Udsatte børn og unge

Jeg foreslår, at Randers Kommune arbejder for at etablere en kostskole tilknyttet Paderup Gymnasium, som står foran en fusion med Tradium. Det er selvfølgelig ikke en kommunal opgave, men Byrådspolitikerne kunne måske sætte nogle snakke i gang med relevante aktører.

Baggrunden er, at en kostskole kan have afgørende betydning for unge, der har lette til moderate udfordringer i hjemmet. Fra min egen gang på Viborg Gymnasium har jeg erfaret, at den tilknyttede kostskole blev afgørende for mange af elevernes gennemførelse af gymnasiet. Kostskolen tilbyder et trygt sted at bo tæt på skolen, men uden for eget hjem, med voksne omkring sig, som kan følge op i forbindelse med udeblivelse fra eller udfordringer med undervisningen. Kostskolemiljøet understøtter fremmøde, skaber fællesskab og gør gymnasielivet mere overskueligt – hvilket betyder, at unge, som ellers risikerer at falde fra, får langt bedre muligheder for at gennemføre. Kostskolen er selvfølgelig for alle - ikke kun sårbare unge. En andel af pladserne bør dog være tiltænkt unge, som står i en udsat position, hvor opholdet på kostskolen kan være med til at præge den unges fremtid i de positiv retning.

Som noget nyt – og i tråd med regeringens ambitioner om EUX – bør kostskolen ikke alene være tilknyttet STX (Paderup Gymnasium), men også HHX og HTX (Tradium). Dermed kan flere uddannelsesretninger understøttes.

Placeringen i Paderup er geografisk optimal. Med den gode forbindelse til Aarhus og derfra forbindelse til Samsø vil en kostskole kunne tiltrække elever fra et større opland og samtidig styrke Randers’ position som uddannelsesby.

Randers står i dag med udfordringen omkring de ca. 1000 unge, som har svært ved at finde fodfæste. Et kostskoletilbud vil være et vigtigt redskab til at hjælpe flere unge videre i uddannelse og dermed skabe en mere bæredygtig fremtid for både den enkelte og kommunen.

Øj hvor ville jeg ønske at I havde tænkt på fremtides Randers før i indførte besparelser på specialområdet, som også ofte indholder en del socialt udsatte børn og unge!!! Væk med de besparelser på specialområdet og hvis Randers Kommune virkelig vil inklusion skal der tænkes markant anderledes i folkeskolen. To lærere og mindre klasser. Man bør kigge på NEST klasser hvor autismepædagogik praktiseres dagligt og hjælper ALLE børn, det fungerer fantastisk i andre kommuner. Og så efteruddannelse til pædagoger og lærere i specialklasser så de kan håndtere de udfordringer som børnene unægteligt har. Både folkeskolen og specialområdet bør prioriteres hvis I ønsker at stoppe den kommende generation tilbage overførselsindkomst. Det er bevist at markant flere elever fra specialklasser ender på overførselsindkomst end børn fra almindelige klasser, SÅ igen Randers hvis I vil forsøge at lave inklusion på skolerne, så skal I tænke i flere voksne til vores børn og færre elever i klasserne.

-Tættere tværfagligt samarbejde mellem forskellige aktører – hvem tager ansvar for iværksættelse af indsatsen? Ansvaret skal fordeles blandt samarbejdspartnere for de enkelte parter er alle pressede – det bevirker, at tiltagene strander

-Samarbejdspartnere (fx jobcentermedarbejder, skoler og ungdomsuddannelser) skal klædes bedre på i forhold til traume og diagnoseforståelse (grundlæggende forståelse), så der er større mulighed for at stille de rette krav og finde den rette vej ind til uddannelse og beskæftigelse 

-Der skal være enighed om et minimumskrav, så alle unge tilbydes en form for beskæftigelse/undervisning, så unge ikke oplever ulighed i muligheder

