til butikkerne.  Ved at butikkerne har åbent på de senere timer på dagen, vil man bedre kunne nå at få gjort sine indkøb i byen og bruge mere tid inde i midtbyen. Jeg tænker også at restauranterne også ville have gavn af butikkerne havde senere åbent. Butikkerne kunne evt. åbne kl12 eller have lukket i nogle timer midt på dagen, som man gør i sydlige himmelstrøg. Om ikke andet skal der kigges på åbningstiderne for butikkerne om søndagen, det er der folk har tid til at tage ind til byen men der har butikkerne lukket, butikkerne går glip af meget indtjening den dag. Det er bedre at lukke butikkerne én af hverdagene end de har lukket om søndagen.

En anden ting er at det ikke er så behageligt at bevæge sig rundt inde i midtbyen grundet alle de biler der kører rundt på gågaderne i byen, jeg føler jeg skal kigge mig over skulderen hele tiden,  især hvis man har børn med, hvilket gør oplevelsen i midtbyen mindre interessant. Når man er inde i byen skal det være en afslappende, tryg og behagelig oplevelse.

Jeg er med på at der er behov for at køre i midtbyen ift. leverance af varer mv.

men det ville være fint at begrænse kørslen til udelukkende varevogne. Måske kunne man benytte sig af pullerter som kan sænkes og hejses til at afspærre gågaderne. I tilfælde af at man har behov for at tilgå gågaden skal varevogne kunne nedsænke pullerten og kører ind i midtbyen. På denne måde vil oplevelsen i midtbyen blive mere tryg og afslappende.

så skal der kigges meget mere på cykelstier, fortov mm. I byen, der er ikke særligt gode forhold for cyklisterne samt mange steder i byen hvor at sikkerheden ikke er i top.

fremkommeligheden på gåben og cykel skal være bedre og det er et must ift. Flodbyen.

og angående flodbyen, se lige på hvordan Horsens har gjort i deres midtby, samt se hvordan de har forvandlet den gamle lystbådehavn til et moderne boligområde.

mvh

Simon Hald

Vi skal have flere job til Randers. Foreslår at der gives halv pris på erhvervsbygge grunde og evt erhvervs skat nedsættes, til virksomheder af en hvis størrelse. Som modydelse skal de ansætte nogle af de mange ledige unge mennesker i job eller lærepladser. Mener at det kun er gennem et dynamisk erhvervsliv at kommunen kan rykke sig mod bedre tider. Stor vækst og lavere arbejdsløshed. Og så skal der satses endnu mere på foreningsliv og kultur - tilbud til tilflyttere.

Randers skal have sin egen "Camino". Kunne hedde "Randinoen". Den nye udvidede natursti hen over Randers fjord kunne omdøbes, og der kunne laves lækre shelterpladser med adgang til vand og toilet langs ruten.

Synes Randers Kommune skal på "verdenskortet" som kommunen med de mange naturskønne vandreruter. Randinoen kunne være en af dem. 

Rutekort mv skal være nemt tilgængelige on-line og være samlet ét sted. 

Man skal også huske den skønne natur, som omgiver Randers. Naturen, det hel er lige udenfor døren!

Udvikle mulighederne for at færdes ved fjorden og Gudenåen.

Beskyt dyrelivets opholdssteder så naturelskere med kikkerter, forsigtigt elsker at gå på opdagelse.

Lad ikke vinterbaderne optage områderne hvor vadefuglene holder til, vi skal være her alle.

Hvorfor ikke en togvogn på Østervold som kan indrettes som cafeteria hvor man kan få en kop kaffe med brød til nogle billige kr. Randers er en gammel togfabrik by som den eneste i Danmark, så hvorfor ikke et moment derfra, kunne evt. Også lave udstilling omkring togfabriken i den, vi mangler noget på Østervold, den er en meget kedelig plads der ingen liv, i gamme, dage stod en gammel sporvogn som vat tombolae trods vi aldrig har haft sporvogne i Randers (så vidt jeg ved )

Kære Fremtidens Randers,

Først tak for en fin proces ift. at inddrage alle os på gulvet.

Jeg vil argumentere for, at vi som kommune skal have fokus på børnenes trivsel, når vi kigger på deres forældre.

