Nørgårdsvej 27, 8940 Randers SV – Ansøgning om nedrivning
Ansøgning om nedrivningstilladelse af bevaringsværdig bebyggelse
Høring
8940 Randers SV
25. november 2025
28. oktober 2025
Ejendommen ligger på den gennemgående Nørgårdsvej i landsbyen Værum. Den består af et stuehus og tre sammenhængende udlænger, samt mindre sekundær bebyggelse ved siden af. Kendetegnende for ejendommens bebyggelse er at det er opført i røde mursten og ligger på hjørnet hvor Ørumvej udgår mod vest. Det er stuehus og de to udlænger mod henholdsvis syd og vest, der er udpeget som bevaringsværdige i Randers Kommuneplan 2021.
Ejer ønsker at nedrive al bebyggelse på ejendommen.
De bevaringsværdige bygninger har en bevaringsværdi på 4, på en skala der går fra 1-9, hvor 1 er bygninger med højest bevaringsværdi. Bygninger der er registreret med en bevaringsværdi mellem 1-4 er optaget i Randers Kommuneplan 2021. Det betyder at de ikke må nedrives uden en offentlig bekendtgørelse i henhold til Bygningsfredningslovens §18.
Der er ikke en bevarende lokalplan for ejendommen, som sikrer bebyggelsen mod nedrivning.
Offentligheden kan komme med bemærkninger til den ønskede nedrivning i den offentlige bekendtgørelsesperiode. Nedrivningsansøgning vedr. ovennævnte bygning offentliggøres hermed i henhold til Bygningsfredningsloven §18 med en indsigelsesfrist på 4 uger, gældende fra tirsdag den 28. oktober 2025 til og med den 25. november 2025.
Hvis du har bemærkninger, kan du sende dem skriftligt til plan@randers.dk senest tirsdag den 25. november 2025.



