Generelt til Fremtidens Randers

Allerførst, det er et super dejligt initiativ, I har taget til dialog med os borgere.

Det er altid godt med dialog, men ja, særlig vigtigt, når vi i kommunen står midt i store udfordringer, jf. Hvidbogen.

Som jeg ser det, har vi i kommunen nogle oplagte ressourcer at bygge på, fx:

1) En unik beliggenhed ved fjorden og åen.

Randers Fjordby er bare det helt rigtige projekt.

Både med aktiviteter for os borgere, nuværende som kommende, for turister og som et led i den nødvendige klimasikring.

Vi har mange flotte bygninger, men også nogle, der trænger til en makeup.

Ide 1: Gavle og andet med fjordby-motiver som et gennemgående kendetegn.

Ide 2: Outdoor aktiviteter langs åen og fjorden, fx shelters, udlejning af kajak og kano.

2) Kulturel diversitet.

Der bor omkring 7000 personer med anden etnisk oprindelse en dansk i kommunen, mennesker med ressourcer og lyst til at bidrage. Det interkulturelle er sat på den nationale dagsorden, udenlandsk arbejdskraft efterspørges. Med det følger integration til hinanden, på arbejdspladsen selvfølgelig, men også i hverdags- og samfundslivet. Uddannelse er en velafprøvet måde til at måde nye udfordringer på.

Ide: Akademi for interkulturel sameksistens på arbejdet og i hverdagen

Jeg gætter på, at der kan være god hjælp og inspiration at finde blandt de 7000 herboende. Og vi har brug for flere uddannelsesmiljøer.

3) Kulturby

Randers er stærk på kulturinstitutioner.

Kultur er en god ’moderator’ for menneskelige møder og for forandringsskabende oplevelser. Vi har ledige lokaler. Vi har økonomisk overkommelige boliger. Tese: Aktiviteter, der rækker ud over Randers, vil give nye perspektiver – og modbilleder til -vi-snakker-Randers-ned-diskursen.

Ide 1: Projekter med fokus på demokrati og integration i samarbejde med fx vores venskabsbyer. Inden for forskellige kunstformer, gerne i samarbejde med eksisterende kunstinstitutioner. Fokus på fælles oplevelser og samtaler. På arbejdspladser, i boligområder, i byrummet.

Ide 2: Kunstcentre med workshops og fordybelsesophold.

4) Nye boligformer for ældre

Vi er en del ældre i kommunen. Det kunne være interessant med alternativer mellem egen bolig og plejehjem. Pilotprojekter med alternative boformer for ældre – og måske også på tværs af generationer i den gamle boligmasse i midtbyen.

5) Innovation i stedet for ledighed

Små og store projekter med produktion. Måske findes der blandt kommunens borgere, fx de ældre, iværksættere, der vil hjælpe med at sætte i gang.

6) Rette op – udbedre

Der er rigtig gode fælles områder i byrummet, fx Justesens Plæne og en nederste del af Østervold. Det er dejligt, det er rart at være i og godt at se på. Og det bliver brugt. Men der er også nogle trælse snuskede områder.

Ide: Plan for at rette op på det, fx inden for 3 år.

De fleste af mine ideer forudsætter ekstern finansiering.

Så der skal gang i funding. Det grundige forarbejde, hvidbogen og dialogmøder, gætter jeg på, vil være en god hjælp i den forbindelse.

Inspireret fra Tyskland savner jeg bade/wellness muligheder (et sted med flere og større varmtvandsbassiner) i Randers kun for voksne. I Water and Wellness er der et lille bitte bassin som er alt for lille til alt for mange mennesker

Randers Kommune ligger som de har redt – Men har et stort potentiale

Randers kommune har meget at byde på med sin centrale placering og en god infrastruktur. En let tilgængelig historiske middelalderby og en dejlig natur. Et stærkt kulturliv og med over 260 foreninger, det skal der værne om. Kort sagt - en aktiv by.

Men det er svært når, de ledende politikere og den ledende administration er travlt optager af at tale Randers kommune ned - som en uansvarlig og dårlig økonomisk styret kommune.

Det har de selvsagt ret i, men som borgen står man uforstående overfor den manglende handling.

Ser man på hvidbogen er det foruroligende læsning - men ikke overraskende, fornemmelsen af stagnation, at Randers kommune ikke de sidste 10-15 år har fulgt med tiden er åbenlyst.

Men fortvivl ikke - andre kommuner, der har været i samme situation har fundet en løsning.

Randers Kommune står ved en skillevej, det en nu fremtiden skal planlægges.

Skab en udviklingsplan

Lad Randers kommunes dygtige medarbejder om at tegne et layout over Randers som en imødekommende og grøn by - fra Justesens Plæne over Storkeengen, Brotoften, Tronholmen og fra Randers Bro til DLG-grunden. Tænk Bolværkspladsen som et fleksibelt byrum - et events område hvor By, Havn og Gudenåen løber sammen og skaber et samlingspunkt for hele Randers og skab en grøn flot ”byport” indgang til Randers by via Shell-grunden og Dytmærsken.

