Bøsbrovej 120, 8940 Randers SV - landzonetilladelse til etablering af en midlertidig anstillingsplads på ca. 3.750 m²

Randers Byråd har i henhold til planlovens § 35 givet landzonetilladelse til etablering af en midlertidig anstillingsplads på ca. 3.750 m² på matr.nr. 10DL Vorup By, Vorup. Tilladelsen er offentliggjort den 11. april 2024

Illustration af byggetegninger

Klagemulighed

Enhver med retlig interesse i sagen kan klage over beslutningen. Du klager via Klageportalen, som du finder på borger.dk og virk.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Randers Kommune.

Klagen skal være indgivet inden fire uger efter modtagelsen af afgørelsen. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra tidspunktet for bekendtgørelse. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Randers Kommune i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyret er forskelligt for private og virksomheder. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Dette gælder også for en anmodning om genoptagelse. Virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder skal betale 1.800 kr. for behandling af eller genoptagelse af en klage.

Du kan læse mere om klagens behandling ved Planklagenævnet, Nævnenes Hus.

En landzonetilladelse, eller tilladelse efter planlovens § 5u, må ikke udnyttes inden klagefristens udløb. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Planklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Hvis du vil indbringe sagen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse.

Fritagelse for brug af Klageportalen

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Randers Kommune via e-mail landzone@randers.dk. Randers Kommune videresender anmodningen til Planklagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget.