Vi lægger vægt på stærke relationskompetencer, god klasseledelse og evnen til at kommunikere anerkendende og tydeligt. Vi arbejder hver dag med forventningsbaseret klasseledelse og har et stærkt fokus på fællesskaber på tværs.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet lærer med linjefag i dansk og gerne historie/kristendom og/eller tysk
Du skal kunne tage ansvar, være initiativrig og i stand til selvstændigt og i samarbejde at kunne planlægge og varetage undervisningen for vores elever i indskolingen og på mellemtrinnet
Du skal indgå i teams med både lærere og pædagoger
Du skal kunne tilbyde vores elever en varieret undervisning, gerne med inddragelse af skolens nye Makerspace
Du skal se det enkelte barn og dets ressourcer og potentialer
Du har lyst til at være en del af et positivt fællesskab omkring skolen
Du vil vægte samarbejdet og relationen med forældre, kolleger og børn højt
Du stiller tydelige, gerne høje krav til dig selv og dine kollegaer
Vi tilbyder
En landsbyskole med omkring 20 medarbejdere og 110 elever fra førskole, 0.-6. årgang, en specialklasse og en SFO. Efter 6. klasse tager vores elever på Hornbæk Skole
En skole, som vægter faglighed højt og prioriterer læring og trivsel for alle
Dansk og engelsk på 2. årgang, historie og kristendom på mellemtrinnet samt 2 lektioners begynder-tysk på 6. årgang
Et unikt forældresamarbejde
Fokus på tryghed i overgange og trivsel på tværs
Mentor, dvs. en erfaren kollega, du kan sparre med og hente hjælp hos
Teamsamarbejde i professionelle læringsfællesskaber
Engagerede og hjælpsomme kollegaer
Tydelig og anerkendende ledelse
Netværk på tværs af skolerne
Løn- og ansættelsesvilkår
Fast stilling med en ansættelsesgrad på 80-90 % ansættelse, alt efter dine linjefag eller linjefagslignende kompetencer
Løn efter gældende overenskomst
Vi arbejder med Trio fix og flex samt en 200 timers pulje til hjemmeforberedelse, dog har vi 2 ugentlige mødedage tirsdag og torsdag til kl. 16.00
I følge aftale mellem Randers Kommune og Randers Lærerforening tages der hensyn til nyuddannede. F.eks. ved at tildele færre undervisningstimer pr. uge eller ved at indgå som to-voksen i to lektioner om ugen, sammen med en erfaren kollega
Vil du vide mere
For yderligere information om stillingen kontaktes skoleleder Marlene Ankjær på telefon eller sms på telefon 23 84 98 70
Mulighed for at besøge skolen efter aftale mandag den 20. oktober 2025 eller onsdag den 22. oktober 2025