Fasthold det grønne bånd ned til Gudenåen og Randersfjord og skab en varierende boligmasse i en kombination med fritidsaktiviteter som sejl og roklubben, sats på livskvalitet.

Når samtalen går på økonomi, er en progressiv løsning den eneste vej, kun byer der har satser på et universitetsmiljø et campusområde har vist sig at kunne vokse og tiltrække nye erhverv og kun en by der forstår at skabe fællesområde der opleves som et spændende for hele byen, hvor kultur, historie og events bliver attraktiv for alle borger, turister mm. kan tiltrække og fastholde kommende generationer.

Klimabroen et fejl projekt:

Politikerne i 10 - 15 år udelukkende har satset på to modeller, der ikke løser de udfordringer, fremtiden bringer.

Både Klimabroen og Østbroen er idéer – ikke løsninger. De minder mest om kejserens nye klæder.

• Alvoren er tydelig, da nogle modeller viser en højere vandstigning end de 3 meter, Randers Kommune bruger som udgangspunkt for Klimabroen, derfor er byen ikke beskyttet.

• Klimabroen fokuserer kun på Randers' indre by og tager ikke højde for de betydelige tab, som en vandstigning på 3 meter vil medføre helt ind til Tangeværket – herunder den kritiske infrastruktur, som staten er ansvarlig for: E45 og jernbanen.

• Der er ingen omtanke for de skader og værditab, vores nabokommuner vil lide – og end ikke de skader, der vil opstå inden for kommunens egne grænser, vækker tilsyneladende interesse.

• Der mangler forståelse for, at støj er sundhedsskadeligt og reducerer levealderen i de berørte områder.

• Der mangler forståelse for, at boligværdien er væsentlig laver i et støjfyldt miljø.

• At lede trafik ind i boligområder eller ad omveje uden om den normale trafikåre giver selvsagt ingen mening.

Kun et samarbejde med andre kommuner og staten – hvor Randers Kommune ikke bærer den økonomiske byrde alene – er en farbar vej frem.

Forslag til Kommuneplan 2025

1. Et universitet skaber udvikling

2 og 3 Infrastruktur og Klimasikring hænger sammen, En todelt løsning med klar effekt

1. Et universitet skaber udvikling, Skab rammerne så Randers bliver en udviklingsby

I arbejdet med kommuneplanen skal Randers positioneres som en moderne udviklingsby. Skab derfor rammerne for et universitet en stærk drivkraft for øget bosætning og fastholdelse af unge, en drivkraft for erhvervsudvikling, innovation, Byliv, kultur og nye fællesskaber.

Randers har allerede de fysiske og infrastrukturelle forudsætninger på plads, med direkte adgang til E45 og jernbanen.

Banegården kan fungere som et knudepunkt – Der giver mulighed for at gå direkte fra banegården til universitetet – campusområde placeres i området ved Hvidemøllevej syd for jernbanen. Denne placering vil binde Randers naturligt sammen med andre universitetsbyer som Aalborg og Aarhus. Randers bliver dermed en del af et nationalt netværk, byer med den kobling er i dag vækst motorer. eksempelvis er Kolding netop blevet landets syvende største by.

2. Trafikafvikling

En statslig opgave, at binde Nordjylland og Midtjylland regioner sammen fra den nordlig østkyst over Hadsund den nordøstlige del af Randerskommune til E 45 syd for Randers.

En tunnel under Randers Fjord vil give en effektiv trafikafvikling og skabe ro i området. En moderne og fremtidssikret trafikforbindelse sikrer uhindret trafik til gavn for alle brugere – pendlere, sygehus og erhvervsliv. Hele lokalområdet undgår øget støjbelastning, og trafiksikkerheden øges, da smutvejskørsel undgås.

Tunnelløsningen reducerer støjgener markant og beskytter dermed både fjordlandskabet og store dele af Randers by. Trafikken flyttes væk fra boligområder og havnen. Et teknologisk og bæredygtigt valg, der værner om både mennesker og miljø – og samtidig sikrer Randers’ unikke historie som handels- og havneby.

Forbind de to trafikknudepunkter:

A: Krydset Dronningborg Boulevard / Udbyhøjvej / Tjærbyvej

B: Krydset Ny Havnevej / Kristrup Engvej

Med en tunnelforbindelse tværs over Randers Fjord – i en lige linje fra kryds A ved Tjærbyvej til Kristrup Engvej – med 90 graders sving til kryds B.

Denne løsning ligger i forlængelse af den eksisterende infrastruktur.

3. Klimabeskyttelse

En statslig opgave, at kystsikrer et område der dækker flere kommuner samt sikre statslige værdier som E 45 og jernbanen

Reguleringssluse ved Mellerup. En reel beskyttelse mod fremtidens højvande.

Hele fjordområdet og Randers by skal beskyttes mod de voksende trusler fra klimaforandringer og stormflod. En reguleringssluse med sluseklapper, strategisk placeret ved Mellerup, kan skærme hele fjordstrækningen fra Mellerup til Tangeværket. Det er en løsning, der dækker både landbrug og byområder og samtidig sikrer kritisk infrastruktur, herunder E45 og jernbanen. Sluseklapperne har ydermere den fordel, at de sikrer fri passage for både fisk og skibe.

