Stem Med Randers Kommune

Når vi stemmer sammen, styrker vi fællesskabet i Randers Kommune. Se, hvordan I kan være med til at inspirere andre – og vise, at I stemmer med.

Den 18. november 2025 er der kommunalvalg i Randers Kommune.
Her vælger borgerne, hvem der skal sidde i byrådet de næste fire år – og dermed være med til at træffe beslutninger om fx skoler, ældrepleje, fritidstilbud, veje og byudvikling.

Kommunalvalget handler om de beslutninger, der påvirker hverdagen tæt på os alle.

Stem Med sætter fokus på, at valgdeltagelse er noget, vi gør sammen.
Som forening, virksomhed eller fællesskab kan I være med til at inspirere andre til at stemme.
Find inspiration og download materialer her på siden – og vis, at I stemmer med.

Din stemme betyder noget

Forskning viser, at valgdeltagelsen stiger, når valghandlingen bliver en fælles oplevelse.
At stemme sammen med familie, venner, naboer eller kolleger øger sandsynligheden for, at flere deltager.

Når én person stemmer, påvirker det ofte andre i husstanden eller omgangskredsen til også at gøre det.
På den måde kan din stemme være med til at styrke det lokale demokrati – ikke kun for dig selv, men for fællesskabet.

Planlæg at stemme

Erfaringer viser, at det hjælper at planlægge sin stemme i god tid.
Tænk allerede nu over, hvornår og med hvem du vil stemme.
Et lille kryds kan gøre en stor forskel – især når vi gør det sammen.

Stem Med - Foreninger