-Tættere samarbejde internt i Børne- og ungecenteret, så vi bruger kompetencerne mest hensigtsmæssigt

-Højne forældrenes forståelse for barnets situation (der er også mange sårbare forældre, der har manglet rollemodeller), så de er bedre til at understøtte barnet/den unge og stiller de rette krav og hjælper med med at navigere i uddannelsessystemet

-Invester mere i at inddrage et bredere netværk, så forældrene oplever, at der er nogle, der taler deres sag og kan være dem behjælpelig

-Fælles børne- og ungesyn skal udbredes til flere områder (Jobcenter, psykiatri og ungdomsuddannelser), så vi taler ud fra samme forståelse

-Mere netværksdannelse blandt forældre/ ”smitte hinanden med den gode energi”/styrke stærke fællesskaber

Kære politikere i Randers Kommune,

På baggrund af vores deltagelse i dialogmøderne om Fremtidens Randers samt den grundige analyse af børn og unge-området i Hvidbogen, ønsker Tørring Ridecenter at præsentere konkrete, dokumenterede løsninger, der kan indgå som en aktiv del af kommunens fremadrettede arbejde.

Hvidbogen viser, at alt for mange børn og unge er udsatte og i risiko for et liv uden uddannelse og arbejde. Der peges på behovet for:

Tidlige indsatser fra småbørnsalderen, der fortsættes i skoleårene.

Forebyggelse af mistrivsel, højt skolefravær og social isolation.

Mobilisering af civilsamfundet og styrket fritidstilbud for børn, som ikke deltager i foreningslivet.

Brobygning til fritidsjob som vej til uddannelse og beskæftigelse.

Tørring Ridecenter kan understøtte disse indsatsområder gennem vores hesteassisterede pædagogiske miljø, hvor børn og unge får et trygt, struktureret og motiverende læringsrum, der styrker trivsel, sociale kompetencer og ansvarsfølelse.

Vores forslag til bidrag:

Tidlig indsats og inklusion

Målrettede forløb for børn med begyndende mistrivsel, angst eller skolevægring – med henvisning fra dagtilbud og skoler.

Fokus på relationer, følelsesregulering og selvtillid gennem arbejdet med heste.

Brobygning mellem skole, fritid og arbejdsmarked

Særlige forløb for unge i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, kombineret med praktikopgaver i stald og på ridecenter.

Etablering af samarbejde med lokale virksomheder om fritidsjob for unge, inspireret af Hvidbogens anbefalinger om erhvervssamarbejde.

Fritidsfællesskaber for de ikke-foreningsaktive

Et alternativt fritidstilbud for børn, der ikke finder sig til rette i traditionelle sports- eller kulturforeninger – med trygge fællesskaber om heste og natur.

Direkte understøttelse af erfaringerne fra kommunens Fritid for Alle indsats, som Hvidbogen fremhæver som en succes.

Partnerskab for civilsamfundsmobilisering

Ridecenteret som platform for frivillige mentorer, forældre og unge, der ønsker at bidrage.

Mulighed for at koble foreninger, erhverv og sociale indsatser i konkrete udviklingsprojekter.

Forslag til næste skridt:

Vi foreslår et indledende dialogmøde om, hvordan Tørring Ridecenter kan indgå i Fremtidens Randers som partner på børn- og ungeområdet. Vi er klar til at bidrage både i pilotprojekter, længerevarende forløb og tværgående samarbejder – med tydelig målopfølgning på trivsel, læring og overgang til uddannelse/beskæftigelse.

Vi ser frem til at drøfte mulighederne og bidrage aktivt til at gøre ambitionerne i Vision 2030 til virkelighed for flere af kommunens børn og unge.

Med venlig hilsen

Torben Frandsen

Tørring Ridecenter

+45 23311772 – torbenfrandsen@live.dk

Se vedhæftede pdf-fil. 

