Intromøde for kandidater til kommunalvalg 2025

Randers Kommune inviterer kandidater til kommunalvalget til et introduktionsmøde om byrådsarbejdet.

Introduktionsmøde for kandidater

Randers Kommune inviterer kandidater fra såvel nuværende partier repræsenteret i byrådet, som nyopstillede kandidater til et introduktionsmøde til byrådsarbejdet.

Formålet med mødet er at give et indtryk af, hvordan kommunen er organiseret, hvordan opgaverne løses, m.v.

Mødet er primært rettet mod kommende opstillede kandidater til byrådet. Men alle nuværende byrådsmedlemmer er også meget velkomne.

Der afholdes to kandidatmøder for at give flest muligt mulighed for at deltage. Indholdet på møderne er det samme.

Onsdag d. 20. august kl. 16 – 19 på Laksetorvet i lokale D.2.58.
og
Onsdag d. 1. oktober kl. 16 – 19 på Laksetorvet i lokale D.2.58.

Forvaltningen indleder mødet med et oplæg, hvorefter der vil være plads til spørgsmål. Der serveres en let aftensmad samt kaffe og te. 

Deltagelse kræver tilmelding af hensyn til bestilling af forplejning. Tilmelding kan ske pr. mail til Maria McDonald Gammeltoft på mail eller tlf.: 8915 1001. 

Tilmelding til mødet den 20. august 2025, skal ske senest den 13. august 2025.

Tilmelding til mødet den 1. oktober 2025, skal ske senest den 24. september 2025.