
Adgang til genbrugspladserne
Se priserne og køb abonnement her.
Abonnement
Med abonnement har du adgang til genbrugspladserne i Randers Kommune, Mariagerfjord Kommune og Favrskov Kommune. Et abonnement gælder for et enkelt køretøj i hele kalenderåret.
Når du køber abonnement, skal du være opmærksom på:
- at første bil skal købes til fuld pris, ellers annulleres bestillingen. Efterfølgende abonnementer kan købes til ½ pris.
- at abonnementet skal tilknyttes en nummerplade. Det gør du i Kundeportalen, hvor du også køber abonnementet.
Priser på abonnementer 2026
- Abonnement for virksomheder med håndværkerrelaterede branchekoder: 11.267,20 kr. (efterfølgende mærkater koster 5.633,60 kr. pr. bil).
- Abonnement for øvrige virksomheder: 2.701,60 kr. (efterfølgende mærkater koster 1.350,80 kr. pr. bil).
- Abonnement for aflevering af op til 200 kg farligt affald (spildolie, maling og kemikalier): 1.439,20 kr. pr. mærkat. Abonnement til farligt affald skal ikke tilknyttes en nummerplade, men gælder for virksomheden.
Alle priser er ekskl. moms.
Virksomheder med branchekoder, der ikke er på listen, betaler som "Øvrige virksomheder".
41.10.00 Gennemførelse af byggeprojekter
41.20.00 Opførelse af bygninger
42.10.00 Anlæg af veje og jernbaner
42.20.00 Anlæg af ledningsnet
42.90.00 Anden anlægsvirksomhed
43.12.00 Forberedende byggepladsarbejder
43.13.00 Funderingsundersøgelser
43.21.00 El-installation
43.22.00 VVS- og blikkenslagerforretninger
43.29.00 Anden bygningsinstallationsvirksomhed
43.31.00 Stukkatørvirksomhed
43.32.00 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed
43.33.00 Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning
43.34.10 Malerforretninger
43.34.20 Glarmestervirksomhed
43.35.00 Anden bygningsfærdiggørelse
43.91.00 Tagdækningsvirksomhed
43.99.10 Murere
43.99.90 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering
81.30.00 Landskabspleje
42.11.00 Anlæg af veje og motorveje
42.12.00 Anlæg af jernbaner og undergrundsbaner
42.13.00 Anlæg af broer og tunneller
42.21.00 Anlæg af ledningsnet til væsker
42.22.00 Anlæg af ledningsnet til elektricitet og kommunikation
42.91.00 Anlæg af vandveje, havne, diger og dæmninger
Skal du kun på genbrugspladsen en enkelt gang?
Hvis en erhvervsbil ikke er registreret med abonnement, skal der betales for det enkelte besøg. Dette træder i kraft fra 15. februar 2026.
- Et enkelt besøg koster 518,40 kr. ekskl. moms
Vi anbefaler at tilmelde et kreditkort, så betalingen sker automatisk. Er der ikke tilmeldt et kreditkort, sender vi månedlige opkrævninger for periodens besøg.
Der kan ikke afleveres farligt affald, når man kun køber adgang til et enkelt besøg.
Vær opmærksom på papegøjeplader og erhvervstrailere
Kommer du med privat affald i et erhvervskøretøj eller i en privat bil med en trailer indregistreret som erhverv, vil du blive opkrævet betaling for besøget. Det kan du undgå ved at registrere besøget som privat ærinde - følg skiltningen på pladsen. Ved registreringen erklærer man på tro og love, at det ikke er erhvervsaffald, man afleverer, og der vil derfor ikke blive sendt en regning.
Du kan også henvende dig til en pladsmand, der kan hjælpe med registreringen. Det er ikke muligt foretage registreringen efterfølgende.
Ofte stillede spørgsmål om nummerpladescannere og erhvervsadgang
Mærkaterne udgår, men du kan stadig købe adgang for et helt år til alle genbrugspladserne. Det gør du i vores kundeportal.
Årsabonnementet er først gyldigt, når vi har modtaget betaling. Indtil da, vil du
blive opkrævet pr. indkørsel via faktura. Det er ikke muligt at få returneret
pengene for indkørslerne efter køb af årsabonnement.
