Tilladelse til grundvandssænkning samt tilslutning og udledning af spildevand ved Vorup
Randers Kommune har den 9. december 2022 givet tilladelse til grundvandssænkning samt tilslutning og udledning af spildevand fra grundvandssænkning til grøfter, som har forbindelse med Gudenåen.
Typer
Tilladelse
VVM-afgørelse
Områder
8940 Randers SV
Klagefrist
6. januar 2023
Offentliggjort
9. december 2022
Randers Kommune har den 9. december 2022 givet en midlertidig tilladelse til grundvandssænkning samt tilslutning og udledning af spildevand fra grundvandssænkning i Vorup.
I forbindelse med kloakarbejde i Vorup skal der grundvandssænkes. Spildevand fra grundvandssænkning tilsluttes eksisterende kloak med udledning til grøft eller udledes direkte til grøft, som har forbindelse med Gudenåen.
Afgørelsen omfatter tilladelse til grundvandssænkning, tilslutning og udledning af spildevand fra grundvandssænkningen. I forbindelse med tilladelsen har Randers Kommune vurderet, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger, der kan være til skade for miljøet, og projektet er derfor ikke VVM-pligtig.
Afgørelserne kan påklages frem til den 6. januar 2023.