Familie & Netværk, organiseret under Børne- og ungecenter Randers, er en indsats til familier med børn og unge, som har adfærdsproblemer og ikke trives i skolen, i fritiden og/eller i hjemmet. Tilbuddet henvender sig primært til forældrene, som er tættest på barnet eller den unge, og netværket omkring familien. Målet med indsatsen er at reducere den bekymrende adfærd gennem en intensiv, systemisk indsats. Der arbejdes med at skabe de nødvendige forandringer både i familien og i alle de systemer, som barnet/den unge er en del af.

Vi har i Familie & Netværk indsamlet data på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet i starten af forløbet, hvor børnene er i mistrivsel og i afslutningen hvor børnene er kommet i bedre trivsel og udfaldet er tydeligt;

Når vores børn har det godt, har vi det godt og når vi har det godt, kan vi gå på arbejde.

Kære Randers Kommune

Tak for oplæg om Fremtidens Randers Kommune.

Under oplægget skrev jeg følgende ned:

- Gratis skolemad. Sverige har haft skolemad i mange år med stor succes. Da en del af Sverige ikke var med fra starten af projektet, har man kunnet sammenligne tallene. Disse viser at børnene, som var med fra start, er blevet højere og bedre uddannede end børnene fra det andet område. Dette er naturligvis en langsigtet løsning – men det kunne også have effekt mht. tilflytning af børnefamilier til Randers.

- Turistområdet. Elvis-dage eller Elvis-uge.

- Regnskoven. Kunne man lave ”Randersskoven” – brug af den omkringliggende natur med følgeskab af f.eks. biologer, både med vægt på vand, planter, sankning, dyreriget, udforskning af naturen og vandremuligheder i Randers kommune mm?

- Silkeborg blev nævnt som ”outdoorbyen” – hvad med at Randers blev Jyllands eller Danmarks ”Venedig” – brug af vand og midtby.

- Byudvikling – samarbejde med Århus Arkitektskole med forvandling af bymidte af nuværende huse, som trænger til forvandling. I samarbejdet med de studerende, kunne der være mulighed for at studerende kunne få ”øje” for Randers både som tilflyttere eller selvstændige.

- Flydende boliger tæt ved bymidte? En mulighed for ældre?

- FødevareBanken, GratisMad.dk, og Stop Spild Af Mad er organisationer, hvor frivillige kan hjælpe med mad til udsatte borgere. Her tænker jeg, om der var mulighed for at inddrage unge og udsatte borgere i madlavning. Hvis der var unge som finder det spændende, har vi måske en kommende kok – en iværksætter til en restaurant i Randers eller en kommende ernæringsassistent. (dem mangler vi).

- Udvikling af landsbyerne. Feldballe i Syddjurs Kommune er et skoleeksempel på frivillighed og iværksætteri. Friskole, som er udbygget, nye butikker, fri-børnehave og vuggestue, skaterbane, multibane – og husene i byen bliver solgt. Alt sammen fordi en gruppe mennesker fik lov til at eksperimentere med husbyggeri i et begrænset område.

- Muligheder for børn i sommerferien kunne bla. også være at opdage naturen – ”Randersskoven”, madlavning af overskudsvarer, ”bondegård” i en uge, hvor børnene er med til at passe og fodre dyrene – at få dem væk fra skærmene og fornemme Randers og verden. Gøre dem til glade mennesker.

- Det var mit bidrag til en dejlig arbejdsplads.

Lone Mølleskov

Ernæringsleder

Randers Kommune

Område Vest

Parkboulevarden 71P

8920 Randers NV

23671745

Lone.Molleskov@randers.dk

Hej

Efter at have hørt om de mange mennesker i kommunen på overførselsindkomst, tænker jeg helt naturligt; - og det må der også være mange andre byrådspolitikere der gør - stop med at modtage disse mennesker i kommunen. Bring regeringen ind i problematikken, hvis ikke i har de værktøjer eller bemyndigelsen til at sige stop for flere på overførselsindkomst, som kommer ind i kommunen. Det virker da helt logisk, at blødningen skal stoppes her. Det kan da ikke passe, at Danmark har sådan et rigid system, at man ikke kan lukke for en blødende udgift. Send ud i medierne, at nu bliver Randers Kommune lukket for tilgang af folk på forsørgelse. Slut med den dør åben, og så må man jo gerne arbejde ca 15 timer ved siden af sin pension.

Det burde have været gjort for længe siden for ikke at udsætte kommunen for den dårlige økonomi.

