Pædagogisk assistent elever til GF2

Vil du arbejde med børn og tage en uddannelse med løn? Bliv PA-elev i Randers fra januar 2026!

Bliv Pædagogisk assistent–elev i Randers Kommune

Drømmer du om at gøre en forskel for børn og unge – og samtidig tage en uddannelse, der åbner døre til fremtiden?

Så har du nu muligheden for at blive

Pædagogisk assistent–elev

hos Randers Kommune med opstart i

januar 2026

.

Som elev bliver du en del af afdelingen Børn og skole. Her veksler din uddannelse mellem skoleperioder på Social- og Sundhedsskolen i Randers og praktik i kommunens daginstitutioner. Det betyder, at du både får den nyeste viden fra undervisningen og masser af praktisk erfaring sammen med børnene i hverdagen.

Vi søger dig, der er nysgerrig på at arbejde pædagogisk og professionelt med børn. Du er stabil, tager ansvar og kan se, at fællesskabet fungerer bedst, når man hjælper hinanden. Og vigtigst af alt: du brænder for at være der for børnene og bidrage til deres udvikling.

Som elev får du løn under hele uddannelsen efter gældende overenskomst, og du

arbejder 37 timer om ugen, både når du er ude i oplæring samt på skole.

I praktikperioderne kan arbejdstiderne variere, så du skal være klar på en hverdag, der ikke altid er ens – men til gengæld altid er fyldt med oplevelser.

Uddannelsen giver dig desuden mulighed for at læse videre bagefter, fx til pædagog.

Adgangskrav

Hvis du er under 25 år, skal du have afsluttet folkeskolens 9. klasse for mere end 14 måneder siden, have gennemført 10. klasse eller Grundforløb 1 på Social- og Sundhedsskolen. Du skal også kunne dokumentere et gennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik.

Er du over 25 år, gælder de samme krav, men derudover skal du have lavet en realkompetencevurdering, inden du starter.

Er du i tvivl, om du opfylder kravene, kan du altid kontakte en studievejleder på Social- og Sundhedsskolen eller læse mere på skolens hjemmeside Social- og Sundhedsskolens hjemmeside eller Uddannelsesguiden.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sådan søger du
 
Send din ansøgning sammen med dit CV, dokumentation for adgangskrav og evt. udtalelser fra tidligere jobs. Det hele uploades elektronisk via knappen

”Søg stillingen”

.
 

  • Ansøgningsfrist: 20. oktober 2025
  • Samtaler: 5. og 6. november 2025
  • Tiltrædelse: 15. januar 2026
  •  

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte:

Birthe Bøgild, uddannelseskoordinator


📞 23 36 31 19
📧 birthe.bogild@randers.dk

Pædagogisk assistent elever

 

Søg jobbet nu