Er du vores nye skolesekretær med overblik, overskud og godt humør?
Har du lyst til at blive en central del af skolens hverdag?
Vi søger en struktureret og serviceminded sekretær, der trives i en hverdag med mange opgaver og som har blik for både detaljen og menneskerne omkring sig. På Hornbæk Skole bliver du en del af et velfungerende administrativt team, hvor samarbejde, ansvarlighed og god service er i centrum – og hvor humor og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Hornbæk Skole er en skole med 515 elever og 65 medarbejdere. Skolen ligger i Randers Kommune i et naturskønt område vest for Randers og tæt på E45. Skolen har 21 almene klasser og tre specialklasser. Vi er kendetegnet ved erfarne og dygtige medarbejdere samt elever, der trives.
Vi har et godt arbejdsmiljø med en god tone og et godt samarbejde med skolens forældre og eksterne brugere. Vores teamsamarbejde på kontoret er præget af ansvarlighed, høje forventninger, vidensdeling og gode fælles løsninger.
Som en af skolens to fastansatte sekretærer bliver du en central del af skolens ansigt udadtil. Elever, forældre og personale kommer forbi med stort og småt, og derfor er det vigtigt, at du møder andre med imødekommenhed, tydelighed og en positiv tilgang – også når der er travlt.
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelse inden for administration
- Har gode kompetencer indenfor administration, kommunikation og IT
- Er imødekommende og serviceminded
- Formulerer dig fejlfrit i tale og skrift
- Arbejder effektivt og med fokus på kvalitet i opgaveløsningen
- Er selvstændig, initiativrig og tager ansvar
- Er hjælpsom og har gode samarbejdsevner
- Trives med mange opgaver og formår at skabe overblik
- Kan prioritere og bevare roen i en travl hverdag
Vi tilbyder
- En god arbejdsplads med indflydelse på egen hverdag
- En afvekslende og meningsfuld hverdag
- En velfungerende skole i naturskønne omgivelser
- Dygtige, engagerede og hjælpsomme medarbejdere og ledelse, som tager godt imod dig
- En arbejdsplads, hvor vi leder efter den rigtige person, og hvor vi hjælper dig godt ind i opgaverne, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes
Dine arbejdsopgaver aftales med leder og kollega. Nogle opgaver er vi fælles om, andre bliver dine faste opgaver.
Eksempler på faste opgaver
- Indkøb
- Kontering
- Befordring
- Mødebooking
- Vikardækning – modtagelse af sygemeldinger i tidsrummet 6.20 – 6.35
- Håndtering af personlige og telefoniske henvendelser
- Journalisering og opdatering af dokumenter
Vi arbejder bl.a. i Aula, IST TEA, KMD Opus, Rakat, SD-løn, Subit mm.
Løn sker efter gældende overenskomst. Ansættelse sker under forudsætning af godkendte børne- og straffeattest. Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser, og angiv om muligt referencer, som vi kan kontakte inden samtalen.
Vil du vide mere
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kim Højer Hansen eller skolesekretær Malene Seedorff Sand på telefon 89 15 42 00 eller mail kh@randers.dk.
Du er også velkommen til at komme på besøg for at se skolen. Du kan læse mere om Hornbæk Skole på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist
Har du lyst til at blive en del af vores hverdag, så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning senest den 20. april 2026. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 27. april 2026.
Søg stillingen
Stillingen er en fast stilling med start 1. juni 2026. Stillingens timetal er 31-34 timer pr. uge. Det endelige timetal aftales ved ansættelse. Vær opmærksom på, at ansættelsen følger skolens åbningstid, og at den reelle arbejdstid pr. uge er lidt højere, da du har fri i de perioder, hvor skolens kontor er lukket.