Budget 2023-2026
Høringen er afsluttet
Høringen er afsluttet
Høringssvar
79 svar
Høringssvar fra MED og skolebestyrelse på Tirsdalens Skole.
Høringssvar angående budgetforslag 2023-2026. Tirsdalens Skole d. 14.9.2022
Høringssvar fra MED og skolebestyrelse på Tirsdalens Skole.
Både skolebestyrelse og MED-udvalg på Tirsdalens Skole anerkender, at vi befinder os i en økonomisk svær situation.
Der er derfor forståelse for, at vi skal bruge de tilgængelige ressourcer på bedst muligt vis og også spare, hvor muligt.
Skolebestyrelse og MED ser sig dog også ansvarlige for at tilkendegive, hvilke bekymringer det aktuelle budget giver anledning til. Særligt set I lyset af, at der er en politiks ambition om ”folkeskolen som førstevalg”. At lykkedes med denne ambition kræver en stor indsats ikke kun, men også med en økonomisk prioritering. Denne prioritering kan skolebestyrelse og MED-udvalg ikke finde i budgetforslaget.
Skolebestyrelse og MED-udvalg har derudover følgende bekymringer og opmærksomheder omkring budgetforslaget:
Elevtrivsel:
Elevtrivsel er en stor opmærksomhed både for skolebestyrelse og MED-udvalg på Tirsdalens Skole. Det er almindelig kendt, at procentdelen af elever der mistrives desværre er høj, og 20% af alle unge får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år. Mange af disse elever udredes i løbet af deres folkeskoletid. Det lægger pres på vores eksterne samarbejdspartnere bl.a. PPR.
Her er det en stor bekymring, at PPR også er underlagt en rammebesparelse og, at vi ikke kan se midler afsat til opnormering af PPR-ressourcer. Det vil få konsekvenser for vores mulighed for at håndtere højaktuelle elevsager og lave forebyggende tiltag omkring elevtrivsel.
Flere af de aktuelle og glimrende PPR-projekter er finansieret af projektmidler, og ved disses udløb er det svært at se, hvor de elever, der har behov for det, får professionel psykologfaglig hjælp.
I tillæg til ovenstående bekymrer det, at der i budgetmaterialet under ”Oversigt over henviste sager og bevillinger med udløb ….” forefindes adskillige projekter med elevtrivsel for øje, der udløber og ikke er med i basisbudgettet. Herunder bl.a. praktisk medhjælp, støtte til børn i sorg, kompetenceudvikling af personale og to-lærerordninger.
Kapacitet:
Skolebestyrelse og MED-udvalg glæder sig over, at være en del af et geografisk område i vækst. Derfor glæder vi os over, at der planlægges med kapacitetsudvidelse på skoleområdet i SYD.
Vi imødeser meget gerne, at denne proces startes i god tid, så den nødvendige kapacitet er til rådighed, når behovet kommer, og at vi inddrages i processen så tidligt som muligt.
På Tirsdalens Skole ser vi øget stigning i elever, der vælger os til både fra skoledistriktet og fra øvrige skoledistrikter i byen. Vi gør derfor opmærksom på, at det i forlængelse af det frie skolevalg kan blive nødvendigt at kigge på kapaciteten og kriterierne for det frie skolevalg indenfor de næste år.
Generelle udgifter.
Det er en stor bekymring, at der generelt ikke er taget højde for prisfremskrivninger i budgettet. Priserne stiger voldsomt i øjeblikket, og den manglende prisfremskrivning gennem flere år udhuler skolens budgetter.
Det er derudover en bekymring, hvorfra udgiften til de stigende energiudgifter skal finansieres. Det er en reel bekymring, at pengene jo skal findes et sted, og at de i årene fremover vil blive nødvendigt at lave endnu større besparelse på skoleområdet end først antaget og anslået i dette budget.
Skolebestyrelse og MED-udvalg Tirsdalens Skole
Et vigtigt høringssvar fra Madservice Kronjylland
14-9-2022
Høringssvar vedr. budget 2023-2026 fra Madservice Kronjylland
”Et vigtigt høringssvar fra Madservice Kronjylland”!
Vi ser med stor bekymring på den ½ procentvise besparelse samt den manglende prisfremskrivning i vores budget. Det bliver sværere og sværere at løse kerneopgaven og samtidig understøtte de mange individuelle ernæringsmæssige behov.
Gentagende besparelser, genererer sammenlagt betydelige beløb!
Specielt på Madservice Kronjylland, er fordelingen af løn, og driftsudgifter atypiske i forhold til størstedelen af omsorgsområdet. Kun ca. 40% af vores budget, bruges på løn; de sidste 60 % er driftsudgifter.
- På driftsudgifterne er vi udfordrede. Prisstigninger på fødevarer, emballage, fødevaregas, egenkontrol, lovpligtige service, akut tilkald af håndværkere for sikker drift på hele produktionsapparatet, reservedele, diesel og meget meget mere. Alt sammen prisstigninger vi ingen indflydelse har på, men som vi er nødt til bare at acceptere.
- Madservice Kronjylland er bygget for 21 år siden, og der er behov for stort fokus på vedligehold, større reparationer og løbende udskiftning af produktionsudstyr. Dette for at levere sikker drift, bevare et sundt og ordentligt arbejdsmiljø, samt at kunne leve op til fødevarestyrelsens og arbejdstilsynets krav.
- Klimaplanens krav til en enorm affaldshåndtering, er en stor ekstraudgift, som ikke ligger i vores budget.
- Af hensyn til udfasning af forurenende kølemidler, samt nødvendighed af at etablere CO2 besparende anlæg, har vi i 2022 ombygget alle køle- og fryserum samt nedkølings-apparatur. En vigtig opgave som bakker op om Randers kommunes Klimaplan, MEN en kæmpe udgift, som vi af eget budget, skal afdrage over 10 år.
Med ovenstående forudser vi udfordringer med at bevare vores nuværende serviceniveau, som ikke alene medvirker til at løse ernæringsmæssige udfordringer, men også bakker op om køkken/cafedriften på vores plejecentre.
Hvis vi bliver nødsaget til at minimere i vores specialiserede tilbud, flyttes problemerne bare ud til borgere og kolleger i Omsorgsområdet, og den samlede effektivitet svækkes.
Vi henstiller derfor til at den halve % besparelse ikke effektueres, samt at der igen sker en ordinær prisfremskrivning!
Den foreslåede prisstigning på 1 kr. på madprisen/kundeprisen, som går til ren besparelse i budgettet, gør os bekymrede.
For at dække nødvendige stigende udgifter, har vi brug for en tilsvarende stigning på taksten. I givet fald vil en 2 kr. stigning give bekymring for ”kundeflugt”, og dermed minimere den samlede effektivitet.
Ringere effektivitet rammer indirekte plejecentrene.
Med venlig hilsen B siden, MED-udvalget på Madservice Kronjylland
Madservice Kronjylland
Falstervej 2
8940 Randers SV
Telefon +45 8915 8651
madservice.kronjylland@randers.dk
www.madservice.randers.dk
Budget 2023-2026
Høringssvar fra medarbejdersiden i LOM, Område Med i Center for voksen Handicap
Randers d 13.09.2022
Høringssvar vedr. Budget 2023-2026
Medarbejdersiden i OmrådeMED i Center for Voksen Handicap, fremsender hermed høringssvar ift. Budget 2023-2026.
Medarbejdersiden i OmrådeMED anerkender at der er foreslået at tilføre Socialområdet 10 mio., grundet de store udfordringer med særligt dyre enkeltsager. Vi oplever det som en anerkendelse af de økonomiske udfordringer der er i Socialområdet.
Vi er opmærksomme på at vi fritages for de 0,5 % effektiviserings- og besparelseskrav og det er vi glade for. – Samtidig ser vi dog at der ikke ses en prisfremskrivning.
Vi er enige i, at der er en stor udfordring i forhold til rekruttering og kompetence udvikling. Der ses allerede nu udfordringer på området med at rekruttere visse faggrupper.
– Vedr. kompetence udvikling, har flere bosteder udfordringer med dobbelt diagnoser, hvor der er personaler der oplever at kunne ønske opkvalificering i forhold til den specifikke diagnose.
Der beskrives i den økonomiske handleplan et ønske om at give relevante kompetence løft til de komplekse opgaver, vores nysgerrighed er om der er et succeskriterie for opgaven?
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en strategi for styrket rekruttering og fastholdelse, vi forundres over hvor massen skal komme fra? Hvornår lykkedes vi med opgaven, hvad er målet for rekruttering?
En fastholdelses strategi overfor medarbejdere kunne også være at der forefindes en lønudvikling/lønpulje, - her har vi vores bekymringer også i forhold til det forelagte budget og den manglende prisfremskrivning.
Vi anerkender et budget som er fokuseret på en økonomisk udviklingsplan, hvor der investeres i nye løsninger som på sigt forventes at gavne driften. Vi ser en ambitiøs handleplan med mange initiativer der sættes i gang samtidig, her ønsker vi at der er en særlig opmærksomhed på det psykiske arbejdsmiljø i implementering af nye tiltag, da der allerede er et meget højt arbejdstempo og mange nye tiltag kan presse yderligere.
På vegne af medarbejdersiden i OmrådeMED – Center for Voksen Handicap.
Dorthe Hougaard Sørensen, næstformand.
Høringssvar fra medarbejdersiden i LMU, ved Socialområdets Senhjerneskade indsats
Center for senhjerneskade indsats
Boligerne Lene Bredahls Gade 9, Bo- og aktivitetstilbud.
Hjerne Center Randers, Socialområdets Senhjerneskadeindsats
Bakkevej 1
Randers Kommune
Randers d. 12.09.2022
Høringssvar vedr. Randers kommunes budget for Socialområdet 2023-2026, indgivet af medarbejdersiden i LMU, ved Socialområdets Senhjerneskade indsats i Randers.
Vi har på det Lokale MED møde/LMU d.08.09.2022 blevet enige om at indgive et høringssvar fra medarbejdersiden på nedstående punkter, som har stor betydning for vores arbejdsindsats.
- Medarbejdersiden anerkender, at forvaltningen ser et presset social område og derfor ønsker at området over en 4 årig periode tilgodeses med en økonomisk reservation af 10. mio. kroner pro anno. Vi er opmærksomme på at vi fritages fra at bidrage med 0,5 procent i effektiviserings bidrag.
- Vi oplever på medarbejdersiden, at der de senere år er kommet flere krav fra div. Tilsyn, her skal særligt nævnes de ekstra ressourcer der er brugt på at tilgodese de nye krav fra særligt ”Styrelsen for patient sikkerhed”, vi har brugt mange mande timer på at få det rette udtryk og har haft brug for at ansætte andre fagligheder, bl.a. sygeplejefaglig assistance. – Disse skærpede krav er selvfølgelig for at beskytte borgere og personale, men det har også betydet at pengene skulle findes i eget budget, det har været ressource tungt.
- Vi bemærker, at man i spor 2 anerkender, at vi i mestringsvejledningen er en afgørende relevant forebyggende og opretholdende indsats for, at borgere kan blive boende i eget hjem. Dette er vi meget enige i.
- Vi bemærker, at man foreslår, at man kan udbygge den forebyggende indsats ved at mestringsvejledning kan gives på tværs af døgnet i langt højere grad, og heraf forstår vi at dette skal vedrøre alle mestringsvejledningsteams. Vi er enige i, at udbygning af mestringsvejledning og mestringsvejledning på tværs af døgnet, vil kunne være en relevant forebyggende indsats for at borgere kan blive boende i eget hjem. Dog må vi hertil bemærke, at man i det etablerede mestringsvejledningsteam på Hjernecenter Randers har alle medarbejdertimer fyldt ud, og derfor vil det kræve meransættelse såfremt, at der også skal ydes vejledning til flere borgere og særligt også, hvis disse borgere har brug for vejledning aften og weekend. Vi kan i den økonomiske handleplan ikke anskue, at der er medregnet udgifter til flere mestringsvejledningstimer i de allerede etablerede teams. Vi kan ikke se, at mestringsvejlederne, med nuværende borger flow og medarbejderressourcer vil kunne støtte et øget antal borgere. Hertil skal det bemærkes, at såfremt en mestringsvejleder skal dække aftentimer, vil denne medarbejder mangles i dagtimerne til at yde mestringsvejledning til de borgere vi allerede yder støtte til i dag. Der ønskes en økonomisk handleplan for, hvordan de allerede etablerede teams skal støtte op om spor 2.
Vi håber derfor at vores stemme giver mening.
På vegne af medarbejdersiden i LMU ved Socialområdets Senhjerneskade indsats.
Næstformand i LMU, Dorthe Hougaard Sørensen
Kommunens kerneopgave: prioritér på flere punkter de mest sårbare borgere
Lev Randers har allerede indgivet høringssvar vedr. de manglende økonomisk sammenhænge for specialskolen.
Derudover vil foreningen pege på behovet for genskabelse af normeringerne på bosteder m.v. Der er i de foregående år skåret for dybt på denne konto. Derfor er der utilstrækkeligt med personale til at støtte udviklingen af borgernes netværk og aktiviteter, ikke mindst i weekenderne. Et ordentligt livsindhold er en menneskeret for alle, også handicappede. Den stigende isolation, normeringstabene betyder, medfører tab af livskvalitet i et omfang, der ikke er acceptabelt.
For de borgere, der mistrives, bør der være mulighed for psykologhjælp, på samme måde som det findes indenfor omsorgsområdet. Behovet viste sig meget tydeligt i tilknytning Coronaepidemiens voldsomme restriktioner; der bør være et stående tilbud her.
Lev Randers vil dertil henlede opmærksomheden på, at reduktion af timer til mestringsvejledning i De Små Bofællesskaber, Markedsgade og Støttecentrene peger i den helt gale retning. Der er i forvejen beskedent med timer ugen igennem. Den 7.dag er der intet personale til stede. Hvis/når der samtidig spares på rengøringen, er der stor risiko for at de udsatte borgere her mister grebet om deres dagligdag!
Der bør desuden tilføres midler til ledsagerordninger og Borgerstyret Personlig Assistance.
Forslaget om at iværksætte en kraftig stigning i billetpriserne i kollektiv trafik vender den helt gale vej. Det vil ofte være borgere, der ikke har andre transportmuligeheder, der rammes her - samtidig med, at de generelle prisstigninger slår igennem i samfundet.
Lev Randers vil generelt opfordre Randers Byråd til at prioritere sine svageste og mest sårbare borgere betydeligt mere, ikke mindst børn og voksne med udviklingshandicaps.
Fortsat fokus på en attraktiv handelsby
Hvordan sikrer vi fortsat fokus på en attraktiv handelsby med noget at komme efter der skaber øget bosætning, arbejdspladser og tæt samarbejde!
I de sidste år, er udviklingen af Randers city sat på agendaen, og det har vist fremskridt og udvikling. Det har været mærkbart, at der er øget fokus fra politikkerne, og en vilje til godt samarbejde.
Det har også vist sig, at opgaven er stor, og der har i årene hvor midtbystrategien har været på budget, været udfordringer som corona, inflation og nu en energikrise. Dette har gjort, at agilitet har været et must.
Det sætter sine aftryk, og detailhandlen har fortsat brug for at en levende handelsby udvikles og investeres i.
I forbindelse med coronakrisen faldt forbrugertilliden fra 4,5% til -11,4% i første kvartal af 2020. Den gang var det en katastrofe og politikerne satte kraftigt ind med hjælp. Men her i august 2022 er forbrugertilliden faldet til hele -25,1% og forbruget er bremset voldsomt op ude i butikkerne.
Et tæt samarbejde, om at udvikle en levende handelsby, samt organisatorisk fokus, er altafgørende for byens store arbejdsplads, nemlig midtbyen, samt målet om øget bosætning fortsat stiger.
Den danske detailhandel er i mange kommuner den største arbejdsplads, hvis man ser den som én samlet virksomhed. I Randers er det mange jobs vi her taler om. Samtidig er bymidten det naturlige samlingspunkt, der holder sammen på byen, hvilket er et afgørende parameter for om man ønsker at blive boende eller bosætte sig i kommunen. En kommune med stigende arbejdsløshed indenfor f.eks. detailhandlen samt øgede butikslukninger vil få det svært mange år frem.
Er der ikke noget at komme efter, vil byen ikke kun tilbyde det, en attraktiv handelsby skal kunne.
Byen, skal investeres i, for at fastholde det momentum der er, for at skabe levende handelsbyer, og det kan ikke gøres uden økonomisk investering fra kommunen.
Hos Kommunernes Landsforening mener formanden for Kultur, Erhverv og Plan, Johan Brødsgaard, at man skal skabe et tættere samarbejde mellem kommune og det kommercielle niveau i detailhandlen for at skabe oplevelser. “Man skal se på, hvad er det, folk efterspørger i byerne. Og mange efterspørger oplevelser. Det er rigtig fint, at der er butikker, men nettet kan ofte tilbyde det samme som butikkerne. Så hvis vi ønsker, at folk skal ind i butikkerne, så kræver det, at de får en oplevelse,” siger han.
Det har også givet indblik i, hvor usikkert det er, at organiseringen ikke er på budget, og det kan bekymre fremadrettet.
Vi har i cityforeningen et usikkert eksistensgrundlag, da vi udelukkende har en indtægt til at skabe” noget at komme efter” med kontingent fra vores medlemmer. Flere forretninger lukker, og byen fortættes, dvs. mindre kontingent og indtægt til cityforeningen, og mindre at skabe de oplevelser som der forventes i en levende by, for at den kan tilbyde det, der kræves for fortsat at tiltrække og fastholde detailhandel, arbejdspladser, restauration og kundestrøm.
Hvem arbejder i og for byen samt skaber oplevelser, events og aktivitet samt markedsfører city som attraktiv handelsdestination og kommerciel platform?
Vi ser vores berettigelse i byen som positiv, og er meget afhængig af det tætte samarbejde, der er opstået i processen med midtbystrategien.
Mette Bræmer-Jensen,
Citychef,
Randers city foreningen,
Repræsentant for 162 medlemmer.
høringssvar dagtilbud Nordøst forældrebestyrelse og MED udvalg
Drøftelser omkring minimumsnormeringerne kan være mange med forskellige perspektiver og holdninger. Vi er dog af den klare opfattelse at minimumsnormeringerne skal tildeles på dagtilbudsniveau og ikke ud på hvert enkelt afdelingsniveau. Det er vigtigt for os bl.a. for at kunne imødekomme svingende børnetal, små og mindre børnehuse vil med en tildeling på afdelingsniveau blive væsentligt dårligere stillet end større børnehuse. Der vil potentielt være stor risiko for, at skulle lukke mindre børnehuse, og det er særligt udenfor Randers byzone. Dagtilbuddet er en solidarisk organisation, der både understøtter små og store huse, længere fravær, flere på barselsorlov og lignende. Vi ønsker at minimumnormeringer tildeles på dagtilbudsniveau for derefter at delegeres videre til de enkelte børnehuse. Der ønskes, at ledelse holdes ude af minimumnormeringerne.
Vi forholder os også til beslutningen om, hvorledes pædagogiske assistenter skal indplaceres, som uddannet pædagogiske medarbejdere eller ej efter endt uddannelse. Vi tænker altid at den enkelte medarbejdes faglige kompetencer skal udvikles og sættes i spil sammen med en samlet pædagogisk medarbejdergruppe på tværs af uddannede og ikke uddannede medarbejdere. Vi tænker netop, at det vil være klogt at placere de uddannede medarbejder samlet og de ikke uddannet for sig, i en 65/35 med en tydeligt indikation af forventningerne om pædagoguddannet andel og pædagogiskassistent andel heraf. Det må være en politisk prioritering.
Kapacitet og anlæg på dagtilbudsområdet er i en eksplosiv udvikling. Der bør derfor afsættes et anlægsbudget pr. år samtidig med en langtidsplan for udvikling og afvikling på dagtilbudsområdet. Der er fundet flere løsninger og udvidelser indenfor de eksisterende rammer i løbet af i år. Vi foreslår, at der bygges til, ikke nødvendigvis fysisk sammen, ved eksisterende børnehuse. Det kunne ex. være Børnehuset Himmeldalen. Børnehuset ligger med matrikel op til allerede reserveret jordstykke til institutionsformål, hvor dette kan inddrages til byggeudvidelse. Man kan konkret kunne opnår øget kapacitet svarende til helt nyt byggeri. Andre muligheder ved lignende bygninger er måske tilsvarende anvendelige.
Stop besparelserne på Randers Specialskole
Da der i forvejen har været store besparelser på specialområdet de sidste mange år frygter jeg at endnu en besparelse kan skade børnene og lærernes arbejdsmiljø
Jeg synes til gengæld at man burde give mere til specialområdet da man kan spare sig fattig
Ikke flere besparelser på Randers Specialskole!!
Randers specialskole kan ikke klare flere besparelser. Grænsen er nået og overskredet for længe siden.
Flere besparelser vil få store konsekvenser for både børn og ansatte!
Besparelser på Randers Specialskole
Jeg bliver dybt dybt bekymret når der igen er lagt op til besparelser på specialområdet. Vores kære børn bliver taberne i det her spil og på den lange bane bliver det langt dyrere at samle dem op/forsørge dem, hvis ikke der sættes tidligt ind så børnene ikke ender i massive mistrivselsproblemer.
Det er IKKE muligt at alle børn kan inkluderes i folkeskolen, men det nytter ikke at de børn der så kommer igennem nåleøjet til at komme på specialskole ikke kan få den rette undervisning m.m. pga. besparelser på området.
Høringssvar fra Lokalt MED-udvalg på SIBUM
Høringssvar fra Medarbejdersiden af Lokal MED på Special Indsats Børn og Unge - Mellerup.
På medarbejdersiden er vi meget begejstrede for den overordnede strategi budgettet og handleplanen lægger op til. Det er fornuftigt at undtage socialområdet fra den årlige besparelse på 0,5%, samt at investere i området nu, for at knække den stigende udgiftskurve på længere sigt.
Selvom der er overordnet tilfredshed med at der investeres frem for bespares på området, undrer vi os over at der i handleplanen ikke er planlagt indsats omkring aflastning og døgnanbringelse. Derfor vil vi gerne bidrage med bud på strategiske indsatser, som vi mener kan understøtte handleplanen.
SIBUM har været præget af påbud og skærpet tilsyn, fra forskellige tilsynsinstitutioner. Vi mener at det kalder på en investering, så SIBUM kan komme udover disse vanskeligheder, hvilket vil sikre at Randers Kommune har en døgninstitution til Børn og Unge med særlige behov i fremtiden. Investeringen bør i høj grad være kompetenceløft og kvalitetsudvikling så tilbuddet er på forkant med tilsynenes forventninger i forhold til arbejdsmiljø, fagligkvalitet og patientsikkerhed. Hvis der investeres i at højne kvaliteten, vil det betyde at der bedre kan arbejdes med de anbragte børn, hvilket vil få flere positive effekter på udgiftsudviklingen på følgende måder:
- Det vil nedsætte mængden af særligt dyre enkeltsager når børnene går ind i voksenlivet, fordi indsatsen modvirker mistrivsel og øger barnets evne til mestring i eget liv.
- Behovet for at anbringe børn og unge uden for kommunen eller i private/selvejende døgntilbud vil falde, da de i stedet vil kunne rummes på SIBUM.
- Effektiviteten af behandlingsarbejdet vil øges og dermed sandsynligheden for at barnet kan hjemtages til forældrene inden det 18 år.
SIBUM tilbyder også aflastning, som på baggrund af strategien om tidligere indsats inden anbringelse, må forvente en stigning i antallet af visiteringer. Ovenstående strategiske overvejelse omkring betydningen af et kvalitetsløft er også gældende for aflastningstilbuddet.
På vegne af medarbejdere Special Indsats Børn og Unge - Mellerup
høringssvar fra forældrebestyrelsen i Dagtilbud Sydøst
Høringsbrev fra forældrebestyrelsen i Dagtilbud Sydøst
- Anlægsmidler: Det sidste års pres på børnehave og vuggestuepladser i Randers har vist, at en anlægsbudget til dagtilbud er bydende nødvendigt. Vi er forundrede over, at dagtilbud aldrig har haft et årligt anlægsbudget på lige fod med skoler og plejecentre. Vi tænker, at det nu er på høje tid, at dette tildeles. Dette er nødvendigt til både vedligehold af eksisterende bygninger, ombygning/udbygning for at skabe flere pladser, samt selvfølgelig også nybygning. Det er en kendsgerning, at kommunens behov for pladser, vokser.
- Ejendomsservice: Der påpeges, at Ejendomsservice stadig ikke virker efter hensigten. Dagtilbud er stadig nød til at have forældre-hjælp til at udbedre og vedligeholde både ude og inde. Der bliver også anvendt midler fra dagtilbuddets budget, som er beregnet til andet, på udgifter, som reelt sortere under Ejendomsservice. Ejendomsservice bør vedligeholde kommenenes bygninger og grønne områder udfra hvad bygningen/området er beregnet til. Tildelingen bør ikke beregnes udfra, hvem der i sin tid fik bevilliget flest pedel-timer.
