1 barselsvikariat på fuld tid i 10 måneder til Ungeteamet
1 fastansættelse på fuld tid i Ungehandicapteamet
Familie- og rådgivningscenteret er en afdeling med over 100 dygtige og glade medarbejdere. Vi er organiseret i 6 teams: Modtagelse, Børneteam, Børnehandicap, Ungeteam, Ungehandicap og et Anbringelsesteam.
Vi har fokus på struktur og systematik for at sikre udsatte børn/unge og deres familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder. Vi prioriterer at inddrage familiernes netværk i vores arbejde og anvender blandt andet Signs of Safety som vores fælles sprog og metode.
Vi er to engagerede og velfungerende teams (Ungeteam og Ungehandicapteam), der arbejder målrettet med at støtte unge i alderen 13-23 år og deres familier. Vi tror på, at hver ung har potentiale og vi stræber efter at hjælpe dem med at finde deres vej i livet.
Vi arbejder tæt sammen med vores interne udfører område og med kommunens øvrige tidlige forebyggende indsatser. Vi arbejder systematisk og målrettet med udarbejdelse af screeninger, afdækninger, børnefaglige undersøgelser, ungefaglige undersøgelser, tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, barnets plan / unge plan og med stort fokus på inddragelse af den unge, familien samt netværket omkring familien. Begge teams arbejder med tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter. Ungehandicapteamet arbejder endvidere også med de specialiserede handicap paragraffer, så familier med unge med handicap kan modtage den rette støtte til deres funktionsnedsættelse.
Vi er åbne for at lære af hinanden og udfordre vores eksisterende praksis, så vi ser frem til at høre, hvad du kan bidrage med til vores teams. Vi vægter det sociale højt og har et godt fællesskab.
Vi værdsætter både erfaring og nye perspektiver, så uanset om du er nyuddannet eller har været i faget i mange år, er du velkommen til at søge stillingen. Skriv gerne i ansøgningen, hvilken stilling(er) du ønsker at søge, da vi aktuelt har 3 stillinger opslået.
Vores fagsystem er DUBU og vi arbejder ud fra metoderne ICS, SOS/LØFT.
Da vi i Familie- og rådgivningscenteret ønsker en varieret og alsidig medarbejderstab, hvad angår køn og etnicitet, opfordrer vi alle til at søge stillingerne.
Du bedes vedlægge dit eksamensbevis til din ansøgning.
Om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Merete Baarup på telefon 24 45 27 34 eller socialfaglig koordinator Dorthe Spurré Jakobsen telefon 21 42 56 17.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Udover løntrinene gives et myndighedstillæg svarende til cirka 24.000 kr./årligt før skat.
Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 9. oktober 2025
1 fastansættelse på fuld tid til Ungeteamet
1 barselsvikariat på fuld tid i 10 måneder til Ungeteamet
1 fastansættelse på fuld tid i Ungehandicapteamet
Snarest muligt – vikariatet er med ansættelse pr. 1. december 2025.
5. oktober 2025.
Ved ansættelsen indhentes Børne- og straffeattest.