Hvis vi skal lykkes med at bryde mønstre i Randers, er det afgørende, at vi styrker indsatsen for udsatte børn og unge. Jo tidligere vi sætter ind, desto større er chancen for, at børn får en tryg opvækst og en fremtid med uddannelse og job.

Adgangen til PPR bør gøres lettere og mere fysisk tilgængelig – ikke kun for fagpersonale, men også for forældre og børnene selv. PPR skal være til stede på skolerne, så hjælpen er tæt på og let at få fat i.

Samtidig skal personalet omkring børnene have bedre efteruddannelse, så de er klædt på til at støtte børn i mistrivsel eller med diagnoser. Forældrene skal inddrages, men de må ikke stå alene med ansvaret. I dag oplever mange forældre at blive spurgt ”Hvad synes I, vi skal gøre?”, uden at få tilstrækkelig konkret vejledning. Forældrene skal i stedet præsenteres for mulige løsninger, de kan tage stilling til – det giver både tryghed og handlekraft. Når man som forælder står med et barn i mistrivsel, er bægret fuldt. Derfor skal fagfolk tage ansvar på sig, så vandet ikke flyder over.

Vi skal sætte tidligt ind i sårbare familier. Projekter som Ung/sårbar Mor i vuggestuer er et godt eksempel på, hvordan vi kan støtte unge gravide allerede under graviditeten og skabe kontinuitet med faste mødetider i vuggestuen, som gør det lettere at komme videre i uddannelse eller arbejde efter barslen.

Samtidig skal vi tage fat på fattigdommen. Børn, der vokser op i fattigdom, oplever ofte afsavn, som kan forhindre dem i at deltage i fritidsliv og fællesskab. Vi skal sikre, at alle børn kan være med – uanset forældrenes økonomi. Hvidbogen viser, at 36,1 % af eleverne i 8. klasse føler sig ensomme. Det er voldsomt og kalder på handling. Vi skal styrke fællesskaberne i skoler og fritidstilbud, så alle børn og unge oplever at høre til. Det kræver voksne, som har tid til at se det enkelte barn og opdage, når der er brug for ekstra støtte.

Gratis skolemad på alle skoler i Randers er et konkret skridt, som vil give bedre forudsætninger for læring. Ingen børn skal mangle energi til at kunne koncentrere sig.

Vi skal have forskellige typer af tilbud. Personligt er jeg stor fan af Solgården som et alternativt fritidstilbud.

Sidst men ikke mindst skal vi tage hånd om de sårbare familier ved at give dem én indgang i kommunen. I Mariagerfjord Kommune har man med Team Samlet Sagsbehandling vist, hvordan en helhedsorienteret model kan aflaste familier, der ellers skal henvende sig mange forskellige steder. Den tilgang bør Randers lade sig inspirere af.

Hvis vi vil nedbringe antallet af unge uden uddannelse eller job, kræver det en tidlig og helhedsorienteret indsats. Ved at kombinere lettere adgang til hjælp, stærkere støtte til forældre og familier, bekæmpelse af fattigdom og en målrettet indsats mod ensomhed, kan vi skabe bedre forudsætninger for, at Randers’ børn og unge får et godt liv – og at færre ender på overførselsindkomst som voksne. 

Mvh Diana Opperby, mønsterbryder. 

Randers kalder på en indsats for vores børn og unge. Et safe place/ værested, hvor vores unge kommer af lyst, til at dyrke relationer, på tværs af køn, kultur og hvor økonomisk ulighed ikke spiller en rolle. Stedet skal bæres af en fælles tredje, I for af street kultur, som skate, basket, fodbold, musik, og være et alternativ til foreningslivet, som ikke kalder på alle, og som foregår hver dag og ikke enkelte timer. Stedet skal have en central placering i byen, så den kalder på alle grupper og er let at komme til. Den skal bevidst ikke placeres i udsatte områder, for at opnå så stor en flade og så alle trygt kan sende deres børn derhen. Stedet vil huse voksen rollemodeller, som skaber tryghed og rammer for alle.