- Minimumsnormering: Bestyrelsen udtrykker bekymring for de planlagte justeringer i beregning af minimumsnormeringerne fremadrettet, idet der lægges op til, at ledere skal tælle med 30% (mod de tidligere aftalte 0%), samt at pædagogisk personale, der tildeles ledelses- eller koordinatoropgaver, fortsat skal tælle med i minimumsnormeringerne. Vi finder dette problematisk, da der i disse tilfælde ikke er tale om personale, der rent faktisk bruger deres tid hos børnene, hvilket minimumsnormeringerne ellers er tiltænkt. Randers Kommune har haft mål om implementering af minimumsnormeringer i 202 Vi synes, det er ærgerligt, at de ekstra 4,1 mio. kr., kommunen tildeles af staten i bloktilskud, spares væk i stedet for at blive brugt, som de var tiltænkt: På tid hos børnene. Den daglige normering er hensigtsmæssig på afdelingsniveau, sådan alle børn tildeles den samme normering, men vikarbudgettet giver bedst mening, hvis det ligger som dagtilbuddets centrale pulje. Dette vil bidrage til, at de enkelte afdelinger, som i en periode får behov for ekstra hjælp, vil kunne hjælpes af den solidaritet, som findes i et dagtilbud. Derfor bør den samlede økonomi afregnes på aftale-niveau.
- Uddannelsesgrad: Beslutningen om, at pædagogisk assistent (PA) er i samme kategori som uuddannet pædagogmedhjælper, giver ikke mening. Kommunen betaler hver uddannelsessøgende pædagogmedhjælper fuld løn under den 1-årigeuddannelse, og efter endt uddannelse bliver medarbejderen placeret i samme kategori som før uddannelsen. Den eneste forskel er en lønstigning. Dette finder vi urimeligt, set udfra både et medarbejder og et økonomisk perspektiv. Der behøves en erkendelse af, at der i dagtilbud findes 3 uddannelses-grader, nemlig pædagoger, PA samt uuddannede pædagogmedhjælpere. Deres uddannelsesniveau samt deres løn-indplacering er forskellige. Vi peger på, at der også i tildeling af minimumsnormering tages hensyn til dette. Vi støtter forslaget om at pædagogtimeandelen er på 57 timer, PAU 10 timer og resterende 33 timer til uuddannet personale.
Med venlig hilsen fra forældrebestyrelsen i dagtilbud Sydøst
Høringssvar budget 2023-2026, Forældrebestyrelse Dagtilbud Nordvest
Emne: Høringssvar ifht. Budget 2023-2026, fra forældrebestyrelse Dagtilbud Nordvest
Forældrebestyrelsen i Dagtilbud Nordvest har følgende kommentar til effektiviserings- og besparelseskatalog på dagtilbudsområdet.
Pædagogiske assistenter medregnes som uddannet personale
Forældrebestyrelsen kan tilslutte sig forvaltningens forslag, om at PA medregnes som uddannet personale.
I dagtilbud Nordvest er fordelingen af pædagoger, PA og medhjælper, tæt på den fordeling som forvaltningen foreslår. Repræsentanterne i bestyrelsen oplever at det er trygt at aflevere deres barn og der er uddannet personale tilgængeligt hele dagen.
Bestyrelsen vil gerne at PAU uddannelsen anerkendes og derfor skal medregnes som uddannet personale. Bestyrelsen anerkender særligt at der fortsat er en fordelingsnøgle mellem pædagoger, PA og medhjælper. Bestyrelsen vil gerne fastholde det nuværende faglige niveau i afdelingerne, hvor målet er at pædagogerne udgør 60%. Vi forslår derfor at fordelingsnøglen er 60% pædagoger, 10% PA og 30% medhjælper.
Flere ledere på dagtilbudsområdet og delvis indregning af ledelse i opgørelse af minimumsnormeringer.
Bestyrelsen modsætter os at minimumsnormeringerne skal finansierer manglen på pædagogiske ledere. Vi ønsker at fastholde at minimumsnormeringen skal gå til det almene pædagogiske arbejde og personale der er ude hos børnene i den daglige pædagogiske praksis.
Bestyrelsen anerkender at der pga. øget ledelsesspænd, er et behov for flere pædagogiske ledere på dagtilbudsområdet, så alle afdelinger har ledelse tæt på. Det mener vi fordi alle afdelinger som udgangspunkt skal have deres egen pædagogiske leder, da det har en stor betydning for børnenes trivsel og udvikling, for medarbejdernes faglige udvikling og deres arbejdsmiljø samt for forældresamarbejdet.
Justering af rammerne for førskolen
Bestyrelsen vil tilslutte sig at der sker en justering af rammerne for førskolen. Bestyrelsen anerkender at minimumsnormeringen er gældende for marts og april måned. Dette forudsætter dog at der fra maj og resten af perioden, forbliver kendt personale fra børnehaven i førskolen, så førskolen fra 1. maj ikke kun dækkes ind af personale fra skolen.
Bestyrelsen bakker op om at den konkrete udmøntning af forslaget, afventer evalueringen af førskoleordningen. Når der er udarbejdet et forslag til den faktiske udmøntning af forslaget, ønsker bestyrelsen at der bliver mulighed for at indgive et høringssvar til forslaget.
Høringssvar vedr. budget 2023-2026
Skolebestyrelse og MED-udvalg har behandlet budgetforslag for 2023-2026, og det er bekymrende læsning.
Den generelle besparelse på skoleområdet i 2023 ser vi ikke understøttet i de forslag til effektiviseringer, der beskrives i besparelseskataloget. I realiteten vil langt den overvejende del af de foreslåede besparelser først have effekt i årene 2024, 2025 og 2026, og vi kan derfor kun betragte besparelseskravet for 2023 som en ren spareøvelse. Sammenholdt med den generelle udvikling i samfundet vil det betyde, at den reelle forringelse af rammerne for skolen vil være højere end den budgetterede. Dette går i sidste ende ud over kvaliteten af de rammer, som vi kan stille til rådighed for elever, personale samt forældre, der bruger vores skole.
”Folkeskolen som førstevalg” kræver at vi løbende investerer og udvikler os. En styrkelse af kommunikationen samt dialogen med forældre kræver yderligere fokus for at kunne lykkes. Denne del vil kræve at der investeres – også mere end den ekstra arbejdsindsats. Folkeskolen skal være synlig, vi skal synliggøre vores succeser, og vi skal også følge med udviklingen. Dette sammen med de foreslåede besparelsesinitiativer ser vi ikke understøttet i budget 2023-2026 for Randers kommune, og vi ser derfor med bekymring ind i 2023.
På vegne af skolebestyrelse og MED-udvalg
Mogens Winther Jan Pedersen
Skolebestyrelsesformand Skoleleder
Høringssvar fra medarbejdersiden i Hoved MED udvalget budget 2023-2026.
Medarbejdersiden i HMU har følgende kommentar til budget 2023-2026.
Medarbejdersiden i HMU, har ved tidligere lejligheder problematiseret den måde, hvorpå der kontinuerligt kræves ensartede sparekrav på 0,5% på alle områder.
Når vi ser på de fremlagte forslag, mangler der konsekvens, altså at der i forslagene er taget højde for den indbyrdes sammenhæng der er imellem forslagene og på tværs af sektorene.,
Eksempelvis kan ses, at der ikke forholdes til det fakta at de forslag, der isoleret set kan give penge til et område, kan påføre øvrige sektorer merúdgifter. Som eksempel skal her nævnes forslagene om reduktion på forbyggelse i daginstitutioner, skole og PPR samtidig med, at socialområdet kæmper med for store udgifter og at omfanget af overførelsesindkomster er problematisk i Randers. Begge områder påvirkes sandsynligvis negativt af de nævnte reduktioner.
Medarbejderne håber politikerne vil ændre budgetlægningsprocedurene ,så de gensidige påvirkninger af forslag beskrives og at der er langt mere politisk styring på den måde forslagene udarbejdes på.
Medarbejderne ser frem til, at der igen prisfremskrives, da den manglende prisfremskrivning er blevet en stor besparelsespost, set i lyset af de store prisstigninger.
På vegne af medarbejder siden i HMU
Næstformand Marianne Dalby Møller.
sektor-med Familie
Høringssvar
Randers. 14. september 2022
Til Byrådet
Høringssvar fra medarbejdersiden i Sektor MED-udvalget Familie til budget 2023
Familieområdet er udfordret af et stigende antal børn og unge med behov for specialiseret behandling indenfor bl.a. spiseforstyrrelser og selvskade. Deraf følger betydelige merudgifter. Medmindre der tilføres ekstra midler, vil disse udgifter skulle dækkes af det eksisterende budget. Yderligere vil den årlige 0,5 % besparelse vanskeliggøre mulighederne for at udvikle nye tilbud og bevare kvaliteten i de bestående tilbud.
Vores budget er blevet skåret ind til benet gennem de sidste mange år. Det betyder at der som udgangspunkt skal findes penge i det indeværende budget til de forventelige ekstra udgifter. Derfor vil det ikke være muligt at tilgodese nye udgiftstunge udfordringer uden, at det får konsekvenser for den borgernære kontakt og serviceydelsen for kerneopgaven. Det vil sige, at familierne vil stå længere tid på en omsætningsliste, at behandlingstilbud forkortes eller at borgere der førhen fik et tilbud må undvære.
Besparelser på vores område kan have afsmittende effekt på andre områder. F.eks. kan unge, der ikke får det rette tilbud, senere resulterer i udbetalinger af overførselsindkomster. Nedskæringer på et område kan påføre øvrige sektorer flere udgifter.
Det er vores håb, at der vil komme økonomiske forslag, som vil kunne stabilisere serviceniveauet og vi håber at hele området for Familie tilgodeses i væsentligt omfang.
Med venlig hilsen
For Medarbejdersiden i Sektor-MED Familie
Irma Hansen – Næstformand Sektor-MED Familie
Høringssvar vedr. budget 2023-2026
Høringssvar vedr. budget 2023-2026 fra MED-udvalget og skolebestyrelsen på Assentoftskolen.
MED-udvalget og skolebestyrelsen vil gerne udtrykke bekymring over den foreslåede besparelse set i lyset af Folkeskolen som førstevalg.
Den fortsatte 0,5 procents besparelse fastholdes fra 2024. Derudover prisfremskrives der ikke i 2023 – men først fra 2024.
Ovenstående besparelse bør ses i sammenhæng med, at indsatser på området ophører med det nye budget:
Det er trivsels-, sundheds- og læringsunderstøttende indsatser og forløb der ophører. Bevilgede midler til bl.a. kompetenceudvikling og to-lærertimer.
Tilbud som Sorggrupper, nu rykker vi mm. der også medvirker til at sikre trivsel.
Indsatser med stor effekt.
Den foreslåede besparelse på PPR giver på samme måde anledning til bekymring i forhold til samarbejdet om trivsel blandt børn og unge.
Førskoletilbuddet påvirkes ved forslaget, der vil betyde en ændring i normering samt ændring i forældrebetaling, såfremt det vedtages med effekt fra 2025.
Overordnet set reduceres ressourcen i det samlede skolevæsen væsentligt ved effekten af den samlede, foreslåede besparelse, hvilket påvirker mulighederne for at kunne planlægge langsigtet, strategisk og kontinuerligt, med indsatser og tiltag der fastholder den gode kvalitet.
MED-udvalget og Skolebestyrelsen på Assentoftskolen
SektorMED, Omsorg - Høringssvar fra medarbejdersiden.
Sundhed, Kultur og Omsorg
Telefon +45 8915 1515
Direkte
www.randers.dk
SektorMED-udvalget for omsorgsområdet har holdt møde den 13. september 2022 og har følgende kommentarer til budget 2023-2026:
Først og fremmest vil den kommende periode byde på en fortsat kraftig stigning i antallet af ældre og især vil der ske en stigning i antallet af 85 årige og derover. Det er en gruppe, som sygdomsmæssigt er forholdsvist hårdt ramt (jf. sundhedsprofilen), en gruppe som generelt får tilbudt kortere og kortere behandlingsforløb i sygehuset og som omsorgsområdet derefter får til opgave at understøtte både pleje- og omsorgsmæssigt. Borgerne bliver ældre, men antallet af år, hvor der er sygdom, herunder multisygdom forventes ikke reduceret (jf. forskning om sund aldring). Det er samtidig dokumenteret, at forventningen er, at antallet af kontakter mellem sygehus og kommune stiger, hvilket gør opgaven yderligere kompleks og kræver stor faglighed i form af faglært personale, hvilket der desværre allerede nu er stor mangel på. Samtidig opleves det, at forventninger fra borger og pårørende er høje og fortsat stigende, hvilket er med til at lægge et pres på området. Alt i alt er forventningen derfor fortsat, at omsorgsområdet også fremadrettet vil være under et meget stort pres.
Sektor-MED Omsorg ønsker at gøre opmærksom på at det især er en vigtig forudsætning for omsorgsområdets budget, at demografireguleringen fortsat gives - hvis altså det ønskes, at de nuværende kvalitetsstandarder skal opretholdes!!!
Der er behov for positiv tillid fra det politiske system og der er behov for, at I står forrest og står på mål for Jeres beslutninger, når der snakkes om for dårlig pleje, for dårlig service og ukompetente medarbejdere. Borgerne og deres pårørende sætter store krav til standarden og de er ikke bange for at råbe højt om det, ej heller i medierne. Da har vi behov for Jeres støtte og vi vil også gerne, at I kommer direkte til os og spørger ind til vores syn på sagen.
Omsorgsområdet er fyldt med medarbejdere og ledere, der hver dag går på arbejde og gør et godt stykke arbejde for borgere, der har brug for hjælp i Randers Kommune. Omsorgsområdet er allerede nu og vil også fremover være stærkt udfordret af et tyndt rekrutteringsgrundlag. Der er allerede relativt få ansøgere til opslåede stillinger. Nogle genopslåes pga. ingen ansøgere. Det er vigtigt, at man politisk er opmærksom på, at man kan være med til at afhjælpe denne situation ved f.eks. at give mulighed for via øget løn, kompetenceudvikling og senioraftaler, at fastholde medarbejdere og tiltrække flere voksenelever ved at give voksenelevløn.
Det har betydning for hjælpen til borgerne, men i særdeleshed også for det samlede arbejdsmiljø.
Det er derfor særdeles vigtigt, at personalet fastholdes og at de hele tiden videreudvikles i form af efteruddannelse og kompetenceudvikling generelt.
Det gælder både faglært og ufaglært personale – for de sidste udgør allerede en ret stor del af områdets ansatte.
Igennem de seneste år har der været store omlægninger på mange områder, herunder løbende effektiviseringskrav (jf. de årlige 0,5%) og manglende prisfremskrivninger og det ser ikke ud til at ændres.
Dels er der kommet nye opgaver til grundet udviklingen i det nære sundhedsvæsen, hvor et større antal borgere indlægges, herunder også akut – men hvor samme borgere også udskrives stadig hurtigere og ofte med en stor kompleksitet i de opgaver, som skal løses af kommunen. Vi ser et samlet sundhedsvæsen, der er særdeles presset rekrutteringsmæssigt og af meget syge borgere, ligesom at der er nye måder at gøre tingene på. Endelig har området løbende over år implementeret en række sparekrav, som følge af effektiviseringskravet på 0,5%, men også som følge af de politisk vedtagne ændrede demografireguleringer.
Omsorgsområdet har stadig besparelser fra de seneste budgetaftaler, der er besluttet, men endnu ikke iværksat:
Der er tale om følgende:
Fra 2023
Omdannelse af ældreboliger med kald til ældreboliger (uden fast personale)
2,1
Reduktion af bevillingen til klippekort (fra 9,5 mio. kr. i 2021 til 4,5 mio. kr. fra 2022)
5,0
Reduktion af budgettet på Tryghedshotellet
0,6
Reduktion af budgettet på Træningshøjskolen
0,2
Reduktion af budgettet på Døgngenoptræningen
0,2
Reduktion af budgettet på Hospice Randers
0,3
Lukning af aflastningsboliger
0,6
Reduktion af 2. hjælpertimer
0,5
Yderligere besparelser vedr. puljebeløb
1,5
Rengøring for en række borgere reduceres fra hver 2. uge til hver 3. uge (er dog aftalt ved tillægsaftale til budget 2021-24 at beløbet skal findes ved budgetlægningen for 2022-25)
1,7
I alt
12,7
Reduktionerne vil betyde en forringet service til borgerne og at det er specialiserede pladser, som er vigtige ind i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, hvor presset fra hospitalerne som sagt vokser betydeligt.
SektorMED vil i den sammenhæng gerne udtrykke en stor bekymring og undren overfor den besparelse, der er vedtaget på de specialiserede pladser. Det vil endvidere være vigtigt, at omsorgsområdet har de fornødne plejeboliger, herunder midlertidige pladser til rådighed, også i årene fremover, således at rammen for at kunne passe borgerne er i orden. Et fokus på politisk at kunne indfri boligplanen er derfor væsentlig. Det kommende arbejde med fordelingsmodel og nye takster skal indtænke, at en meget stor del af plejehjemsbeboerne (op til 80 %) har demenssygdom eller symptomer herpå. Det er således ikke alene beboere på de specialiserede pladser, der har behov for en øget takst.
Det skal også noteres at der i fremtidige budgetter er indlagt 0,5% effektiviserings-besparelser, som endnu ikke er udmøntet.
Endelig betyder den manglende prisfremskrivning at budgetterne langsomt, men sikkert udhules betydeligt og betyder mindre hjælp til borgerne i Randers Kommune og at omsorgsområdet sættes yderligere under pres. Krigen i Ukraine, Covid-19 og klimaændring presser yderligere på dette forhold og regulært kan besparelsen alene findes på løndelen, hvorved servicen overfor borgerne udhules.
Det bemærkes, at der er områder der rammes hårdere, hvilket særligt gælder Madservice Kronjylland og Hjælpemiddelhuset, idet deres budget til øvrige udgifter er højt. Den krone, der foreslås lagt på brugerbetalingen for mad dækker ikke den stigning, der er i udgifter, hvorfor serviceniveauet vil forringes. Vi kan heller ikke se, at den overføres til Madservice.
I budgettet er der indarbejdet et merbeløb til busdrift grundet de stigende priser. Dette er ikke indtænkt i fht hjemmeplejens og medarbejdernes udgifter til benzin/diesel.
Det samme gælder for områdets udgifter generelt til bl. a. materialer og indkøb af fødevarer.
I forhold til Hjælpemidler ses endvidere en stigning i sager og heraf følgende udgiftsstigning.
Der bør afsættes midler politisk til at arbejde med velfærdsteknologi, som kan gøre borgerne selvhjulpne længst muligt (fokus på livskvalitet), men også afhjælpe lidt af det store problem med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
På vegne af medarbejdersiden SektorMED, Omsorg
Gitte Mygind
Næstformand
Høringssvar - budget 2023 - 2026 - Lokal Område MED, Område SYD
Høringssvar vedr. budget 2023 - 2026
Lokal Område-MED i Område SYD har den 13. september 2022, afholdt møde for at afgive høringssvar til budget 2023 – 2026 og har følgende kommentarer:
Vi vil gerne pointere, at det er særdeles vigtigt, at vi får fuld demografiregulering.
Vi vil også gerne pointere, at det er særdeles vigtigt, at faglært personale øges i antal.
Omsorgsområdet og dermed Område SYD oplever et vedvarende stort pres på økonomien, som hænger sammen med et stigende antal ældre, præcis som tabel i budgettet også viser. Borgerne bliver ældre og mere multisyge og kompleksiteten af den pleje, de har behov for gør, at der er behov for et øget fokus på fagligheden, idet der er færre faglærte til at udføre ydelserne.
Opkvalificering af kompetencer og rekruttering.
Vi skal derfor rette fokus på kvaliteten og en opkvalificering af de nuværende kompetencer. Vi har behov for fokus på fastholdelse af de nuværende medarbejdere. Gode arbejdsforhold, mulighed for opkvalificering, løn og senioraftaler kan være med til at løse dette.
Vi har brug for, at vores vikarer kan opkvalificeres til faglært personale. Dette kan gøres ved at de ansættes på voksenelevløn under uddannelsen. Helt konkret kan vi komme med eksempler på, at når folk får nej til dette – tager de enten uddannelsen i en anden kommune og med stor chance for, at de så bliver der efter endt uddannelse, eller de siger nej til uddannelse. Det får vi ikke faglærte medarbejdere af – og det er lidt groft sagt: kommunens skyld.
De vikarer, der bruges, har også behov for opkvalificering.
Virkeligheden er, at mange organisationsenheder har dækning af vagter med op til halvdelen af ufaglært vikarer
I sætter rammerne i kvalitetsstandarderne – vi skal leve op til det som leverandøren. Borgerne og deres pårørende forventer kvalitet og de giver lyd, hvis det ikke leveres. I skal gå foran os og stå lige bag os med støtte og opbakning – for vi er udfordret på antal faglærte og vi er udfordret på antal af medarbejdere – og det ser ikke ud til at blive bedre indenfor de næste år.
Velfærdsteknologi
Er en fortsat vigtig del i Omsorgsområdet. Vi har behov for al den teknologi, vi kan få. Dette for at kompensere for de manglende personaler, men også som forebyggelse for slid på bevægeapparatet og arbejdsskader. Måske kan det også få en positiv indflydelse på fraværet.
Her er der behov for, at I sætter en standard i kommunen, så borgeren ikke har et valg, men at Visitationen fx som standard tilbyder hjælp til støvsugning med robotstøvsuger og kun ændrer det i helt særlige tilfælde.
Klippekort
Har stor betydning for borgernes livskvalitet og vi vil gerne rette fokus på, at det primært leveres af frivillige i stedet for ansat personale. Dette også for at fremme frivilligheden i Randers kommune.
Frivillighed bruges i Omsorgsområdet i stort omfang og de frivillige er til stor gavn for vores borgere.
Opgaver som den gode snak om livskvalitet, spille og læse kan frivillige gå ind i og på den måde give tid og flere ”varme hænder” og kompetencer til andre komplekse opgaver. Det kan også være frivillige, der klarer gåturen, besøg hos lægen og tager med på sygehuset. Med andre ord kan frivillighed spare medarbejderkræfter til andre opgaver, som kræver faglighed – dog med den mulighed, at kræver opgaven faglighed, så vil det hedde ansat personale og ikke en frivillig.
Hæve takst for dagcenterkørsel
Det kan få indvirkning på fremmødet til de visiterede tilbud, der er på centrene og til træning. Alting stiger og det gør kørsel også. For de fleste vil det ikke gøre noget, men der er også borgere, hvor det kan betyde, at når kørselsbetalingen stiger, vælger borgerne fra og bliver hjemme. Det kan omvendt give en forringelse af borgernes velvære og sundhed, at de ikke kommer ud og mødes med andre.
Omsorgsområdet er under stort pres – og det vil det være de kommende år også.
Vi mangler faglært personale.
Vi presses på de høje priser på mad, brændstof og materialer.
Vi presses af borgere og pårørende, der forventer og kræver høj standard.
Vi har behov for, at I fra politisk side kigger vores vej – og vi har behov for, at I står sammen med os, når vi bliver udfordret og ikke lever op til standarden – for det er bestemt ikke af uvilje.
På vegne af medarbejdersiden i lokal Område MED, Område Syd
Gitte Mygind
Næstformand
FTR for sygeplejerskerne
Høringssvar fra Museum Østjylland
MED-udvalget på Museum Østjylland og Randers Stadsarkiv har på møde den 9. september drøftet direktionens forslag til budget 2023-2026 og sender i den forbindelse dette høringssvar.
Opmærksomhed på omkostningerne ved IT-omlægninger
Der kan være mange gode grunde til at optimere brugen af IT-systemer, men ved enhver udskiftning skal IT-systemerne vurderes af Randers Stadsarkivs IT-arkivar for bevaringspligtige data og i de tilfælde, hvor denne type data findes i systemet, skal der ved hvert systemskifte ske en aflevering til arkiv.
Denne lovpligtige aflevering er forbundet med en økonomisk udgift for den enkelte forvaltning og samtidig skal der for hvert system i en periode allokeres medarbejderressourcer fra den pågældende forvaltning til opgaven. Efter endt arkivering ligger ansvaret for data hos arkivet, der også efterfølgende har opgaven med at fremfinde data til brug for kommunens sagsbehandling. Vi vil derfor gøre opmærksom på, at den planlagte besparelse ved at skifte eller nedlægge IT-systemer kan være behæftet med en vis usikkerhed, hvis der ikke allerede er taget højde for disse ting.
Pres på rekruttering af frivillige
Museet vil gerne fremme den frivillige indsats, som byrådet har lagt vægt på i deres frivillighedspolitik og politik for aktivt medborgerskab. Håndværksmuseet er i høj grad et eksempel på, hvordan museet arbejder med denne frivillighedspolitik. I dag har Håndværksmuseet 10 gratis parkeringspladser ved Laksetorvet, som skal bruges til vores frivillige, der hver uge kommer to dage om ugen for at bemande museet i åbningstiden. Forslaget om flere tilgængelige offentlige p-pladsen vil reelt betyde en ekstra udgift for museet, da vi så må købe dyrere parkeringspladser, end vi har i dag. Betaling for at møde op og udføre frivilligt arbejde for kommunen vil sætte arbejdet med at rekruttere og fastholde frivillige under pres. Derfor foreslår vi, at der stadig vil være mulighed for at kunne reservere det samme antal gratis parkeringspladser som i dag.