I stedet for at gøre det til et problem, at vi har mange billige boliger, skal vi se det som en ressource, og forsøge aktivt at tiltrække borgere, der søger billige boliger, og som samtidig kan være en ressource for byen. Det kan være kunstnere, nystartede iværksættere, podcastere og influencere. Randers har faktisk potentiale til at være den bedste by i landet til den type borgere, netop fordi vi har billige boliger, samtidig med at vi allerede har et rigt kulturliv og nogle gode kulturelle fællesskaber. Hvis vi derudover skaber nogle tiltag, der kan understøtte de grupper, og målretter vores annoncering, kan vi gradvis ændre klientellet i byen, for betydelig færre ressourcer end det ville kræve at opgradere boligmassen.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at Randers Kommune har et her-og-nu problem med mange på overførselsindkomst, og at der er et behov for kortsigtede løsninger.

Men netop derfor er det vigtigt at kombinere akutte tiltag med en langsigtet strategi, der kan ændre byens profil og tiltrække ressourcestærke beboere på sigt. Ved at målrette en indsats mod kreative erhverv og selvstændige — grupper, der ofte starter små virksomheder og skaber lokal vækst — kan vi lægge grunden for en fremtid, hvor flere kommer i beskæftigelse uden at kommunen behøver finansiere dyre opgraderinger af boligmassen eller store erhvervssubsidier.

Med relativt små midler kan vi skabe rammer, der tiltrækker initiativrige mennesker, som bidrager til byens liv og økonomi — og det vil i sidste ende også aflaste kommunens økonomi.

Elementer, en strategi for dette kunne rumme, er:

Målrettet branding:

Positionér Randers som Danmarks kreative by med overkommelige boligpriser, og markedsfør byen direkte til kunstnere, musikere, iværksættere, podcastere og influencere via relevante netværk og medier.

Kreative miljøer:

Udnyt tomme erhvervslokaler til billige kontorfællesskaber, åbne værksteder og pop-up-begivenheder for kunstnere og iværksættere.

Støtteordninger og netværk:

Tilbyd mikrolegater, rådgivning og skab tværfaglige netværk, der fremmer samarbejdet mellem kreative aktører.

Nye boformer:

Støt etableringen af bofællesskaber og fleksible bolig- og erhvervsløsninger målrettet kreative og selvstændige.

Synlighed i bybilledet:

Fremhæv Randers’ kreative kraft gennem events, vægmalerier, midlertidige installationer og en årlig Kreativ Randers Festival.

Aktivering af eksisterende ressourcer:

Inddrag skoler, biblioteker og kulturinstitutioner som aktive partnere og udnyt tomme bygninger som midlertidige kreative zoner.

Podcast- og Influencer Academy:

Etabler en skole eller bootcamps, hvor Randers bliver førende i uddannelse af podcastere og influencere — med fokus på storytelling, branding og digitalt iværksætteri.

Berlin eller Lolland?

Efter murens fald i 1989 stod store dele af det østlige Berlin tomt, forfaldent og økonomisk presset. Men i stedet for at forsøge at udrydde fortiden ved at jævne det hele med jorden, lod man byens lavt prissatte boliger, fabrikker og baggårde blive en mulighed for dem, der turde drømme. Kunstnere, musikere og iværksættere strømmede til, tiltrukket af billige kvadratmeter og friheden til at eksperimentere.

Berlin blev et epicenter for kreativitet og innovation – ikke fordi byen først blev poleret, men fordi den gav plads til, at nye fællesskaber kunne gro på deres egne præmisser. Med tiden blev denne energi en del af Berlins identitet og tiltrak endnu flere mennesker og investeringer. Den kreative klasse gjorde byen attraktiv længe før store koncerner og turister opdagede dens værdi.

På samme måde kan Randers vælge at se sine eksisterende ressourcer — de billige boliger, de tomme lokaler, de spirende fællesskaber — som en platform for fremtidens kreative vækst. Ikke ved at forsøge at ligne andre byer, men ved at turde være en ru og åben ramme for nye idéer og nye fortællinger.

Randers har en unik mulighed: I stedet for at forsøge at løse udfordringerne med dyre løsninger udefra, kan vi skabe vækst indefra — ved at tiltrække mennesker, der ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Det kræver små investeringer nu, men kan på sigt ændre byens økonomi og dynamik markant.