Engageret logopæd til PPR Randers

Vil du være med til at sikre børns muligheder for udvikling og trivsel med fokus på sprog og kommunikation? Er du i stand til at give praksisnær undervisning til børn i dagtilbud og skole samt give råd og vejledning til forældre og de professionelle i barnets netværk? Så kan Center for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Randers være din nye arbejdsplads.

PPR Randers søger en logopæd til et tidsbegrænset barselsvikariat. PPR Randers er organiseret i 3 geografiske områder, Nord, Midt og Syd, og du vil blive en del af område Syd. Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. november 2025. Vi forventer, du har en relevant bachelor eller cand.mag. i audiologopædi. Alternativt en professionsbachelor kombineret med en relevant efteruddannelse.

Du vil blive en del af et dynamisk PPR med et højt fagligt niveau med engagerede og dygtige kollegaer, hvor vores opgaver blandt andet omfatter

  • Praksisnær undervisning, rådgivning og vejledning af barnets netværk, f.eks. forældre og fagprofessionelle.
  • Udarbejdelse af handleplaner, målsætning og igangsættelse af relevante indsatser.
  • Udredning og undervisning af børn/unge indenfor målgruppen.
  • At indgå i tværfaglige fora bestående af psykologer, logopæder, fysioterapeuter, fremskudte socialrådgivere samt områdeledere.

Vi forestiller os, at du

  • Er optaget af at arbejde vejledende med børns netværk med fokus på sprog og kommunikation.
  • Er fagligt velforankret, udviklingsorienteret og engageret og holder dig opdateret omkring den logopædiske udvikling.
  • Kan omsætte din faglighed til praksisnær sparring, rådgivning og undervisning.
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og tværfagligt.
  • Er engageret, iderig og interesseret i at være med i den fortsatte udvikling af et bredt spektrum af talepædagogiske tilbud.
  • Er fleksibel og udviklingsorienteret.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og afvekslende job med høj grad af indflydelse på opgaveløsningen.
  • Et fagligt stærkt og anerkendende miljø, hvor faglig udvikling vægtes højt.
  • Et forum hvor videreudvikling og nytænkning er fremherskende.
  • En arbejdsplads, hvor positiv indstilling, humor og tillid er bærende elementer.
  • 13 logopædkolleger og en fast kontorplads.

Hvem er vi

PPR hører under Familieområdet i Randers Kommune, og vi er organiseret i 3 geografiske områder.
Personalegruppen består af engagerede medarbejdere, der arbejder professionelt og udviklingsorienteret med kerneopgaven og har gode samarbejdsrelationer i dagtilbud/skoler. Den generelle trivsel i PPR vægtes højt, og vi prioriterer forskellige tværfaglige arrangementer og interne traditioner. Vi har et anerkendende arbejdsmiljø præget af humor og en imødekommende omgangstone. Du får gode kollegaer samt mulighed for faglig udvikling og løbende kollegial sparring. Vi er en udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads, hvor man arbejder selvstændigt på skoler og i dagtilbud. Hverdagen er varieret med mange forskellige og komplekse arbejdsopgaver, og der er god mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst og Ny Løn.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til områdeleder Iben Elise Hundahl, telefon 21 31 10 49.

Ansøgningsfrist og ansættelsesproces

Ansøgningen vedlagt relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelse og udtalelser sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem senest den 17. september 2025.

Ansættelsessamtalerne finder sted mandag den 22. september 2025.

 

Søg jobbet nu