Overskud til civilsamfundet
Museum Østjylland kan stadig løfte sine mange lovbundne opgaver, men inden besparelserne går direkte udover de lovpligtige opgaver, skal bemærkes at overskuddet til det sociale ansvar, som museet traditionelt set har påtaget sig, nu er ramt. Det betyder, at der i mindre grad eller slet ikke er overskud til skolepraktikanter, arbejdsprøvninger, visse grupper af frivillige og lignende.
Bekymring om muligt manglende prisfremskrivning
Den manglende prisfremskrivning, som endnu en gang er på bordet, er en stor joker for museets budget. Vi ser ind i en periode med store prisstigninger på alle varer, og vi kender reelt ikke omfanget af denne besparelses størrelse. De forrige års besparelser gennem manglende prisfremskrivning har yderligere medvirket til, at museet ikke længere har den samme polstring. En reduktion af købekraften vil derfor blandt andet have konsekvenser for formidlingsaktiviteten, da der f.eks. ikke er midler til indkøb af materialer til skoletjenestens tilbud. Vi foreslår derfor at man dropper den manglende prisfremskrivning et år før tid.
Høringssvar, Budget 2023 – 2026
Medarbejdersiden i område-MED, Område Nord tilslutter sig fuldt ud høringssvaret fra Sektor-MED på Omsorgsområdet og har yderligere nedenstående bemærkninger:
Omsorgsområdet oplever et vedvarende stort pres på økonomien, hvilket bl.a. hænger sammen med, at vi skal levere et politisk fastsat serviceniveau til et stigende antal ældre med mere og mere komplekse plejebehov.
Det er vigtigt at nævne, at omsorgsområdet igennem de seneste år har været igennem store omlægninger på mange områder og i de kommende år vedvarende vil blive udsat for et stort pres. Området har implementeret en række store sparekrav. Sparekrav som følger af bl.a. effektiviseringskravet. Dertil kommer, at vi har fået nye opgaver grundet udviklingen i det nære sundhedsvæsen, og generelt oplever vi stigende kompleksitet i opgaverne.
Demografi
Alt i alt er forventningen derfor, at omsorgsområdet også fremadrettet vil være under et stort pres. Vi ved, at der i de kommende år sker en meget stor stigning i antallet af borgere over 85 år. Det er derfor meget vigtigt for Område-MED at understrege betydningen af, at Omsorgsområdet får tilført den demografiregulering, der svarer til den reelle stigning i antallet af borgere, hvis vi skal kunne bevare det serviceniveau, der er vedtaget politisk.
Kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse
Udover at antallet af borgere stiger, bliver borgerne generelt mere plejekrævende. Både i forhold til demente borgere, men der ses også en stigende kompleksitet i forhold til senhjerneskadede, misbrugere, psykiatriske patienter mv. Opgaverne bliver mere og mere komplekse. Opgaver, som vi er glade for og stolte over at løfte, men det kræver tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere med de rette kompetencer for at vi kan gøre det på forsvarlig vis.
Der er derfor meget vigtigt, at der på alle niveauer i organisationen arbejdes på, at vi kan tiltrække og ikke mindst fastholde kvalificeret personale. Dette både i form af et passende lønniveau, kompetenceudvikling mv.. Det gælder både faglærte og ufaglærte, idet vi oplever, at en stigende del af vores kolleger er ufaglærte.
Vi anbefaler f.eks. at der arbejdes på en model med fuld løn til voksenelever indenfor SOSU-området, ligesom det ses for pædagoguddannelsen andre steder. Det vil kunne medvirke til at opkvalificere ufaglærte, samtidig med at vi vil få et større rekrutteringsgrundlag til et område, der oplever større og større rekrutteringsproblemer. Vi har mange stillinger, der ikke bliver besat, fordi der ingen - eller kun meget få - ansøgere er, så det er enormt vigtigt, der bliver afsat midler til ”intern opkvalificering”.
Prisfremskrivning
Område-MED ønsker at udtrykke dyb bekymring for, at den manglende prisfremskrivning af budgettet udhuler vores samlede service til borgerne. Vi har gennem lang tid været meget opmærksomme på indkøb, arbejdsgange mv, så vi har efterhånden kun ringe muligheder for fortsat at optimere på vores drift og service. Den manglende prisfremskrivning vil derfor ikke medføre effektivisering, kun serviceforringelser for borgerne.
Det er især vigtigt at vi får budget til prisfremskrivninger, idet verdenssituationen bevirker stærkt stigende priser overalt. Det gælder bl.a. brændstofpriserne, hvor vi i Nord er specielt ramt, fordi vores hjemmepleje og udekørende sygeplejersker dækker et stort geografisk område. Vi mener derfor, der bør afsættes ekstra midler generelt til at dække de øgede driftsudgifter.
MED-udvalget ønsker generelt, at eventuelle fremtidige påtænkte nedskæringer på omsorgsområdet følges op med en politisk vejledning til udmøntning af nedskæringen.
På vegne af medarbejderrepræsentanterne i Område-MED, Område Nord (Omsorg)
Reiner Kristensen
Næstformand
LOM for Center for Børnehandicap og Autisme
På medarbejdersiden er vi meget begejstrede for den overordnede strategi budgettet og handleplanen lægger op til. Det er fornuftigt at undtage socialområdet fra den årlige besparelse på 0,5%, samt at investere i området nu, for at knække den stigende udgiftskurve på længere sigt.
Selvom der er overordnet tilfredshed med at der investeres frem for bespares på området, har vi kommentarer til dele af handleplanen.
Vi har en hvis bekymring for planen om at hjemtage borgere til tilbud i Randers Kommune, da disse borgere er visiteret til tilbud uden for kommunen på grund af særlige problematikker eller kompleksitet. Derfor er det vigtigt, at der sikres de rette tilbud, med passende fysiske rammer og personale med de nødvendige kompetencer til at imødekomme borgenes behov er tilstede i kommunen. Desuden opfordrer vi til at have en opmærksomhed på hvilken rækkefølge man tager borgerne hjem på, og at antallet af borgere der hjemtages på samme tid tilpasses centrets og tilbuddenes ressourcer. Disse opmærksomhedspunkter er også gældende for borgere der i perioden 23-26 får behov for en indsats, som Randers Kommune tidligere har købt uden for kommunen, som ifølge handleplanen skal rummes i Randers Kommune.
Specifikt omkring den forventede besparelse ved, at flere borgere skal modtage mestringsvejledning i eget hjem, er vi nysgerrige på om det øgede behov for personale i mestringsvejledningen er indregnet?
Vi vil udtrykke en undring over at planen nævner senere anbringelser frem for tidlig indsats. Ved tidlig indsats kan man nå at rette op på en uhensigtsmæssig udvikling, og i nogle tilfælde undgå behovet for en mere indgribende og dyrere indsats. Eks. Kunne der være fokus på, at Børnemyndighed sikrer familierne de rette rammer og værktøjer til at kunne være klædt på til at kunne sikre barnets udvikling og trivsel i hjemmet. Hvis ikke familierne får den rette støtte vil det føre til mere indgribende foranstaltninger ind i det voksne liv for barnet. Ved behov for anbringelse, kan tidlig anbringelse også forbedre muligheden for at børnene kan hjemgives inden det 18. år.
I forhold til Rekrutterings-, Kompetenceudviklings- og Fastholdelsesstrategien for socialområdet 2021-2022 er der tvivl om Myndighed Børnehandicap er indtænkt i denne plan.
Det er måske ikke på nuværende tidspunkt aktuelt at styrke Myndighed Børnehandicap med videreuddannelse. Men vi finder det altid relevant at styrke vores arbejdspladser og arbejde med kompetenceudvikling.
På vegne af medarbejdere LOM for Center for Børnehandicap og Autisme
Høringssvar til budgetforhandlinger 2023-2026
Myndighed Børnehandicap har på baggrund af budgetmaterialet til Budgetforhandling 2023-2026 udformet et høringssvar.
Myndighed Børnehandicap er en afdeling, som ikke er gået ubemærket hen.
Vi er en afdeling, som i flere år har ønsket støtte i form af både flere medarbejdere, et større økonomisk råderum, et lettere samarbejde med andre afdelinger i forvaltningen samt en tættere dialog med ledelsen.
Målgruppen i Myndighed Børnehandicap er børn og unge i alderen 0-23 år og deres familier. Det er børn og unge med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
I Myndighed Børnehandicap arbejder vi ud fra det fokus, at støtte børn og unge, der har et særligt behov for støtte. Dette med mål for, at vores børn og unge skal opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende. Vi i Myndighed Børnehandicap skal tilbyde en helhedsorienteret støtte, som skal tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering, i betragtning af det enkelte barns/den unges og familiens egne ressourcer.
Vi i Myndighed Børnehandicap har en bred målgruppe, hvor hvert enkelt barn og dennes familie, har individuelle udfordringer og ressourcer. Vi skal rådgive og vejlede familierne om deres muligheder for støtte i en verden, som for dem er helt ny. Det er komplekse sager, som kræver et tæt samarbejde med den enkelte familie, skoler, udfører af foranstaltninger, døgninstitutioner, Børnepsykiatrien etc. Det er et stort arbejde at støtte vores familier, som ofte er frustreret, bekymret, sårbare, føler sig magtesløse, er udmattede og som er i dyb sorg over, at have et barn med et handicap.
Myndighed Børnehandicap har været og er stadig ramt af mange sygemeldinger, og vi er i et presset arbejdsmiljø. Vi har været en afdeling, der har været udfordrende for vores borgere at komme i kontakt med, hvilket dels har været grundet et meget højt arbejdspres samt hyppige sygemeldinger blandt kollegaer. Det høje arbejdspres medførte et strakspåbud fra arbejdstilsynet.
For nuværende er vi i gang med en omorganisering i vores afdeling og vi har udsigt til et 3 årigt forløb med en genopretningsplan.
Budgetforhandlinger 2023-26
Det fremgår at der er udarbejdet et forslag, som indebærer en midlertidig opnormering af Myndighed Børnehandicap med fire årsværk. For de tre af stillingerne drejer det sig om en 2-årig periode, mens den fjerde stilling vil have en varighed på 3 år.
Det er glædeligt at læse, at vores afdeling er tænkt ind i budgettet for perioden 2023-2026.
Vi er enige i, at der i afdelingen skal opnormeres med 4 stillinger, hvoraf vi tænker at følgende funktioner kunne være relevante at tænke ind.
Vi har et stort ønske om at øge vores faglighed i afdelingen. Vi mener at dette kan imødekommes med en faglig koordinator.
Vi har god erfaring fra tidligere med en faglig koordinator i afdelingen. Ligeledes tænker vi at en faglig koordinator kan styrke fagligheden i vores Teams og støtte samarbejdet på tværs af Teams, samt samarbejdspartnere i kommunen. Vi har derfor et stort ønske om, at en af de tiltænkte stillinger kan være en faglig koordinator.
Der blev implementeret nyt IT-system, DUBU, Digitalisering - Udsatte Børn og Unge. Implementeringen er langt fra i mål i afdelingen. Det er nødvendigt at vores sagsarbejde bliver registreret korrekt, således at det sikres at lovgivningen følges og overholdes. Herudover skal der sikres en korrekt brug af DUBU, et bedre sagsflow, hvilket også sikre borgerens rettigheder. Dette er ligeledes afgørende for at vi sikre vores unge en god overgang fra barn til voksen. Endvidere har vi erfaringer fra myndighedscenteret der gennem 12 år har haft DUBU, men fortsat har flere superbrugere, for at det kan fungere optimalt.
Vi opfordrer til, at der budgetteres således, at vi kan få en medarbejder i afdelingen, som arbejder på fuld tid i DUBU. Opgaven er indtil nu forsøgt løst af medarbejdergruppen, men løsningen er uholdbar da det har negative konsekvenser for sagsarbejdet og dermed for den enkelte borger.
Rekrutterings-, Kompetenceudviklings- og Fastholdelsesstrategien for socialområdet 2021-2022
Myndighed Børnehandicap ønsker at tænkes ind i Rekrutterings-, Kompetenceudviklings- og Fastholdelsesstrategien for socialområdet 2021-2022. På nuværende tidspunkt kan vi ikke se, at vi er skrevet ind i denne strategi, men at det som udgangspunkt ser ud til at være målrettet andre centre på socialområdet.
Det er måske ikke på nuværende tidspunkt aktuelt at styrke vores arbejde med videreuddannelse, men vi finder det altid relevant at styrke vores afdeling og arbejde med kompetenceudvikling.
Aktuelt er der ikke kapacitet til at indlære nye ting, dette grundet flere tiltag såsom omstrukturering, genopretningsplan og oprydning i sagerne ovenpå de sidste mange års pres. Vi vurderer dog, at det vil være nødvendigt at der i løbet af de kommende år, vil være mulighed for faglig opkvalificering.
Ift. Tidligere nævnt Genopretningsplan, bliver der for nuværende udarbejdet en ansøgning om udtrækning til Taskforce. Det er håbet at Randers Kommune og Myndighed Børnehandicap kan blive udvalgt, med det formål, at vi gennem et analyse- og udviklingsforløb, kan styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i afdelingen. Styrkelsen i afdelingen skal ske gennem kompetenceudvikling, sparring og viden fra Taskforce.
Det er ikke en forudsætning at vi vil blive udvalgt af taskforce, på trods af afdelingens nuværende status. Derfor ønsker vi ligeledes at være en del af Rekrutterings-, Kompetenceudviklings- og Fastholdelsesstrategien for socialområdet 2021-2022.
Vi ønsker opbakning og støtte til de ændringer, tiltag, forandringer og forbedringer, som vi som medarbejdere er i gang med og har udsigt til.
På vegne af medarbejderne i Myndighed Børnehandicap
Høringssvar fra Dagtilbud Midts bestyrelse og MED-udvalg vedr budget 23-26
Vi ønsker, at Byrådet holder fast i det enstemmigt vedtagne løft til dagtilbudsområdet, og ikke påfører forringelser til området.
Der har ikke været prisfremskrivning i mange år, hvilket med stigende priser udhuler vores budgetter. Vi ser frem til, at der igen prisfremskrives.
Ledelsesspændet er stort, også i Dagtilbud Midt. Det vil give mening med flere ansættelser. Pengene skal dog ikke findes i det nuværende budget eller i minimumsnormeringer, som det forslås i budgetforslaget. Ledelse tæt på er vigtigt for at sikre godt arbejdsmiljø og høj faglighed. Mere ledelse vil koste ekstra økonomi til ledelses-området.
I Dagtilbud Midt står vi foran en betydelig udgift på 150.000 kr. til nye Windows 365 licenser. En udgift vi mener bør ligge centralt og ikke i det enkelte dagtilbud. IT er i forvejen et budgetområde, som fylder og kan være svært at styre.
Vi tilslutter os en fagfordeling, hvor PAU’erne får anerkendelse for deres uddannelse. Vi foreslår en fordelingsnøgle på 65% pædagoger, 5% PAU og 30% uuddannede pædagogmedhjælpere. Der kan pt. opleves udfordringer med at få ansat pædagoger i ledige stillinger.
Vi udfordres på, at vores bygningsmasse kalder på mange vedligeholdelsesreparationer, som vi selv skal afholde udgift til. Ejendomsservice dækker ikke alle udgifter. Vi opfordrer til, at der afsættes økonomi/budget til at udvikle og opdatere daginstitutionsområdet, så vi kan tilbyde forskelligartede men opdaterede bygninger. Vi ønsker, at der laves en langtids-strategi for vedligeholdelse, der tilgodeser kapaciteten.
I forhold til pasningskapaciteten i Dagtilbud Midt foreslår vi en børnehave-tilbygning til Vuggestuen Firkløveren. Dette ville udvide kapaciteten af børnehavepladser, og samtidig vil flere integrerede institutioner skabe større sammenhæng i børnenes liv, og forældrene ville ikke være nødsaget til at søge børnehavepladser i andre dagtilbud.
Venlig hilsen
Forældrebestyrelse og MED-udvalg i Dagtilbud Midt
Høringssvar fra Mestringsvejleder og SKP i Center for Psykiatri og Socialt
Vi har forholdt os til budget 2023-2026 og vil gerne anerkende det arbejder der er lavet i forhold til den konkrete handleplan på Socialområdet.
- Vi ser positivt på at det er en udviklings- og investeringsplan.
- Vi anser det ligeledes som værende positivt at Social området ikke skal udarbejde forslag til udmøntning af det generelle 0,5 % effektiviseringskrav 2024-2026
- Der er særdeles positivt at der er lavet reservation på 10 millioner årligt som råderum.
Slutteligt bakker vi op om høringssvaret fra LOM i Center for Psykiatri og Socialt udsatte - medarbejdersiden.
På vegne af medarbejdersiden LMU mestringsvejleder og SKP, Psykiatri
Trine Juel, AMR
Lærke Sylvestersen, AMR
Lars Thomsen, TR
Brian Graversen, TR
Carsten F. Jensen, TR
Høringssvar fra Randers Ungdomsskoles
Høringssvar fra Randers Ungdomsskoles bestyrelse og MED-udvalg til budget 2023-2026.
Projekt RUN er de udsatte og sårbare unges mulige vej til uddannelse og job i Randers Kommune
Randers Kommune haren Uddannelsespolitik, hvori der står:
” Vores børn skal blive så dygtige, som de kan. Og alle skal med, når det drejer sig om at komme i
uddannelse eller beskæftigelse. Vi gør det allerede rigtig godt i Randers, men der er stadig et stykke
vej til at få alle med. Derfor skal vi også turde tale om udfordringerne. Særligt om de børn og unge,
som ikke oplever et godt skoleliv, og som ikke kommer i uddannelse eller beskæftigelse efter
folkeskolen.
Vi vil, at alle børn og unge - uanset baggrund - sættes i stand til at klare sig godt både personligt,
socialt og fagligt”.
"Styrke indsatsen for unge under 25 år Der skal tages hånd om alle unge, så alle bliver parate til at
gennemføre en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse. De unge, der har brug for en
særlig indsats og støtte, skal opleve en sammenhængende, relevant og koordineret kommunal
indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet”.
Randers Kommune har en Børn- og Ungepolitik, der blandt andet siger.
"Vi vil have flere i uddannelse og beskæftigelse”.
Projekt RUN i Randers Kommune er en af løsningerne på ovenstående
Baggrund
Projekt RUN drives af Randers Ungdomsskole, og der er en styregruppe med fagpersoner fra
Myndighedscentrets Ungeteam, UU Randers og Randers Ungdomsskole for at sikre et finmasket
tværgående samarbejde.
Målgruppe, indhold og formål
De unge, der har deltaget i Projekt RUN, er kendetegnet ved at være sårbare og udsatte på flere
områder på en og samme tid, og derfor ikke kan rummes i andre uddannelsesrettede tilbud til
aldersgruppen.
En stor andel af de unge har inden opstart i Projekt RUN været isoleret i hjemmet med psykiske
problemer, såsom angst og depression, flere forskellige diagnoser samt oplevet problemer i hjemmet,
der samlet har påvirket deres deltagelse i undervisningstilbud negativt. 95% af de unge i Projekt RUN
har, eller har haft, en sag ved Myndighedscentret i Randers Kommune.
Det gælder for hovedparten af disse unge, at de har, eller har haft, andre understøttende indsatser,
såsom fx mentorindsats, misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling eller udredningsforløb på
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorie. Ingen af de indsatser udgør dog et fast tilbud, som den
unge kan strukturere sin hverdag omkring.
Projekt RUN er et tilbud til unge i alderen 15-21 år, der hverken kan følge en ordinær uddannelse,
er i målgruppen for den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), eller kan deltage i den
forberedende grunduddannelse (FGU) på almindelige vilkår eller kan tage et arbejde.
De unge kan desuden først omfattes af beskæftigelsesindsatsen, når de bliver 18 år, men det er ikke
alle unge, der ønsker det.
Projekt RUN er et fleksibelt tilrettelagt dagtilbud, der kombinerer en mentorlignende opsøgende
indsats med et fremmødetilbud med fælles aktiviteter og undervisning på Randers Ungdomsskole.
Oftest skal der en særlig motiverende indsats med eksempelvis hjemmebesøg, til at få de unge i
denne målgruppe til at møde op og imødekomme udfordringerne omkring fremmøde og aktiv
deltagelse.
Den primære målsætning for indsatsen er i overvejende grad at gøre de unge i stand til at kunne
begynde på FGU, og i nogle tilfælde i ordinær uddannelse eller ufaglært arbejde, og dermed undgå
perioder på overførselsindkomst og yderligere regression. For at komme herhen er der en række
udfordringer, der står i vejen, og som også forsøges afhjulpet gennem Projekt RUN. Det kan
eksempelvis være at øve sociale færdigheder, samt få etableret en mere stabil struktur i hverdagen.
Konkret kan det handle om at komme ud af hjemmet og møde andre unge, træne mødestabilitet ved
uddannelsesrettede aktiviteter, samt bedre personlige og sociale færdigheder generelt.
Erfaringer fra Projekt RUN - som er evalueret af ekstern evaluator
Samarbejdet mellem Projekt RUN, offentlige og private støtteforanstaltninger såsom Ungdommens
Uddannelsesvejledning, Familieafdelingen, psykiatri, behandlingstilbud og det private arbejdsmarked
er således helt centralt i en samlede indsats.
Gennem projektet er der opnået væsentlige og betydningsfulde forbedringer i de unges hverdag,
hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem følgende:
• De unge opnår og lærer igen at være en del af sociale fællesskaber
• At hele 75% var i uddannelse eller i arbejde efter opholdet i RUN. (71% i udd. - 4% i arbejde).
• Større og bevidst afklaring i forhold til fremtiden
• Større motivation og større selvtillid
• Styrkede evner til at overholde aftaler om eksempelvis fremmøde.
Generelt vurderes Projekt RUN som en stor succes, med en imponerende progression og har haft
stor effekt på brugernes fremtidsudsigter og muligheder. Det er ifølge den eksterne og upartiske
evaluator imponerende - især målgruppens udfordringer taget i betragtning, unge som der ellers ikke
er et tilbud til.
Forældre og samarbejdspartnere er også blevet adspurgt, hvor de også oplever indsatsen som
værende meget værdifuld for de unge. Flere forældre benævner, at deres børn har fået sociale
relationer, er blevet gladere, og har fået mere selvtillid. Der nævnes også, at de ikke tror at deres børn
var kommet videre, hvis det ikke havde været for deres forløb i Projekt RUN.
Forlænges Projekt RUN ikke, vil det være en betydelig forringelse af Randers Kommunes tilbud til
netop denne gruppe af unge, der har behov for dagligt at møde frem, udvikle personlige, sociale og
faglige kompetencer, og hvor man arbejder bredt med forskellige faktorer, der kan forhindrer senere
frafald, eller generelt manglende deltagelse i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Projekt RUN er et
tilbud, der kan rumme nogle af de allermest sårbare og udsatte unge, hvor der ikke findes mange
andre muligheder i aldersgruppen. Afvikles Projekt RUN, så er der en bekymring for de menneskelige
og personlige omkostninger for tilbuddets brugere. Det vil senere kunne have en langt større
omkostningsgrad, ikke at have sådan et tilbud i Randers Kommune.
Lars Poulsen Søvsø
Næstforman, MED
Randers Ungdomsskole
Steffen Ludvigsen
Bestyrelsesformand
Randers Ungdomsskole
Høringssvar budget 2023 – 2026 fra medarbejdersiden i Arbejdsmarkeds MED
Høringssvar vedr. budget 2023 – 2026 fra medarbejdersiden i Arbejdsmarkedsafdelingens MED-udvalg.
Vi anerkender, at der er lagt op til væsentlige besparelser på beskæftigelsesområdet, som følge af ”Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.
Det fremgår dog af anden delaftale, jf. beskrivelse af initiativet om mere målrettede tilbud, at kommunerne fortsat vil kunne anvende ØVO-tilbud.
Det fremgår endvidere af beskrivelsen, at det forventes, at der fortsat vil blive givet et betydeligt antal ØVO-tilbud.
Jobcenteret og Ydelseskontoret har følgende bemærkninger til ”vedrørende”. budget 2023 – 2026.
Vi har med stor bekymring konstateret, at der skal ske besparelser på vores tilbudsvifte til borgerne, samt vores centrale ordning om massage.
Vi har derfor følgende bemærkninger til budgettet:
- Randers Kommune har hidtil investeret i Tilbudsviften: Øvrig vejledning og opkvalificering til borgerne, som jo er fremtidens ressourcer.
- Det er vigtigt at borgerne får redskaber, samt den fornødne hjælp og støtte, som kvalificerer dem, og vedligeholder tilknytningen, til arbejdsmarked i sygedagpenge.
- Det er dybt bekymrende særligt i forhold til de sårbare borgere, at man lægger op til at spare på Tilbudsviften.
- Borgere med andre udfordringer end ledighed har brug for disse tilbud, for at styrke og understøtte deres tilbagevendende til arbejdsmarked.
- Vi forudser at det vil have en negativ indflydelse på, såfremt man vælger at skære ned på tilbuddene for de mest sårbare borgere, ellers fastholdes de længere i systemet.
