start på hovedindhold

SSA nattevagt til specialcenter for mennesker med demens - Landsbyen Møllevang

Som social- og sundhedsassistent i nattevagt vil du være en vigtig del af vores team, der arbejder med omsorg og pleje til mennesker med demens

I Landsbyen Møllevang arbejder vi for at give mennesker med demens og deres pårørende de bedste vilkår for et godt og meningsfuldt hverdagsliv. Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi om den gode omsorg og det gode liv for mennesker med demens.

Vi fremmer det gode hverdagsliv og naboskab gennem fagligt kompetent personale og trygge, hjemlige rammer. Vi tilbyder hjælp, støtte og vejledning fra første møde, og sikrer, at det sker med værdighed, omsorg og respekt for det enkelte menneske og vedkommendes livshistorie.

Hvert menneske har sin egen historie og identitet, opbygget gennem et langt liv med minder og fortællinger, som fortjener at blive husket og fortalt videre. Vi møder beboerne og deres pårørende med stor forståelse og understøtter samtidig den størst mulige selvstændighed til at tilrettelægge hverdagslivet ud fra de nye livsvilkår.

I Landsbyen Møllevang arbejder vi med seks fokusområder, som tager udgangspunkt i "blomsten" – et værktøj, der sikrer, at alle beboere oplever en hverdag med respekt, tryghed og nærvær. Hvert blad på blomsten repræsenterer et vigtigt område for beboernes trivsel og værdighed i hverdagen.

Din rolle:

Som social- og sundhedsassistent i nattevagt vil du være en vigtig del af vores team, der arbejder med omsorg og pleje til mennesker med demens.

Du vil medvirke til at skabe trygge og hjemlige rammer, hvor beboerne kan trives og bevare deres identitet og livskvalitet.

Vi forventer, at du:

  • Har uddannelse som social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring eller interesse i demensområdet
  • Arbejder ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi og har fokus på værdighed og respekt
  • Er empatisk, tålmodig og engageret i at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for beboerne
  • Kan samarbejde godt med kolleger, beboere og pårørende

Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt og engageret team
  • Mulighed for faglig udvikling inden for demensområdet
  • Arbejde i trygge og hjemlige rammer med fokus på omsorg og nærvær
  • En arbejdsplads, hvor din indsats gør en forskel for mennesker med demens og deres familier

Vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen for mennesker med en demenssygdom? Så send din ansøgning til os senest d. 28. maj 2026.

Stillingen har 28 timer i nattevagt, ønsker du 37 timer, vil de som udgangspunkt ligge om dagen, der arbejdes hver 2. weekend og 5-2 i nattevagten.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Kontakt

Du er velkommen til at ringe til:

Centerleder, Birgitte Gert på telefon 29 37 20 90 eller Assisterende centerleder Sofie Frost på telefon 21 76 14 15 eller Assisterende centerleder Maria Frisk på telefon 20 35 99 95 for at høre med om stillingen.

Søg jobbet nu