For at minimere generne i anlægsfasen kan flere præfabrikerede pramme, monteret med grundstrukturen for sluseklapperne, nedsænkes, hvorefter sluseklapperne monteres. Den samlede konstruktion vil fremstå som en reguleringssluse, der kan modstå en stormflod på ≥ 3 meter, (eks. 5m) ifølge DMI er en højere vandstand end 3 m en reel mulighed trussel.

Løsningen imødekommer klimarelaterede trusler på en direkte og effektiv måde.

Følgende instanser er kontaktet vedrørende reguleringsslusen:

Miljøministeriet - Kystdirektoratet - Gudenåkomitéen - DMI - EU’s oversvømmelsesdirektiv

Venligst - En borger, der kerer sig for Randers.

Flemming Ketler Iversen

stjernevej@mail.dk

Som borger og erhvervsdrivende i Randers SV ser jeg et stort potentiale i at styrke og positionere Randers Syd som et attraktivt område – både for børnefamilier og moderne virksomheder. Især områderne omkring Munkdrup og Sdr. Borup har allerede stærke forudsætninger, som bør udnyttes strategisk.

Vores input er baseret på dialoger med venner, kunder og netværk – mange har reageret positivt på, at vi er flyttet til Munkdrup og nu bygger nyt kontor i Sdr. Borup. Flere, særligt fra Aarhus-området, udtrykker interesse for Randers Syd, bl.a. fordi transporttiden til fx Skejby er næsten den samme som fra Aarhus centrum – kombineret med bedre boligpriser og stærk infrastruktur (skoler, institutioner, storcenter).

1. Erhvervsudvikling med fokus på specialisering

Jeg foreslår, at Randers Syd dedikerer specifikke zoner til bestemte brancher:

Fx et område med IT- og tech-orienteret fokus – et modstykke til Skejby i Aarhus, men med bedre adgang og lavere etableringsomkostninger.

Etablering af erhvervsklynger med fællesskab og synergier (kontorfællesskaber, netværk og delte ressourcer).

Eksempel fra praksis:

I vores tilfælde har vi oplevet, at det var vanskeligt at finde en erhvervsgrund i passende størrelse. Lokalplanen i Sdr. Borup gør, at mange grunde er meget store, hvilket er en barriere for mindre virksomheder. Vi var heldige at finde en mindre grund, men havde der været flere i passende størrelse, kunne vi have startet meget tidligere.

2. Attraktivitet for børnefamilier

Videreudvikling af dagtilbud og sikre stisystemer.

Fremhæv områdets kvaliteter: moderne boligområder, kort transporttid til Aarhus, tæt på Randers Storcenter og naturen.

3. Visuelle og virale forbedringer

Små men effektfulde initiativer: fx træer og blomster i midterrabatter omkring sdr. borup, grønne åndehuller og parker med særprægsom samler folk fx omkring Sunset & Burger King hvor en masse standser for at spise. Inspiration fra områder som Ry, hvor veje med træer og beplantning har givet positiv omtale – sådanne tiltag kan skabe identitet og positiv viral spredning.

4. Markedsføring og branding

Udarbejd en samlet brandingstrategi for Randers Syd som "det moderne, grønne erhvervs- og familieområde tæt på hinanden".

Aktiv digital markedsføring samt dialog med investorer og udviklere. Vi ønsker gerne at investerer penge i at gøre området mere attraktiv da vi kan se mange muligheder.

Tematiserede byområder: Fx ligesom "Science City" i Aarhus, MedeTech Park i Odense. Det samler virksomheder med fælles faglighed og skaber et stærkt narrativ. Øger synlighed og netværksfordele.

Jeg håber, Randers Kommune vil tage dette forslag med i deres fremtidige overvejelser, så vi sammen kan gøre Randers Syd til en stærk motor for tilflytning, erhverv og positiv omtale.

Med venlig hilsen

Thusan Ceylons

- Borger og erhvervsdrivende i Randers SV

Som mange andre, synes jeg det er tosset, Randers har valgt at lade sig være en turistmæssig appendiks til Aarhus. 

Derfor:

I Midtbyen Randers bor mange, lidt ældre livserfarne, der har den mest hektiske børne og arbejdskarriere, enten heltids eller deltids bag sig. Og gerne vil udnytte den ekstra fritid med frivilligt, og sjovt, arbejde til gavn for Byen, Kommunen og Handelslivet. 

Her hos de mange mennesker, er en Guldgrube af viden om byens og omegnens seværdigheder at give ud af. Mange i 60+ alderen har rigtig gode sprogkundskaber fra deres arbejde på Engelsk, Tysk, Skandinavisk. Også andre sprog som Fransk og Spansk. Så mit forslag er: Lad os åbne et "Turistkontor", ver. 2. midt i Randers. I stueetagen én af de forladte bygninger, der er rigeligt af. Det skal være nemt at finde, og være tydeligt skiltet: Turistkontor/ Tourist Information (det forstås på både engelsk, tysk, polsk, fransk osv.)