- Det er vigtigt at Randers Kommune i videst mulige omfang fortsætter og garanterer Tilbudsviften, så der fortsat kan sættes hurtigt, godt og kontinuerligt ind til gavn for både borgerne og samfundet på sigt.
- Tilbudsviften er endvidere vigtig i forhold til reducere antallet af borgerne på overførselsindkomst
- Vi ønsker at kunne bevare den centrale ordning med massage, idet den er med til at forebygge syge fravær.
Med Venlig Hilsen
Medarbejdersiden af Arbejdsmarkedsafdelingens MED- udvalg
Høringssvar fra personalemøde med MED-status i Social og Arbejdsmarkeds sek
Jf. budgetbemærkningerne del 1 drift og anlæg lægges der vægt på:
At skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og sundhed. Dette skal være med til at udvikle og fastholde medarbejdere samt holde sygefravær og arbejdsskader nede.
Der er i budgettet stor fokus på velfærdsopgaverne. Opgaver som understøttes af administrative medarbejdere og på hvis skuldre velfærdssamfundet hviler. Vi er hinandens forudsætning.
Randers Kommune ligger i forvejen lavt på udgifter til den centrale administration af landets kommuner til administrative nettoudgifter pr. indbygger.
- Derfor foreslår vi at den centrale ordning vedrørende massage bevares. For medarbejdere er det et gode som hjælper mange med stillesiddende arbejde. Massageordningen er med til at, forebygge sygdom, fravær og arbejdsskader.
På vegne af medarbejdersiden i Social og arbejdsmarkeds sekretariatet.
Annika Kaminski
Arbejdsmiljø repræsentant
Høringssvar fra Randers Specialskoles MED-udvalg
Randers d. 14/9 2022
Høringssvar vedr. budget 2023-26:
MED-udvalget på Randers Specialskole har følgende bemærkninger til forslag til budget 2023-26:
MED-udvalget er stærkt bekymrede over den nye besparelse, og vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi også har en besparelse fra budget 2022-25, som endnu ikke er udmøntet.
Randers Specialskole er en skole, hvor målgruppen omfatter elever med kommunikative udfordringer, det være sig tidlig eller ingen sproglig udvikling, elever med socioemotionelle udfordringer, elever med fysiske handicaps, elever med udviklingshæmning samt elever med specifikke udfordringer som autisme, ADHD.
Det er alle sårbare elever, der i deres hverdag har brug for stabilitet, kontinuitet og en genkendelig hverdag. Det er et vilkår, som er grundlaget for elevernes udvikling og kommende bidrag til samfundet. Gentagende besparelser, store som små, kommer netop til at påvirke eleverne på dette parameter, da besparelserne påvirker hele organisationen på særligt dette punkt.
I almenskolen er der fokus på den enkelte elevs personlige udvikling. På specialskoleområdet er dette kendskab essentielt for at kunne løfte opgaven med faglig, social og personlig udvikling for den enkelte elev til følge. At kunne løfte denne opgave kræver unik, kompliceret og omfattende viden om hver eneste elev, der er opbygget over tid - ofte år - hvilket betyder, at der ved besparelser og de deraf følgende personalereduktioner går unik viden tabt, som rammer den enkelte elev hårdt, hvor og når de sker.
Vi ser, at de elever, der visiteres til skolen, er beskrevet med flere komplekse og ressourcekrævende vanskeligheder end tidligere. Med den helt rette støtte og hjælp, som personalet udøver hver dag, vil eleverne dog i mange henseender kunne blive livsduelige og aktive samfundsborgere i deres voksenliv, men det kræver ressourcer, som vi nu bliver beskåret for.
Vi forudser, at arbejdsmiljøet for personalet kommer under hårdt pres med sygemeldinger til følge. Med besparelsen vil det betyde endnu færre hænder til flere og mere udfordrede elever. Der opleves allerede nu, at der et stigende antal børn, der har vanskeligt ved at være i fællesskaber, hvilket kræver en massiv indsats fra personalet og tager tid og ressourcer fra medarbejdergruppen. Vi er nødsaget til at ændre de fysiske faciliteter til at kunne rumme disse elevers behov. Vi har færre personaler og har derfor ikke muligheder for at støtte de elever som tidligere.
Der stilles større krav til medarbejderne for at løfte disse nye udfordringer, vi kommer til at stå overfor med besparelsen. Vi bliver svært udfordret i forhold til at kunne levere et fyldestgørende og meningsfuldt skoletilbud tilrettelagt til den enkelte elev, og det giver medarbejderne en følelse og oplevelse af utilstrækkelighed i forhold til at løfte deres kerneopgave.
Der er risiko for, at kvaliteten af undervisningen falder, da det ofte ikke er muligt at gennemføre den planlagte undervisning, og der er ofte situationer, hvor plan b eller c må træde i kraft, når der er fravær af personale ved sygdom, ferie mv. Det er ikke er hensigtsmæssigt både i forhold til elevernes trivsel og læring, men heller ikke i forhold til personalets sikkerhed. Konfliktniveauet opleves allerede stigende grundet elever med større udfordringer, der ikke harmonerer med manglende tid og ressourcer.
Vi kan mærke konsekvenserne af den tidligere vedtagne besparelse fra budget 2022-25, og det er denne besparelse, vi mener vil forringe vores arbejdsvilkår betydeligt og have en stor effekt på vores elevers trivsel, livsduelighed og udvikling både fagligt og socialt. På sigt bliver eleverne dyrere, hvis personalet ikke har tid og ressourcer til at gøre dem til bidragende samfundsborgere.
Med venlig hilsen
MED-udvalget på Randers Specialskole
Høringssvar LMU medarbejderne Lærings- og kompetencecenter
Randers den 13.09.22
Høringssvar vedr. Budget 2023 - 26
Medarbejdersiden i LMU, Lærings-og Kompetencecenter vil gerne anerkende de tiltag og initiativer, der er indeholdt i det udsendte forslag til Budget 2023-26. Her særligt det, at der er foreslået, at 10 mio af råderummet tilføres Socialområdet grundet de økonomiske udfordringer der er indenfor området.
Det er bemærket at området tillige er fritaget for de 0,5% effektiviseringskrav, hvilket vi ser som en anerkendelse af, at området er trængt.
Der er en generel bekymring for den manglende prisfremskrivning, da denne er blevet en stor besparelsespost, set i lyset af de aktuelle store prisstigninger.
Der er bred enighed om, at de iværksatte investeringsmodeller er vejen frem, men vi vil opfordre til, at der er øget opmærksomhed på arbejdsmiljøet og det øgede arbejdspres, der kan opstå ved iværksættelse af flere nye og samtidige tiltag. Vi har en bekymring for et mere og mere presset arbejdsmiljø samt for de stigende udfordringer med at rekruttere og fastholde kollegaer med nødvendige kompetencer og udfordringerne i fht at bibringe allerede ansatte de nødvendige kompetencer.
Det opleves allerede nu, at der skal håndteres en tiltagende kompleks borgergruppe. Her nævnes eksempelvis flere med dobbeltdiagnoser og en ældre borgergruppe medførende tidligt og hurtigt fald i borgernes kompetencer.
Vi vil endvidere gerne rette opmærksomheden på et ønske om, at der opnås en større kvalitet i visitations processen med mere inddragelse af udføre delen i planlægningen – en opfordring til at gøre brug af den viden, der er i kommunen
Sluttelig vil vi påpege, at besparelsen som skal opnås ved en reduktion af borgere på overførselsindkomst er svær at kommentere på idet, der ikke foreligger beskrivelse af, hvilke tiltag, der skal til for at dette opnås.
På vegne af medarbejdersiden
Liselotte Frier Pedersen,
Næstformand, LMU, Lærings- og kompetencecenter
Vestervangsskolen
Høringssvar fra Vestervangsskolen
På Vestervangsskolen kan vi ikke se, at de politikker, der er blev arbejdet på de sidste år; f.eks. ”Folkeskolen som førstevalg”, ”Uddannelsespolitikken” mv, afspejler sig i budgettet fremadrettet. Vi ved godt, at det gode arbejde og de gode intentioner ikke nødvendigvis afhænger af økonomi, men med dette budget, der er lagt op til, er betingelserne ikke gode.
Den gode overgang fra børnehaverne med en velfungerende førskole vil endvidere blive udfordrede gennem den dårligere normering. Vi oplever flere elever lykkes med overgangen og derigennem deres skolestart. Denne gode overgang er afhængig af dette tætte samarbejde og dygtige nære professionelle, der er tæt på og til stede. Vi kan frygte at den dårligere normering ikke længere kan understøtte dette
En del er de på skoleområdet foreslåede besparelser i budget 23 har først virkning fra 2024. Sammenholdt med, at en der er en række bevillinger (fx IT platformsmidler), udløber ved årgangen af 2023 er de oplevede besparelser fra 24 og fremefter langt større. Det betyder at vi fra 2024 og fremefter vil få væsentlige færre ressourcer i til at understøtte elevernes læring, trivsel og dannelse.
Skal vi lykkes med inklusionsopgaven kræver det efteruddannelse og co-teaching, hvor to lærere – den ene med relevant uddannelse i forhold til de inkluderede elevers diagnoser, behov m.m. – sammen forbereder, gennemfører og efterbehandler undervisningen. Inklusion må aldrig blive en spareopgave, men forudsætter i stedet en styrket almen undervisning.
Folkeskoleområdet har aldrig visiterede flere elever til specialtilbud. En besparelse på skoleområdet vi vanskeliggøre mulighederne for at understøtte de udsatte, hvilke igen vi flytte økonomi fra folkeskolen.
Vi ønsker at man tager skyggetallene med i overvejelserne. Her tanker vi bl.a. på de tidligere beskrevne IT- ressourcer, samt ressourcerne til understøttelse af kerneopgaven.
På vegne af Bestyrelsen og MED-udvalg ved Vestervangsskolen
Britta Snog Jakob Voldby
Skolebestyrelsesformand Skoleleder
Vestervangsskolen
Medarbejdersiden i LMU på Botilbuddene CVH
Høringssvar vedr. budgetforslag 2023-26
Vedrørende: Høringssvar for budgetforslag 2023-26
Sagsnavn: Botilbud Voksen/handicap - LMU møde d. 08.09.2022
Sagsnummer:
Skrevet af: Medarbejdersiden i LMU på Botilbuddene CVH
Forvaltning: CVH botilbuddene Randers
Dato:
Sendes til: ltn@randers.dk
Medarbejdersiden i LMU på Botilbuddene VH har følgende bemærkninger til budgetforslag 2023-26
Vi anerkender at der er foreslået at tilføje 10 mio. årligt, samt at CVH botilbuddene i Randers fritages for de 0,5 % effektiviserings – og besparelseskrav.
Med en prisfremskrivning der er fastlåst, er medarbejderne på Bostederne Randers LMU bekymret for om der fremadrettet er afsat de nødvendige midler – når opgaven bliver mere kompleks, i kraft af hjemtagende borgere med komorbiditet, autisme, o.lign. Det er opgaver der kræver kompetenceudvikling. Er der midler til dette? Vores frygt er at vi ikke kan løse de anderledes opgaver uden øget kompetenceudvikling – da de tidligere er blevet løst af specialiserede tilbud uden for kommunen.
I den nuværende situation, oplever personalet at det er svært at rekruttere kompetent personale. Med budgettet, kan vi være bekymrede for om der fortsat er midler til lønudvikling ( jf. kommunens lønpolitik) , samt kompetenceudvikling. Begge dele vigtige for at rekruttere, udvikle og fastholde personale – og gøre det attraktivt at arbejde inden for vores område. Vil budgettet påvirke fremtidig rekruttering og fastholdelse, samt skubbe sygefraværet i negativ retning pga. af øget belastning?
Med flere tilbud uden øget kompetenceudvikling, kunne vi frygte at den eksisterende faglighed vil blive ”udvandet” – altså de eksisterende personaler vil blive spredt ud over flere matrikler – uden hensyn til kompetenceudvikling.
Vi er bekymrede for om arbejdspladserne inden for området kan leve op til arbejdsmiljølovgivningen – navnlig ”høje følelsesmæssige krav”.
Kan vores ledelse også følge med – fx får de for store ledelsesspænd i forhold til nye og mere komplekse borgere – og kan ledelsen også få den kompetenceudvikling det måtte kræve? Er det tænkt ind i budgettet? Det vil også påvirke vores arbejdsmiljø i negativ retning, hvis vores ledere er overbelastede.
Høringssvar Sektor MED Social
Høringssvar vedr. Budget 2023 - 26
Medarbejdersiden i SektorMED social vil gerne anerkende de tiltag og initiativer, der er indeholdt i det udsendte forslag til Budget. Her særligt det, at der er foreslået, at 10 mio af råderummet tilføres Socialområdet grundet udfordringerne med specielt de særligt dyre enkeltsager. Dette ser vi som en anerkendelse af de økonomiske udfordringer, der er indenfor området.
Det er bemærket at området tillige er fritaget for de 0,5% effektiviseringskrav, hvilket vi bifalder.
Samtidig er vi dog generelt bekymret for den manglende prisfremskrivning, der kan medføre belastning af et i forvejen trængt område.
Der er bred enighed om, at der er udfordringer ifht de 3 tidligere igangsatte spor (1, 2, og 3). Vi er enige i, at de iværksatte investeringsmodeller er vejen frem, men vi vil opfordre til, at der er øget opmærksomhed på arbejdsmiljøet og det øgede arbejdspres, der kan opstå ved iværksættelse af flere nye og samtidige tiltag. Vi finder det vigtigt, at der er ro og at der arbejdes på at opnå kontinuitet i opgaverne inden der iværksættes nye tiltag.
På vegne af medarbejdersiden i SektorMED social
Liselotte Frier Pedersen FTR-DS.
Handicaprådets høringssvar til Randers Kommunes budgetforslag 2023-2026
14-09-2022 / 00.01.00-A21-11-22
Handicaprådet har på rådets ordinære møde den 7. september 2022 behandlet sagen ”Randers Kommunes budgetforslag 2023-2026” og har følgende bemærkninger:
Handicaprådet vil gerne indlede med at udtrykke stor bekymring for situationen på det samlede socialområde (herunder inkluderet især de områder, der har tråde til/fra Børn- og Familie samt Skole- og Uddannelse), da vi overordnet set oplever store/voksende problemer, der med lavine-agtig effekt rammer borgere med tilknytning til socialområdet.
Tidligere byrådsperioders ”effektiviseringskrav” på både socialområdet og specialområdet under Skole- og Uddannelse (herunder f.eks. aflastnings- og skoletilbud) rammer nu så hårdt, at man ser effekten i form af bl.a. stor stigning i særligt dyre enkeltsager, manglende læring samt mistrivsel og skolevægring blandt børn/unge, der ikke får de rette tilbud.
Naturligvis glæder det Handicaprådet, at Socialområdet er fritaget for besparelser, og at der foreslås øremærket 10 mio. kr til området, men som det fremgår både i budgetforslaget og i handleplanen, er det langt fra nok til at hjælpe socialområdet på ret køl lige foreløbig.
Hvis tendensen, at flere borgere får større behov for hjælp, skal stoppes, skal man se på flere forvaltningsområder samtidig. Hvis der skal ske en udvikling til gavn for både det enkelte menneske og for kommunen, må man ikke fortsætte de kortsigtede beslutninger.
Det er vigtigt at understrege, at fortsatte (og allerede gennemførte) besparelser på personer med handicap direkte er medvirkende årsag til, at disse borgere fra et økonomisk synspunkt bliver en større udgift. Vigtigst er det dog, at de får sværere ved at blive en aktiv del af samfundet og rent faktisk leve og bidrage som alle andre. Fortsætter man med at se områdets borgergruppe på den måde, vil man aldrig opnå et såkaldt ”afkast”, som tilsyneladende er mere vigtigt for samfundet end at sikre, at ens medmennesker har et værdigt liv. Vi taler om mennesker, som ønsker – og i mange tilfælde faktisk har gode muligheder for – at leve et liv som alle andre. Man er nødt til at investere på lang sigt, hvis kurven skal vendes. Det kræver, at man ser folk som mennesker med evner og potentiale.
Specialområdet, Skole- og Uddannelse
Det er ikke blot bekymrende, men i allerhøjeste grad også enormt kortsigtet at foreslå yderligere besparelser på Randers Specialskole. Det vil medføre at flere og flere bliver afhængige af støtte fra socialområdet, og ønsker man at begrænse udgifterne her, dur det simpelthen ikke at skære i børns og unges muligheder for læring.
De foreslåede besparelser vil bl.a. betyde større klasser og mere fællesundervisning med dårligere mulighed for at yde den rette støtte og læring til den enkelte elev. Får hver elev ikke i tide den indlæring på den måde, som barnet har brug for, vil det betyde tilsvarende større risiko for senere at have brug for endnu mere hjælp – det er elevernes direkte vej til at få mærkatet ”særligt dyr enkeltsag” på sig.
Resultaterne af tidligere års besparelser ses også nu i form af et færre antal elever, der kan tage en FGU, og som i stedet tilbydes en STU.
Vi ser også en skræmmende stigning i antallet af børn uden tilknytning til et skoletilbud, fordi de simpelthen ikke får et tilbud, der matcher deres behov og situation. Særligt for børn og unge med autismespektrumdiagnoser går mange gode evner og talenter tabt, fordi barnet/den unge ikke får det rette skoletilbud. Det kunne være den næste Albert Einstein, Holger Bech, Elon Musk eller Anthony Hopkins, der i stedet ender som førtidspensionist.
Der skal tilføres midler til området, ikke fjernes!
Bosteder og mestringsvejledning, Social
En anden gruppe borgere der fortsat rammes af tidligere års besparelser, er borgere på bosteder. Her er livskvaliteten meget afhængig af tilstrækkeligt personale, som fungerer som drivkraften bag aktiviteter og det relationsarbejde, der giver borgerne trivsel. Hvis vilkårene for arbejdet fortyndes for meget, forøges isolationen, uanset hvordan borgeren ellers bor. Isolation truer trivslen og er medvirkende årsag til fysiske/psykiske sygdomme.
Handicaprådet foreslår, at der findes midler til at give et økonomisk ”boost” til genskabelse af tidligere års tabte normeringer - især i forhold til at øge aktivitetsniveauet i weekenderne – f.eks. tilførsel af X % af lønsummen til målrettet finansiering af flere personaletimer i 2023. Handicaprådet har ingen forudsætninger for at kende de nødvendige tal, men foreslår at forvaltningen beregner, hvilket beløb der skal til for at øge normeringerne.
Derudover glæder det os at se, at man i den økonomiske handleplan foreslår (genopretning af) mulighed for mestringsvejledning i aften- og weekendtimerne. Dette har været muligt tidligere, men blev sparet væk, og nu ser man åbenbart
fornuften i, hvorfor dette tidligere blev tilbudt. Det er rådets håb, at denne ændring er baseret på evaluering af effekten af tidligere besparelser og ikke blot foreslås, fordi det er billigere end nuværende løsning. Der skal derfor fra Handicaprådets side lyde en opfordring til, at man generelt kigger nærmere på konsekvenserne af tidligere gennemførte og planlagte besparelser.
Pensionistkortet, Miljø- og Teknik
Det ærgrer Handicaprådet at se, at man fra forvaltningens side foreslår at ”ændre” (det betyder reelt ”fjerne”) tilskuddet til pensionister/førtidspensionister, der benytter pensionistkortet i den kollektive trafik. På nuværende tidspunkt koster kortet 365 kr./år, og med formuleringen ”Det foreslås at ændre taksten på pensionistkort til Midttrafiks normaltakst.”, antager vi, at prisen fremover vil være ca. 4.320 kr./år (360 kr. for 30 dage).
Dette er en voldsom prisstigning for en gruppe af borgere, der i forvejen har en lav indkomst, og med de generelle stigende udgifter i samfundet in mente, må det forventes, at forslaget vil medføre, at mange nuværende brugere af pensionistkortet ganske enkelt bliver tvunget til sjældnere at benytte den kollektive transport – kort sagt: At blive hjemme. Da mange ikke har alternative transportmuligheder (f.eks. ikke kan cykle), vil det betyde dårligere mulighed for at færdes i samfundet og komme til lægen, tandlæge, genoptræning/træning, på indkøb m.m. Konsekvensen kan betyde dårligere helbred, dårligere livskvalitet og dermed øget behov for anden form for hjælp fra det offentlige.
Manglende prisfremskrivning
Den manglende prisfremskrivning giver anledning til generel bekymring på mange områder, der berører de borgere (og mange andre), som Handicaprådet taler på vegne af. Det gælder både priserne på specifikke produkter, men også lønningerne til medarbejdere på både social- og omsorgsområdet. Vi kan kun opfordre til, at man allerede fra 2023 genindfører prisfremskrivning for at sikre, at man f.eks. kan købe det nødvendige undervisningsmateriale og de mest optimale velfærdsteknologier, som kan sikre, at personer med handicap får en uddannelse og bliver så selvhjulpne som muligt.
På Handicaprådets vegne
Karina Hjorth, formand
Høringssvar vedr. budget 2023-26
Høringssvar fra MED og Skolebestyrelse på Søndermarkskolen
MED-udvalg på Søndermarkskolen har stor forståelse for at vi i Randers Kommune befinder os i en vanskelig økonomisk situation. Dog er det med bekymring, at vi ser ind i forslaget til basisbudgettet. Ambitionen om ”Folkeskolen som førstevalg” kræver en investering i Folkeskolen, en investering vi desværre ikke oplever afspejler sig i budgetforslaget.
Vi har følgende kommentarer til det foreslåede budget:
- Vi ser den manglende prisfremskrivning for 2023 som et problem, da det er et redskab, der er anvendt flere gange de senere år. Konsekvensen af den manglende fremskrivning er, at skolernes økonomi bliver udhulet med indskrænkede handlemuligheder til følge.
- Det er med bekymring, at vi ser ind i de kommende besparelser upåagtet, at flere af dem først har virkning fra 2024. Ved udgangen af 2023 udløber en række bevillinger så som ”Løft af folkeskolen og yderligere anvendelse af 2- lærerordninger”, ” Kompetenceudvikling for medarbejdere i folkeskolen”, ” Pulje til praktisk medhjælp” mv., hvorfor de varslede besparelser fra 2024 og frem alt andet lige, vil opleves større end det fremgår at basisbudgettet.
- Desuden ser vi flere andre områder, som direkte eller indirekte vil have en betydning for det samlede beløb de enkelte enheder har at drive skole for:
- Før-skole: I Randers Kommune har vi en før-skoleordning som vi er meget stolte af, og som er et af flagskibene omkring ”Folkeskolen som førstevalg”. Det tætte samarbejde med de enkelte dagtilbud giver vores forældre og elever en tryg start og glidende overgang til skolelivet. Den ordning som vi har arbejdet med frem til nu, vil ikke være mulig at gennemføre, hvis man fastholder ændringen i normeringen jf. budgetforslaget, hvilket betyder at den kvalitetssikring, der er blevet arbejdet med fra kommunal hånd og på de enkelte enheder, ikke kan løftes. Vi vil ikke kunne leve op til den kommunale beskrivelse, der er udarbejdet.
- Takstforhøjelse for SFO: Tilbuddet i SFO ligger i forvejen i den dyre ende ift. f.eks. de selvejende institutioner og børnehaverne. Vælger man endnu engang at hæve taksten, frygter vi, at de børn der har allermest behov for at være i et fritidstilbud, meldes ud på grund af manglende økonomisk råderum i de enkelte familier.
- PPR har mange opgaver der griber ind i skolen. En af de store opgaver er samarbejdet med skolerne omkring understøttelse af den tidlige indsats vedr. skolefravær, angst og ængstelighed. Besparelsen på dette område vil presse PPR og dermed skolerne yderligere ift. at løfte denne og andre væsentlige opgaver ind i skolen.
På vegne af MED og Skolebestyrelsen
Trine Vasegaard, Skoleleder
Søren Kusk Godiksen, Formand skolebestyrelsen
Høringssvar fra medarbejdere i Trykkeriet, Randers Kommune
Høringssvar fra:
Ingelise Falk Hertzberg Heine Nalholm Bertelsen
Trykkeriet i Ejendomsservice, Randers Kommune
Det foreslås at trykkeriet nedlægges, uden at der er foretaget en analyse der belyser det fremadrettede trykkeribehov eller hvad det eksisterende behov koster hos ekstern udbyder. Idet der ligges op til at indgå indkøbsaftale hos eksterne udbyder, er man bekendt med et behov - blot ikke det præcise omfang.
Det er kun blive en reel besparelse, hvis der IKKE skal købes ydelser hos ekstern leverandør. Går ud fra, at man skal fratrække udgifterne hos ekstern leverandør fra det nævnte besparelsesbeløb, for at kunne fremkomme til den reel besparelse.
Dertil skal det nævnes, at der er markante prisforskelle i eget trykkeri sammenlignet med markedspriser. Trykkeriets priser ligger langt under. Hvis oplaget er på mindst 1000 print, kan det måske godt betale sig at bruge ekstern trykkeri. Der er også en opstartspris/mindstepris pr. påbegyndt opgaver hos flere eksterne leverandører.