Som medarbejder i Børn og Skole fangede det min interesse, at reglerne omkring fritidsjobbere på dagtilbudsområdet er blevet justeret, så de unge nu, ud over at varetage lettere praktiske opgaver, også må være sammen med børnene og fx læse højt eller lege på legepladsen.

I efterhånden mange projekter og evalueringer er det blevet påvist, at det at have et fritidsjob gør en positiv forskel for de unges livschancer – fx i forhold til sandsynligheden for at få uddannelse og job, mindre risiko for at begå kriminalitet og at blive 'udsat ung'. Dette gælder både for udsatte unge og for unge bredt set. Dette påpeges også i Hvidbogen.

Det understreges også i Hvidbogen, at en grundlæggende faktor for kommunens udfordringer er den store andel af borgere der står uden for arbejdsmarkedet.

Det virker oplagt, at en indsats for at få flere af kommunens unge til at få et fritidsjob, vil have en positiv effekt, hvor de unge vokser op og i højere grad får uddannelse og job. Dette kan bygge videre på en succes der allerede er i Randers, hvor 40 % af de 13-17 årige - sammenlignet med 36 % på landsplan – har et fritidsjob, ligesom der er gode erfaringer med indsatsen ’Talents of Tomorrow’ hos Randers FC.

Denne idé kan skaleres op og ned, og bruges på forskellige områder.

Min første tanke var, at man på dagtilbudsområdet kunne lave en model for at ansætte flere fritidsjobbere i vuggestuer og børnehaver, som fx kunne stå for at gøre rent på stuerne og frigøre pædagoger til at være sammen med børnene om eftermiddagen, hvor der ellers kan være tynd bemanding, og slutte af på legepladsen med børnene. Det ville være en win-win situation.

Men hvorfor ikke gøre det samme på ældreområdet? Begge områder mangler arbejdskraft nu og her – og de unge kunne måske motiveres til at tage en uddannelse og vende tilbage til området som voksne.

Men når nu en idé er god, hvorfor så ikke tænke det stort, og få ALLE med?

En stor idé kunne se sådan her ud:

Der opstilles et ambitiøst mål om hvor mange af kommunens unge der skal have et fritidsjob - fx 60 %.

Der laves en indsats, på tværs af hele kommunen

1. Kommunens forskellige forvaltninger kunne byde ind med stillinger – fx på dagtilbuds- og ældreområdet
2. Skolerne og UU kunne lave en oplysnings- og motiveringsindsats rettet mod de unge
3. Jobcentret kunne have dialog med private arbejdspladser, om at ansætte fritidsjobbere
4. Private virksomheder, organisationer, foreninger mv. kunne byde ind med fritidsjobs
5. En online portal, med gode råd til unge og til arbejdspladser, og med en jobbørs
6. Afsættelse af ressourcer til særlige indsatser til unge der har behov for støtte for at søge og fastholde fritidsjob (som man gør i dag, men i større skala).

Det kunne altså være en samlet indsats, på tværs af hele kommunen, både inden for det offentlige og det private, hvor man går sammen om at give de unge gode arbejdserfaringer og styrke deres fremtid. Samtidig med at arbejdspladserne får løst opgaver, og en god oplevelse.

Den sidste del er vigtig. For at det skal være bæredygtigt, og man kan opnå ambitiøse mål, er det altafgørende at det opleves som win-win på arbejdspladserne at ansætte fritidsjobbere, og have et løbende flow af dem gennem årene. Dette vil kræve et forarbejde, inden man sætter sådan en indsats i søen, hvor man afdækker hvilke barrierer der kan være på forskellige arbejdspladser og forvaltninger, og finder løsninger på dette. Eksempler på dette kunne være:

1. En hotline hvor man som virksomhed kan få hjælp til hvilke opgaver unge må løse, inden for lovens rammer
2. Midler til mentortimer på arbejdspladsen, fx for visse grupper af unge
3. En løsning, hvor fritidsjobbere ikke regnes med i personalenormering, eller andre parametre en offentlig arbejdsplads måles på
4. Ressourcer til jobcenteret for at arbejde med fritidsjob (som er ud over deres normale opgaver).