Hvis det af praktiske grunde mht. udstillinger, messer, brochurer, kort mv. stadig formelt skal være under Aarhus, så fred med det.

Kontoret bemandes med en fast, nærmere udvalgt stab af de nævnte mennesker. Alle uden behov for at tjene flere penge i livet. Så udgiften for Kommunen vil, bortset fra en symbolsk husleje, og lidt omkostning til indretning (brug også frivillige til maling mv.), være uendelig lav. Men gevinsten tilsvarende meget stor  

Satsning på natur, økologi og genbrug kan blandt meget andet måske også give nogle nye muligheder for folk, som PT står udenfor arbejdsmarkedet. Især hvis kommunen kan medvirke til at få skabt nogle socialøkonomiske arbejdspladser. Natur og kultur kan gå fint i spænd!

Ved mødet i Langå foreslog jeg at Randers skal ind i kampen mod opretholdelsen af den naturskadelige dæmning ved Tange med det formål at genskabe spændende natur fuld af biodiversitet til både i, over og langs med Gudenåen. Regulativerne for "pleje" af Gudenåen er utilstrækkelige selv til at opretholde den nuværende tilstand. Massiv satsning på naturgenopretning i og omkring Gudenåen kombineret med nye, spændende overnatningsmuligheder kan give et boost til turismen. Markedsføring af Randers og omegn som turistmål bør selvfølgelig foregå, hvor jeg tænker, der bør være basis for at tilbyde såvel aktivitet, kulturoplevelser og naturoplevelser. Gerne i kombination!

Hvad genbrug angår, foreslår jeg at Randers kommune i lighed med Favrskov opretter et kommunalt drevet genbrugscenter for byggematerialer, som kan købes billigt. På den lokale genbrugsplads i Langå ser jeg en del træ og andet, som kunne være blevet brugt. Lions, som står for at modtage brugbare genstande til salg, magter ikke opgaven med byggematerialer, jeg HAR spurgt dem. Jeg synes, det ville være godt, hvis pladsfolkene kunne deltage i sorteringen, da der ganske ofte bliver smidt noget ud, som kunne være gået til Lions, ligesom byggematerialer som sagt blot kasseres.

Nogle byggematerialer kunne måske bruges til at etablere en byggelegeplads, måske med tilknyttet dyrehold og dyrkning af diverse- til brug for kommunens børn/ institutioner?

I Langå har vi et unikt remiseområde, som pt ejes af Aarslef , men som har et stort potentiale for netop at blive et område, som kombinerer natur nærhed med kulturhistorie og aktuelle kulturoplevelser. Til september arrangerer Station K møde om dette område. I lighed med andre steder i kommunen, handler det jo om, hvad Real Dania kalder stedbundne ressourcer, noget som kommunen gør klogt i at være opmærksom på at bevare og sørge for kommer i spil!

I stedet for at være en usynlig del af turistforeningen i Århus vil det være godt for Randers med en lokal turistforening, som kan arbejde aktivt for at udbrede kendskabet til alle kommunens fantastiske muligheder.

Randers midtby byder på så mange smukke områder og gamle flotte bygninger. Samtidig er der også mange bygninger, der står tomme og forfalder.

Der skal gøres mere for at få de tomme bygninger i brug. 

1. Kunne staten bruge kasernen til forsvaret igen, så kunne kommunen renovere højskolehotellet og bruge denne flotte bygning som en forlængelse af Laksetorvet
2. Kunne man lave et turistattraktion, hvor man brugte flere af de gamle bygninger til en integreret "den gamle by" i byen. Nogle af bygninger skulle være bemandede og ved andre skulle der blot være interaktive fortællinger
3. Det vil give aktivitet, og dermed kan der drives flere restauranter, hotellet, forretninger og cafeer.
4. Inddrag kultur og erhvervsliv i en samlet plan for mere liv i Randers midtby. Der må også kunne søges mange fonde til bevaring af den fantastiske historiske gamle by.

Hader at køre i rundt Århus,

Kører tit til Randers i stedet for.

Lav vejnettet om fra Strømmen ud mod Randers Storcenter.

Få da lavet to spor ind og to spor ud.

Efter det man kan se, er der plads nok.

Også til Cyklisterne.

Mange Syd fra Randers vil gerne ind til byen.

Men tit et helvede, at komme derind, og ud igen.

Eksempler:

Turisme (en større digital og fysisk folder på såvel engelsk og tysk):  Kronjyllands hovedstad

VIA-uddannelser (folder på samme måde som ovenfor):  Et attraktivt studiemiljø i Kronjyllands hovedstad 

For at sikre at loven i højere grad bliver overholdt styrkes indsatsen mod kriminalitet, misbrug, socialt bedrageri og sort arbejde. Der kan samtidig være en brik til at sikre Randers et bedre omdømme

Vedr. mødet i Havndal onsdag d, 4-6 2025.

Jeg deltog i mødet i Havndal, hvor Randers kommune gav deltagerne en fin beretning om situationen i vores kommune.

Den aktuelle sitaution, kom desværre ikke bag på mig. Det står ikke godt o løsningsforslag efterlyses forståeligt nok.