Ved at bruge lokalt trykkeri, trykkes der kun det antal, som der er behov for. Fremfor at købe mange, for så at smide dem ud senere. Såfremt der ikke sker ændringer i behovet for tryk og nuværende opgaver, vil arbejdet og udgiften forskyde sig til de andre afdelinger. Samtidig kan det medføre merudgifter på de lokale gangprinter, som igen medfører øget forbrug i form af toner, papir og vedligeholdelse.
Når der vælges at bibeholde efterbehandlingsmaskiner samt storformatprinter skal der også tages højde for udgifterne hertil. Det drejer sig om materialer til forbrug, medarbejder lønninger, drift samt vedligeholdelse af maskiner. Der må også påregnes udgifter til fejlproduktion i form at manglende kendskab til udstyret. Fremfor at have medarbejder ansat med kendskab til maskinerne og stor erfaring med produktion.
Hertil kommer også ukendte udgifter til medarbejder og bil for afhentning og kørsel af materialer/print.
Ved et internt trykkeri forbliver indtægterne i kommunekassen. Hertil kommer, at der også er en hel del serviceopgaver til de øvrige afdelinger, der ikke faktureres for. Det vil der også skulle betales for hos eksterne leverandør. Der vil ikke være øget behov for kørsel. Da afdelingerne selv afhenter eller evt. får dem leveret med eksisterende rundepost.
Vi er ikke bekendt med de faktuelle tal for besparelsen og fremkomsten af denne.
Ingelise Falk Hertzberg og Heine Nalholm Bertelsen
Høringssvar fra Sektor-MED Kultur vedrørende budget 2023-2026
Dato: 13-09-2022 /Journalnummer: 00.15.00-P35-23-15
Høringssvar til Budgetforslag 2023-2026 fra Sektor-MED Kultur
Sektor-MED Kultur har på møde den 7. september 2022, gennemgået og drøftet udkast til Budget 2023-2026.
Randers Kommune er en vækstkommune og vi nærmer os borger nummer 100.000 hvilket er en glædelig nyhed. Vækst er godt og det betyder, at vi må tænke større på alle fronter- herunder også kulturen. Der er desuden bred enighed om, at vi gerne vil brande Randers Kommune som en kommune med stærke kulturvisioner. Vi mener derfor, at det forpligter når flere nye borgere vælger at bosætte sig i Randers og det kræver, at man styrker kulturen i stedet for at beskære den.
Det er derfor beklageligt, at der endnu engang er fremsat forslag om en besparelse indenfor kulturområdet i budgetåret 2023. Både i form af en rammebesparelse på 0,5% for hver kulturinstitutions budget, og manglende prisfremskrivninger. Rammebesparelsen og manglende prisfremskrivninger betyder, at den enkelte institution atter er tvunget til at finde midler indenfor eget budget, hvilket rammer den daglige drift. Det siger sig selv, at det uundgåeligt vil føre til forringelser af kulturtilbuddene i Randers Kommune.
Det er desværre ikke nyt for os at skulle spare, men i år er det et meget anderledes år end andre år, og vi mener derfor ikke, at man bør bruge/genbruge de kendte besparelsesværktøjer. Specielt de manglende prisfremskrivninger, skaber stor bekymring blandt byens kulturinstitutioner. Det er en model man adskillige gange før har anvendt i Randers Kommune, og den har fungeret som en ekstra besparelse udover en rammebesparelse. I mere ”normale” år, har den enkelte kulturinstitution haft mulighed for at anlægge et skøn vedr. prisudvikling og dermed have en ide om, hvor mange penge man skulle finde i eget budget for at kunne håndtere de manglende prisfremskrivninger. Det har betydet, at man har kunne planlægge og tænke frem for at kunne klare besparelsen - men det mener vi ikke, at man kan gøre i år. Den store forskel i år er, at ingen ved hvor prisernes himmelflugt ender, og det efterlader den enkelte kulturinstitution i en tilstand af stor usikkerhed og uvished om, hvad budgetåret 2023 kommer til at byde på. Man kan ikke planlægge en besparelse, man ikke kender størrelsen på.
Det er derfor udvalgets holdning, at lige netop i år, må og skal der prisfremskrives for at holde hånden under kulturinstitutionernes budgetter. Vores indstilling og appel er derfor, at man annullerer forslaget om manglende prisfremskrivning men fastholder rammebesparelsen. Derved har byens kulturinstitutioner en langt bedre chance for at planlægge deres økonomi og komme helskindet igennem budgetåret 2023.
På vegne af Sektor-MED Kultur.
Med venlig hilsen
Næstformand
Asger Theilgaard
Test3
test 3
Høringssvar til budget 2023-2026
Byrådssekretariatet, Kommunikation og Eventsekretariatets høringssvar til budget 2023-2026
Byrådssekretariatet, Kommunikation og Eventsekretariatet har på personalemøde med MED-status den 9. september 2022 behandlet budgetforslag 2023-2026, og medarbejdersiden har i den forbindelse følgende bemærkninger vedrørende spareforslaget ”omlægning af trykkeriopgaver”.
Trykkeriets betydning for kommunens arbejde
Randers Kommune har altid haft eget trykkeri, som løser opgaver på daglig basis for alle forvaltninger og stabe i kommunen. Der er desværre i budgettet lagt op til at lukke kommunens interne trykkeri, hvorefter forvaltningerne i stedet skal købe ydelserne hos en ekstern leverandør.
Det er Byrådssekretariatet, Kommunikation og Eventsekretariatets vurdering, at lukning af trykkeriet vil forsinke, fordyre og i nogle tilfælde forhindre nødvendige materialer i at blive produceret.
Fordelene ved at have eget trykkeri i Randers Kommune er: Fleksibilitet, hastighed og pris. Flere af de daglige opgaver vil ikke kunne løses så fleksibelt, som de kan i dag, med samme hastighed, som det ofte kræver, og til en konkurrencedygtig stykpris ved mindre oplag, hvis opgaverne ikke også i fremtiden kan løses ”i huset”.
Dertil kommer den samlede kvalitet af det materiale, Randers Kommune sender ud.
Der er således gennem en årrække arbejdet på at få strømlinet den trykte information til borgerne på eksempelvis omsorgsområdet, men også generelt i kommunen. Hvis Trykkeriet lukkes, er det en klar bekymring, at dette arbejde vil være spildt, da forvaltningerne vil vende tilbage til en simpel opsætning i Word og print på den lokale printer, fordi opgaven bliver dyrere ved mindre oplag på et eksternt trykkeri.
Opgaver hvor Trykkeriet vil mangle
Byrådssekretariatet, Kommunikation og Eventsekretariatet bruger Trykkeriet til mange løbende opgaver, der vurderes at blive væsentlig sværere og dyrere at få udført, hvis ikke Randers Kommune bibeholder Trykkeriet med bemanding. Som eksempler kan nævnes:
- Materiale til vælgermøder, hvor det oftest først er på selve dagen, at de sidste informationer er klar til de enkelte møder.
- Materiale til events, hvor der er behov for at have kort deadline i forhold til trykning af program og plakater m.m. Eksempelvis Sportsfejring, Randers Festuge, messemateriale, Verdensmålsfestival, osv.
- Materiale til borgermøde og borgerinddragelsesarrangementer, hvor der ofte kommer ændringer i sidste øjeblik – eksempelvis bosætningskampagne i landdistrikterne samt bordskilte, konferencemærker og navneskilte til lignende arrangementer.
- Valgopgaven, hvor trykkeriet bistår i væsentlig grad med bl.a. tryk af store mapper med vejledninger til de tilforordnede på valgstederne, tryk af alle plakater til valgstederne, der ikke er opslag med de opstillede kandidater, print af valglister efter udført brevstemmekontrol, udarbejdelse af kuverter til brug for brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning og print af valgbog til brug for konstitueringsforhandlingerne om natten efter kommunalvalg.
- Fortroligt materiale som f.eks. udbudsmateriale og Årets Randers Borger.
- Regnskabsmateriale med kort frist til opsætning og trykning, som vil vanskeliggøres, hvis opgaven skal flyttes ud af huset.
- Kritiske situationer hvor hastighed og hurtighed er afgørende i forhold til produktion og levering af materiale – f.eks. i forbindelse med håndtering af COVID-19 og Ukraine.
- Processen for prøvetryk i forbindelse med kvalitetssikring af materiale vil blive forlænget væsentligt.
Generelt for ovenstående gælder, at der er tale om opgaver med korte deadlines for levering, eller hvor opgaven først kan udføres uden for normal arbejdstid.
Trykkeriet spiller her en væsentlig rolle i afdelingernes mulighed for at udføre deres opgaver tilfredsstillende. Og det vurderes, at løsning af opgaverne vil blive væsentlig besværliggjort og til dels endda umuliggjort, såfremt de skal løses ved et eksternt trykkeri.
Det er i forlængelse heraf afdelingernes vurdering, at det ved mange opgaver vil fordyre processen, hvis der skal sendes trykklart materiale til et eksternt trykkeri. Dette gælder i forhold til det format, de filer, der skal trykkes, leveres i, hvor der kan blive tale om en merudgift for det eksterne trykkeris klargøring af de modtagne filer, der f.eks. sendes i Publisher. Det gælder i forhold udgifter til levering af det bestilte, og det gælder i forhold til en højere stykpris ved bestilling af små oplag.
Opfordring til at bibeholde Trykkeriet
Den oplyste forventede besparelse baseres umiddelbart alene på en vurdering af, hvilke udgifter der er forbundet med Trykkeriet, som vil kunne spares væk. Det ses til gengæld ikke at være medtaget, hvilken merudgift det vil medføre for de enkelte forvaltninger, såfremt trykopgaver skal sendes til et eksternt trykkeri.
I stedet for en lukning af Trykkeriet, bør der fokuseres på igen at gøre det attraktivt for forvaltningerne at bruge Trykkeriet, således at pengene kan holdes ”i huset”. Dette kan f.eks. ske ved at undlade det indførte opstartsgebyr, eller at direktionen beslutter, at alle opgaver, der er under f.eks. 500 stk., skal bestilles ved Trykkeriet, når det er muligt.
Vi opfordrer til, at Trykkeriet som tidligere får en fast normering på linje med stabsfunktionerne, og at det alene er driften, der skal løbe rundt i sig selv.
Det kan afslutningsvis opsummeres, at Trykkeriet har stor betydning for afdelingernes daglige arbejde – dette gælder både små og store opgaver. Beslutningen bør ikke alene baseres på økonomi, men også på at der skal være et Trykkeri i kommunen, så opgaverne udføres efter kommunens ønske og med den fleksibilitet og kvalitet, vi har været vant til. At fjerne Trykkeriet vil have konsekvenser for effektiviteten i mange arbejdsprocesser.
Med venlig hilsen
Byrådssekretariatet, Kommunikation og Eventsekretariatet
Høringssvar vedr. Budget 2023 - 2026
Randers den 13. september 2022
Høringssvar vedr. Budget 2023 - 2026
Medarbejdersiden på LOM Center for Psykiatri og Socialt udsatte vil gerne kvittere for en gennemarbejdet økonomisk handleplan på socialområdet 2023-26, der er en videreførsel af handleplanen for 2022 – 2025 hvilket giver en oplevelse af kontinuitet og en sammenhængende strategi, der indeholder langsigtede perspektiver på udviklingen af det specialiserede socialområde.
At handleplanen har karakter af en udviklingsplan og at det ikke af besparelser giver motivation til at udvikle løsninger, der kan medvirke til en billigere drift. Herunder er det positivt at det er besluttet at socialområdet ikke skal udarbejde forslag til udmøntning af det generelle 0,5 % effektiviseringskrav i 2024 – 26.
Herudover er det bemærket at der udover ovennævnte er foreslået en foreløbige reservation af råderummet – der tydeliggør de udfordringer socialområdet står med.
Opmærksomhedspunkter og arbejdsmiljø:
- Flere opgaver skal løses internt i Randers kommune,
- Fokus på at understøtte borgers mestring af eget liv, mindre behov for kommunal hjælp og støtte.
- Udbygning af tilbudsviften.
En forudsætning for at trække opgaver og arbejdspladser til Randers er, at det lykkedes at rekruttere relevant personale og samtidig at opkvalificerer relevante medarbejdere til en større og mere kompleks opgaveportefølje. I den forbindelse henledes opmærksomheden på vigtigheden af, at fastholde kompetente medarbejdere.
Det bør overvejes hvordan kompetenceudvikling og stigning i både antal af sager og kompleksitet skal udmøntes for at leve op til kravene i handleplanen.
Det er vigtigt at holde fokus på det psykiske arbejdsmiljø i processen, med mange nye opgaver, nye systemer, en ny udredningsmetode samt manglende stabilitet og fleksibilitet i opgaveløsningen.
Med venlig hilsen
Medarbejdersiden i LOM Center for Psykiatri og Socialt Udsatte.
Høringssvar fra Østervangsskolen
Høringssvar fra MED udvalg og skolebestyrelse på Østervangsskolen Vedr. Budget 2023 - 2026
På Østervangsskolen har vi drøftet det udsendte forslag til budget for 2023 - 2026.
Vi har fuld forståelse for, at forskellige omstændigheder gør, at vi befinder os i en økonomisk
trængt situation og vi dermed kan se frem til et budget uden prisfremskrivning i 2023. Vi
mener dog ikke det er en farbar vej fremadrettet.
Vi vil foreslå at proceduren omkring høringen ændres så der er bedre tid til den lokale
behandling af processen. Vi finder at 10 dage er meget kort tid, når der også skal være
mulighed for at sætte sig ind i et ret omfattende materiale.
Med venlig hilsen
Martinella Bach, Næstformand i MED
Peter Nellemann, Skoleleder
Louise Lønstrup Lund, Formand
Høringssvar fra Sektor-MED Børn
Sektor-MED børn har følgende kommentarer til de fremlagte forslag:
Medarbejdersiden finder det beklageligt, når et enstemmigt byråd som har prioriteret dagtilbudsområdet i Randers og har ønsket højere kvalitet og normering med pædagogisk personale til børnene, nu foreslår at reducere mulighederne med spareforslagene. Forældreforeningen ”hvor er der en voksen”, har udnævnt Randers som børnekommune nr 1 i Danmark, på baggrund af byrådets beslutning. Den ære ønsker vi bevaret.
Medarbejdersiden anerkender stort ledelsesspænd på dagtilbud. Medarbejdersiden kan dog ikke tilslutte sig, at finansieringen af mere ledelse tages fra timer til børnene, som det fremgår af forslaget. Medarbejdersiden ser frem til, at der igen prisfremskrives.
Medarbejdersiden har ønske om, at dagtilbud får eget anlægsbudget.
/Sektor-MED Børn
Høringssvar fra MED-udvalget på Munkholmskolen
Høringssvar vedrørende Budget 2023-2026
MED-udvalget på Munkholmskolen har følgende kommentarer til det udsendte budgetforslag.
Folkeskolen som det naturlige førstevalg forudsætter det, at skoleområdet prioriteres.
Når der peges på en reduktion i tildelingerne til førskolegrupperne, er dette ikke med til at understøtte den gode opstart på livet i folkeskolen, som er essentielt for alle børn. Den forebyggende indsats for eksempelvis børn med særlige behov vanskeliggøres. Vi er bekymrede for, at forslaget vil medføre en flugt fra folkeskolerne til privatskolerne, da elever og forældre vil opleve en serviceforringelse.
Konsekvens af de foreslåede rammejusteringen på almenområdet vil også indirekte være med til at understøtte, at flere forældre vil søge mod privatskolerne, da forældre og elever også her vil opleve en serviceforringelse.
På MED-udvalgets vegne
Kåre Printz Ringbæk, næstformand
Anne Rafn, Formand
Høringssvar vedrørende yderligere besparelser - budget 2023-2026
Skolebestyrelsen og MED udvalget stiller sig utilfredse og undrende overfor yderligere besparelser på folkeskoleområdet. Vi oplever et politisk fokus på, at folkeskolen i større grad skal være borgernes første valg. Dette passer dårligt sammen med, at man i budget 2023-2026 vælger at spare på forskellige områder i folkeskolen. De yderligere besparelser, som foreslås, vil medføre yderligere forringelser af kvaliteten af folkeskolen i Randers Kommune.
Besparelse på 0,5 procent forringer folkeskolen og udover det, er det problematisk, at der ingen prisfremskrivning er i 2023. Den manglende prisfremskrivning oplever vi som en uordentlig og ”skjult” måde at spare på. Det er godt, at man fra 2024 har indregnet prisfremskrivningerne.
I det nye budget er der forslag om forskellige indsatser skal ophøre. Der vil formentlig være nedskæringer i tolærertimer, som er et vigtigt værktøj til at skabe læring og trivsel for børnene i folkeskolen.
Fra 2025 vil der være en stor forringelse af førskoletilbudet i form af dårlige normering fra maj måned, og forældrebetalingen stiger, det modsiger igen intentionen om folkeskolen som førstevalg. Ydermere lægger det mere pres på daginstitutionerne, der allerede er presset til bristepunktet.
I tiden efter Corona har vi set store udfordring med trivsel blandt børn, der er mange, der er ensomme og ikke trives, derfor er det bekymrende, at der er forslag om besparelse på PPR-området, der i forvejen er belastet og under pres.
Hornbæk Skoles økonomi er meget udfordret, og det er i forvejen meget vanskeligt at overholde budgettet. Yderligere besparelser medfører konsekvenser for kvaliteten på skolen. Herunder personalets muligheder for at skabe læring og trivsel.
Vi oplever en meget sparsom og ikke tilstrækkelig løbende vedligeholdelse af skolens bygninger. Besparelser på ejendomsservices område vil formentlig medføre forringelse af bygningsvedligeholdelsen, hvilket ikke er ordentligt og påvirker arbejdsmiljøet uhensigtsmæssigt.
Ved at droppe besparelserne og manglende prisfremskrivning samt fastholde to-lærertimer og nedsætte klassekvotienten for hele skoleforløbet, investerer Randers i Folkeskolen som første valg, hvilket er et ønske herfra, at man prioriterer. Så kan man se sig selv i øjnene, når man som politikker siger: " Folkeskolen som første valg"
På vegne af skolebestyrelsen og MED-udvalget
Kim Højer Hansen
Skoleleder Hornbæk Skole
Høringssvar om Budget 2023-26 fra Dagtilbud Sydvest.
Høringssvaret er kvalificeret af både MED og dagtilbudsbestyrelsen.
Vi har vurderet det udsendte materiale, og vi har følgende refleksioner:
- Minimumsnormeringer
Vi er i fuld gang med at implementere minimumsnormeringerne. Vi gør det år for år, uden helt at vide
hvor vi præcis skal ende. Det ville være hjælpsomt at få det endeligt på plads snarest efter denne runde
budgetlægning er på plads.
Vi har store problemer med at få tilstrækkeligt med velkvalificerede pædagoger allerede nu. Så med den
foranstående udvidelse af mængden af timer i dagtilbudsområdet, så ville det være hjælpsomt at genbesøge
beslutningen om pædagogiske assistenter.
Overordnet set er alle enige om, at det et uhensigtsmæssigt, at Randers Kommune ikke anerkender en
uddannelseskategori, som kommunen selv bruger mange ressourcer på at uddanne. Vi må snart have lært
dette fra sundhedsområdet, som også havde vanskeligheder med anerkendelsen at flere ansættelseskategorier.
Når nu man nationalt tæller assistenter med som uddannede, så skal vi da også. Det giver et unødvendigt
merarbejde at gøre det anderledes. Det er også dyrere. Men værst af alt, så er det respektløst ikke
at anerkende en faglighed. Det har intet med Randers Kommunes værdier at gøre.
I forhold til fagforbundene, så er det naturligvis sådan, at BUPL mener dette er en ringe idé, da de taber
timer ved det. FOA mener til gengæld, at det er rigtigt at gøre. Fælles er dog nok, at vi har brug for en
indlysende model med sameksistens af 3 faggrupper.
Vi ønsker også et genbesøg af beregningsniveauet. Vi har som store enheder kunne hjælpe hinanden fagligt
ved at have stordriftsfordele. Ved at arbejde på adresseniveau så stiger udgifterne og kompleksiteten.
Vi får det ikke bedre i arbejdsmiljøet på den måde. Igen – hvorfor skal vi i Randers indføre noget, som
nationalt er meget enklere?
Medvirkende argument for kommuneniveau er håndteringen af alle vores studerende fra pædagog og assistent
uddannelserne. Det er en fælles kommunal forpligtelse at løse disse praktikker. Hvis det håndteres
som nu på overordnet niveau, så falder kompleksiteten i hverdagen. Dette er fordi, at vi aldrig med sikkerhed
ved, om der kommer en studerende. Vi ved heller ikke, om de bliver hele praktikperioden. Det er
derfor noget rod for stabiliteten ved børnene, hvis der skal være den svingdørs mekanisme ved at tælle
studerende med i minimumsnormeringen på enkelt adresser. For hvor skal ressourcerne komme fra til
afdækning af manglende studerende eller hvis de stopper i utide?
- Ledelse på dagtilbudsområdet
Randers Kommune
Dagtilbud Sydvest
Vi er glade for den politiske interesse for ledelsesspændet i vores sektor. Vi håber, at I lander en model, der er fremtidssikret, sådan at forandringer i børnetallet i kommunen som helhed kan administreres smi-digt fra forvaltningen via kapacitetsstyringen.
Vi har i forbindelse med meget store enheder et administrativt arbejde, som på nuværende tidspunkt lø-ses af en administrativ ansat for hele dagtilbuddet. Her håndteres meget så som ferie afholdelse, syg-domsopfølgning, behandling af økonomiske bilag og meget andet. Derfor ønsker vi en politisk accept af, at administrative medarbejdere skal tælle med på en eller anden måde. Hvordan skal vi ellers lønne dem, hvis de ikke er del at de samlede personaleudgifter? Skriv venligst, at ved store enheder med mere end 30 ansatte frigives ekstra midler til fx administration. Ikke som del af minimumsnormeringerne.
Endelig vil vi bemærke, at vores ledelsesstruktur med pædagogiske ledere og dagtilbudsledere har givet et fagligt løft og sikret meget godt samarbejde på tværs, fordi vi har forpligtende fællesskaber i vores te-ams. Dette ville være svært at fastholde med en chef som linjeleder for ca. 60 institutioner/ledere.
- Bygninger – anlægs/driftsbudget
Vi har igen modtaget en gennemgang af vores bygninger. Vi håber virkelig på, at det er muligt, at der fremover er både et driftsbudget samt et anlægsbudget til de kommunale bygninger. Der er i gennemgan-gen mange eksempler på nedslidte bygninger. Herudover oplever vi ude i afdelingerne, at vores befolk-ningsprognose ikke hurtigt nok dækkes ved nybyggeri. Der skal skues langt ud i fremtiden for at være klar til at åbne dørene for nye institutioner. Tag fx det seneste nye i Hornbæk, hvor der åbnes for yderli-gere knap 300 matrikler. Området er allerede sandet til, så da det næppe kun er pensionister, som flytter til området, så kan kapaciteten ikke følge med. Kommunen fattes midler. Så læg ekstra udgifter på ud-stykningerne, så der opstår et provenu til hjælp for udbygning af området.
Vi er også nødt til at have en kulegravning af udgifterne i forbindelse med bygninger og grønne områder. Ejendomsservice leverer stadig ikke det fornødne arbejde. Vi har faktureringer af udgifter, som omhand-ler bygningerne, men ikke i forhold til driften af opgaven med børnene. Vi skal fx ikke betale for, at der politisk ønskes vuggestuepladser, hvorefter den affødte udgift til ABA anlæg konteres af børnenes lego-klodser. Der må etableres et rent snit her.
- Kapacitet
Vi er som dagtilbud helt bevidste om, at der er stigende pres på antal af pladser til småbørn. Det er som udgangspunkt dejligt. Vi kan godt lide børn.
Vi har også været samarbejdsvillige til at omlægge lokaler til vuggestuedrift. Fx i Børnehuset Overvæn-get og Børnehuset Stevnstrup. Måske også snart i Børnehuset Æblehaven.
Vi beder dog om, at man tænker sig om, når bygningerne pludselig skal indeholde flere mennesker. Det påvirker børnemiljø og arbejdsmiljø på forskellig vis. Fx giver en ny vuggestuegrupper ca. 5 ansatte mere, som der måske ikke er personaleforhold til. I hvert fald ikke i tilstrækkelig grad. Dette skal tænkes med.
Som forældreperspektiv har vi i dag allerede problemer med, at kunne få søskendebørn i samme institu-tion. Forældrene oplever, at vi midt i dagtilbuddet er sandet til. I Hornbæk er det rigtig svært at komme udefra som ny tilflytter og få sit barn i daginstitution.
- Førskole
I budgetmaterialet står der også tanker om ændringer i førskolearbejdet. Det er meget uklart om man fo-restiller sig, at personalet fra dagtilbud skal være med til 1. august som hidtil. Hvis ikke, så skaber man
endnu en overgang i børnenes liv. Dette er set ud fra, at vi oplever stabiliteten i perioden 1. marts til 1. august ligger i det personale fra dagtilbud. Skolens personale er delt mellem flere opgaver, som betyder at de går til af fra førskolearbejdet.