En sådan samlet indsats, hvis man får skabt begejstring og en fælles bevidsthed om vigtigheden af dette, vil kunne understøtte et løft af de kommende generationer, og dermed et løft af hele kommunen.

Forbedrede muligheder for at ansætte fritidsjobbere:

Det har tidligere været oplevelsen i mange brancher, at det har været for besværligt at ansætte fritidsjobbere, bl.a. fordi reglerne for hvilke opgaver de må løse, og hvornår, har været stramme og rigide. For at understøtte at flere unge får fritidsjob er mange regler blevet lempet, i samarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter (som eksempelvis på dagtilbudsområdet).

Det er derfor et godt tidspunkt nu, at lægge en indsats for at gøre fritidsjob almindeligt for flere unge og flere arbejdspladser.

I et tæt samarbejde mellem Randers kommune, skoler, ungdommens uddannelsesvejledning (UU), frivillige fra lokale virksomheder og en non-profit organisation, er det lykkedes at få 94,4 pct. af kommunens sårbare, skoletrætte, unge med skolevægring og ikke-uddannelsesparate i uddannelse og job. Vel landets flottest resultat. Foreningen håber, at Randers kommunes byråd vil sikre at samarbejdet genetableres.

I 2012-2015 indgik Randers kommune med daværende skolechef, Torben Bugge og Landsforeningen Talentspejderne et samarbejde i et statsstøttet projekt kaldet ”Talentspejderne”. Projektet skulle hjælpe de af kommunens unge i 7.-9. klasse, som var i risiko for ikke at komme i uddannelse og job. De var kendetegnede ved at have et stort skolefravær, at være skoletrætte, sårbare eller de havde faglige, sociale eller personlige udfordringer.

Landsforeningen Talentspejderne blev dannet i Favrskov i 2010 af tre ildsjæle. Ideen med projektet var at udvikle et ”talentprogram”, hvor frivillige fra det lokale erhvervsliv skulle mødes med de unge en gang om ugen og fokusere på det de unge var gode til og derefter hjælpe dem ud i uddannelser og job, som efterspurgte disse. I 2011 modtog foreningen 2,8 mio. fra Socialstyrelsen til at realisere ideen.

Udviklet af førende eksperter

Der blev nedsat et advisory board bestående af førende eksperter, som skulle udvikle programmet. Samtidig blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolecheferne fra henholdsvis Ballerup, Silkeborg, Favrskov og Randers kommune, som skulle udvikle en model for et samarbejde mellem erhvervslivet, skoler, kommune, frivillige og en non-profit organisation. Efter ca. 6 mdr. forarbejde lå programmet klar og de første unge fra bl.a. Randers begyndte at komme i forløb.

Ikke-uddannelsesparate

Det var skolerne og UU som visiterede de unge i forløb. Indtil 2024 blev de unge, som man tvivlede på kunne gennemføre en uddannelse, kaldt ”ikke-uddannelsesparate”. I dag får de unge ikke længere en sådan etikette sat på ryggen, men målgruppen er den samme. Hele 43.000 unge mellem 15 og 29 år står i dag uden uddannelse og job i Danmark. I Randers kommune gælder det for ca. 1.000 unge. Hele ideen med projektet var at forebygge, at de unge havner i denne statistik.

Fokus på talenter

Programmet kom til at bestå af 24 ugentlige møder af 1½ time, hvor frivillige ”talentspejdere” – ofte medarbejdere på lokale virksomheder – gennemgår det spændende materiale sammen med den unge. De mødes på et kontor på virksomheden. Det kan også være frivillige f.eks. personer på efterløn eller pensionister. Så mødes de f.eks. i et lokale på biblioteket.

