Styrket samarbejde om udsatte borgere

Styrket samarbejde om udsatte borgere er helt afgørende, hvis vi skal bryde mønstre i Randers Kommune og skabe flere beskæftigelsesmuligheder. Med dette høringssvar vil jeg sætte særligt fokus på småjobs – fordi de kan blive nøglen til, at flere får foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Kontakten til arbejdsmarkedet er afgørende for både trivsel og muligheder. Småjobs kan forebygge forværring, styrke motivationen og bane vejen til mere varig beskæftigelse. Med den nye ydelsesreform, hvor det er muligt at tjene lidt ved siden af ydelsen, er der endnu større incitament til at skabe småjobs.

For at det kan lykkes, kræver det rummelige arbejdspladser – og en kommune, der gør det let for virksomheder at deltage. Der skal være én tydelig indgang til kommunen, og medarbejderne skal kunne rådgive virksomheder om, hvordan de bedst håndterer skånebehov og støtter borgeren. Medarbejdere skal løbende have efteruddannelse, så de er opdateret på ny viden.

Men vi bør også tænke langsigtet. Småjobs skal ikke kun handle om voksne på kanten af arbejdsmarkedet – vi skal også skabe endnu flere fritidsjobs til børn og unge. Når unge får erfaring, ansvar og succesoplevelser tidligt, styrker det deres mod på uddannelse og job senere. I Randers Nordby har man fx haft sommerferiejobs som ejendomsfunktionærer, og projekter som Talentspejderne har vist gode resultater med unge mentorer. Den slags bør vi udbrede. Randers er allerede stærk på fritidsjobsområdet, men vi ser en udfordring i overgangen fra ung til voksen, hvor ledigheden stiger. Vi skal derfor have endnu mere fokus på fritidsjob, som man kan have som både ung under og over 18 år.

Jeg drømmer om, at også vores egen organisation tager endnu mere ansvar. At vi i alle afdelinger spørger: Hvilket fritidsjob kan vi tilbyde en ung? Både midlertidige og længerevarende jobs. På et plejehjem kunne det være at gå ture med de ældre eller hjælpe med aktiviteter. På et kontor kunne det være at løse praktiske opgaver. Med en mentorordning kan vi sikre, at de unge får støtte og bliver klædt på til opgaven.

Som hvidbogen siger: Vi skal levere lidt højere. Det betyder, at vi skal gøre det konkrete og praktiske arbejde for at skabe småjobs – både i samarbejde med erhvervslivet og i vores egen organisation. Småjobs skaber små succeser, og det er netop de små succeser, der kan bryde mønstre og give udsatte borgere og unge i Randers en ny retning.

En sidste udfordring er, at udsatte borgere ofte har kontakt til flere afdelinger i kommunen. Her er et stærkt samarbejde afgørende. Vi kan lade os inspirere af Mariagerfjord Kommune, hvor man har etableret Team Samlet Sagsbehandling og én indgang, der favner hele borgerens situation. Det er en ambitiøs model, som kunne aflaste de mest udsatte borgere i Randers.

I et tæt samarbejde mellem Randers kommune, skoler, ungdommens uddannelsesvejledning (UU), frivillige fra lokale virksomheder og en non-profit organisation, er det lykkedes at få 94,4 pct. af kommunens sårbare, skoletrætte, unge med skolevægring og ikke-uddannelsesparate i uddannelse og job. Vel landets flottest resultat. Foreningen håber, at Randers kommunes byråd vil sikre at samarbejdet genetableres.

I 2012-2015 indgik Randers kommune med daværende skolechef, Torben Bugge og Landsforeningen Talentspejderne et samarbejde i et statsstøttet projekt kaldet ”Talentspejderne”. Projektet skulle hjælpe de af kommunens unge i 7.-9. klasse, som var i risiko for ikke at komme i uddannelse og job. De var kendetegnede ved at have et stort skolefravær, at være skoletrætte, sårbare eller de havde faglige, sociale eller personlige udfordringer.

Landsforeningen Talentspejderne blev dannet i Favrskov i 2010 af tre ildsjæle. Ideen med projektet var at udvikle et ”talentprogram”, hvor frivillige fra det lokale erhvervsliv skulle mødes med de unge en gang om ugen og fokusere på det de unge var gode til og derefter hjælpe dem ud i uddannelser og job, som efterspurgte disse. I 2011 modtog foreningen 2,8 mio. fra Socialstyrelsen til at realisere ideen.

Udviklet af førende eksperter

Der blev nedsat et advisory board bestående af førende eksperter, som skulle udvikle programmet. Samtidig blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolecheferne fra henholdsvis Ballerup, Silkeborg, Favrskov og Randers kommune, som skulle udvikle en model for et samarbejde mellem erhvervslivet, skoler, kommune, frivillige og en non-profit organisation. Efter ca. 6 mdr. forarbejde lå programmet klar og de første unge fra bl.a. Randers begyndte at komme i forløb.