Der er også en opmærksomhed på, at medarbejdere der er udlånt til skole ikke tæller med i minimums-normeringerne, da de aflønnes fra skolen.
Kapaciteten i kommunen er grunden til tidsrammen. Men hvad ville der konkret ske ved at rykke førsko-learbejdet til 1. maj-1.august? Er der udregnet noget om dette?
- Kostordning
Det er uklart for os, om frokostordningerne prisfremskrives. Vi er nødt til at formode dette, da økono-mien på dette område skal hvile i sig selv. Forældrene bærer hele udgiften, så her kan der ikke spares kommunale kroner. Ordningen er udfordret med det nuværende prisniveau. Vi har tidligere anmodet om en analyse af denne problemstilling.
Vi beklager det lidt længere høringssvar, men der er mange påvirkninger på vej ind over området.
Vi er klar over, at Byrådets totale økonomi skal hænge sammen.
Med venlig hilsen
Dagtilbud Sydvest
Høringssvar - Budget/handleplan 23-26
Økonomisk handleplan på Socialområdet 2023-26 - MED-høringssvar, LMU Psykiatriens Hus
Positiv opfattelse af tiltag
Ligesom ved vores foregående høringssvar, er vi som medarbejder-repræsentanter fortsat positive ift. den forelagte handleplan. I tillæg til, og forlængelse af, vores foregående høringssvar, er vi især optagede af de beskrevne forudsætninger omkring:
A. Udfærdigelse af en sammenhængende (supplerende) strategi, med langsigtede perspektiver for udviklingen af det specialiserede socialområde.
B. Rekruttering af relevant personale, samt fastholdelse af værdifulde medarbejder-kompetencer, -ressourcer og kapaciteter. Bl.a. via vedtagelse og effektuering af en strategi på området, og med fokus på faglig opkvalificering ift. til en større og mere kompleks opgaveportefølje.
Opmærksomhedspunkter
A. En sådan sammenhængende strategi kunne med fordel inspireres af - og indeholde implementerings-tiltag relaterende til - Socialstyrelsens initiativ omkring recovery-orienteret rehabilitering, samt anbefalingerne i udkastet til den nationale 10-års plan inden for psykiatriområdet.
B. Det bør overvejes hvordan kompetenceudvikling og stigning i både antal af sager og kompleksitet, skal udmøntes for at leve op til kravene i handleplanen. Det er vigtigt at holde fokus på det psykiske arbejdsmiljø i processen, med mange nye opgaver, nye systemer, en ny udredningsmetode, samt manglende stabilitet og fleksibilitet i opgaveløsningen.
Mvh
Medarbejder-repræsentanterne i Psykiatriens Hus´ LMU
Randers d. 12/9 2022
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Munkholmskolen
Høringssvar vedrørende Budget 2023-2026
Skolebestyrelsen på Munkholmskolen anerkender Randers Kommunes økonomiske udfordringer, men er bekymrede for konsekvenserne af de planlagte effektiviseringer og besparelser på skoleområdet.
En justering af rammerne for førskole og den generelle rammereduktion på almenområdet vil i høj grad vanskeliggøre arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer for eleverne på skolen og mindske vores mulighed for at skabe ”støttesystemer” for de elever, der har brug herfor. Det gør det svært for skolen at løfte inklusionsopgaven. Både forældre og elever - med og uden udfordringer - vil opleve en serviceforringelse, som vi frygter vil øge søgningen til privatskoler. Det synes at stå i stor kontrast til kommunens mål om, at folkeskolerne skal være det naturlige førstevalg.
Skolebestyrelsen undrer sig over, at mange af skolens opgaver centraliseres og midlerne dermed ikke tildeles skolen. En mere decentral løsning ville understøtte skolens incitament til at tænke i brede og mere økonomiske løsninger. Et eksempel her på er Ejendomsservice opgaver og forskellige puljer, der kan søges om centralt på en ikke altid gennemskuelig måde.
På skolebestyrelsens vegne
Hans Jørgen Hanghøj Dam
Formand
MED udvalget på Nørrevangsskolen
Nørrevangsskolen 13-09-2022
Høringssvar til budget 2023-2026
MED-udvalget har gennemgået budgettet, og har nedstående bemærkning.
Vi håber, at der er politisk forståelse for, at svømmehallen på Nørrevangsskolen skal prioriteres i det kommende budget.
Svømmehallen har nu været lukket i næsten tre år, og det forringer i den grad både skolens muligheder for at prioritere idrætten, men også livskvaliteten for borgerne i Randers, der har langt mindre adgang til svømmefaciliteter, end de har været vant til.
Det har gennem flere år været en politiske intention om, at folkeskolen skal være forældrenes førstevalg - det kan vi kun bakke fuldt ud op om. Vi kan desværre ikke se den politiske prioritering i budgetforslaget - at der er planer om, at fastholde en besparelse på 0,5% samt ingen prisfremskrivning. Giver en besparelse på skoleområdet, der ikke hænger sammen med den politiske dagsorden ”Folkeskolen som førstevalg”?
MED-udvalget på Nørrevangsskolen har ud fra ovenstående en forventning om, at der som minimum ikke skal spares på skolerne, og at renoveringen af svømmehallen på Nørrevangsskolen sættes i gang hurtigst muligt.
Mvh.
MED-Udvalget på Nørrevangsskolen
Høringssvar fra SektorMED administrationens medarbejderside
Randers Kommune ligger lavt med hensyn til udgifter til den centrale administration pr. indbygger, og er således fortsat en af landets billigste kommuner i forhold til administrative nettoudgifter pr. indbygger.
Der er i budgettet stor fokus på velfærdsopgaverne. Opgaver som understøttes af administrative medarbejdere og på hvis skuldre velfærdssamfundet hviler. Vi er hinandens forudsætning. Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på, at hvor generelle rammereduktioner på administration er foreslået, kan det medføre serviceforringelser.
Vi har følgende kommentarer til det fremlagte budgetforslag 2023-2026:
- Vi foreslår, at fuld prisfremskrivning på serviceudgifter, herunder varekøb og tjenesteydelser, genindføres i 2023-2024 og fortsætter fremadrettet.
- Vi fraråder afskaffelse af den centrale ordning vedrørende massage for medarbejdere henset til, at denne ordning kan forebygge arbejdsskader som følge af stillesiddende arbejde
- Vi finder det problematisk, at foreslåede besparelser, som f.eks. lukning af Trykkeriet og afskaffelse af p-kort til medarbejdere til parkering ved Laksetorvet, flytter udgifter til andre konti og dermed afledte mérudgifter i andre afdelinger.
Med venlig hilsen medarbejdersiden i SektorMED administration
Høringssvar fra forældrene i Randers Specialskoles skolebestyrelse
Randers d. 14/9 2022
Høringssvar til forslag til budget 2023-26 fra forældrerepræsentanterne i Randers Specialskoles skolebestyrelse:
Det er vigtigt at fokusere på:
- Personale der ikke trives
- Børn der ikke trives
- Vores børn har krav på en ordentlig skolegang
Når børn bliver visiteret til Randers Specialskole, så er det fordi, de har nogle særlige behov, som skal imødekommes. Børnene er udredte og velbeskrevne, og der følger beskrivelser med barnet, som fortæller, hvad de har brug for.
Randers Specialskole har et underskud på budgettet, hvilket betyder, at antallet af medarbejdere på skolen er reduceret med 30 ansatte. Der er derfor ikke længere samme stillads omkring børnene. Det vil resultere i mistrivsel, der vil blive flere og flere, der skal have STU-tilbud, der vil komme flere og flere dyre enkeltmands elevsager – alt sammen et bevis for, at vores børn ikke trives.
Der er blevet forelagt, at vi ville overstige normalområdets udgifter, men det viste sig ikke at passe. En ny undersøgelse viser, at vi kun udgør 11 % af det samlede skolebudget sammen med Oust Mølleskolen.
Der har ingen dialog og ingen tæt kontakt været med os om hvilke konsekvenser, det har haft for vores børn.
Vi oplever, at knappe ressourcer betyder, at der mangler lærerkræfter til vores børn. På det almene skoleområde er der 6-7 læreruddannede pr. klasse, mens der på specialområdet kun er 1-2 læreruddannede pr. klassetrin. Vi har pædagoger og pædagogmedhjælpere i stedet for, og i nogle klasser er der ingen lærere pga. manglende ressourcer. Men hvad med undervisningen? Hvordan kan folkeskoleloven overholdes med så få lærere?
Hvad er det logiske argument for, at børn med særlige behov skal nøjes med færre læreruddannede i forhold til det almene skoleområde? Tværtimod har disse børn behov og krav på ekstra lærerindsatser til individuel læring og især i klasser med op til tre årgange.
Er det forsvarligt, at kun 1-2 lærere skal bære ansvaret for, at hvert barns indlæring får chancen for at udvikle sig, så børnene senere kan blive mere selvhjulpne fremfor at kræve flere bosteder?
Randers Specialskole får flere og flere elever, der kræver ressourcer, hvilket kræver økonomi.
Randers Specialskole har haft 105 personale udskiftninger på 1 år og 5 måneder. Hvad er det, vi udsætter børnene for? De har brug for kendte voksne og stabilitet.
Børnene er blandede i forhold til diagnoser og alderstrin. Der er flere klasser, hvor helt op til 3 klassetrin er repræsenteret, og hvor der er børn med forskellige behov.
Vi oplever klasser med helt op til 13 elever, selvom der foreligger beskrivelser på børnene, der anbefaler klasser med op til højest 6 elever.
Grænsen er nået. Der er ikke mere at tage. Nok er nok. Vi kan måle det på forældrehenvendelser og alvorlige henvendelser fra forældre.
De foreslåede besparelser vil bl.a. kunne betyde større klasser og mere fælles undervisning med dårligere mulighed for at yde den rette støtte og læring til den enkelte elev. Får hver elev ikke i tide den indlæring på den måde, som barnet har brug for, vil det betyde tilsvarende større risiko for senere at have brug for endnu mere støtte. Det er elevernes direkte vej til at få mærkatet “særlig dyr enkeltsag” på sig.
Vi er nødt til at gøre det bedre, ellers bliver det dyrere på den lange bane for børnene og deres familier.
Vi mister personale, hvis rammerne ikke bliver bedre.
Med venlig hilsen
Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen på Randers Specialskole
Høringssvar område VEST
Høringssvar til budget 2023 fra område Vest – Omsorg.
Område -MED Vest har holdt møde den 8. september 2022 og har følgende kommentarer til budget 2023-2026:
Vi ønsker at gøre opmærksom på vigtigheden af, at demografipengene tilføres omsorgsområdet. Der kommer flere ældre, og der ses en stigende kompleksitet i opgaverne. Der er flere pleje- og sygeplejekrævende ældre borgere både i Frit Valg og på centrene, samtidig med at der skal arbejdes rehabiliterende. Vi oplever en stadig stigende udvikling i tidligere udskrivelser fra hospital, som bl.a. betyder ældre, ikke raske borgere hjemsendes med ambulante behandlinger og længerevarende udredningsforløb. Der ses ligeledes en stigning i brugen af akutsygeplejersker.
Skal de nuværende kvalitetsstandarter på omsorgsområde opretholdes, er demografipengene altafgørende. Tilføres demografipengene ikke, er det nødvendigt at Byrådet tager stilling til det, og der bliver lavet nye kvalitetsstandarter. Ligeledes må det være Byrådets opgave at melde ud til borgerne, hvilke opgaver der ikke længere kan tilbydes.
Omsorgsområdet har igennem de seneste år haft et effektiviseringskrav på årligt 0,5 %, hvilket ligeledes er med til at medarbejderne skal løbe hurtigere og kvaliteten forringes. Der er større risiko for at der laves fejl hos borgerne, da medarbejderne er der i kortere tid, grundet lav bemanding.
Der er fortsat store udfordringer ift. rekruttering og fastholdelse af faglærte medarbejdere, hvilket betyder at der kommer mange forskellige medarbejdere i borgernes hjem, dette både vikarer og ufaglærte. Det er bl.a. medvirkende til at give et fald i effektivitet og et forringet sammenhængende borgerforløb. Det kan desuden være svært at lave relations arbejde, hvilket også er med til at give forringelser.
Den manglende prisfremskrivning igennem flere år, betyder at budgetterne langsomt udhules. Bl.a. kan nævnes køkkenområdet, hvor der skal produceres økologisk og mere bæredygtigt mad, bliver ramt hårdt. Der køres mange kilometer i udeområdet, og derved er de stigende brændstofpriser ligeledes en stor ekstra udgift. Derudover er der stigende priser på sygeplejeartikler. Alle ekstra udgifter må tages fra lønkroner, som medvirker til et øget pres i kerneopgaven.
Klippekort er en fantastisk mulighed for borgerne, både på centrene og på udeområdet, hvor det giver borgerne mulighed for indflydelse på eget hverdagsliv. Dette er med til at give livskvalitet for den enkelte borger.
Klippekort er på centrene blevet en så integreret del af borgernes hverdag, at det vil give store forringelser for den enkelte borgers hverdag og kvaliteten af hverdagen, hvis denne mulighed fjernes.
Vi ønsker opmærksomhed på at takster til plejeboliger, ikke bliver for lav, i takt med at taksterne til Specialtilbud til borgere med demens stiger. Der bor mange borgere med demens sygdomme og kognitive udfordringer i almindelige plejeboliger, så der også der er øget behov for viden og udvikling.
Der er stor fokus på besparelse af 2. hjælper timer, og vi stiller spørgsmålstegn ved, om det er muligt at hente yderligere besparelser her. Der kommer flere dårligere og plejekrævende borgere i eget hjem, hvor det er nødvendigt med 2. hjælper timer.
Terapeuterne vurderer de enkelte borgeres hjem, hvilke hjælpemidler er der behov for. Mange borgere ønsker at blive boende i eget hjem, hvilket også er muligt, da der bl.a. bliver hængt flere loftlifte op.
Af sikkerhedsmæssige hensyn er der ofte brug for at sende 2. medarbejdere ud i de enkelte hjem, både grundet borgerens tilstand, og at der er flere og flere ufaglærte i plejen. Arbejdsmiljømæssigt kan det give et dårligere arbejdsmiljø, risiko for flere arbejdsskader og langtidssygemeldinger ved yderligere besparelser.
Vi ønsker ikke reducering af aflastningstilbud. Der er og bliver fremadrettet stillet store krav til aflastningsboliger, da flere og flere borgere bliver i eget hjem. Det er vigtigt, at borgerne har mulighed for at komme på aflastning i en periode efter sygdom og indlæggelse, for at få den fornødne hjælp, til at kunne klare sig i egen bolig igen. Hvis ikke borgeren kan tilbydes en aflastningsplads, kan det betyde en stigning i timerne på udeområdet, eller en indlæggelse på sygehuset.
Vi ser det som et positivt tiltag at der sættes penge af til Velfærdsteknologi, da der på sigt kan være personaleressourcer at frigive til kerneopgaven.
Vi bakker op om nedlæggelse af visse ældreboliger med kald, men det vil give mening at omlægge nogle boliger til frit valg og nogle til plejeboliger. Der er allerede på nuværende tidspunkt plejekrævende borgere der bor i nogle af boligerne.
Vi stiller spørgsmålstegn ved realisering af boligplan. Betyder fremtiden reelt et behov for så mange flere plejeboliger? Der er løbende tomme boliger over længere tid, og der ses en stigende tendens til, at borgere bliver i eget hjem i kraft af, at egne boliger bliver bedre og mere ældrevenlige, samt at der er mulighed for at få de nødvendige hjælpemidler.
På vegne af medarbejdere i område-MED område Vest
Pernille Schou Pedersen
Næstformand
Høringssvar til budget 2023-2026 fra MED-udvalget på Kristrup SKole
Høringssvar vedr. budget 2023-2026
Udarbejdet på MED-udvalgsmøde den 8. september 2022
Det er alt for svært at få overblik i det materiale, der sendes ud om det kommunale budget. Det er svært at gennemskue hvilke besparelser der allerede er vedtaget i tidligere års budgetlægning. Disse skal lægges ovenpå de nye besparelser på 0,5 procent fra 2024.
Det er problematisk at der igen ingen prisfremskrivning er i 2023. Det er dog godt, at det er med i budgettet igen fra 2024.
Vi ser en stor forringelse af førskoletilbuddet fra 2025. Der bliver dårligere normering fra maj måned samtidig med at forældrebetalingen stiger. Vi forudser at resultatet bliver, at færre søger førskolen. Det betyder en dårligere skolestart, hvilket modsiger intentionen om Folkeskolen som førstevalg, og det vil lægge yderligere pres på daginstitutionerne, der allerede er overfyldte.
I en tid hvor der er store udfordringer med trivsel blandt børn og unge, er det bekymrende, at der spares på PPR.
Udover besparelser, er der også indsatser, der ophører med det nye budget. Tolærertimer skæres, hvilket ikke bidrager til Folkeskolen som første valg. Tolærertimerne er et vigtigt værktøj til at skabe læring og trivsel for fællesskabet og det enkelte barn på skolerne.
Vi ønsker, at man i Randers investerer i Folkeskolen som første valg. Det kan man blandt andet gøre ved at fastholde to-lærertimer, nedsætte klassekvotienten for hele skoleforløbet og droppe besparelser og manglende prisfremskrivning.
På vegne af MED
Anne-Marie Vitting Christensen
Skoleleder
Stop besparelserne og gør folkeskolen endnu mere attraktiv
Budgetforslaget for 2023-2026 for Randers Kommune viser betydelige besparelser på skoleområdet, hvilket slet ikke harmonerer med ønsket om Folkeskolen som førstevalg. Vi er meget bekymrede over den udvikling, og vi ser hellere, at der bliver investeret i området, så forældre finder det endnu mere attraktivt at vælge folkeskolen til. Her kan første skridt være at indføre et klasseloft på 26 elever for alle klassetrin i folkeskolen og samtidig lade være med at skære i to-lærer-ordningen mv.
Ifølge folkeskoleloven er folkeskolens formål at skabe et miljø, som sikrer, at eleverne har lyst til at lære og det i rammer, der skaber mulighed for fordybelse og deltagelse. De formål udfordres kraftigt via disse besparelser og medvirker til en forringelse af folkeskolen. Det vil alt andet lige også medføre, at folkeskolen bliver en mindre attraktiv arbejdsplads, som kan resultere i, at vi mister dygtige medarbejdere - og dermed i sidste ende have den konsekvens, at flere forældre fravælger folkeskolen.
Der er også tale om forringelser inden for førskolen, hvor en pædagog skal tage sig af væsentlig flere børn end tidligere fra 1. maj 2025. Det kan medføre, at forældre i stedet for holder deres børn i dagtilbuddet frem for at sende dem i førskole, hvilket i så fald vil være en uheldig udvikling, da der er rigtig gode erfaringer med at lade børnene komme i førskole, så de hurtigere vænner sig til skolelivet.
Derudover er mistrivslen blandt børn og unge desværre rekordhøj, og hvis der er et ønske om at vende den udvikling, så hjælper det ikke med forringede vilkår inden for skoleområdet. Der foreslås fx besparelser inden for PPR, hvilket ikke fremmer trivslen blandt børn og unge, hvis det bliver sværere at søge hjælp. Og et tiltag som praktisk hjælp bliver også forringet over en årrække ifølge budgetforslaget.
Antallet af elever med særlige behov stiger også, og derfor vil besparelserne gøre det endnu sværere for skolerne at møde børnenes behov. Det kan så resultere i en øget mistrivsel blandt disse elever og igen få flere til at fravælge folkeskolen eller søge væk fra den.
Så hvis der er ambitioner om at ændre på den triste udvikling, så kræver det fokus på tiltag, som fremmer trivslen frem for det modsatte.
På vegne af Kristrup Skoles skolebestyrelse
Høringssvar fra personalemøde med MED-status i Børn og Skole sekretariatet
Randers Kommune ligger lavt på udgifter til den centrale administration, vi ligger på en kedelig 6. plads af landets billigste kommuner i forhold til administrative nettoudgifter pr. indbygger.
I budgettet er der i flere sektorer foreslået generelle rammereduktioner på administration, dette frygter vi kan medføre serviceforringelser for borgeren, men også påvirke trivslen negativt for medarbejderne.
Vi foreslår desuden:
- at prisfremskrivning genindføres. Der er på stort set alle udgifter store prisstigninger, og det påvirker det øvrige budget, idet indkøbene fortsat skal foretages for at opretholde driften.
- at den centrale ordning vedrørende massage bevares. For medarbejdere er det et gode, og denne ordning hjælper mange med stillesiddende arbejde, og dermed forebygges sygdom og fravær.
- at Trykkeriet ikke nedlægges. Vi har så stor glæde af dem, de leverer en super god og hurtig service. Desuden vil nogle af opgaverne måske blive løst på de lokale printere, med en ringere kvalitet. Vi frygter, at udgiften til eksternt trykkeri vil blive større end det koster at klare opgaverne in-house. Udgiften til trykkeriopgaver vil desuden ende i de enkelte driftsområder.
- ikke at afskaffe gæsteparkering og p-kort til medarbejdere til parkering ved Laksetorvet. Det vil flytte udgifterne til andre afdelinger og eksterne samarbejdspartnere, samtidig vil det medføre øget administration for ekspedition af udlæg af den nødvendige parkering.
P.v.a medarbejdersiden i Børn og Skole Sekretariatet
DH Høringssvar til budget 2023-2026
Budgetkontoret Randers
Randers Kommune 13.09 2022
Høringssvar til forvaltningens udkast til budget 2023 – 2026
Danske Handicaporganisationer – Randers (DH) har behandlet kommunens budgetforslag for 2023 og overslagsår.
Indledningsvis respekt og værdsættelse for, at forvaltningen i oversigten over budgetforslagets effektiviserings- og besparelsesforslagene friholder socialområdet og tillige også for forvaltningens reservation af midler til socialområdet fra det økonomiske råderum.
DH finder det indlysende vigtig, at der findes og konkret arbejdes med en løsning på afvikling af socialområdets gæld og ser gode perspektiver i oplægget til økonomisk handleplan på socialområdet.
Til gengæld står DH uforstående overfor, at der på socialområdet fortsat peges på en demografiregulering, der kun bliver svarene til 50% af landstallene.
Det mener DH ikke er rimeligt og transparent for den faktiske virkelighed på socialområdet.
Derfor peger DH fortsat på en model, der giver fuld demografi regulering også på socialområdet.
DH Randers deler Handicaprådets bekymringer, opfattelse og holdninger af og til socialområdets aktuelle tilstand og henviser derfor venligst til Rådets høringssvar til budgetforslag 2023– 2026.
Venlig hilsen
Asger Laustsen Flemming Sørensen
formand næstformand
Høringssvar vedrørende budget 2023 Randers Kommune
Høringssvar vedrørende budget 2023-2026 i Randers Kommune
Høringssvar fra LTR på BUPL området:
Lederne inden for dagtilbud er optaget af leve op til kommunens Børn og Ungepolitik:
At yde en høj faglig kvalitet og lave en tidlig indsats omkring det enkelte barn samt tilgodese børnefællesskaber, der ligger fundamentet til at børnene klarer sig godt i voksenlivet.
Børnetallet stiger og med det stiger opgaven også, flere ansatte, flere børn og familier som vi skal give gode vilkår for samtaler, om børns udvikling og trivsel.
Ledelsesspændet, minimusnormeringer, rekruttering og fastholdelse
Hvis Randers kommune vil fastholde og rekruttere ledere, bør der ses på ledelsesspændet i forhold til antal medarbejder. Ved implementeringen af minimumsnormeringerne skal der bruges flere ledere. For at få frigivet tid til observationer og pædagogfaglig ledelse, kan der afsættes timer til pædagoger med særlig talent for administrativt arbejde i afdelinger for at løse afgrænset opgaver og derved få kendskab til lederopgaven.
Vi ønsker et godt arbejdsmiljømiljø, hvor der er tid til at yde et kvalificeret stykke arbejde og med mulighed for efteruddannelse og udvikling af kompetencer. Samtidig skal der være tid og mulighed for at samarbejde med forældrene om den pædagogiske indsats.
Når der skal være status på antallet af pædagogisk personale ift. til minimumsnormeringerne skal det regnes på Dagtilbuds niveau, og ikke på afdelings niveau. Fordelene ved de store dagtilbud er at vi hjælper hinanden på tværs i dagtilbuddet ingen afdelinger skal stå alene, bare fordi det eksempelvis er en lille institution.
LTR
Lone Taasti
Høringssvar Myndighed Voksen Handicap
Høringssvar for Budgetaftale sep. 2022 fra Voksen Handicap
Medarbejderne påklager høringsfristen, da det bliver præsenteret for sent fra ledelsen til voksenhandicap.
Medarbejderne bifalder at der tilføres Socialområdet 10 mio., grundet de store udfordringer med særligt dyre enkeltsager. Vi oplever det som en anerkendelse af de økonomiske udfordringer der er i Socialområdet.
Vi er ligeledes opmærksom på fritagelse for de 0,5 % effektiviserings- og besparelseskrav, hvilket også anbefales.
Til et kompetenceløft, forespørg medarbejderne om man evt. kunne tænke ind i VUM 2.0 metoden, da denne metoder gør det muligt at udarbejde kerneopgaverne mere smart og smidigt. Der foreslås derfor at der bliver brugt ressourcer på at tænke i nye løsninger.