Indledningsvist hjælper den frivillige talentspejder den unge med at finde sine læringsstile. Elever er forskellige, der er forskellige måder at lære på. Så hvis man hjælper eleven til at tage hensyn til dette, når de modtager undervisning, så får de mere ud af undervisningen. Det er den centrale idé bag modeller og teorier om læringsstile. Endnu bedre bliver det så, hvis man bevidstgøre eleven om, hvor i erhvervslivet disse særlige læringsstile efterspørges og der besøges relevante uddannelsesinstitutioner og job. Så giver skolen pludselig også mening igen.

Et spørgsmål om tillid

Efterhånden som den frivillige talentspejder og de unge får opbygget en tillid til hinanden, begynder den unge at åbne sig op om deres sårbarhed. Ofte handler de unges usikkerhed om manglende tro på sig selv, en tvivl på om de er ”gode nok” eller måske har de bare brug for en voksen i deres liv, som kan give dem fokuseret opmærksomhed. Sammen får de skabt et rum, hvor den unge kan slappe af og være sig selv.

Flotte resultater

Efter projektperioden 2012-2015 blev der foretaget flere evalueringer. Den første blev foretaget i 2015, der viste, at hele 86 pct. af de unge som deltog i talentforløbet, gennemførte alle programmets 24 ugentlige møder. I 2019 viste en intern undersøgelse foretaget af UU-Randers, at hele 80 pct. af de unge som tidligere var vurderet ”ikke-uddannelsesparat” efter forløbet hos en frivillig talentspejder blev erklæret for ”uddannelsesparat”.

Fra 2016 skulle Randers kommune begynde at betale for ungeforløbene, da Landsforeningen Landsspejdernes driftsudgifter ikke længere kunne dækkes af projektmidler. Det var dog et meget lille beløb i forhold til de udgifter der ofte er forbundet med at hjælpe målgruppen. Antallet af unge blev nu reduceret til 12-15 om året.

I perioden 2017-2019 afholdte Landsforeningen Talentspejderne og Randers kommune et lignende projekt kaldet ”Kandidaterne” for målgruppen udsatte unge i alderen 15-25 år. Projektet blev støttet af staten og A.P. Møller Fonden. Evalueringerne herfra viste, at ca. 80 pct. af de unge kom i uddannelse og job.

Lokalforening

I 2014 blev der dannet en lokalforening af Talentspejderne i Randers kommune. Formålet var at involvere lokalbefolkningen i hvervningen og socialiseringen af de frivillige talentspejdere. Foreningen har den dag i dag en aktiv og arbejdsom bestyrelse bestående af frivillige fra hele kommunen. Det er forholdsvist nemt at finde frivillige på virksomhederne, da erhvervslivet i Randers kommunen generelt er gode til at tage et socialt medansvar. Lokalforeningens formand, Eske Thøgersen, håber at kommunen igen vil indlede et samarbejde om at hjælpe unge i kommunen på rette vej.

Samarbejdet stopper

Den 1. februar 2024 blev samarbejdet mellem Randers kommune og Landsforeningen Talentspejderne opsagt, da UU-Randers fik reduceret deres budget til diverse aktiviteter. Samarbejdet blev udfaset i skoleåret 2024/25. Landsforeningen og lokalforeningen har siden forsøgt selv at holde sig aktiv ved at samle midler fra donorer, puljer og fonde for fortsat at kunne hjælpe unge i Randers kommune. Det har dog været et lille antal, da økonomien sætter en begrænsning. Man kunne tro, at frivilligt arbejde er gratis, men der er udgifter til bl.a. undervisningsmaterialer; hvervning, uddannelse og supervision til de frivillige; koordinering, lokaler og administration.