Fra 1. januar 2026 indførte vi nummerpladescanning, som skal bidrage til en
mere smidig kundeoplevelse for vores besøgende på genbrugspladsen.
Et besøg på genbrugspladsen skal være nemt, intuitivt og tilpasset kundens
behov – uanset om man besøger os som privat- eller erhvervskunde.
Nummerpladescannerne skal gøre det lettere for erhvervskunder at bruge
genbrugspladserne med fleksibel og automatisk betaling.
Det er muligt at aflevere privat affald i en bil på gule plader, hvis du køber din bil fri med et dagsbevis hos SKAT. Dagsbeviset giver dig tilladelse til at køre privat i en gulpladebil med en totalvægt på op til 3,5 ton, selvom bilen normalt kun må bruges til erhvervsmæssig godstransport.
Du kan finde flere oplysninger på www.skat.dk
Når du har købt et dagsbevis, skal du søge om fritagelse og vedhæfte dit dagsbevis.
For at blive fritaget for betaling skal du scanne en QR-kode på genbrugspladsen. Du skal anmode om fritagelse hver gang, du kommer med privat affald til genbrugsstationen i en bil indregistreret til erhverv - eller, hvis du bruger en trailer indregistreret til erhverv.
Du skal søge om fritagelse, inden du læsser affaldet af, fordi et billede af affaldet er afgørende for, at vi kan træffe en afgørelse om fritagelse. På billedet vil skal vi gerne kunne se affaldet og bilen/traileren. Hav gerne trailerens nummerplade på billedet.
Ansøgningen om fritagelse skal indsendes med det samme efter indkørsel på genbrugspladsen. Det er dit eget ansvar at få søgt om fritagelse og du har 30 min. til at søge om dette efter indkørsel.
Du får en kvittering, når vi har modtaget din anmodning. Afgørelsen får du via sms, når din anmodning er behandlet. Du søger om fritagelse ved at scanne QR-koden på skilte eller det udleverede materiale på genbrugspladserne.
OBS! Det er ikke muligt at søge om fritagelse for betaling senere end 30 min. efter indkørsel på genbrugspladsen.
Når du kører ind med en trailer, skal du være opmærksom på, om den er indregistreret til erhverv eller privat brug.
Hvis du kører ind på genbrugspladsen i en erhvervsbil med en erhvervstrailer, vil ejeren af bilen modtage fakturaen.
Erhvervstrailere trukket af en privatbil vil også blive faktureret ved indkørsel. Fakturaen vil her blive sendt til ejeren af traileren.
Hvis du kommer med privat affald, skal du søge om fritagelse. Det kan du først gøre, når du er på
genbrugspladsen.
Hvis både bil og trailer er indregistreret til privatbrug, og du afleverer privataffald, kan du frit køre ind på genbrugsstationen. Bruger du en trailer på genbrugspladsen, som er indregistreret ved SKATs motorregister til din have- eller grundejerforenings CVR-nummer, kan foreningen blive fritaget permanent ved at skrive til affald@randers.dk
Bruger du en trailer på genbrugsstationen, som er indregistreret ved SKATs
motorregister til din have- eller grundejerforenings CVR-nummer, kan
foreningen blive fritaget permanent.
Skriv til os på affald@randers.dk
Du kan bruge genbrugspladsen helt som du plejer, så længe traileren er indregistreret til privat brug. Vi skelner ikke til private ejerforhold af trailere.
Når en privat bil ankommer med en lejet erhvervstrailer, er det et krav, at virksomheden, der ejer traileren, er registreret i CVR-registeret som opererende under branche- eller bi-branchekoden '771100 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer'.
Der kan udelukkende opnås fritagelse til en virksomhed, der er registreret i CVR-registeret under branche- eller bi-branchekoden '771100 Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer'.
Ja. Alle virksomheder kan bruge alle genbrugspladser i hele landet mod betaling. Du kan tilmelde dig og et betalingskort på vores kundeportal.
Du vil modtage en faktura for indkørslen på det CVR-nummer bilen er registreret på.
Har du abonnement i Randers Kommune, kan du benytte genbrugspladserne i Favrskov Kommune og Mariagerfjord Kommune uden ekstra omkostninger.
