Virksomhedsguiden
På virksomhedsguiden.dk finder du viden og værktøjer om start, drift og udvikling af din virksomhed. Virksomhedsguiden samler værktøjer og vejledning til iværksættere og virksomheder.
Iværksættervejledning
Generelt er iværksætterindsatsen i Randers Kommune knyttet til to operatører:
Business Randers har en lang række tilbud, som iværksættere kan benytte sig af. Du vil blive henvist til relevante rådgivere som kan informere dig om bl.a. forretningsplan, markedsføring, økonomi, budgetter, love og regler, overtagelse, videreudvikling osv. Du kan også løbende deltage i workshops og på kurser, hvor du møder andre iværksættere, revisorer, advokater, salgs- og marketingskonsulenter m.fl. Derudover har du mulighed for at komme med i et mentorforløb, hvor du får støtte til din personlige professionelle udvikling.
Hvis du har behov for specifik og specialiseret rådgivning og sparring indenfor din branche vil Business Randers henvise dig til Erhvervshus Midtjylland, der også administrerer en række støtteordninger og tilskud.
For Business Randers' iværksættervejledning kan du kontakte:
Jesper Lieberknecht
Erhvervskonsulent hos Business Randers
52 10 09 22
jl@businessranders.dk
Iværksættermiljøer
Randers Kommune har en række forskellige iværksættermiljøer samt en iværksætterpark "Business Park Randers".
De forskellige iværksættermiljøer fungerer oftest som kontorhoteller, hvor de indlogerede iværksættere kan netværke og modtage iværksættervejledning. Se mulighederne.