”Fremtidens Randers” giver nyt håb

Byrådet i Randers Kommune har i 2025 igangsat et forandringsprojekt, der skal understøtte at langt flere får bedre livschancer i projekt ”Fremtidens Randers”. Første fase var at udarbejde en Hvidbog, som beskriver kommunens problemstillinger, styrker og svagheder. Blandt hovedkonklusionerne i rapporten står der at:

”Alt for mange børn og unge i Randers Kommune er udsatte og i risiko for at få et liv uden arbejde og på kanten af samfundet. Det vurderes af afgørende betydning, at antallet af udsatte unge (uden arbejde eller uddannelse) nedbringes betydeligt.

”Der er brug for et styrket samarbejde omkring udsatte borgere – herunder samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen om skabelsen af flere småjobs, hvor udsatte kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet.”

”De udfordringer, som er afgørende at løse – både på kort og længere sigt – kan Randers Kommune ikke løse alene. Der er brug for en højere grad af mobilisering af civilsamfundet. Flere skal være frivillige og tage et medansvar for deres lokalsamfund.”

Disse konklusioner er vand på landsforeningen og lokalforeningen Talentspejdernes mølle.

Ny evaluering viser landets bedste resultater

I forbindelse med Randers byråds initiativ og med fornyet håb om at komme til at virke i Randers kommune igen, har Landsforeningen Talentspejderne i starten af juli måned 2025 kontaktet 39 forældre til de unge der har deltaget i talentprogrammet i perioden 2019-2023 i Randers kommune. Hele 36 forældre har svaret, hvilket svarer til en svarprocent på 92,3 pct. Evalueringen viste at hele 34 unge (94,4 pct.) i dag enten er færdiguddannet, i uddannelse eller i job. Kun 2 unge (5,6 pct.) er pt. ledig, ikke i uddannelse eller har sabbatår.

Resultatet blev sendt til UU-leder i Randers kommune, Morten Skivild, der tirsdag den 5. august 2025 har valideret og bekræftet resultatet.

Håber på samarbejde

Det er Landsforeningen og lokalforeningen Talentspejdernes håb, at Randers kommunes byråd vil medtænke denne fantastiske konstellation i deres fremtidige indsatser, hvor skoler, ungdommens uddannelsesvejledning (UU), frivillige fra lokale virksomheder og en non-profit organisation samarbejde om at hjælpe kommunens unge på vejen til uddannelse og job. Samarbejdet giver landets bedste resultater. Det kan desværre ikke gøres gratis, men i forhold til andre indsatser er økonomien bag ganske beskeden.

Lokalforeningen Talentspejderne Randers, formand, Eske Thøgersen, mobil 29364966

Landsforeningen Talentspejderne, formand, Ole Toft Sørensen, mobil 21671655

Jeg er rystet i min grundvold over den hjælp der tilbydes til de unge som har problemer - og guderne skal vide at der er mange af dem.

som ung uden uddannelse (som man ikke kan fuldføre pga diverse udfordringer), så skal man stables sammen med andre og søge de samme ikke-eksisterende jobs, og samtidig taler sagbehandleren og Tilbuddet ikke sammen. Disse unge mennesker er GRUNDSTAMMEN i kommunens fremtid. Mit forslag er at bruge ressourcerne fra Sct Pedersgade tilbudet til at målrette forløb og evt udredninger i ét samlet forløb med én kontaktperson. Disse unge mennesker har ikke overskud til navigere i det nuværende kommunale cirkus, og oh skræk - de får endnu sværere ved at komme ud af den situation de er havnet i.

nuværende metoder gør at Randers bliver nr. 99 ud af 99 ved næste måling.

dette er et opråb på de unge vegne!!!!!!!!!

I perioden 2013-2024 havde Randers kommune et samarbejde med Landsforeningen Talentspejderne om at hjælpe kommunens udsatte unge mellem 12-29 år på vejen til uddannelse og job. De har nogle af landets bedste resultater. Hele 80 pct. kommer i uddannelse og job til en meget lille kostpris på 6.500,- pr. ung.