Der blev fra samtlige deltagere, som var delt op i grupper, at det stort set er umuligt for nye tilflyttere (kommende børnefamilier) at låne penge til fast ejendom og etablere sig til en start i område.

Endvidere var Havndal skole, som ved kommunesammenlægningen fik fjernet overbygningen, også et stort emne. Det er så ødelæggende for området, at en god sund skole blev ødelagt på denne måde. Den tiltrækker ikke arbejdsdygtige børnefamilier.

I stedet køres elever af snørklede veje til Øster Tørslev og mange også til friskolen, som nu har overbygning; i Norup.

3 skolebusser køre daglig rundt med børn (helt galt)

For 2 år siden, var vi to personer rundt med tv2 og kommune og se på tomme skæmmende overbelåndte huse i området. Der blev det også nævnt at landområderne var umulige at låne penge i. Randers, Hadsund. Mariager ingen problem.

Intet absolut intet er sket.

Ved kommunesammenlægningen stemte den gamle Udbyneder- Kastbjerg kommune sig til Randers og en tillidserklæring til den nye kommune. Området har altid gået mod Randers.

Den tillid er, efter min mening, blevet total svigtet. Nu slagtes området af Randers, som profilerer sig som grøn kommune med tilskudspenge. Møller og solceller som vores område skal ødelægges med.

Skal tingene rettes op, som jeg inderligt håber at de vil blive, er det i 11. time at denne skævvridning af vores skønne land skal rettes op. Og få skabt en god og sund kommune uanset hvor du har valgt at bo.

Mvh.

Lars Pilgaard Christiansen

Udbyneder

Tilbage til det gode håndværk. Måske kommer der endda nye brands eller virksomheder ud af det.

Tilbyd ledige mulighed for at være i en række forskellige arbejdende værksteder. Lav en online shop og en torvehal hvor produkterne sælges.

Til fremme af kultur og natur i Randers Kommune og dermed positiv omtale, foranstalter Randers Kommune", at Hald Sø med omkringliggende arealer købes i samarbejde med "Grøn Trekants" arealopkøb, og derefter overgår til rekreativt område.

Ejendommen, som Hald sø ligger i, er meget belejligt netop nu til salg.

Mine håb for, hvad I vil have opmærksomhed på i Randers kommune :

Vores drikkevand!

Nordic Vaste har , trods alt , givet Randers en platform, hvor andre ved, hvad der er sket med vores miljø og hvilket fokus, der har været på vores sårbare vand, både i vandløb, moser, fjord og undergrund

Lad os være forgangskommune med de rigtige tiltag til at beskytte vandmiljø og drikkevand og lad os fortælle vidt og bredt om vores succes !

Vi har jo også den første naturnationalpark i Fussingø og der skal ikke være den eneste grønne og sunde plet i kommunen

Hvordan det gøres ved andre bedre en mig.

Dette er en bøn på miljøets og kommende generationers vegne !

Jeg bor i Over Hornbæk og der udstykkes meget. Husk nu at lave grønne kiler mellem udstykningerne (fx fungerer striben af træer og græs mellem Skovhulevejskvarteret og komponistkvarteret , eller det læhegn rundt om boldbanerne , hvor der er etableret et lille sti, fantastisk ! Mere af det)

Jeg ønsker mig andet end dødkedeligt, klippet græs mellem udstykninger og huse.

Fokus på vores alt for få fællesarealer. Det er jo her, folk går tur og forsøger at nyde ‘naturen i nærmiljøet ‘ uden at starte bilen for at komme til å eller skov

Tænk hvad byparker og grønne torve gør for storbyer! Det behøver ikke være klippede, tuttenuttede parker ..

Jeg har netop ønsket , og fået, at en offentlig plet ved vores hus, skal være vild med vilje . Det glæder jeg mig til!

Husk at passe på den gamle by, Randers, når I bygger.

Den gamle middelalderbykerne er et af byens største aktiver og den, der tiltrækker turister.

I dag lever vi af, at nogle fremsynede mennesker i 60’erne fik stoppet vejgennembrud og bevarede byens gamle huse

Husk: ingen rejser langvejs fra for at se dytmærsken og østervold…

Venlig hilsen og håb for sundt miljø og natur i Randers

Charlotte Hesse

Toftevænget 1

Over Hornbæk

I 2020 fik Randers ny kollektiv trafikplan.

Det medførte, at nogle landområder fik flere busafgange, andre fik flexbus, og nogle landsbyer mistede muligheden for kollektiv trafik. Flextur blev gjort bedre betalingsmæssigt i landdistrikter, 4 kr. pr. km., hvor det tidligere kostede 7 kr. Alle kan benytte flextur, også borgere med god busbetjening.

Nu har Randers Kommune været part i en harmonisering af flextur i Region Midt. Det er dog en pseudoharmonisering, især angående knudepunkter I kommunerne i Region Midt. Det betyder forhøjelse af priser. Det betyder, at borgere i landdistrikter skal betale bytakst, hvis deres flextur ender eller begynder i Randers by. Før harmoniseringen betalte jeg kun 4 kr. pr. km., selv om jeg blev sat af i Randers By. Så flextur i landdistrikter er dyrere end end taxa, hvis man er 2 eller flere. Det er ikke godt for sammenhængskraften i vores kommune. Det er heller ikke godt for mobiliteten og livskvaliteten.