Ikke-uddannelsesparate

Det var skolerne og UU som visiterede de unge i forløb. Indtil 2024 blev de unge, som man tvivlede på kunne gennemføre en uddannelse, kaldt ”ikke-uddannelsesparate”. I dag får de unge ikke længere en sådan etikette sat på ryggen, men målgruppen er den samme. Hele 43.000 unge mellem 15 og 29 år står i dag uden uddannelse og job i Danmark. I Randers kommune gælder det for ca. 1.000 unge. Hele ideen med projektet var at forebygge, at de unge havner i denne statistik.

Fokus på talenter

Programmet kom til at bestå af 24 ugentlige møder af 1½ time, hvor frivillige ”talentspejdere” – ofte medarbejdere på lokale virksomheder – gennemgår det spændende materiale sammen med den unge. De mødes på et kontor på virksomheden. Det kan også være frivillige f.eks. personer på efterløn eller pensionister. Så mødes de f.eks. i et lokale på biblioteket.

Indledningsvist hjælper den frivillige talentspejder den unge med at finde sine læringsstile. Elever er forskellige, der er forskellige måder at lære på. Så hvis man hjælper eleven til at tage hensyn til dette, når de modtager undervisning, så får de mere ud af undervisningen. Det er den centrale idé bag modeller og teorier om læringsstile. Endnu bedre bliver det så, hvis man bevidstgøre eleven om, hvor i erhvervslivet disse særlige læringsstile efterspørges og der besøges relevante uddannelsesinstitutioner og job. Så giver skolen pludselig også mening igen.

Et spørgsmål om tillid

Efterhånden som den frivillige talentspejder og de unge får opbygget en tillid til hinanden, begynder den unge at åbne sig op om deres sårbarhed. Ofte handler de unges usikkerhed om manglende tro på sig selv, en tvivl på om de er ”gode nok” eller måske har de bare brug for en voksen i deres liv, som kan give dem fokuseret opmærksomhed. Sammen får de skabt et rum, hvor den unge kan slappe af og være sig selv.

Flotte resultater

Efter projektperioden 2012-2015 blev der foretaget flere evalueringer. Den første blev foretaget i 2015, der viste, at hele 86 pct. af de unge som deltog i talentforløbet, gennemførte alle programmets 24 ugentlige møder. I 2019 viste en intern undersøgelse foretaget af UU-Randers, at hele 80 pct. af de unge som tidligere var vurderet ”ikke-uddannelsesparat” efter forløbet hos en frivillig talentspejder blev erklæret for ”uddannelsesparat”.

Fra 2016 skulle Randers kommune begynde at betale for ungeforløbene, da Landsforeningen Landsspejdernes driftsudgifter ikke længere kunne dækkes af projektmidler. Det var dog et meget lille beløb i forhold til de udgifter der ofte er forbundet med at hjælpe målgruppen. Antallet af unge blev nu reduceret til 12-15 om året.

I perioden 2017-2019 afholdte Landsforeningen Talentspejderne og Randers kommune et lignende projekt kaldet ”Kandidaterne” for målgruppen udsatte unge i alderen 15-25 år. Projektet blev støttet af staten og A.P. Møller Fonden. Evalueringerne herfra viste, at ca. 80 pct. af de unge kom i uddannelse og job.

Lokalforening

I 2014 blev der dannet en lokalforening af Talentspejderne i Randers kommune. Formålet var at involvere lokalbefolkningen i hvervningen og socialiseringen af de frivillige talentspejdere. Foreningen har den dag i dag en aktiv og arbejdsom bestyrelse bestående af frivillige fra hele kommunen. Det er forholdsvist nemt at finde frivillige på virksomhederne, da erhvervslivet i Randers kommunen generelt er gode til at tage et socialt medansvar. Lokalforeningens formand, Eske Thøgersen, håber at kommunen igen vil indlede et samarbejde om at hjælpe unge i kommunen på rette vej.

Samarbejdet stopper

Den 1. februar 2024 blev samarbejdet mellem Randers kommune og Landsforeningen Talentspejderne opsagt, da UU-Randers fik reduceret deres budget til diverse aktiviteter. Samarbejdet blev udfaset i skoleåret 2024/25. Landsforeningen og lokalforeningen har siden forsøgt selv at holde sig aktiv ved at samle midler fra donorer, puljer og fonde for fortsat at kunne hjælpe unge i Randers kommune. Det har dog været et lille antal, da økonomien sætter en begrænsning. Man kunne tro, at frivilligt arbejde er gratis, men der er udgifter til bl.a. undervisningsmaterialer; hvervning, uddannelse og supervision til de frivillige; koordinering, lokaler og administration.

