Ny administrativ kollega i hjælpemiddelgruppens bilteam

Bliv vores nye administrative nøglespiller i hjælpemiddelgruppens bilteam

Vil du være med til at styrke en central funktion i Randers Kommune – og samtidig få et job, hvor struktur, talforståelse og samarbejde er i centrum? Vi søger en engageret

administrativ medarbejder

til en fast stilling i hjælpemiddelgruppen i Visitationsenheden. Du vil få en unik mulighed for at blive en del af bl.a. bilteamet, der arbejder med bevilling af støtte til køb af bil, og hvor du kan bidrage til at sikre en effektiv sagsbehandling. Du vil få en varieret arbejdsdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere både i og udenfor Visitationsenheden.

Vores hjælpemiddelvisitatorer har ansvaret for behandling af borgernes ansøgninger om støtte til køb af bil jf. serviceloven § 114. Vores eksterne samarbejdspartnere på området er bl.a. bilopbyggere og -forhandlere samt Motorstyrelsen ift. registrering af bilen. Internt samarbejder vi bl.a. med betalingskontoret, som opkræver gælden.

Som administrativ medarbejder i hjælpemiddelgruppens bilteam får du en central rolle i den daglige drift. Du vil bl.a.:

  • Varetage administrativ sagsbehandling på bilområdet - f.eks. beregne og oprette lån, vejlede om låneramme og indhente tilbud etc.
  • Journalisere og håndtere dokumenter
  • Screene ansøgninger og indhente nødvendige oplysninger
  • Kommunikere med borgere, leverandører og interne samarbejdspartnere
  • Koordinere og følge op på sager
  • Indgå i fælles opgaver i hjælpemiddelgruppen f.eks. telefonpasning og besvarelse af advis og mails og andet sagsbehandling af hjælpemidler efter Serviceloven § 112

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende job med mulighed for at specialisere dig i sagsbehandlingen på bilområdet
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du tydeligt kan opleve effekten af din indsats i borgernes hverdag
  • Selvstændigt og alsidigt arbejde med høj faglighed
  • En god omgangstone med engagerede og positive kollegaer
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at planlægge din egen arbejdsdag
  • Et grundigt introduktionsforløb og sidemandsoplæring

Fagligt lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med administrativt arbejde - gerne fra en offentlig myndighed
  • Er stærk til tal og tryg ved beregninger
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og håndtere flere opgaver samtidig
  • Skriver og formidler klart og professionelt
  • Er rutineret IT-bruger

Personligt ønsker vi, at du:

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer og effektive arbejdsgange
  • Kan bevare overblikket og bidrage til en god stemning
  • Trives med selvstændighed, men ikke er bange for at spørge om hjælp
  • Tager ansvar og bidrager til et godt samarbejde i afdelingen

Om os

Visitationsenheden består af ca. 40 medarbejdere, der løser myndighedsopgaver inden for bl.a. Ældreloven og servicelovens § 83, § 112, § 113, § 114 og § 116.

Vi arbejder bl.a. med komplekse sager om hjælpemidler, boligændringer, støtte til køb af bil og personlig/praktisk hjælp.

Hjælpemiddelgruppen består af 17 hjælpemiddelvisitatorer og en faglig koordinator og du bliver en vigtig del af teamet.

Vi arbejder ud fra Randers Kommunes værdier: Ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed – det betyder, at du får en arbejdsplads med tillid, åbenhed og plads til både faglig fordybelse og godt kollegaskab.

Du får en arbejdsplads i flotte omgivelser på en gammel kaserne - med gode parkeringsmuligheder, let adgang fra motorvejen og en god kantine med sund mad. Vi prioriterer at samles om frokosten, fejre hinandens mærkedage og have det rart sammen, også uden for arbejdsopgaverne. Det hele foregår i et miljø med plads til både sparring, grin og engagement.

Ønsker du at høre mere om stillingen og vores sted er du meget velkommen til at kontakte os for en snak. Du kan kontakte assisterende leder Stine Borg Mikkelsen på telefon 29 12 27 60 eller leder af Visitationsenheden Steffen Hjorth Sunesen på telefon 29 36 22 50 ved at sende en sms, så ringer vi dig op.

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er en fast stilling på 37 timer, på HK overenskomsten
  • Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller snarest derefter
  • Ansøgningsfrist: tirsdag den 20. januar 2026 kl. 23.59
  • Samtaler afholdes: mandag den 26. januar 2026
Søg jobbet nu