Vi/jeg søger mod Randers til læge, koncerter, teatre, restauranter, borgerservice, hospital, så det er blevet virkelig dyrt, hvis man ikke kan stå af eller på, på et knudepunkt. Ved benyttelse af knudepunkt koster turen 3 kr. pr. km. pr. person.

Jeg foreslår, at Randers Kommune opretter knudepunkter i de landsbyer, hvor busserne i 2020 blev fjernet. Jeg foreslår, at busserne, f.ks. på Hadsundvej kører ind omkring alle små byer og ikke kun få udvalgte. Det drejer sig kun om få minutters kørsel, men det betyder, at borgere uden bil samt familier med børn på ungdomsuddannelser har mulighed for at leve et godt livI vore landdistrikter. Det er helt umuligt at få en hverdag til at fungere i landdistrikter uden busbetjening, altså landdistriktsudvikling. Vi er en solidarisk kommune, og offentlig velfærd skal ikke give overskud. Det finansieres over skatterne.

se venligst den vedhæftede fil

Randers Kommune bør styrke brugen af programmer, skabt med åben kildekode (open source). Alt for længe har tech giganter siddet med magt over regeringer, amter og kommuner, på grund af deres monopollignende tilstande på markedet.

Programmer, skabt og frigivet under Open Source licenser er gratis at anvende og lever op til alle sikkerhedsstandarder. 

Det er anvendeligt, ikke kun i kommunalt regi, men også for private. Tiltag og kurser for private kan spare alle for en masse unødige og dyre software licenser.

Hej!

Der er meget snak omkring midtbyen dør mv. 

i mit tilfælde som børne familie vil jeg gerne støtte midtbyens butikker, dog ser jeg et problem med åbningstiderne for butikkerne. Når jeg har tid til at tage ind til byen er butikkerne typisk lukkede.

Det kunne være interessant med en anden åbningstid for butikkerne i midtbyen. Så butikkerne har åbent til f.eks til kl. 20 om aftenen i hverdagene og 21 i weekenden det vil give mere liv inde i byen og mere tid til at få gjort sine indkøb, istedet for at man skal skynde sig hjem fra arbejde for at komme ind til butikkerne.  Ved at butikkerne har åbent på de senere timer på dagen, vil man bedre kunne nå at få gjort sine indkøb i byen og bruge mere tid inde i midtbyen. Jeg tænker også at restauranterne også ville have gavn af butikkerne havde senere åbent. Butikkerne kunne evt. åbne kl12 eller have lukket i nogle timer midt på dagen, som man gør i sydlige himmelstrøg. Om ikke andet skal der kigges på åbningstiderne for butikkerne om søndagen, det er der folk har tid til at tage ind til byen men der har butikkerne lukket, butikkerne går glip af meget indtjening den dag. Det er bedre at lukke butikkerne én af hverdagene end de har lukket om søndagen.

En anden ting er at det ikke er så behageligt at bevæge sig rundt inde i midtbyen grundet alle de biler der kører rundt på gågaderne i byen, jeg føler jeg skal kigge mig over skulderen hele tiden,  især hvis man har børn med, hvilket gør oplevelsen i midtbyen mindre interessant. Når man er inde i byen skal det være en afslappende, tryg og behagelig oplevelse.

Jeg er med på at der er behov for at køre i midtbyen ift. leverance af varer mv.

men det ville være fint at begrænse kørslen til udelukkende varevogne. Måske kunne man benytte sig af pullerter som kan sænkes og hejses til at afspærre gågaderne. I tilfælde af at man har behov for at tilgå gågaden skal varevogne kunne nedsænke pullerten og kører ind i midtbyen. På denne måde vil oplevelsen i midtbyen blive mere tryg og afslappende.

så skal der kigges meget mere på cykelstier, fortov mm. I byen, der er ikke særligt gode forhold for cyklisterne samt mange steder i byen hvor at sikkerheden ikke er i top.

fremkommeligheden på gåben og cykel skal være bedre og det er et must ift. Flodbyen.

og angående flodbyen, se lige på hvordan Horsens har gjort i deres midtby, samt se hvordan de har forvandlet den gamle lystbådehavn til et moderne boligområde.

mvh

Simon Hald

Vi skal have flere job til Randers. Foreslår at der gives halv pris på erhvervsbygge grunde og evt erhvervs skat nedsættes, til virksomheder af en hvis størrelse. Som modydelse skal de ansætte nogle af de mange ledige unge mennesker i job eller lærepladser. Mener at det kun er gennem et dynamisk erhvervsliv at kommunen kan rykke sig mod bedre tider. Stor vækst og lavere arbejdsløshed. Og så skal der satses endnu mere på foreningsliv og kultur - tilbud til tilflyttere.

Randers skal have sin egen "Camino". Kunne hedde "Randinoen". Den nye udvidede natursti hen over Randers fjord kunne omdøbes, og der kunne laves lækre shelterpladser med adgang til vand og toilet langs ruten.

