Generelt til Fremtidens Randers

Hej

Efter at have hørt om de mange mennesker i kommunen på overførselsindkomst, tænker jeg helt naturligt; - og det må der også være mange andre byrådspolitikere der gør - stop med at modtage disse mennesker i kommunen. Bring regeringen ind i problematikken, hvis ikke i har de værktøjer eller bemyndigelsen til at sige stop for flere på overførselsindkomst, som kommer ind i kommunen. Det virker da helt logisk, at blødningen skal stoppes her. Det kan da ikke passe, at Danmark har sådan et rigid system, at man ikke kan lukke for en blødende udgift. Send ud i medierne, at nu bliver Randers Kommune lukket for tilgang af folk på forsørgelse. Slut med den dør åben, og så må man jo gerne arbejde ca 15 timer ved siden af sin pension.

Det burde have været gjort for længe siden for ikke at udsætte kommunen for den dårlige økonomi.

I stedet for at gøre det til et problem, at vi har mange billige boliger, skal vi se det som en ressource, og forsøge aktivt at tiltrække borgere, der søger billige boliger, og som samtidig kan være en ressource for byen. Det kan være kunstnere, nystartede iværksættere, podcastere og influencere. Randers har faktisk potentiale til at være den bedste by i landet til den type borgere, netop fordi vi har billige boliger, samtidig med at vi allerede har et rigt kulturliv og nogle gode kulturelle fællesskaber. Hvis vi derudover skaber nogle tiltag, der kan understøtte de grupper, og målretter vores annoncering, kan vi gradvis ændre klientellet i byen, for betydelig færre ressourcer end det ville kræve at opgradere boligmassen.

Jeg er naturligvis opmærksom på, at Randers Kommune har et her-og-nu problem med mange på overførselsindkomst, og at der er et behov for kortsigtede løsninger.

Men netop derfor er det vigtigt at kombinere akutte tiltag med en langsigtet strategi, der kan ændre byens profil og tiltrække ressourcestærke beboere på sigt. Ved at målrette en indsats mod kreative erhverv og selvstændige — grupper, der ofte starter små virksomheder og skaber lokal vækst — kan vi lægge grunden for en fremtid, hvor flere kommer i beskæftigelse uden at kommunen behøver finansiere dyre opgraderinger af boligmassen eller store erhvervssubsidier.

Med relativt små midler kan vi skabe rammer, der tiltrækker initiativrige mennesker, som bidrager til byens liv og økonomi — og det vil i sidste ende også aflaste kommunens økonomi.

Elementer, en strategi for dette kunne rumme, er:

Målrettet branding:

Positionér Randers som Danmarks kreative by med overkommelige boligpriser, og markedsfør byen direkte til kunstnere, musikere, iværksættere, podcastere og influencere via relevante netværk og medier.

Kreative miljøer:

Udnyt tomme erhvervslokaler til billige kontorfællesskaber, åbne værksteder og pop-up-begivenheder for kunstnere og iværksættere.

Støtteordninger og netværk:

Tilbyd mikrolegater, rådgivning og skab tværfaglige netværk, der fremmer samarbejdet mellem kreative aktører.

Nye boformer:

Støt etableringen af bofællesskaber og fleksible bolig- og erhvervsløsninger målrettet kreative og selvstændige.

Synlighed i bybilledet:

Fremhæv Randers’ kreative kraft gennem events, vægmalerier, midlertidige installationer og en årlig Kreativ Randers Festival.

Aktivering af eksisterende ressourcer:

Inddrag skoler, biblioteker og kulturinstitutioner som aktive partnere og udnyt tomme bygninger som midlertidige kreative zoner.

Podcast- og Influencer Academy:

Etabler en skole eller bootcamps, hvor Randers bliver førende i uddannelse af podcastere og influencere — med fokus på storytelling, branding og digitalt iværksætteri.

Berlin eller Lolland?

Efter murens fald i 1989 stod store dele af det østlige Berlin tomt, forfaldent og økonomisk presset. Men i stedet for at forsøge at udrydde fortiden ved at jævne det hele med jorden, lod man byens lavt prissatte boliger, fabrikker og baggårde blive en mulighed for dem, der turde drømme. Kunstnere, musikere og iværksættere strømmede til, tiltrukket af billige kvadratmeter og friheden til at eksperimentere.

Berlin blev et epicenter for kreativitet og innovation – ikke fordi byen først blev poleret, men fordi den gav plads til, at nye fællesskaber kunne gro på deres egne præmisser. Med tiden blev denne energi en del af Berlins identitet og tiltrak endnu flere mennesker og investeringer. Den kreative klasse gjorde byen attraktiv længe før store koncerner og turister opdagede dens værdi.

På samme måde kan Randers vælge at se sine eksisterende ressourcer — de billige boliger, de tomme lokaler, de spirende fællesskaber — som en platform for fremtidens kreative vækst. Ikke ved at forsøge at ligne andre byer, men ved at turde være en ru og åben ramme for nye idéer og nye fortællinger.

Randers har en unik mulighed: I stedet for at forsøge at løse udfordringerne med dyre løsninger udefra, kan vi skabe vækst indefra — ved at tiltrække mennesker, der ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Det kræver små investeringer nu, men kan på sigt ændre byens økonomi og dynamik markant.