Overvænget er en 0-6 års institution med 29 medarbejdere og en af dagtilbuddets i alt 8 afdelinger. Børnehuset består af 3 vuggestuegrupper, samt 3 børnehavegrupper
I Overvænget har vi lige haft pædagogisk tilsyn, hvilket viste en meget høj kvalitet i praksis.
Som pædagogisk leder vil du være med til at sætte retning og skabe rammerne for den pædagogiske praksis, med udgangspunkt i den styrkede læreplan samt det fælles børne- og læringssyn i Randers Kommune.
Vi har lige nu fokus på et fælles kompetenceudviklingsforløb igangsat på hele børneområdet i Randers, omkring fælles kvalitets forståelse gennem pædagogfaglig ledelse og stærke børnefællesskaber og vi søger en leder, der kan styrke og videreføre den høje kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Vi arbejder med ledelse tæt på. Det betyder at du både arbejder i børnehøjde, er tæt på medarbejdere blandt andet i fht sparring på løsning af kerneopgaven med høj kvalitet, samt pædagogisk udvikling. Du er ligeledes tæt på forældresamarbejdet, både i det daglige, samt i samarbejde med Overvængets forældreråd.
Om Børnehuset Overvænget: Børnehuset Overvænget - Børnehuset Overvænget
Stillingsbeskrivelser: Job i dagtilbud
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid med tiltrædelse den 1. december 2025 eller snarest herefter.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Der indhentes børne- samt straffeattest.
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder i dagtilbud Sydvest telefonisk inden ansøgning sendes. Karen Lis Rasmussen på telefon 23 83 22 08. Du kan også komme på et besøg, hvilket også aftales med dagtilbudsleder
Ansøgningen skal være modtaget online senest den 16. oktober 2025.
1 samtale forventes afholdt den 20. oktober 2025.
2. samtale den 29. oktober 2025.
Indkaldes du til 2. samtale skal du være indstillet på at lave en person profil. Denne gives der tilbagemelding på inden 2. samtale.