Synes Randers Kommune skal på "verdenskortet" som kommunen med de mange naturskønne vandreruter. Randinoen kunne være en af dem. 

Rutekort mv skal være nemt tilgængelige on-line og være samlet ét sted. 

Man skal også huske den skønne natur, som omgiver Randers. Naturen, det hel er lige udenfor døren!

Udvikle mulighederne for at færdes ved fjorden og Gudenåen.

Beskyt dyrelivets opholdssteder så naturelskere med kikkerter, forsigtigt elsker at gå på opdagelse.

Lad ikke vinterbaderne optage områderne hvor vadefuglene holder til, vi skal være her alle.

Hvorfor ikke en togvogn på Østervold som kan indrettes som cafeteria hvor man kan få en kop kaffe med brød til nogle billige kr. Randers er en gammel togfabrik by som den eneste i Danmark, så hvorfor ikke et moment derfra, kunne evt. Også lave udstilling omkring togfabriken i den, vi mangler noget på Østervold, den er en meget kedelig plads der ingen liv, i gamme, dage stod en gammel sporvogn som vat tombolae trods vi aldrig har haft sporvogne i Randers (så vidt jeg ved )

Kære Fremtidens Randers,

Først tak for en fin proces ift. at inddrage alle os på gulvet.

Jeg vil argumentere for, at vi som kommune skal have fokus på børnenes trivsel, når vi kigger på deres forældre.

Familie & Netværk, organiseret under Børne- og ungecenter Randers, er en indsats til familier med børn og unge, som har adfærdsproblemer og ikke trives i skolen, i fritiden og/eller i hjemmet. Tilbuddet henvender sig primært til forældrene, som er tættest på barnet eller den unge, og netværket omkring familien. Målet med indsatsen er at reducere den bekymrende adfærd gennem en intensiv, systemisk indsats. Der arbejdes med at skabe de nødvendige forandringer både i familien og i alle de systemer, som barnet/den unge er en del af.

Vi har i Familie & Netværk indsamlet data på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet i starten af forløbet, hvor børnene er i mistrivsel og i afslutningen hvor børnene er kommet i bedre trivsel og udfaldet er tydeligt;

Når vores børn har det godt, har vi det godt og når vi har det godt, kan vi gå på arbejde.

Kære Randers Kommune

Tak for oplæg om Fremtidens Randers Kommune.

Under oplægget skrev jeg følgende ned:

- Gratis skolemad. Sverige har haft skolemad i mange år med stor succes. Da en del af Sverige ikke var med fra starten af projektet, har man kunnet sammenligne tallene. Disse viser at børnene, som var med fra start, er blevet højere og bedre uddannede end børnene fra det andet område. Dette er naturligvis en langsigtet løsning – men det kunne også have effekt mht. tilflytning af børnefamilier til Randers.

- Turistområdet. Elvis-dage eller Elvis-uge.

- Regnskoven. Kunne man lave ”Randersskoven” – brug af den omkringliggende natur med følgeskab af f.eks. biologer, både med vægt på vand, planter, sankning, dyreriget, udforskning af naturen og vandremuligheder i Randers kommune mm?

- Silkeborg blev nævnt som ”outdoorbyen” – hvad med at Randers blev Jyllands eller Danmarks ”Venedig” – brug af vand og midtby.

- Byudvikling – samarbejde med Århus Arkitektskole med forvandling af bymidte af nuværende huse, som trænger til forvandling. I samarbejdet med de studerende, kunne der være mulighed for at studerende kunne få ”øje” for Randers både som tilflyttere eller selvstændige.

- Flydende boliger tæt ved bymidte? En mulighed for ældre?

- FødevareBanken, GratisMad.dk, og Stop Spild Af Mad er organisationer, hvor frivillige kan hjælpe med mad til udsatte borgere. Her tænker jeg, om der var mulighed for at inddrage unge og udsatte borgere i madlavning. Hvis der var unge som finder det spændende, har vi måske en kommende kok – en iværksætter til en restaurant i Randers eller en kommende ernæringsassistent. (dem mangler vi).

- Udvikling af landsbyerne. Feldballe i Syddjurs Kommune er et skoleeksempel på frivillighed og iværksætteri. Friskole, som er udbygget, nye butikker, fri-børnehave og vuggestue, skaterbane, multibane – og husene i byen bliver solgt. Alt sammen fordi en gruppe mennesker fik lov til at eksperimentere med husbyggeri i et begrænset område.

- Muligheder for børn i sommerferien kunne bla. også være at opdage naturen – ”Randersskoven”, madlavning af overskudsvarer, ”bondegård” i en uge, hvor børnene er med til at passe og fodre dyrene – at få dem væk fra skærmene og fornemme Randers og verden. Gøre dem til glade mennesker.

- Det var mit bidrag til en dejlig arbejdsplads.

