se vedlagte

Høringssvar vedhæftet.

Indledning

Randers Sportsfiskerklub RSK har med interesse læst kommunens forslag til fornyet politik, og vi er grundlæggende helt enige i forslaget som beskrevet. De sidste mange års førte miljøpolitik med efterfølgende handlingsvillighed har generelt været karakteriseret ved: At komme for sent og være for lidt -alt for lidt!

Resultatet kende vi desværre alt for godt: De livløse fjorde, iltsvind og algevækst i havet, i søerne og i nogle af vandløbene. Hvis den udvikling for alvor skal vendes, skal politikken skærpes væsentlig. Ellers er der stor risiko for vi om 10 år igen kan se tilbage på en yderligere forringet udvikling i miljøtilstanden.

RSK vil ikke pege finger af ”Hvem” der har skylden for alle dårligdommene, men blot konstaterer, at vi alle har et fælles ansvar for hurtigst muligt at få skabt de hårdt tiltrængte miljøforbedringer.

RSK vil herunder kommenterer de dele af forslaget som vi anser for særligt vigtige for os.

Planetær grænse 2: Næringsstof påvirkning

RSK kan bekræfte den ringe tilstand i Randers Fjord og ude i havet, og langs kysterne. Vi kan se der er sket tydelige forringelser og tilbagegang over de seneste 10 – 15 år. Det er som om der har været en form for en tærskel omkring år 2010, hvor livet i vandet indtil da var i langsom bedring, og vandet blev lidt mere klart år for år. Herefter begyndte det at gå den anden vej med mere uklart algefyldt grønt vand og med fedtemøg siddende fast på sten og tang og frem til i dag, hvor den nye normal er blevet til at vandet fra marts og frem til november er møgbeskidt. Vi ser heller ikke det samme krible krableliv inde på lavt vand som tidligere var normalt.

Vi har oplevet flere alvorlige iltsvindsperioder i Allingåen, hvor iltniveauet har været kritisk for livet i åen. Det har i de senere år betydet en havørredbestand der er stærkt på retur.

RSK mener at kommunen skal gøre en anden og langt bedre indsats for at mindske udledningerne til ferskvand og til fjorden, selvom det koster mange penge både over for os selv som borgere i kommunen, og for vores virksomheder og i det åbne land. Det går ikke længere at tillade udledninger der enkeltvis måske nok ikke har en væsentlig påvirkning i sig selv, men som sammen med mange andre tilsvarende udledninger bidrager til at forringe fiskelivet i vores vandområder. Balancen for vores vandmiljø er knækket. Vi må derfor forlange handling og beslutningskraft fra vores valgte politikere, og det nu. RSK er grundlæggende enig i Randers kommunes målsætninger som beskrevet, men handling -hvornår ser vi den?

Planetær grænse 3: Udledning af miljøfremmede stoffer

RSK kan konstatere at fjordens målsætning ”God kemisk tilstand” jfr. vandplanerne bestemt ikke er opfyldt -tværtimod. Vi kan se jfr. ”MiljøGis” (-Data om natur og miljø på webkort), at tilstanden er betegnet som: Ikke god kemisk tilstand, både i fjorden selv men også ude i kystvandene. RSK kan være lidt bekymret for om vores fælles sundhed på længere sigt dermed sættes på spil.

Men det må vist også være ret tydeligt at der er ingen, hverken i byerne eller i det åbne land som kan frikendes for ansvar, at og den utilfredsstillende tilstand skal forbedres. Den forbedring ser vi ikke som et valg politikkerne har, det er en bunden opgave.

Det må forhåbentligt betyde, at der så hurtigt som muligt skal sættes effektivt ind overfor kilderne til denne forurening. Det er sådan set allerede udmærket beskrevet i forslaget og i målsætningerne. RSK er også klar over at mange års påvirkninger med kemiske stoffer ikke blot lader sig ordne med hurtige beslutninger og smarte renseteknikker, men der skal altså startes et sted.