”Fremtidens Randers” giver nyt håb

Byrådet i Randers Kommune har i 2025 igangsat et forandringsprojekt, der skal understøtte at langt flere får bedre livschancer i projekt ”Fremtidens Randers”. Første fase var at udarbejde en Hvidbog, som beskriver kommunens problemstillinger, styrker og svagheder. Blandt hovedkonklusionerne i rapporten står der at:

”Alt for mange børn og unge i Randers Kommune er udsatte og i risiko for at få et liv uden arbejde og på kanten af samfundet. Det vurderes af afgørende betydning, at antallet af udsatte unge (uden arbejde eller uddannelse) nedbringes betydeligt.”

”Der er brug for et styrket samarbejde omkring udsatte borgere – herunder samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen om skabelsen af flere småjobs, hvor udsatte kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet.”

”De udfordringer, som er afgørende at løse – både på kort og længere sigt – kan Randers Kommune ikke løse alene. Der er brug for en højere grad af mobilisering af civilsamfundet. Flere skal være frivillige og tage et medansvar for deres lokalsamfund.”

Disse konklusioner er vand på landsforeningen og lokalforeningen Talentspejdernes mølle.

Ny evaluering viser landets bedste resultater

I forbindelse med Randers byråds initiativ og med fornyet håb om at komme til at virke i Randers kommune igen, har Landsforeningen Talentspejderne i starten af juli måned 2025 kontaktet 39 forældre til de unge der har deltaget i talentprogrammet i perioden 2019-2023 i Randers kommune. Hele 36 forældre har svaret, hvilket svarer til en svarprocent på 92,3 pct. Evalueringen viste at hele 34 unge (94,4 pct.) i dag enten er færdiguddannet, i uddannelse eller i job. Kun 2 unge (5,6 pct.) er pt. ledig, ikke i uddannelse eller har sabbatår.

Resultatet blev sendt til UU-leder i Randers kommune, Morten Skivild, der tirsdag den 5. august 2025 har valideret og bekræftet resultatet.

Håber på samarbejde

Det er Landsforeningen og lokalforeningen Talentspejdernes håb, at Randers kommunes byråd vil medtænke denne fantastiske konstellation i deres fremtidige indsatser, hvor skoler, ungdommens uddannelsesvejledning (UU), frivillige fra lokale virksomheder og en non-profit organisation samarbejde om at hjælpe kommunens unge på vejen til uddannelse og job. Samarbejdet giver landets bedste resultater. Det kan desværre ikke gøres gratis, men i forhold til andre indsatser er økonomien bag ganske beskeden.

Kontakter og yderligere information:

Lokalforeningen Talentspejderne Randers, formand, Eske Thøgersen, mobil 29364966

Landsforeningen Talentspejderne, formand, Ole Toft Sørensen, mobil 21671655

I Aalborg har Fokus Folkeoplysning taget et stort socialøkonomisk ansvar for udsatte borgere (udover at drive en velfungerende aften- og daghøjskole). Der er to interessante projekter for Fremtidens Randers:

1/ KaffeFair (www.kaffefair.dk/om) en socialøkonomisk virksomhed, der hjælper unge videre i job og uddannelse med afsæt i køkkenarbejde/cafédrift og en venlig hånd i ryggen af gode ansatte. KaffeFair giver meget til deres unge og meget tilbage til byen med gode rammer og lækkert økologisk mad fx på uddannelsesinstitutioner. 

2/ Små job med mening (www.smaajobmedmening.dk) Et projekt som matchmaker erhvervslivets små job fx klippe hæk, slå græs mv. med mennesker, som kan arbejde 1, 5 eller 10 timer om ugen. Det skaber værdi både for virksomheden og den ansatte. Projektet gør det nemt for virksomheder at tage socialt ansvar og få løst forskellige småjobs.

Direktøren og idémageren bag ovenstående er Bjørn Salling (www.fokus-folkeoplysning.dk). Jeg har arbejdet sammen med Bjørn i fbm. ombygning af deres flagskibs-hus på Strandvejen i Aalborg (som arkitekt) og vil meget gerne hjælpe med at sætte et møde op mellem Bjørn og relevante parter hos Randers Kommune. Hvis ikke blot til stor inspiration på deres måde at hjælpe unge og sårbare mennesker i arbejde, men hvem ved, om Fokus folkeoplysning/KaffeFair/Små jobs med mening kunne etableres i en version i Randers også. 

Vedhæftet er print fra ovenstående links vedr. KaffeFair og Små jobs med mening.

Venligst Janni Toft

Som kommunal hjemmesygeplejerske oplever jeg og mine kollegaer dagligt udfordringer med samarbejdet/kommunikation mellem sundhed/omsorg og socialområdet.

Vi ved ikke hvad hinanden går og laver - trods det ofte er de samme borgere vi arbejder på at støtte og hjælpe bedst muligt. 

Dette kan bl.a. skyldes, at vi har to forskellige dokumentationssystemer. De forskellige dokumentationssystemer gør det vanskeligt for os at få et indblik og et samarbejde med hinanden. 

Vi kører hvert vores løb i stedet for at arbejde sammen. Hvis dokumentationssystemerne blev ens ville vi kunne se hvad de andre arbejder på og nemmere komme i kontakt med hinanden gennem borgernes journaler.