Affalds- og Miljøforum Randers

På initiativ fra flere lokale virksomheder i affalds- og miljøbranchen agerer Randers Kommune tovholder i et forum bestående af virksomheder i netop denne branche og med fokus på genanvendelighed. Virksomhederne ønsker at løfte en grøn dagsorden sammen og ønsker i fællesskab at specialiserer sig og hjælpe hinanden.

Virksomhederne går igennem mange af de samme udfordringer og processer, og ser en værdi i at mødes og videndele og sammen blive klogere på fælles udfordringer. Affalds- og Miljøforum mødes fire gange om året på skift hos de deltagende virksomheder.