Ligeledes pointere medarbejder det stor efterslæb der opleves i mange af sagerne, da de ikke er til strækkeligt belyst, og at dette efterslæb er blevet markant større efter at afdelingen er overgået til sensum. idet det hele er blevet flyttet manuelt og med en deadline.
Dette kræver et stort fokus, da dette forsinker alle processer i sagerne, da de nødvendige dokumenter ikke er at finde eller at de skal skrives over i det nye system.
Voksen handicap anerkende den nye handleplan og kan se en positiv fordel i at hjemtage borger og opbygning af flere tilbud. Dog pointeres en bekymring for den nye handleplan for hjemtagelse af borger. Da det kommer til at kræve en stor arbejdsopgave for rådgiverne, i det der skal oprettes VUM i alle sagerne, der skal udarbejdes mit liv min plan, og der vil kræves en tæt opfølgning det første år. Dette kræver fokus, så man sikre at rådgiverne, kan følge med i udviklingen og sikre et positivt psykisk arbejdsmiljø. Der er i forvejen et høj arbejdspres, der gør at rådgiverne sidder med en fod i alle lejre inden for specialområderne, samtidig med at sagstallene stiger for hver måned. Hver rådgiver sidder med gennemsnitlig 80-90 sager, hvilket er bekymrende højt.
Der ses ikke et forslag til lønudvikling i handleplanen, hvilket skaber uro, da rådgiverne er velvidende om de ekstra arbejdsopgaver der medfølger. Et forslag kunne være at man udarbejder en fastholdelses strategi overfor medarbejdere. Hvor der vil være en lønudvikling/lønpulje, for at anerkende medarbejder i det merarbejde der vil opstå i forbindelse med handleplanen.
Den forslået opnormering af rådgiver til voksen handicap, er en bifalden nyhed, dog skal der tages stilling til om dette er nok kompensation til området, og om det er realistisk at løfte de mange nye tiltag med en medarbejder. Der anmodes om at der i jeres overvejelser om ekstra normering også indgår borgerrådgiverens påpegning om et bekymrende efterslæb i Voksen handicap fra situationen i Børne handicap.
På vegne af Voksen Handicap
Julia Olsen - Tillidsrepræsentant
Randers special skole
Endnu engang skriver jeg et høringssvar angående besparelser på Randers Specialskole.
Et skoletilbud der har været igennem massive besparelser, som har stor konsekvenser for elever, familier og personale. Familier der ikke ved hvordan de skal få hverdagen til at hænge sammen, samt sikre deres børns trivsel og læring. Vi oplever en stigning i mistrivsel blandt børn og unge. Derfor er det et skråplan at tage endnu flere penge fra børn og unge, der er i mistrivsel. Vi skal til at investere i vores børn og unges fremtid. Vi oplever allerede nu en stigning i vores STU udgifter og nedgang i FGU. De unge mennesker er simpelthen for dårlige til at tage en FGU, det skal vi have lavet om på. Det hjælper ikke at tage flere penge for Randers Specialskole, tværtimod. Jeg får flere og flere henvendelse for forældre der oplever deres børn ikke får det skoletilbud som de har brug for, så de kan blive så dygtige de kan og dermed muligheden for at få et godt ungdomsliv. Dernæst er Randers specialskole under et stort økonomisk pres fordi udgifterne til at give børnene et ordentlig skoletilbud simpelthen ikke hænger sammen med indtægterne. Det gælder vores børns fremtid og ikke mindst kommunens økonomi, vi har simpelthen ikke råd til at spare mere.
KOM NU INVESTERER I BØRN MED SÆRLIGE BEHOV!!!
De har brug for mere end et opbevarings tilbud
Høringsvar til Budget fra Landsforening Autisme
Høringssvar fra Landsforening autisme, Kreds Østjylland.
Det er stærkt bekymrende Randers kommune fortsat fastholder besparelserne på Randers Specialskole. Over hele Danmark ses en stigning i mistrivsel og ufrivilligt skolefravær blandt børn og unge. Vi kan i Randers se at antallet af elever der henvises er stærkt stigende. Eleverne henvises når de har været i mistrivsel i længere tid. Eleverne har derfor også er ufrivilligt skolefravær på specialskoler og specialklasser. Oven i dette er der i både almenskolen og i specialtilbuddene en stor mængde elever, som ikke formår at følge fuldt pensum. Det vil sige at eleverne ikke kommer ud af skolen og er uddannelsesparate.
Vi konstaterer, at inklusionsindsatsen i Randers kommune er mislykket. Og det giver afledte udgifter i andre forvaltninger, fx til tabt arbejdsfortjeneste, når forældre der må blive hjemme, for at passe deres børn, som ikke magter at være i det skoletilbud de tilbydes. Men vi kan også se, at der ikke er været det forventede antal elever der kunne gå videre med en FGU, men at der er en stigning i elever, der skal have en STU. Afledte udgifter, som kunne være undgået eller mindsket hvis eleverne fik rettidig hjælp.
Vi kan også konstatere at de særligt dyre enkeltsager, især omhandler børn og unge, samt der er en stigning i overførelsesindkomster. Det er derfor en rigtig dårlig forretning ikke at yde rettidig omhu, når en elev mistrives, så det ikke eskalerer.
Vi er også stærkt bekymret over effektiviseringsbidrag og manglende prisfremskrivning i hele kommunen. Det vil have indflydelse på ex. hvilke licenser til undervisningssystemer, som de enkelte skoler har råd til. Det kan have effekt for undervisningens kvalitet, både for eleverne i almen og på specialområdet.
I forhold til socialområdet er det glædeligt at se at der er forslag om at området fritages for effektiviseringsbidrag. Samt at der gives ro til at der kan arbejdes videre med handleplanen. De 10 mio., som foreslås reserveret til socialområdet, er et absolut minimum.
Bostederne har været skåret ind til benet. Der er allerede i dag så lav en bemanding, det er bekymrende. Og det er nødvendigt med genopretning af myndighedsområdet, så borger kan få en hurtig afgørelse på deres sag, og de kan få den hjælp der er behov for.
Forslaget om at indføre døgnbemanding og udbygning af mestringsvejledning, er rigtig positivt. Døgnbemanding blev stærkt begrænset i tidligere budgetforlig. Landsforening autisme, vil derfor opfordre byrådet til at følge de konkrete beslutninger det kommende budgetforlig, for at se om det reelt er muligt at hente besparelserne, og om investeringerne giver det afkast der er budgetteret med.
Venlig hilsen
På vegne af Landsforening Autisme, Kreds Østjylland
Elisabeth Sørensen
Dyre penge at spare - Randers Realskole
Lev Randers sender hermed et høringssvar, hvori vi gør opmærksom på det yderst uhensigtsmæssige i at spare på Randers Specialskole.
Siden 2019 har man sparet mellem 25 og 30 millioner på det specialiserede område, og mange af disse midler er gået fra specialskolen.
Det er naturligvis ikke ”gratis” at spare så mange penge, hvilket allerede nu viser sig tydeligt. Vi er i LEV bange for, at det i denne omgang vil koste endnu mere, hvis man ikke fjerner besparelsen på 5,8 millioner fra kommunens budget. Her er vores primære grunde til, at besparelsen bør droppes:
- Vi ser omkostningerne ved besparelser i det stigende antal STU-elever. Man får simpelthen løftet færre, så de kan indgå i et FGU-forløb. Dette skyldes en dårligere undervisning grundet besparelser samt mistrivsel pga. manglende støtte i nye større klasser.
- Vi ser omkostningerne ved besparelser i antallet af børn og unge med massiv mistrivsel og manglende skolegang. Når et skoletilbud ikke matcher et barn vil mange børn ikke kunne deltage i skolen. Dette koster både for den enkelte elev og hans/hendes muligheder fremadrettet og i forhold til forældre, der er nødt til at opgive deres job og måske helt mister kontakten til arbejdsmarkedet. En overset, men vigtig, omkostning er søskendes mistrivsel.
- Kommunen har et stærkt stigende antal såkaldt ”særligt dyre enkeltsager”. Vi bryder os ikke om udtrykket, da det jo faktisk handler om mennesker, der har brug for samfundets hjælp, men det overses nemt, at det voldsomt stigende antal børn og unge, der koster meget at placere, vidner om besparelser på hele området – også specialskoleområdet og bostederne.
Vi vil også gerne gøre opmærksom på, at visiteringen til specialtilbud er steget med 55 procent siden 2019. Det vil altså sige, at antallet af børn (og familier), der har brug for Randers Kommunes hjælp stiger, mens man har forringet finansieringen.
Vi håber, at man vil tage denne advarsel alvorligt, så flere dyre besparelser kan undgås. Det koster nemlig både menneskeligt og økonomisk at spare på dette område.
Mange Hilsner
Lev Randers
Høringssvar fra lokal med dagtilbud nordvest.budget 2023-2026
Høringssvar fra lokal Med dagtilbud nordvest budget 2023-2026
Lokal Med dagtilbud Nordvest har følgende kommentar til de fremlagte forslag.
Medarbejder siden i lokal Med dagtilbud Nordvest kan tilslutte sig og anerkender, at det er et fantastisk forslag at de pædagogiske assistenter bliver ind-regnet i minimums nomeringerne i Randers kommune, dog er der ikke tilslutning til at det tages af de 65%som er tiltænkt pædagogandelen.
Lokal Med dagtibud Nordvest anerkender at der er et stort ledelses spænd på dagtilbud ,men kan ikke tilslutte sig finansieringen til mere ledelse tages fra
børnene samtidig er det vores synspunkt at der er behov, for at få defineret ledelsesrummet, inden man øger antal af ledere.
Medarbejdersiden dagttilbud Nordvest tilslutter sig ny justering af rammen for førskole, det giver meget god mening med en tryg opstart, med kendt personale og derefter at overgive til skolen, det giver samtidig mulighed for at peronalet kan vende tilbage og være med i eget feriepasning.
På vegne af medarbejdersiden dagtilbud Nordvest
Næstformand Marianne Dalby Møller.
Høringssvar til besparelsesforslag i budget 2023-2026
Høringssvar i forbindelse med budget 2023-2026
Der sker ingen fremskrivning af vores budgetter, som burde fremskrives med 2,5% iflg. KL. Med den stadig manglende prisfremskrivning er det en udfordring, at indkøbskontoret ikke kan yde eller har ressourcer til at hjælpe med afholdelse af udbud af indkøbsaftaler.
Vedr. besparelsesforslaget om overgang til OPUS løsning:
Overgang til OPUS vil kræve, at systemet kan håndtere flg. opgaver:
Kost- og salgspriser
Detaljeret sagsopbygning med aktiviteter, opgaver mm.
Håndtering af maskinpark
Værksted
Integration af tankanlæg
Detaljeret rapportudskrivning
Lagerstyring
Mulighed for forskellige faktureringsformer
Timeregistrering, som danner grundlag for vores fakturering
Timeregistreringssystemet skal kunne håndtere medarbejderens ferie, afspadsering mm.
For kirkegårdens vedkommende skal OPUS have en snitflade til Brandsoft
Vedr. økonomiopgaver i Driftsafdelingen overflyttes til økonomi:
Økonomiafdelingen skal kunne håndtere opgaven uden yderligere normering for at besparelsen kan udmøntes.
12/9-22
Medarbejdersiden i Lokal-MED i Driftsafdelingen
Høringssvar Sektor MED Sundhed vedr. budget 2023 – 2026
Den seneste sundhedsprofil - Hvordan Har Du Det? - viste alarmerende tal for sundheden blandt borgerne i Randers kommune, og udviklingen går den forkerte vej.
Vores borgere har det fysisk og mentalt ikke ret godt, sammenlignet med andre kommuner.
Derfor er det positivt at der i den kommende sundhedspolitik netop bliver peget på særlige fokusområder hos børn og unge, samt borgere med kronisk sygdom.
Det er nu der skal laves en investering.
Vi håber at politikken vedtages og sundhedsområdet prioriteres.
Som medarbejdere i Sundhedscentret er vi bekymrede over forslaget til budget 2023 og frem. Vi oplever, at der ikke er tænkt på at forbedre borgernes sundhed i budgetforslaget, hvilket betyder at uligheden i sundhed øges.
Vi er bekymrede, fordi budgetforslaget indeholder en lang række besparelser, der kommer til at ramme sundhedsplejens, sundhedsfremmeenhedens, tandplejens og rehabiliteringsenhedens kerneopgaver. Sundhedsområdet er et område med et relativt lille budget, hvorfor besparelserne rammer uforholdsmæssigt hårdt.
Den manglende prisfremskrivning, besparelsen på den fælles administration, nye IT licenser og færre fælles puljebeløb til indsatser på enhederne rammer indirekte også hårdt.
På vegne af medarbejdersiden i Sektor-MED Sundhedsområdet:
Hanne Blaabjerg
Næstformand
Høringssvar til budget 2023-2026 fra Randers Bibliotek
MED-udvalget på Randers Bibliotek har på møde d. 7. september drøftet direktionens forslag til budget 2023-2026, og sender i den forbindelse dette høringssvar.
Bekymring om den evige rammebesparelse
Randers Bibliotek er blevet pålagt at spare 725.000 kr. over de næste fire år.
I indeværende år har vi fundet den sidste del af besparelsen fra sidste budgetforlig, hvor Biblioteket holdt hårdere for end de andre institutioner i vores forvaltningsområde. Med den fortsatte rammebesparelse på 0,5% bliver det fortsat sværere at levere den service, vi er forpligtet til ifølge biblioteksloven.
Randers Kommune vil prioritere kulturen, og som bibliotek er vi forpligtet til at levere bibliotekstilbud til alle kommunens borgere. Det gør vi vores bedste for at honorere, men med årlige sparekrav bliver det fortsat sværere at yde biblioteksservice på tværs af en landdistriktskommune, og vi er bekymrede for serviceniveauet.
Randers bibliotek er kommunens største kulturinstitution og servicerer årligt ca. 500.000 borgere i vores fysiske rum og mere end 2.000.000 brugere digitalt. Det betyder, at vi har berøring med rigtig mange borgere dagligt.
Mindre betjent åbningstid
Randers Bibliotek har indsendt et forslag, der peger på, at vi kan finde besparelsen ved at skære i den betjente åbningstid. Det vil betyde, at borgerne ikke i lige så stor grad som i dag kan bruge deres bibliotek. Dette er en ærgerlig udvikling, for borgerne har mere end nogen sinde brug for adgang til mødesteder. Randers Bibliotek er en nøgle i kommunens arbejde med at bryde den negative sociale arv, håndtere ensomhedsproblematikker og rumme samfundets skæve eksistenser. Derudover er den frie og lige adgang til viden og teknologi afgørende for sammenhængskraften i et samfund. Med sparekravet sættes vores adgang til borgerne under pres, og dermed bliver bibliotekets mulighed for at løfte opgaven fortsat sværere.
Konkret bekymring om muligt manglende prisfremskrivning
Den manglende prisfremskrivning udfordrer vores område i betydelig grad og har gjort det i flere år. Vi vil især blive ramt på vores indkøb af materialer. Denne centrale opgave er forudsætningen for, at kunne leve op til bibliotekslovens krav om at stille en attraktiv materialesamling til rådighed for alle kommunens borgere. Materialepriserne stiger og vore købekraft mindskes betydeligt.
Lige nu er der ekstraordinære prisudvikling på alle områder og det udfordrer vores ramme.
Vi er også bekymrede for vores bygningsdrift. Herunder for kulturhusdriften - der organisatorisk og administrativt er forankret på Biblioteket.
Vi nærmer os 100.000 borgere, det er dyrt for biblioteket
Det er desuden værd at bemærke, at Randers Kommune nærmer sig en milepæl med 100.000 borgere. Det er en glædelig udvikling, men den har nogle afledte konsekvenser, der b.la. rammer Biblioteket.
På Biblioteket vil det f. eks. få betydning for prisen på forskellige licenser og abonnementer, hvis kommunens indbyggertal overstiger 100.000 borgere. Dels stiger abonnementsprisen, og dels får vi flere borgere, der skal serviceres for de samme penge.
Vi vil gerne kaste lys på denne sammenhæng, der formentlig også gør sig gældende andre steder i kommunen.
Randers Biblioteks MED-udvalg vil gerne benytte denne høring til at understrege, at vi sidste gang bar den absolut største besparelse i vores forvaltning. I denne sparerunde regner vi med, at vi kan nøjes med den udmeldte besparelse på 0,5%, men vi er yderst bekymrede over udsigten til manglende prisfremskrivning. På vegne af MED-udvalget
Jens Sørensen
TR for HK´erne
Ældrerådets høringssvar til budget 2023-2026
Ældrerådet har på et ekstraordinært møde den 7. september 2022 behandlet budgetforslag 2023-2026, og har i den forbindelse nedenstående bemærkninger.
Demografiudvikling
Vi bliver heldigvis flere og flere ældre, og derfor er det også vigtigt, at der sker fuld regulering for demografien på omsorgsområdet.
Ældrerådet opfordrer kraftigt til, at der igen i år sker fuld demografiregulering, så udmøntningen af midler til omsorgsområdet følger budgetforslaget og dermed stemmer overens med den forventede demografiudvikling.
Rekruttering
Ældrerådet har tidligere henvist til den store udfordring, som omsorgsområdet står over for i de kommende år i forhold til at uddanne, ansætte og fastholde kvalificeret personale.
I den forbindelse mener ældrerådet, at det er vigtigt, at man bibeholder de bevillinger til talentprogrammet og uddannelsesforløb for ledige, som ellers står til at udløbe i 2022 og 2023.
Der bør ikke spares på de indsatser, som kan hjælpe kommunen med de rekrutteringsproblemer, som vi allerede står overfor, og som kun vil blive værre i fremtiden.
Klippekortordningen
Ældrerådet har i sine seneste høringssvar udtrykt stor bekymring vedrørende en reduktion af klippekortordningen.Det har meget stor betydning for borgerne, at de kan bede om hjælp til noget de lige præcis har lyst til, og som giver dem ”noget ekstra”, udover den pleje de ifølge loven skal modtage.
Det anerkendes, at det kan være problematisk at bibeholde ordningen, da der er problemer med at finde medarbejdere til omsorgsområdet, men ældrerådet mener alligevel, at det skal forsøges at bibeholde ordningen, da der gives plads til at hjælpe borgerne med andre opgaver udover kerneopgaverne.
Rengøring
Ældrerådet finder det uværdigt, hvis rengøringen nedsættes til det i sparekataloget forslået af forvaltningen. Det er ikke ok, at borgere skal nøjes med at få rengøring hver 3. uge. Det giver endvidere en stor ulighed mellem borgerne, så det kun er de bedst stillede, som har råd til at købe privat rengøringshjælp og derved bibeholde et acceptabelt rengøringsniveau.
Pensionistkort – buskort
Det unikke tilbud til kommunens ældre borgere – et pensionistkort til meget få penge årligt – er en af de ting, som er med til at gøre det attraktivt at bo og blive gammel i Randers Kommune. Det er ærgerligt, hvis alle disse gode tiltag skal fjernes.
Desuden handler det om mere end blot muligheden for at transportere sig fra A til B – det hjælper borgerne til at komme ud og opleve noget i en hverdag, som måske ellers kan være meget ensom. Derudover er der mange, der bruger det til at transportere sig til genoptræning – især de borgere, som bor langt fra midtbyen, hvor al genoptræning efterhånden er samlet. Det er ikke rimeligt at fratage borgerne den mulighed. Busserne kører jo alligevel, så hvorfor spare på pensionistkortet?
Ældrerådet finder det derfor meget bekymrende, hvis man beslutter at ordningen med pensionistkortet nu skal gøres meget dyrere, både af hensyn til bekæmpelse af ensomhed og uligheden, da det her vil være de bedst stillede borgere, som har råd til det.
Effektivisering via øget fokus på velfærdsteknologi
Ældrerådet er generelt positivt indstillet over for dette forslag – det må bare ikke betyde, at der kommer færre ”varme hænder” i plejen. Fokus i dette arbejde skal være ordninger, som kan frigøre ”varme hænder” fra for eksempel administrative opgaver, som så kan hjælpe til med borgerplejen i stedet.
Strukturen bør være et projekt med projektansættelser, så sekretariatet kan nedlægges, når der ikke længere er brug for det.
Afsluttende bemærkninger
Generelt bør forvaltningen se på, om der kan spares penge ved at udføre mindre administrativt arbejde ved at skære administrative opgaver fra, som ikke er lovpligtige. Kræfterne bør bruges på regulær omsorgsarbejde og ikke unødvendig dokumentationsarbejde.
Ældrerådet har en forventning om, at ovenstående bemærkninger vil blive taget med i byrådets betragtninger, når budget 2023-2026 skal behandles.
På ældrerådets vegne
Med venlig hilsen
Per Boysen Formand
Høringssvar til budget 2023-2026
Høringssvar fra bestyrelse samt MED-udvalg ved Havndal Børneby
Ved Havndal Børneby har Bestyrelsen og MED-udvalget følgende kommentarer til det udsendte budgetforslag for 2023 – 2026:
Vi har noteret, at der ikke er en direkte besparelse på området i 2023, men vi må endnu engang konstatere, at der heller ikke i kommende budgetår er en prisfremskrivning. Dette betyder ganske enkelt, at vores ”købekraft” bliver mindre og mindre år efter år – En indirekte besparelse.
Fra 2025 forventer man, at førskolen skal reduceres til i 3 måneder at være betalt/driftet som SFO-tilbud. Dette vil helt naturligt give et væsentligt dårligere pædagogisk tilbud til disse børn, der fortsat aldersmæssigt er børnehavebørn, og som er i en sårbar overgangsperiode fra børnehave til skole.
Uddannet eller ikke uddannet – der gives mulighed for at reducere antallet af pædagoger i forbindelse med indførelsen af minimumsnormeringerne på daginstitutionsområdet og erstatte dem med PAU-uddannede. Det er en simpel reducering i fagligheden – er det det, vi ønsker?
Ledelse i børnehaven – lidt frem og tilbage – først bliver der givet mere til ledelse for derefter at reducere i minimumsnormeringerne, hvor ledelsestid skal indgå i beregningerne – Ønskes der yderligere tid til ledelse af personalet i børnehaverne? Eller ønskes der ”hænder” i børnehaverne?
Inden for sundhedsområdet er der forslag om at reducere i ”de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på grundskolerne”. Forebyggende indsatser er helt klart at foretrække, da disse ofte koster mindre. Er det ikke den forkerte vej at gå?
På vegne af Bestyrelsen og MED-udvalg ved Havndal Børneby
Anette Nørager Annette Nejmann-Laursen
Skolebestyrelsesformand Formand for MED-udvalget
Lokalt Høringssvar Rehabiliteringsenheden
Høringssvar Rehabiliteringsenheden
Rehabiliteringsenheden har følgende bemærkninger til budgetforslag 2023-2026
Sundhedstilstanden i Randers er udfordret og den seneste sundhedsprofil ”Hvordan Har Du Det”, viser at udviklingen går den forkerte vej. Hele 41.000 borgere i Randers Kommune lever med en kronisk sygdom, og 50 % har flere kroniske sygdomme. Prognosen for de kommende år er dystre; antallet af kronikere er stadig stigende.
For den enkelte borger betyder det ofte nedsat livskvalitet og øget behov for hjemmehjælp og sygepleje. Pleje og behandling af borgere med kroniske sygdom koster sundhedsvæsnet dyrt. Alene den kommunale udgift til hjemmehjælp og sygepleje er 6 gange større for borgere med kronisk sygdomme.
For Randers kommune vil det derfor betyde stigende udgifter til disse ydelser. Den udvikling skal bremses. Det kræver investering i forebyggelse og rehabilitering af det stadigt stigende antal borgere, som bliver syge.
Rehabiliteringsenheden ser derfor med stor bekymring på de kommende besparelser, samtidig med den manglende pris- og lønfremskrivning.
Det er positivt, at der i den kommende sundhedspolitik bliver peget på særlige fokusområder hos børn og unge, samt borgere med kronisk sygdom.
Vi vil appellere til politisk opmærksomhed på at investere i borgernes sundhed.
På vegne af Lokal MED Rehabiliteringsenheden
Anne S Kloppenborg, AMR
Toke Lauritsen, TR
Høringssvar fra Sektor-MED Skole – medarbejdersiden
Medarbejdersiden i Sektor-MED Skole har følgende kommentarer til det fremlagte budgetforslag
Medarbejdersiden havde med sidste års budget i tankerne håbet, at kommunen var inde i en god gænge uden alt for mange budgetmæssige tiltag i form af effektivisering og besparelser.
Vi konstaterer, at man ud over de tidligere vedtagne besparelser på Specialskolen lægger op til massive besparelser på den almene folkeskole i overslagsårene.
Besparelser, der udover den reelle foreslåede besparelse, også omfatter forskellige bevillinger, der udløber. Disse har tilgodeset to-lærerordninger og kompetenceudvikling.
Tiltagene der skal gøre besparelserne mulige, anser medarbejdersiden i Sektor-MED Skole som være urealistiske.
