Afdelingsleder til Nørrevangsskolen
Afdelingsleder til Nørrevangsskolen
Nørrevangsskolen er en folkeskole med stort socialt engagement, dygtige medarbejdere og fantastiske elever. Vi søger nu en ny afdelingsleder, der vil være med til at styrke vores fællesskab og udvikling.
Vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, herunder bl.a. co-teaching og har fokus på at løfte elevernes faglige og sociale niveau. Vores mål er at skabe en skole for alle – med inkluderende læringsmiljøer og lige muligheder for alle børn.
Vi søger en leder, der
- Brænder for at skabe en skole for alle børn.
- Har erfaring og motivation for at arbejde med børn med særlige behov.
- Er initiativrig og en stærk igangsætter.
- Har en anerkendende tilgang til elever, forældre og kollegaer.
- Tror på, at samarbejde mellem skolens parter skaber en bedre skoledag.
- Arbejder struktureret og kan sikre genkendelighed og forudsigelighed for eleverne.
Dine primære opgaver
- Daglig ledelse af Sprogbroen (modtagelsestilbud for nyankomne elever).
- Deltagelse i netværksmøder.
- Fremmødeindsats.
- Almindelige ledelsesopgaver i den daglige drift.
- Og mange andre spændende udfordringer!
Stillingen består af ca. 50 % ledelse og 50 % undervisning. Du bliver en del af et ledelsesteam med skoleleder, viceskoleleder og en afdelingsleder for eliteidrætstilbud.
Om Nørrevangsskolen
Vi er en idrætscertificeret folkeskole i Randers Nordby med stor mangfoldighed. Skolen har almindelige klasser, familieklasse, Team Danmark talentidrætsskole, specialklasser, juniorklub og UNX (UngNord10).
Læs mere på Nørrevangsskolens hjemmeside.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Ansøgningsfrist
4. januar 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler: Uge 3
Ansøg via Randers Kommunes hjemmeside.
Har du spørgsmål?
Kontakt skoleleder
Martin Hyldgaard
på telefon 89 15 43 79 / 29 72 52 25 eller viceskoleleder
Knud Bendixen
på telefon 89 15 43 78.