Ergoterapeut til patientrettet forebyggelse i Rehabiliteringsenheden i Randers Kommune
Vi søger en ergoterapeut på 33 timer/uge til fast stilling fra 1. august 2026.
Vil du arbejde med patientrettet forebyggelse og styrke borgeres evne til at mestre hverdagen med kronisk sygdom? Så er det dig, vi søger.
Om stillingen
- Individuel målsætning i tæt samarbejde med borgeren med afsæt i borgerens ressourcer og
hverdagsliv - Planlægning og gennemførelse af undervisning på hold, hvor du understøtter læring, motivation og adfærdsændringer
- Tværfagligt og helhedsorienteret samarbejde med borger, pårørende og samarbejdspartnere
- Understøttelse af brobygning til relevante tilbud efter endt forløb
Om arbejdspladsen
Du vil blive en del af Rehabiliteringsenheden, som er fysisk placeret i Randers Sundhedscenter Gudenåen. Her arbejder vi tæt sammen i tværfaglige teams om at udvikle og styrke forebyggende indsatser for borgere med kroniske sygdomme. De tværfaglige teams består af 5 fysioterapeuter, 1 diætist, 1 sygeplejerske, 2 koordinatorer og dig som ergoterapeut.
Du får en aktiv rolle i at udvikle nye tilbud på tværs af faggrupper og bidrage til implementeringen af sundhedsreformen – med fokus på sammenhængende patientrettet forebyggelse.
Om dig
- Har interesse for eller erfaring med forebyggelse og kroniske sygdomme
- Har gode relationskompetencer og kan arbejde med komplekse problemstillinger
- Trives i tværfagligt samarbejde og er udviklingsorienteret
Vi tilbyder
- Et stærkt tværfagligt miljø med høj faglighed
- Mulighed for at præge forebyggende indsatser
- Et uformelt arbejdsmiljø med god sparring
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen
kan indhentes hos Rehabiliteringsenheden:
Kontaktperson ergoterapeut Gitte Winther telefon 89 15 29 58.
Har ovenstående vakt din interesse, så send ansøgningen med cv og kopi af relevant dokumentation såsom uddannelsesbevis samt autorisation. Stillingen søges elektronisk.
Ansøgningsfrist
mandag den 1. juni 2026.
Ansættelsessamtaler: mandag den 8. juni 2026.