Gennemføres de foreslåede besparelser vil det have alvorlige konsekvenser for kvaliteten i undervisningen, elevernes undervisningsmiljø og arbejdsforholdene for personalet. Alle tre områder er relevante i forhold til, at vi står i en situation, hvor vi ser frem mod store rekrutteringsudfordringer på området.
SektorMED opfordrer desuden til, at man helt skrinlægger den besparelse, der måske kan komme på førskole, hvis lovgivningen laves om i 2025. Det er fint med en evaluering – men besparelsen har man ingen glæde ved at lægge i budgettet nu.
Randers Kommune arbejder for ”Folkeskolen som førstevalg” og medarbejderne i Sektor-MED Skole opfordrer til, at man efterlever dette gennem investeringer i området med henblik på at sikre løbende forbedringer af kvaliteten i undervisningen, elevernes undervisningsmiljø og personalets arbejdsforhold/-vilkår/-miljø.
På vegne af Medarbejdersiden i Sektor-MED Skole
Leif Plauborg
Næstformand
Sektor-MED Skole
MED UU Randers høringssvar basisbudget 2023-2026
MED UU Randers høringssvar basisbudget 2023-2026
UU Randers og basisbudgettet:
UU Randers kan i basisbudgettet 2023-2026 konstatere en fastholdelse af UU’s budget for 2023 dog med en ½% besparende. Dette tager MED til efterretning og har desuden nedenstående supplerende bemærkninger.
DM i Skills i Randers 2024: Vi ser med stor interesse på forslaget om at få DM i Skills til Randers. Søgningen til erhvervsuddannelserne i Randers har i en årrække været stabilt omkring 22%, hvilket er lidt over landsgennemsnittet, men under lokalt politisk fastsatte måltal. Så trods en række initiativer i grundskolen, har det vist sig svært at rykke markant ved søgningen. Her vil DM i Skills være et massivt tiltag og en mulighed for på markant vi at ændre tilgangen og den lokale samtale om erhvervsuddannelserne, så MED støtter op om forslaget. Det konstateres samtidig, at der er afsat midler af til den helt nødvendige projektledelse og der opfordret til at denne projektledelse knyttes tæt til ledelse og medarbejdere i UU og den kommunale ungeindsats, så Randers kan få det optimale ud af arrangementet.
Midler til RUN ophører i 2023: MED vil gøre opmærksom på, at tilbuddet RUN er et vigtigt supplement til ungeindsatsen, særligt for ungegruppen under 18 år, der pga. personlige og sociale udfordringer, ikke er i stand til at profitere af et forløb på den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Hvis RUN ophører, kan det forventes, at flertallet af de unge i målgruppen til tilbuddet vil søge uddannelseshjælp eller være uden et aktivt tilbud. Det skal endvidere fremhæves, at RUN i indeværende år har styrket samarbejdet med Myndighedscentret på Familieområdet og Jobcenterets ungeindsats, så de unge oplever en mere velkoordineret og virksom indsats fra kommunen som helhed. Seneste opgørelse viser, at der er 42 afsluttede elever og yderligere aktuelt 13 i tilbuddet og 9 i efterværn. Af de afsluttede er omkring en tredjedel på uddannelseshjælp, mens de øvrige er i enten uddannelse eller i andre forberedende aktiviteter. Målgruppen taget i betragtning, er det meget tilfredsstillende.
Tilførsel af yderligere ressourcer til STU: UU har opgaven med at vejlede og indstille unge til STU. MED vil gøre opmærksom på, at UU i de seneste 4 år har oplevet fordobling i antallet af henvendelser fra unge og forældre, der ønsker vejledning i forhold til STU. Selvom mange henvendelse fører til vejledning i retning af andre uddannelsestilbud, skal der forventes et øget antal STU-indstilling i kommende år og derfor ser MED øgede ressourcer til STU som nødvendig.
Individuel vejledning til alle elever: MED konstaterer, at der er fremsat ønske om at tilbyde individuel vejledning til alle elever og UU Randers vil være klar til at løfte opgaven, hvis midlerne prioriteres. Der gøres samtidig opmærksom på, at der på Christiansborg pågår drøftelser omkring netop muligheden for individuel vejledning i forlængelse af det lovforberedende arbejde vedr. den kommende aftalte ændring af uddannelsesparathedsvurderingen.
Talents of Tomorrow – Randers FC fritidsjob: MED kan konstatere, at der har været, og er, et tæt samarbejde med Randers FC om projektet. Andelen af visiterede unge der hjælpes i fritidsjob er omkring 90%, hvilket vurderes at være tilfredsstillende set i forhold til, at målgruppen til tilbuddet er elever, der vurderes parat til andre aktiviteter end uddannelse. Vurderingen er, at tilbuddet bidrager positivt til at få flere unge ind på arbejdsmarkedet, hvilket endvidere bidrager til færre unge på sociale ydelser, opstart og gennemførelse af ungdomsuddannelse og høj betydning for den personlige udvikling. Det vil derfor svække den kommunale ungeindsats muligheder for at hjælpe sårbare unge, hvis Talents of Tomorrow ophører.
På vegne af MED
Morten Skivild – leder af UU Randers og Mads Møller – TR og næstformand i MED
Korshøjskolens høringssvar
Korshøjskolens MED-udvalg og skolebestyrelse anerkender Randers Kommunes store økonomiske udfordringer, men er samtidig meget bekymrede for de planlagte effektiviseringer og besparelser på skoleområdet. Mange børn og unge mistrives i Randers Kommune, og flere børn end tidligere har behov for specialpædagogisk tilbud. Når folkeskolerne i Randers Kommune samtidig fravælges af rigtig mange forældre til fordel for fri- og privatskoler, bør politikerne i stedet have modet til at investere i børns og unges læring og trivsel og folkeskolen som førstevalg. Dette gøres i første omgang ved ikke at gennemføre de foreslåede effektiviseringer og besparelser på skoleområdet, så vi kan fastholde kvaliteten i folkeskolen. Vi frygter, at alternativet kan blive dyrt for kommunen i fremtiden.
Folkeskolerne i Randers Kommune får på papiret i den nuværende tildelingsmodel bevilling til, at der kan være en lærer i hver klasse hele skoledagen, samt nogle midler til specialundervisning og inklusionstiltag, to-lærer-ordning, m.m. Dvs. midler til at skabe størst mulig kvalitet for alle børns læring og trivsel i skolen. Men reelt skal skolerne derudover selv betale noget så fjernt fra læring og trivsel som varslingsanlæg, alarmer, brandsikring af bygninger, overvågningskameraer, trådløst netværk, rørskader o. lign. Midlerne til disse meget dyre ting skal tages af ovennævnte midler. Dette skærper blot argumentet for ikke at vedtage de foreslåede effektiviseringer på skoleområdet.
På skolebestyrelsens og MED-udvalgets vegne
Jim Knudsen, skoleleder
Høringssvar fra Lokal-MED Sundhedsfremmeenheden
På vegne af Lokal-MED Sundhedsfremmeenheden
Pernille Taylor
Høringssvar fra Lokal-MED Sundhedsplejen
Høringssvar fra lokal-MED i Sundhedsplejen for budget 2023-26.
Sundhedsplejen ser med stor bekymring på den udvikling, som sker med den generelle sundhed indenfor børn og unge gruppen. Derfor er det også glædeligt at SIK-udvalget har sendt ønsker ind om en optimering af indsats indenfor området, som kan understøtte en udvikling i mere positiv retning.
Vi ser desværre flere og større udfordringer indenfor børne- og ungeområdet, som kræver større og særlige indsatser. Derudover er vi udfordret pga. den socioøkonomiske indeks, som er i Randers Kommune, som kræver en stor indsats på både basis og ekstraordinær niveau, hvis den ulighed, som desværre er voksende i vores samfund, og i særdeleshed blandt børn og unge, ikke skal blive større.
Den generelle mentale trivsel er desværre for nedadgående. Hos de større børn oplever vi flere børn end tidligere, der mistrives. Der er mange børn som føler sig utrygge og oplever angst, spiseforstyrrelser, cutting, konflikter med forældre og problemer ved at være delebarn. Derudover ser vi mange børn og unge, som er utilfredse med deres egen krop, og derfor har brug for støtte til at få en mere positiv kropsopfattelse.
Den sidste nationale trivselsmåling viser at næsten 50 % af unge kvinder ml. 16-24 år mistrives. Det er en generation af kvinder som skal være en bærende del af vores samfund fremover, og vil stifte familie indenfor en overskuelig årrække. Dette er stærk bekymrende for vores samfund, da mistrivsel hos forældre påvirker både små og store børn samt den hele familiedannelse.
Flere og flere familier er udfordret på at blive en familie i dag. Der er ofte udfordringer med mad og søvn, hvor vi bruger rigtig mange ressourcer på at vejlede og guide familierne. Flere og flere forældre får en fødselsdepression, som på sigt kan få store konsekvenser for barn og familie. Derudover er der også rigtig mange familier, som har svært ved grænsesætning af det 2-3 årige barn.
Der ses en stigning i antallet af overvægtige børn allerede ved indskolingssamtalen, og overvægten er stigende i løbet af skolegangen, og er en ”bombe” under det danske samfund.
Derfor er det også MEGET bekymrende, at der er lagt besparelses forslag ind på velfungerende indsatser i sundhedsplejen, som gennem flere år, har understøttet de behov, som sundhedsplejen ser børn og unge som nybagte familier har.
Lokal-Med i Sundhedsplejen vil særligt bemærke nedennævnte forslag til besparelser.
Konsekvenser ved nedsættelse af behovsbesøg i småbørn:
Ved at tilbyde familier med særlige behov en særlig behovsindsats, gør det ofte at de kan klare sig igennem forældreskabet vha. en monofaglig indsats, som sundhedsplejen kan tilbyde. Hvis antallet af behovsbesøg skal nedsættes kan det betyde, at flere får brug for et tilbud fra PPR/ Myndighedsafdelingen, hvilket vil betyde en øget udgift for kommunen, samt at familien får en følelse af ikke at kunne mestre opgaven som forældre.
De mere velfungerende familier, der har brug for ekstra besøg af sundhedsplejen i en kortere periode, når noget er svært, ex. at aflæse barnets signaler. Disse familier vil i stedet kontakte egen læge eller vagtlægen, hvis ikke sundhedsplejen er tilgængelig. Dette vil igen give forældrene en følelse af ikke at kunne mestre opgaven og der vil ske øgning af antallet af genindlæggelser, som er en væsentlig større udgift for kommunen.
Konsekvenser, hvis Vandladningsklinikken nedlægges i Randers Kommune:
Vandladningsklinikken modtager henvisninger på børn med ufrivillig natlig inkontinens fra sundhedsplejersker, forældre, praktiserende læger og andre faggrupper. Dette tværfaglige tilbud har eksisteret siden 2013, og er udarbejdet i samarbejde med Regionshospitalet Randers, Randers klyngen og de praktiserende læger. Inden denne indsats blev en mulighed blev alle børn visiteret til sygehuset.
Behandlingen består i justering af drikke- og toiletvaner, ringeapparat, medicin eller en kombination af de sidstnævnte. Ved behov for medicin samarbejder sundhedsplejersken med egen læge. Familierne følges med jævnlige konsultationer og/eller telefonopringninger indtil behandlingens ophør. I Vandladningsklinikken oplever sundhedsplejersken ofte børn/familier, der har mange andre udfordringer end at være/at have et barn med inkontinens. Det er ofte sårbare børn og familier.
Konsekvenserne ved at lukke denne klinik vil være store; en øget udgift i forhold medfinansiering til hospitalet, flere børn vil være unødig inkontinente, og dette vil være en medvirkende faktor til større mistrivsel og større ulighed i sundhed.
Gruppetilbud med fokus på overvægt og selvværd.
Indsatsen formål er dels at understøtte familiers arbejde med at skabe varige livsstilsændringer, dels at styrke trivsel og selvværd hos børn og unge med overvægt samt bidrage til en positiv kropsopfattelse.
Der er fokus på personlige styrker og øge selvværdet for derved at opnå en bevidsthed og en egenomsorg for at tage vare på egen krop med mulighed for et vægttab og et aktivt fritidsliv.
Ved at arbejde med børnenes selvværd og styrker øges deres mentale helbred, hvilket mange børn og unge og især med en overvægtsproblematik oveni ofte er påvirkede på. Forskning viser at mange børn med overvægt stigmatiseres, har lavere livskvalitet og dårligt selvværd. Ved dette gruppetilbud mødes de med ligesindede børn, kan dele erfaringer, løfte hinanden og ikke mindst få nye venner. Ikke alle vore børn og forældre har mulighed eller lyst til at tage imod tilbuddet i sundhedsplejens overvægtsklinik, så derfor kan gruppetilbuddet være et godt alternativ.
Konsekvenserne ved at lukke dette tilbud vil medføre at færre børn og unge i Randers Kommune får et tilbud om en indsats i forhold til overvægt, en øgning at overvægtige børn, flere børn med lavt selvværd, større ulighed i sundhed og øget udgifter pga. af senere udviklede livsstilssygdomme og psykiske udfordringer.
På vegne af
Lokal MED Sundhedsplejen
Gitte Glud Heiredal, AMR
Heidi Andersen, TR
Skolen som førsteprioritet?
Høringssvar Fra Grønhøjskolen ifm. Budgetforslag for Randers Kommune
På vegne af Grønhøjskolen ønsker vi at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i overordnet set at skære på skoleområdet i de fremtidige budgetår. Dette synes at være i kontrast til ønsket om at forældre skal se folkeskolen som førstevalg i Randers Kommune. Vi vil gerne minde beslutningstagerne om at gode folkeskoler er en forudsætning for det gode liv og det gode samfund
På vegne af Grønhøjskolens bestyrelse
Louise Matz
Høringssvar fra Ældrerådet i Randers Kommune
Se vedlagte høringssvar.
Høringssvar vedrørende budget 2023 - Randers Lærerforening
Budgettet for 2023 og de kommende år er et mareridt, man ikke hurtigt nok kan vågne fra.
En del er de på skoleområdet foreslåede besparelser i budget 23 har først virkning fra 2024 og frem. Sammenholdt med, at en der er en række bevillinger, der udløber ved årgangen af 2023 er de oplevede besparelser fra 24 og fremefter meget større, end de syner på papiret. For den almene folkeskole betyder det, at der fra 2024 og fremefter forsvinder yderligere 5 millioner om året, hvorefter den oplevede besparelse i 2026 er på næsten 16 millioner.
Tilsvarende er besparelsen på Specialområdet – som den fremgår af ”Oversigt over effektiviserings- og besparelsesforslag” meget lille, men der er tidligere vedtaget besparelser på området på 2,4 millioner i 2023 stigende til 5,8 millioner i 24 og de efterfølgende år. I budget 2022-25 fremgår det, at man skal se nærmere på den planlagte besparelse.
Randers Kommune modtager godt 13 millioner fra staten til ”Flere lærere i folkeskolen[1]”, men fremadrettet vil man i henhold til basisbudgettet lave besparelser på skoleområdet, der overstiger dette beløb. Her er det værd at huske på, at såfremt pengene fra staten til flere lærere i folkeskolen ikke anvendes som vedtaget, bortfalder de.
I teksten foreslår man en række måder, hvorpå man kan effektivisere og derved opnå den ønskede besparelse. I praksis vil det ikke være muligt at opnå de ønskede besparelser på denne vis, og derfor vil de foreslåede besparelser på skoleområdet være ødelæggende for den positive udvikling, der finder sted på skoleområdet rundt om i kommunen.
”Folkeskolen som førstevalg”, en ”uddannelsespolitik” med flotte intentioner og tilsvarende en politik for ”børn og unge”, har flere ting til fælles og væsentlige fællesnævnere er her ”Vi vil investere i mennesker”, ”høj faglighed og kvalitet”, men såfremt man vælger at gennemføre de besparelser, der ligger i basisbudgettet giver man køb på alle de førnævnte flotte intentioner.
I fremtiden ser vi ind i en situation med for få lærere i folkeskolen. Skal Randers Kommune være med i rekrutteringskapløbet, kræver det tiltag og indsatser, der giver lærerne mulighed for at lykkes med opgaven. Det handler i høj grad om arbejdsforhold og -vilkår.
Skal vi lykkes med inklusionsopgaven kræver det efteruddannelse og co-teaching, hvor to lærere – den ene med relevant uddannelse i forhold til de inkluderede elevers diagnoser, behov m.m. – sammen forbereder, gennemfører og efterbehandler undervisningen. Inklusion må aldrig blive en spareopgave, men forudsætter i stedet en styrket almen undervisning. Husk, at vellykket inklusion er afgørende for opbakningen til folkeskolen
Skal vi have vedblivende succes med ”Folkeskolen som førstevalg”, kræver det vilje og investeringer, der løbende forbedrer kvaliteten i folkeskolen, fx gennem to-lærerordninger, bedre tid til løsning af skolens andre opgaver (fx samarbejdet med forældrene), muligheden for at levere en velforberedt undervisning, efteruddannelse m.m.
Alle i byrådet, på forvaltningen og ude på skolerne har ambitioner på vegne af skolerne. Ambitioner om, at vi skal højne kvaliteten, at vi skal gøre det rigtige og bedste for vore unge medborgere – de har fortjent det, og vi har brug for det. Vi har på den lange bane ikke råd til at lade være.
Lad os nu sammen efterleve dette, for vi vil folkeskolen!
Vil I?
På de øvrige områder bemærker vi bl.a. en række reduktioner, der rammer bredt i forhold til bl.a. skoleelever, der har behov for styrkelse af selvværd og en reduktion i forebyggende indsatser i forhold til rusmidler m.m. Alt sammen tiltag, der ellers bidrager til at mindske mistrivsel blandt de udvalgte grupper. Mistrives de nævnte grupper af unge mennesker, vil det få konsekvenser for bl.a. deres skolegang.
Fra 2024 genindføres prisfremskrivningen – det bør være tilfældet allerede fra kommende år.
På vegne af Randers Lærerforening
Leif Plauborg
Formand
Randers Lærerforening
[1] https://www.folkeskolen.dk/skolepolitik-skolepolitik-christiansborg/rode-partier-er-enige-om-model-til-udmontning-af-de-sidste-millioner-til-flere-laerere/1341892
Tandplejens høringssvar vedr. budget 2023-2026
Høringssvar Tandplejen
De emner der er kommet frem i forhold til den nye sundhedspolitik: Hovedfokusområde: BØRN OG UNGE herunder SNUS, SØVN og MENTAL SUNDHED passer fint ind i Tandplejens rolle. Vi er den kommunale sundhedsorganisation der ser hele målgruppen hyppigst- nu op til det 22. år. Vi har faguddannet personale med spidskompetencer indenfor de nævnte områder.
Tandplejen er specifik bekymret for, at der skabes mere ulighed i sundhed – i tandsundhed, hvis alle besparelsesforslagene omhandlende sundhedsfremmende indsatser gennemføres.
De foreslåede besparelsesforslag (pkt.6) går direkte imod Tandplejens nye Randers-model, som har øget fokus på forebyggelse.
Besparelser på forebyggende indsatser – som Tandplejen selv har finansieret: Nordby-projekt og Havndal Sundhedshus – er eksempler på at disse indsatser virker. Bliver de reduceret eller helt fjernet vil den største forebyggelsesindsats med dokumenteret effekt i Randers kommunes Tandplejes historie, give endnu mere ulighed i sundhed i områder vi, fra sundhedsprofilen, ved er udfordret.
Hvis der spares på det eneste videnskabeligt beviste produkt – med højeste evidens:
Brug af og instruktion i tandbørstning med fluoridtandpasta - er vi med til at fjerne det grundlæggende i at skabe tandsundhed.
Tandplejen foreslår helt konkret at besparelsen på 164.000 tages ud.
Tandplejens MED anerkender forslaget om at hjemtage dyre behandlinger (rodbehandlinger -kirurgi -Regional Specialtandpleje/narkosebehandlinger). Vi vil dog gøre opmærksom på, at processen vil kunne udhule normeringen til den almindelige tandbehandling (undersøgelse og cariesbehandling) med risiko for øget ventetid.
Vores andel af sundhedspuljemidlerne omkring DROP-OUT har givet gode resultater. Dette ønsker Tandplejen at fortsætte med, og der fremadrettet afsættes midler til denne opsøgende indsats.
Tandplejens MED foreslår, at Talegenkendelsesbesparelsesforslaget bliver en del af vore aftalemål. Det kan dog være svært at forudsige det konkrete beløb af besparelsen, og om det kan gennemføres indenfor tidsrammen.
Tandplejen er IT tung med store krav til PC og røntgen -og scannings billeder. Udgiftsstigninger vi kan være urolige for.
Tandplejen er i proces med at gennemføre den af Byrådet vedtagne Ny Struktur for Tandplejen. Det indebærer en i forvejen årlig reduktion i budgettet på 3%. En besparelse og effektivisering Tandplejen selv har foreslået og er i færd med at implementere for at modernisere og optimere klinikdriften.
Tandplejens MED kunne komme med andre ikke borgerrelaterede spareforslag, og står gerne til rådighed for uddybning af vort høringssvar.
På vegne af Tandplejens MED udvalg
Hanne Blaabjerg
Næstformand
Hvad koster et menneskeliv?
Hvad koster et menneskeliv?
Vi lever i et trygt landsbysamfund i Ålum – men kontrasten er lige uden for byskiltet. Vi kan ikke sende vores børn sikkert i skole på cykel – ulykkerne er sket. 2 på 3 år – det er for meget! Heldigvis med børnene i god behold. Den fatale ulykke venter blot derude på Gl. Viborgvej – for cyklen og bilen kan med den nuværende infrastruktur ikke dele vejen. Der er mange blinde punkter; kurver og bakker, som gør turen farlig for cyklist som bilist.
Randers Kommune proklamerer sig som en cykelby. Det oplever vi ikke.
Vores børn har ikke en reel mulighed for selvstændigt og sikkert at transportere sig til og fra uddannelse. Forældrene i Ålum tør ikke sende dem afsted – om end børnene plager.
Fra og med syvende klasse er den nærmeste skole O. Hornbæk – der er ingen alternativer.
Voksne har heller ikke en reel mulighed for sikkert at cykle til arbejde i Randers eller til pendlerparkeringen v. O. Hornbæk.
Hertil kommer alle udefrakommende der cykler til og i Fussingø Skov.
Argumenterne for en cykelsti kunne være mange bl.a. grøn omstilling, lighed for alle, det handler ”kun” om seks kilometer.. bla bla bla…. Men! Intet er mere værdifuldt end et menneskeliv. Sikkerhed og tryghed er vigtigst – det beder vi jer om at tage i betragtning.
Sagen har tidligere været fremstillet for Miljø og Teknikudvalget 20.01.2020 sags/referatnr.: 05.00.00-G01-3-20.
Med Venlig Hilsen
Ghita Tougaard og Lars Hundal, Formand og Næstformand, Ålum og Omegns Beboerforening.
Et ord er et ord – også efter kommunalvalget
Et ord er et ord – også efter kommunalvalget
Til glæde for børn og forældre vedtog et enigt Randers byråd sidste år at investere i dagtilbuddene for de 0-6-årige. Politikerne ville speede processen op med at indføre minimumsnormeringer. Et år før tid skulle der være minimumsnormeringer på kommuneniveau og året efter på afdelingsniveau. Og derudover skulle andelen af pædagoger stige fra 54 procent til 65 procent - og det helt uden at tælle pædagogfaglige ledere med.
Glæden blandt familier og ikke mindst pædagoger i Randers Kommune ville ingen ende tage. Sågar proklamerede alle partierne med borgmesteren i spidsen op til kommunevalget i november sidste år, at: ”Nu var lykken gjort for børnene!”.
Lykken varede kort
Med det forslag til budget for 2023, som netop er blevet fremlagt, kan vi nu konstatere, at aftalen tilsyneladende ikke er så vigtig længere. Nu foreslås det, at pædagogiske assistenter tæller som uddannet pædagogisk personale. Og lederne foreslås at tælle med, når man skal regne personalenormeringen ud. Samtidig foreslås mere ledelse. Udgiften til det skal tages af de timer, som pædagogerne er sammen med børnene. Men tid til ledelse er ikke direkte kontakt og relation til børnene. Konsekvensen er, at andelen af pædagoger slås tilbage til 54 procent.
Kan det virkelig passe, at borgmesteren vil løbe fra egne aftaler og ord? Og har børnene og forældrene ikke et berettiget krav på pædagogisk kvalitet i deres børns dagtilbud? Vi håber, alle politikerne holder ord og trækker forslaget tilbage.
Pas på børnene!!
Der skal passes ekstra meget på de børn, som kan have svært ved, at passe på sig selv og det er de voksnes ansvar. Det er byrådet som skal tage ansvar og passe på børnene. I passer på børnene ved, at give dem et skole tilbud, hvor de har de bedste betingelser. Det har de på Randers Special Skole og ikke andre steder. Giv børnene og personalet de bedste betingelser og fjern besparelserne!!! Tag ansvar!!!
forbedring af Højsletvej
opprioritering af udvidelsen af Højsletvej, 8930 Randers NØ og ønske om kombineret cykel- og gangsti på sydsiden af Højsletvej, da der er så meget trafik hver eneste dag på denne vej og at mange cykeler og løber befinder sig på denne vej er de i fare for at blive påkørt