Pædagog til vuggestue i Børnehuset Birkebo – 37 timer ugentligt
Alle børn skal have gode dage og opleve fællesskaber
Pr. 1. juni 2026 søger Dagtilbud Sydvest en pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen i en af vuggestuegrupperne i Børnehuset Birkebo.
I Børnehuset Birkebo har vi to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi har stort fokus på vores læringsmiljøer – både ude og inde – og tilpasser dem løbende i forhold til børnegruppens behov, så alle børn får de bedste forudsætninger for trivsel og udvikling. I hjertet af huset har vi et stort alrum med åbent køkken og højt til loftet. Vi er i gang med at udvikle det til et aktivt læringsmiljø, hvor både vuggestue- og børnehavebørn kan mødes og inspireres gennem leg og aktiviteter.
Vi møder børnene dér, hvor de er, og ser dem som unikke individer. Alle børn skal have gode dage, opleve fællesskab og føle sig som en vigtig del af gruppen. Vi arbejder anerkendende og med et ressourceorienteret blik på både børn, forældre og kollegaer. Vi har et tæt og engageret samarbejde i huset, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs af grupperne.
Som en del af Dagtilbud Sydvest deltager vi i Randers Kommunes fælles indsats om at sikre stærke børnefællesskaber gennem kompetenceudvikling. Vi arbejder desuden med den pædagogiske tilgang ICDP.
Vi søger en pædagog, der
- Har stærke relationelle kompetencer – både i forhold til børn, forældre og kolleger
- Kan anvende teoretisk og forskningsbaseret viden i arbejdet med kerneopgaven: at skabe trivsel, læring og udvikling for børnene
- Reflekterer over egen praksis og justerer den i forhold til den aktuelle børnegruppe
- Omsætter viden til praksis og kan indgå i faglig refleksion og dialog med både professionelle og forældre
- Kan skabe alsidige læringsmiljøer med fokus på sprog, motorik, natur, kultur og kreativitet
- Kan tilrettelægge det pædagogiske arbejde systematisk og målrettet
- Er ansvarlig for, at det pædagogiske arbejde udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning
- Kan samarbejde med, vejlede og inspirere pædagogmedhjælpere og studerende
- Arbejder selvstændigt og tager aktivt lederskab i det pædagogiske arbejde
Har du spørgsmål
til stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret pædagogisk leder Bettina Nielsen på mobil 23 81 62 21.
Frist
Ansøgningen skal være modtaget elektronisk senest den 10. maj 2026.
Samtaler afholdes den 19. maj 2026 om formiddagen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Vi er som udgangspunkt åbne for at skabe ansættelse på fuld tid. Hvis du ønsker dette, så giv gerne udtryk for det i din ansøgning.