Content creator og kommunikatør til Randers Kommune

Er du klar til at bidrage til Randers Kommunes kommunikation både strategisk og kreativt i en tidsbegrænset stilling på 2 år?

Vi søger en skarp kommunikatør, der kan skabe stærkt indhold og finde de gode historier. Vi forventer at du kan lægge en kommunikationsplan, der favner både intern og ekstern kommunikation. Som en del af vores kommunikationsafdeling vil du arbejde med alt fra pressehåndtering og sociale medier til markedsføring og indhold på vores hjemmeside.
Vi glæder os til at få dig ombord, for vi har travlt og der er mange vigtige opgaver foran os.

Om jobbet

Vi står overfor en spændende periode med store projekter og afvikling af valg, der skal eksekveres på i kommunikationsafdelingen.
I stillingen kommer du til at sidde med både traditionelle kommunikationsopgaver som at skabe det gode LinkedIn opslag, tage billeder til vores Instagram eller skrive skarpe pressemeddelelser og nyheder, men også mere strategiske og langsigtede kommunikationsplaner.

Det er en fordel, hvis du har evnen til at kommunikere via video, på sociale medier, til pressen (og forstå at samarbejde med pressen) og samtidig har et stærkt strategisk blik for, hvordan vi kan udvikle vores kommunikation – lige fra kommunikation i det fysiske rum (både udendørs og indendørs) til aktiviteter og arrangementer samt kommunikation på vores store onlineplatforme.

Vi kan hudløst ærligt sige, at dine arbejdsopgaver vil være mangeartede, og vi leder derfor efter en kollega med evne til hurtigt at sætte sig ind i komplekse stofområder og evne til at formidle på de mange platforme, vi anvender og til pressen. Du skal være klar på at understøtte afdelingen og resten af forvaltningen med alle forefaldende kommunikationsopgaver.

Her er et par bud på opgaverne i den første tid

  • Produktion af pressemeddelelser
  • Planlægge, optage og redigere video
  • Opdatere hjemmeside med billeder og tekst
  • Lave kommunikationsplan for nye indsatser og projekter
  • Deltage i en række arrangementer for at understøtte formidling af stort projekt
  • Eksekvere på allerede planlagte kommunikationsplaner
  • Tage billeder af arrangementer
  • Planlægge og afvikle mindre events


Dine opgaver bliver dermed mangeartede og strækker sig over alle tænkelige emner, som kommunen beskæftiger sig med – fra strategi til konkret slutprodukt.

Vi tilbyder

Dine nærmeste kollegaer er erfarne kommunikationsfolk, webmedarbejdere og grafiker, som du naturligvis kan sparre med, ligesom du får en chef, hvis dør altid er åben.

Sammen med dine kollegaer spiller du en vigtig rolle i kommunens kommunikationsafdeling. Vi brænder for det, vi laver og sætter en ære i at gøre det godt, ligesom vi rækker efter at gøre det endnu bedre.

Vores fortællinger har altid et afsæt i beslutninger og mening, og vi skal derfor især arbejde med at omsætte komplekst stof, så det bliver nemt at forstå for borgerne. Du skal derfor have lyst til at skabe indhold, som informerer, oplyser, engagerer og skaber glæde.

Vi forventer af dig

For at lykkes i denne stilling forventer vi, at du

  • Har en relevant uddannelse som journalist, kommunikatør eller tilsvarende erfaring.
  • Har flere års erfaring med både strategisk kommunikationsarbejde og praktisk produktion af indhold. 
  • Har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation – gerne i en kommune
  • Kan tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper og platforme
  • Har erfaring med videoproduktion og SoMe content creation
  • Kan tænke strategisk og samtidig håndtere både korte og lange deadlines.
  • Har kendskab til pressens arbejdsvilkår og kan finde de gode historier, der skal ud til medierne.
  • Trives i et dynamisk miljø, hvor tempoet kan være højt og opgaverne mange og varierede

Praktisk info

Starttidspunkt: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers. 
Tidsbegrænsning: 2-årig tidsbegrænset stilling

Frist

Vil du være med til at udføre kommunikation i en af landets største kommuner? Så send din ansøgning og cv via linket her i stillingsopslaget senest 12. maj 2025.

Der afholdes samtaler den 22-23. maj 2025.

Har du spørgsmål

til stillingen så kontakt kommunikationschef Karen Balling Radmer, mail kbr@randers.dk og mobil 51 56 25 31.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg jobbet nu