A.K. Iversen A/S

Plast og Værktøjsfabrik

A.K. Iversen A/S blev grundlagt i Randers i året 1944 af Anton Kristian Iversen, og har over 60 års erfaring i plastproduktion og værktøjsfremstilling. Virksomheden er en førende producent og leverandør af sprøjtestøbte emner til en lang række brancher, hvor kunderne ønsker høj produktkvalitet, rådgivning, know-how, leveringssikkerhed og ikke mindst fleksibilitet. Selv om udvikling og produktion er baseret på avanceret teknologi, er det gode håndværk, erfaring og know how kendetegnende for A.K. Iversen A/S.

AK Iversen A/S' Produktion

A.K. Iversen A/S råder over en bred maskinpark, der gør det muligt, at fremstille vidt forskellige emner i alle plasttyper. Vores kapacitet muliggør produktion af både individuelle løsninger i serier på få hundrede og i systemleverancer på flere millioner enheder. Hjælpeværktøjer og processtyrede robotter effektiviserer produktionen og nedsætter omkostningsniveauet til gavn for vore kunder. A.K. Iversen A/S tilbyder desuden sine kunder, ultralyd svejsning, tampontryk, samt metalpålægning af bl.a. chrom og guld.