RSK peger på forbedret spildevandsrensning og udledning af regnvandet fra vores byområder, der bliver helt nødvendigt at tage fat i så hurtigt som det praktisk er muligt. Vi vil dog også gerne pege på de gentagne oprensninger af fjorden, og deponering af meget store mængder jord (let forurenet?) ved havneudvidelsen på de tidligere engarealer også bør inddrages i vurderingen om, hvordan forurening med miljøfremmede stoffer kan nedbringes.

Planetær grænse 6: Biodiversitet

Indledningsvis er RSK helt enig med forslagets målsætning: ”Bidrage til en øget biodiversitet i Danmark med særlig fokus på etableringen af en naturrig, sammenhængende og klimarobust Gudenådal og Randers Fjord.” Vi kunne ikke beskrive det bedre selv.

Men sagen er den, at vi over en lang årrække har konstateret vores fiskeri i fjorden/Gudenåen og på kysterne og specielt i Allingåen, tydeligvis er på retur. Den velkendte bestand af aborre i fjorden og Gudenåen er blevet reduceret så meget, at RSK for få år siden måtte aflyse vores navnkundige aborrekonkurrence. Det var ganske enkelt ikke længere forsvarligt at fiske på disse få fisk længere. Den samme historie gentager sig for helten i fjorden og for de tidligere så talrige fladfisk. Det ser også ud til at andre arter i fjorden som f.eks. gedden er reduceret i antal. Tidligere tiders meget store stimer af fredfisk er tydeligvis reduceret i antal. Alt sammen er det resultatet af forfejlet natur og miljøpolitik og manglende efterlevelse af vandplanerne, som på landsplan blot er blevet udskudte gang på gang.

RSK er helt klar over der er andre presfaktorer end kun miljøforholdene i vandområderne som har indflydelse. Rovdyr som de utallige skarver, ret mange sæler og for vandløbenes vedkommende, den lidt oversete predation fra hejren i de små vandløb, har en tydelig negativ påvirkning sammen med menneskelig aktivitet. Forurening med organisk stof og med miljøfremmede stoffer skal også tælles med i den negative vægtskål. Resultatet er under alle omstændigheder, at vi kan konstaterer kurven er nærmest knækket og fiskelivet er generelt gået tilbage. Det betyder følgelig at biodiversiteten også er gået tilbage.

RSK kan konstaterer, at vi alle har betalt store summer i forbedret spildevandsrensning efter flere vandmiljøplaner. Der er restaureret vandløb, der er brugt store ressourcer på vandløbsforbedringer mv. og til anden natur. Men hvad har vi egentlig fået ud af det når vi fortsat oplever jævn tilbagegang? Det er ganske tankevækkende og bekymrende.

RSK mener helt klart at den største hindring for at få sat skub i forbedringer af biodiversiteten i Gudenådalen er:

1. nedlæggelse af Tangespærringen, så alle arter kan vandre frit i hele vandsystemet

2. få nedbragt forurening med næringsstoffer væsentligt og mærkbart

3. få begrænset predation på fisk fra det overvældende antal skarver vi ser alle steder

4. få skabt mere rod i de især små vandløb hvor gydning sker og hvor fiskeynglen vokser op

5. få beplantet bredderne langs vandløb med skyggegivende træer

6. indfør grødeskæringspraksis efter pincetmetoden og fjerne sumpplanter i små og mellemstore vandløb

7. og sluttelig: tag politisk ansvar for den ringe miljøtilstand og få skiftet kurs -nu!

Begrundelse

Naturpark Randers Fjord og det åbne landskab

Naturpark Randers Fjord er et stort åbent landskab placeret i grænseområdet mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. De to kommuner er i fællesskab enige om at beskytte og bevare dette landskab. Samtidig er der også plads til menneskelig aktivitet, og til udvikling af den måde som vi bor, lever og arbejder på i området. Naturpark Randers Fjord er ikke specificeret ved et status quo. Der er også plads til noget nyt. Dette er på mange måder en fordel og en nødvendighed for os der bor her.