Ja, så skal du søge om fritagelse ude på pladsen, ved at scanne QR-koden. På ansøgningen skal du vedhæfte et billede af affaldet, og i tekstfeltet skal du angive privatadressen, hvor affaldet kommer fra.
Hvis du kører i en bil på papegøjeplader, registreret til erhverv, skal du betale for at køre på genbrugspladsen. Du bliver derfor automatisk registreret til betaling ved indkørsel.
Hvis du afleverer privat affald i en bil med papegøjeplader, skal du søge om fritagelse, hvis bilen er indregistreret til erhverv.
Er bilen indregistreret til privat brug, bliver den ikke faktureret. Kommer du med erhvervsaffald, skal du henvende dig til en pladsmand og betale for et enkeltbesøg.
Ja, hvis du afleverer erhvervsaffald i en bil på hvide plader, skal du betale.
Vil du betale for et enkelt besøg, kan du kontakte en pladsmand.
Ønsker du abonnement til din hvidplade-bil, skal du sende en mail til affald@randers.dk og oplyse registeringsnummer, CVR-nummer og P-nummer.
Nej, det er ikke tilladt at benytte genbrugspladsen i et køretøj med prøvemærker. Prøvemærker er midlertidige nummerplader, som kun må bruges i særlige situationer. Besøg på genbrugspladser er ikke et tilladt formål.
Læs mere om reglerne for brug af prøvemærker hos Motorstyrelsen.
Hvis du lejer en bil eller trailer på registreret til erhverv og kommer med privat affald, skal du søge om fritagelse. Du skal vedlægge den nødvendige dokumentation, f.eks. dagsfritagelse eller lejekontrakt.
Du kan først søge om fritagelse, når du kører ind på genbrugspladsen. Du har 30 min. efter indkørsel til at søge om fritagelse.
Hvis du bor i Randers Kommune og har leaset en bil på hvide plader, kan du bruge genbrugspladsen til dit private affald, ganske som hvis du ejede bilen.
Har du leaset en bil på papegøjeplader, afhænger det af, om den er indregistreret til erhverv eller privat brug. Se i afsnittet om papegøjeplader, hvordan du skal forholde dig.
Ja, du må gerne besøge genbrugspladsen selvom din bil er indregistreret i udlandet.
Kommer du i en udenlandsk indregistreret bil, og har du erhvervsaffald med, skal du betale for brug af genbrugspladsen ved at henvende dig til personalet. Hvis du afleverer affald fra din private bolig, kan du bruge genbrugspladsen på almindelig vis.
Du kan finde yderligere information om indkørsler, såsom data, tidspunkt, registreringsnummer m.m. på vores kundeportal.
Lovgrundlag for nummerpladeregistrering
Randers Kommune driver genbrugspladserne i Randers Kommune i henhold til affaldsbekendtgørelsen samt Randers Kommunes regulativer for erhvervs- og husholdningsaffald. Ifølge regulativet har private kunder, der er bosat i Randers Kommune, adgang til genbrugspladserne uden særskilt betaling, mens erhvervsdrivende skal betale for benyttelse af faciliteterne.
For at administrere affaldshåndtering og tilhørende adgangsforhold effektivt anvender vi nummerpladeregistrering. Denne praksis er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR), da formålet med registreringen er sagligt begrundet og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og er inden for rammerne af kommunens opgaver som offentlig myndighed.
Formålet med nummerpladeregistrering
Formålet med registreringen af nummerplader er:
- At identificere erhvervskøretøjer, som er betalingspligtige
- At forhindre uberettiget adgang, herunder adgang for erhvervsdrivende gratister, som ikke finansierer genbrugsstationernes drift gennem deres affaldsgebyrer.
Opbevaring og sletning af data
Data om nummerplader på private køretøjer opbevares kun i det omfang, det er nødvendigt til ovenstående formål. Vi sletter registrerede nummerplader efter 30 dage.
Retsgrundlag for behandlingen
Behandlingen af nummerpladeoplysninger sker i overensstemmelse med:
- Databeskyttelsesforordningen (GDPR), artikel 6, stk. 1, litra e (behandling er nødvendig for udførelse af en opgave i samfundets interesse eller offentlig myndighedsudøvelse)
- Affaldsbekendtgørelsen, der fastsætter regler for kommunal affaldshåndtering
- Randers Kommunes affaldsregulativer, som regulerer adgang til genbrugspladser.
