start på hovedindhold

Socialrådgiver/socialformidler med hjerte for anbragte børn og unge

Er du passioneret omkring arbejdet med børn og unge, især dem der er anbragt, og deres familier? Så er du måske vores nye kollega i Familie- og rådgivningscenter! En af vores skønne kollegaer går på efterløn og vi søger derfor en ny kollega til en fast stilling på 37 timer. Sagsstammen vil som udgangspunkt bestå af børn/unge med funktionsnedsættelser

Brænder du for at gøre en forskel, så er det måske dig, vi leder efter. Kom til vores informationsmøde i forbindelse med dette stillingsopslag
mandag den 30. marts 2026 kl. 16.00-18.00. Informationsmødet finder sted Laksetorvet 1, 8900 Randers.

Her kan du møde nogle af dine kommende kollegaer, stille spørgsmål til arbejdsopgaverne og høre mere om anbringelsesteamet. Vi ser frem til at møde dig!

Om Familie- og rådgivningscentret

Vi er organiseret i 4 teams: Modtagelse, Børneteam, Ungeteam og Anbringelsesteam. Udover myndighedsdelen har vi også et samværskonsulentteam som bl.a. varetager samværsopgaver. Familieplejen som superviserer og matcher plejefamilier og institutioner samt vores interne institutioner som både består af døgninstitutioner og aflastning.

Vi arbejder struktureret og med styr på basis i alle teams. Vores mål er at give udsatte børn, unge og deres familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder.

Anbringelsesteamet

Vi tror på, at en specialiseret viden inden for anbringelsesområdet, er af afgørende betydning for de børn, unge og familier, vi skal hjælpe. Derfor har vi valgt at have et team hvor vi er specialiseret inden for anbringelsesområdet. Vi varetager både sagsbehandlingen i anbringelsessager, i sager med socialkarakter og i sager hvor barnet/den unge har psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser.

I anbringelsesteamet har vi et tæt samarbejde med vores forebyggende teams. Det betyder som udgangspunkt, at anbringelsesteamet først vil overtage sagerne, når beslutningen om anbringelse er taget. Vi mener, at denne snitflade bidrager til en bedre anbringelsesproces og et bedre samarbejde med de biologiske forældre. Vi ved, at et godt samarbejde er afgørende for en den gode anbringelse. Derfor har vi særlig fokus på at inddrage barnet og samarbejde med forældrene. Vi er løbende på udgik efter gode ideer, metoder og erfaringer indenfor vores område, så vi bedst muligt understøtter den gode og meningsfulde anbringelse.

Vi er et mangfoldigt team med 12 børne- og ungerådgivere, når det kommer til alder, personlighed og arbejdserfaring. Vi værdsætter både erfaring inden for området og nye perspektiver. Anbringelsesområdet kræver, at du har afprøvet din socialrådgiver identitet i en forvaltning.

Vi er 2 børne- og ungerådgivere ude i forbindelse med det personrettede tilsyn. Det betyder at du altid vil have en sparringspartner ved din side og ikke står alene. Samtidig giver det mulighed for, at vi kan give feedback til hinanden.

Vi er åbne for at lære af hinanden og udfordre vores eksisterende praksis, så vi ser frem til at høre, hvad du kan bidrage med til vores team.

Dine hovedopgaver i anbringelsesteamet er

  • Opfølgning og personrettet tilsyn på anbringelsesstederne, som ligger rundt i landet med dertilhørende inddragelsessamtale med barnet/den unge
  • Opfølgning og inddragelse af forældrene i anbringelsen, herunder udarbejdelse af forældrehandleplaner
  • Administrativt arbejde med journalnotater, barnets-/unge plan, samværsafgørelser m.m.
  • Udfærdigelse af indstillinger til Børn- og ungeudvalget
  • Udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
  • Koordinerende opgaver ift. bl.a. støttet og overvåget samvær, skolesamarbejde mv.

Fagligt kan du

  • arbejde selvstændigt, systematisk og helhedsorienteret
  • kan orientere dig i og handle efter lovgivningen
  • arbejde struktureret og organisere det administrative arbejde
  • prioritere i en travl hverdag og har en skarp næse for, hvilken opgave du skal løse først
  • have fokus på inddragelse af familiernes netværk og dets ressourcer
  • modtage supervision
  • have fokus på det tværfaglige samarbejde og vidensdeling

Som person er du

  • åben og nysgerrig på egen praksis og tør at dele faglige udfordringer
  • i stand til at modtage og anvende konstruktiv kritik
  • ressourceorienteret, og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • en holdspiller og tager ansvar for at bidrage positivt til vores sociale fællesskab
  • med på at være mange timer på de danske veje

Du får

  • dygtige, engagerede og motiverede kollegaer
  • et fællesskab, hvor socialrådgivere, afdelingsledere og administrativt personale, arbejder tæt sammen
  • gode arbejdsforhold med alsidige og helhedsorienterede arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads, hvor vi har fokus på kerneopgaven og på at følge med udviklingen på vores område
  • fast supervision
  • mentorordning i de første 3 måneder – med et oplæringsprogram, som tilrettelægges ud fra dit behov
  • invitation til flere sociale arrangementer i løbet af året

IT-systemer og metoder

Vi arbejder med ICS, SOS/LØFT og med DUBU 3.0.

Der vil være oplæring i SOS med 2 kursusdage inden for den første periode af ansættelsen.

Herefter vil der løbende blive tilbudt sparring på metoden.

Vilkår

Da vi i Familie- og rådgivningscenteret ønsker en varieret og alsidig medarbejderstab hvad angår køn og etnicitet, så opfordrer vi alle til at søge stillingen.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Line Madsen, afdelingsleder i anbringelses- og samværskonsulentteamet på telefon 21 49 74 89.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du skal have kørekort B, og du skal være villig til at stille egen bil til rådighed ifm. arbejdsrelateret kørsel.

Ansættelsessamtaler

Der afholdes ansættelsessamtaler den 30. marts 2026.

Ansættelsesforhold

Fast fuldtidsstilling 37 timer.

Tiltrædelse

1. maj 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist

26. marts 2026.

Ved ansættelsen indhentes Børne- og straffeattest.

Søg jobbet nu