Lone Mølleskov

Ernæringsleder

Randers Kommune

Område Vest

Parkboulevarden 71P

8920 Randers NV

23671745

Lone.Molleskov@randers.dk

Hej

Efter at have hørt om de mange mennesker i kommunen på overførselsindkomst, tænker jeg helt naturligt; - og det må der også være mange andre byrådspolitikere der gør - stop med at modtage disse mennesker i kommunen. Bring regeringen ind i problematikken, hvis ikke i har de værktøjer eller bemyndigelsen til at sige stop for flere på overførselsindkomst, som kommer ind i kommunen. Det virker da helt logisk, at blødningen skal stoppes her. Det kan da ikke passe, at Danmark har sådan et rigid system, at man ikke kan lukke for en blødende udgift. Send ud i medierne, at nu bliver Randers Kommune lukket for tilgang af folk på forsørgelse. Slut med den dør åben, og så må man jo gerne arbejde ca 15 timer ved siden af sin pension.

Det burde have været gjort for længe siden for ikke at udsætte kommunen for den dårlige økonomi.

I stedet for at gøre det til et problem, at vi har mange billige boliger, skal vi se det som en ressource, og forsøge aktivt at tiltrække borgere, der søger billige boliger, og som samtidig kan være en ressource for byen. Det kan være kunstnere, nystartede iværksættere, podcastere og influencere. Randers har faktisk potentiale til at være den bedste by i landet til den type borgere, netop fordi vi har billige boliger, samtidig med at vi allerede har et rigt kulturliv og nogle gode kulturelle fællesskaber. Hvis vi derudover skaber nogle tiltag, der kan understøtte de grupper, og målretter vores annoncering, kan vi gradvis ændre klientellet i byen, for betydelig færre ressourcer end det ville kræve at opgradere boligmassen.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at Randers Kommune har et her-og-nu problem med mange på overførselsindkomst, og at der er et behov for kortsigtede løsninger.

Men netop derfor er det vigtigt at kombinere akutte tiltag med en langsigtet strategi, der kan ændre byens profil og tiltrække ressourcestærke beboere på sigt. Ved at målrette en indsats mod kreative erhverv og selvstændige — grupper, der ofte starter små virksomheder og skaber lokal vækst — kan vi lægge grunden for en fremtid, hvor flere kommer i beskæftigelse uden at kommunen behøver finansiere dyre opgraderinger af boligmassen eller store erhvervssubsidier.

Med relativt små midler kan vi skabe rammer, der tiltrækker initiativrige mennesker, som bidrager til byens liv og økonomi — og det vil i sidste ende også aflaste kommunens økonomi.

Elementer, en strategi for dette kunne rumme, er:

Målrettet branding:

Positionér Randers som Danmarks kreative by med overkommelige boligpriser, og markedsfør byen direkte til kunstnere, musikere, iværksættere, podcastere og influencere via relevante netværk og medier.

Kreative miljøer:

Udnyt tomme erhvervslokaler til billige kontorfællesskaber, åbne værksteder og pop-up-begivenheder for kunstnere og iværksættere.

Støtteordninger og netværk:

Tilbyd mikrolegater, rådgivning og skab tværfaglige netværk, der fremmer samarbejdet mellem kreative aktører.

Nye boformer:

Støt etableringen af bofællesskaber og fleksible bolig- og erhvervsløsninger målrettet kreative og selvstændige.

Synlighed i bybilledet:

Fremhæv Randers’ kreative kraft gennem events, vægmalerier, midlertidige installationer og en årlig Kreativ Randers Festival.

Aktivering af eksisterende ressourcer:

Inddrag skoler, biblioteker og kulturinstitutioner som aktive partnere og udnyt tomme bygninger som midlertidige kreative zoner.

Podcast- og Influencer Academy:

Etabler en skole eller bootcamps, hvor Randers bliver førende i uddannelse af podcastere og influencere — med fokus på storytelling, branding og digitalt iværksætteri.

Berlin eller Lolland?

Efter murens fald i 1989 stod store dele af det østlige Berlin tomt, forfaldent og økonomisk presset. Men i stedet for at forsøge at udrydde fortiden ved at jævne det hele med jorden, lod man byens lavt prissatte boliger, fabrikker og baggårde blive en mulighed for dem, der turde drømme. Kunstnere, musikere og iværksættere strømmede til, tiltrukket af billige kvadratmeter og friheden til at eksperimentere.

Berlin blev et epicenter for kreativitet og innovation – ikke fordi byen først blev poleret, men fordi den gav plads til, at nye fællesskaber kunne gro på deres egne præmisser. Med tiden blev denne energi en del af Berlins identitet og tiltrak endnu flere mennesker og investeringer. Den kreative klasse gjorde byen attraktiv længe før store koncerner og turister opdagede dens værdi.

På samme måde kan Randers vælge at se sine eksisterende ressourcer — de billige boliger, de tomme lokaler, de spirende fællesskaber — som en platform for fremtidens kreative vækst. Ikke ved at forsøge at ligne andre byer, men ved at turde være en ru og åben ramme for nye idéer og nye fortællinger.

Randers har en unik mulighed: I stedet for at forsøge at løse udfordringerne med dyre løsninger udefra, kan vi skabe vækst indefra — ved at tiltrække mennesker, der ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Det kræver små investeringer nu, men kan på sigt ændre byens økonomi og dynamik markant.