Randers Kommunes behandling af dine persondata
Hvem er vi?
Randers Kommune
Affald & Genbrug
Odinsgade 7, 8900 Randers C
CVR-nr.: 29189668
Telefon: 89151617
E-mail: affald@randers.dk
Databeskyttelsesrådgiver
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver, som kan kontaktes på følgende måde:
- E-mail: dpo@randers.dk
- Telefon: 51562800
- Du kan læse mere om kontaktoplysninger og databeskyttelsesrådgiverens opgaver på kommunens hjemmeside Information om databeskyttelse
Hvad anvender vi dine oplysninger til?
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
Affald & Genbrug driver genbrugspladserne i Randers Kommune i henhold til affaldsbekendtgørelsen samt Randers Kommunes regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. Jf. regulativet har private kunder, der er bosat i Randers Kommune, adgang til genbrugspladserne uden særskilt betaling. Gebyret for adgang til genbrugspladserne er indeholdt i boligenhedens gebyr for genbrugspladser. Erhvervsdrivende kan opnå adgang til genbrugspladserne efter betaling i henhold til Randers Kommunes gebyrblad, og de til enhver tid gældende regler på genbrugspladserne.
Vi behandler dine personoplysninger, for at udføre den nødvendige opkrævning af erhvervsdrivendes adgang til genbrugspladserne.
Har vi lov til at behandle dine oplysninger?
Retsgrundlag for behandlingen af nummerpladeoplysninger sker i overensstemmelse med:
- Databeskyttelsesforordningen (GDPR), artikel 6, stk. 1, litra e – (behandling er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller offentlig myndighedsudøvelse)
- Affaldsbekendtgørelsen – denne fastsætter regler for kommunal affaldshåndtering.
- Randers Kommunes affaldsregulativer, der regulerer adgang til genbrugspladserne.
Dine personoplysninger behandles efter særlovgivningen på området eller databeskyttelsesforordningen (forordning 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger).
Randers Kommune anvender nummerpladeregistrering, for at administrere affaldshåndteringen og tilhørende adgangsforhold effektivt. Denne praksis er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR), da formålet med registreringen er sagligt begrundet og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og er inden for rammerne af kommunens opgaver som offentlig myndighed.
Kategorier af personoplysninger:
Randers Kommune behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Gældende for private køretøjer, der anvender Randers Kommunes genbrugspladser, indsamles:
- Nummerplade
- Postnr. by og kommune
Disse oplysninger slettes efter 7 dage.
Gældende for erhvervskøretøjer, der anvender Randers Kommunes genbrugspladser, indsamles:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- Nummerplade
Hvem videregiver vi dine personoplysninger til?
Dine oplysninger vil i forbindelse med vores behandling blive overladt til vores eksterne leverandør af fagsystem.
Hvordan er vi kommet i besiddelse af dine personoplysninger?
Personoplysningerne indhentes, når private og erhverv besøger genbrugspladserne i Randers Kommune. Herved sker en aflæsning af bilens nummerplade via kameraløsning. Kontrol af ejeroplysninger sker via Affald & Genbrugs adgang hos SKAT. Herved bestemmes, hvorvidt adgangen er privat eller en erhvervsadgang.
Ligeledes registreres oplysninger, der er givet på kundeportalen ved køb af erhvervsadgang til genbrugspladserne.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Oplysninger gemmes i fagsystemet op til 5 år. I henhold til lovgivningen, har Affald og Genbrug pligt til at tilbagebetale 3 år plus indeværende år, hvis der sker fejl i opkrævningen. Således skal Affald & Genbrug have adgang til registreringer/ køb af abonnement inden for denne periode.
Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Randers Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne, hvilket sker ved at kontakte kommunen.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på Datatilsynets hjemmeside
Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Randers Kommune behandler om dig.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
Ret til sletning
Data om nummerplader på private køretøjer opbevares kun i det omfang, det er nødvendigt til ovenstående formål. Vi sletter alle private registrerede nummerplader efter 7 dage.
Gældende for erhvervsbiler og trailere, slettes registreringerne efter 5 år.
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer
Ret til begrænsning af behandlingen
Du har visse i tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.