Skovrejsning er generelt for det danske landskab en god måde at skabe mere natur og biodiversitet samt sikre drikkevandet i undergrunden og vandmiljøet i åer og fjorde. Derfor er det blevet meget nemt at få tilladelse til at rejse skov. Nogle steder skal det blot registreres hos den pågældende myndighed inden arbejdet kan gå i gang.

I forhold til bevarelse af det åbne landskab i Naturpark Randers Fjord kan der måske fremover opstå konflikt mellem de to måder at skabe sammenhængende natur på. Bevarelse af engene og de lavtliggende marker med mulighed for fuglereservater og stor udsigt, eller skovrejsning. Der er sikkert plads til begge dele, hvis bare skovrejsning udføres med omtanke.

Høringssvar

Som en tilføjelse til Klima-, Natur-, og Miljøpolitik 2025-2029 for Randers Kommune foreslår jeg:

Fremtidig skovrejsning indenfor den del af Naturpark Randers Fjord, som ligger i Randers Kommune pr. 2025, skal altid igennem en godkendelsesfase med offentlig høring.

På den måde kan der stadigvæk rejses skov i området, men alle interessenter har mulighed for at blive hørt inden tilladelsen kan gives. En godkendelsesprocedure med offentlig høring er ikke nødvendigvis krævende og omfattende. Proceduren bruges allerede til så vidt forskellige ting som: etablering af carport ved parcelhuse, udvidelse af landbrugsproduktion eller etablering af vådområder.

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar til Randers Kommunes udkast til klima- og miljøpolitik. Vi anerkender kommunens ambition om at adressere planetære grænser og styrke indsatsen for bæredygtighed. Nedenfor følger vores bemærkninger og anbefalinger.

Miljøregulering og kontrol

Vi støtter intentionen om at beskytte grundvandet og reducere miljøfremmede stoffer. Det er dog vigtigt, at indsatsen ikke medfører unødigt komplekse kontrolkrav, da dette kan skabe betydelige administrative byrder for virksomheder. Virksomheder risikerer at bruge ressourcer på dokumentation frem for investering i bæredygtige løsninger. Hyppigere kontrol kan medføre driftsforstyrrelser og øgede compliance-udgifter, uden at det nødvendigvis giver en bedre miljøeffekt. De eksisterende miljøtilsyn og vurderinger udgør allerede en solid ramme. Yderligere lag af kontrol vil næppe skabe proportional værdi. Vi anbefaler derfor, at fokus rettes mod dialog og vejledning frem for sanktioner, så virksomheder kan prioritere reelle miljøforbedringer frem for papirarbejde. Hvis der alligevel indføres skærpede miljøtilsyn og miljøvurderinger, bør der udarbejdes klare og gennemtænkte retningslinjer samt en realistisk overgangsperiode. Således at man undgår de udfordringer, der eksempelvis ses ved den danske implementering af producentansvar for emballage.

Erhvervsfremme og kompetenceudvikling

Vi anerkender initiativer om rådgivning, netværk og støtteordninger til grønne investeringer. Vi foreslår et fokus på livscyklusvurdering (LCA) og ESG-rapportering som en del af kompetenceudviklingen. Disse værktøjer giver virksomheder et solidt grundlag for at dokumentere deres miljøindsats og træffe strategiske beslutninger, der reducerer klimaaftryk og styrker konkurrenceevnen. Derudover bør mulighederne for at styrke virksomheders omdømme gennem deltagelse i grønne netværk synliggøres. En målrettet indsats for at fremme videndeling, praktiske værktøjer og adgang til relevante kurser vil understøtte erhvervslivets grønne omstilling og skabe langsigtet værdi.

Vi ser frem til, at Randers Kommune fortsat inddrager erhvervslivet i dialogen om implementering af klima- og miljøpolitikken.

Med venlig hilsen,

Nina Emilia Meincke