start på hovedindhold

Bogbuschauffør til Randers Bibliotek, 30 timer/ugen

På Randers Bibliotek har vi en bogbus og den mangler en servicemindet og køreglad chauffør, der trives med borgerkontakt.

Du bliver en stor del af bogbussens køreplan og vil repræsentere Randers Bibliotek i kommunens landdistrikter. Her er det afgørende at du er god til at snakke med mennesker og at du er hjælpsom og servicemindet. Du skal desuden være en rutineret chauffør, der sikrer at bogbussen kommer trygt rundt i kommunen i næsten al slags vejr.

Vi tilbyder

  • Et fast job i en af landets sidste bogbusser
  • Dejlige kolleger
  • Glade brugere
  • En arbejdsdag med mange forskellige slags opgaver

Vi forventer at du

  • Er servicemindet og giver borgerne i landdistriktet den bedst mulige hjælp
  • Trives med at være alene i bogbussen og stå for mange forskellige opgaver, herunder løft og pakning af bussen
  • Har to faste ugentlige aftenvagter
  • Kan indgå i betjeningen af borgere på andre betjeningssteder

Det er et krav, at du har kørekort C og gyldigt EU-kvalifikationsbevis. Erfaringer fra et folkebibliotek er en stor fordel, men ikke et krav. Kendskab til bibliotekssystemet cicero er en stor fordel men ikke et krav.

Du vil blive ansat på holdet Teknisk Service og vil indgå i bibliotekets direkte borgerbetjening i Bussen men også andre steder. Du vil have reference til Leder for administration og bygninger Marie Garsdal Brøsted.

Ansættelsen er på 30 timer/ugen og du ansættes efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen

så kontakt Marie Garsdal Brøsted på mail mgb@randersbib.dk

Ansøgningsfristen

er de 1. juni 2026.

Samtalerne er den 10. juni 2026.

Forventet opstart er den 1. august 2026.

Om Randers Bibliotek

Randers Bibliotek er kommunens største kulturinstitution og et levende fyrtårn for viden, oplevelser og fællesskab. Med Hovedbiblioteket i centrum, tre lokale biblioteker og en bogbus, der ruller ud i hele kommunen, bringer vi litteratur, læring og leg helt tæt på borgerne.

Bibliotekerne i Randers er meget mere end bøger. Her er plads til både fordybelse og fællesskab. Lån alt fra romaner, magasiner, børne- og fagbøger til brætspil, affalds-grabber og discgolf-sæt – og deltag i arrangementer om litteratur, musik og samfund året rundt.

I front står et stærkt hold af medarbejdere, organiseret i en projektstruktur med klare mål og høj faglighed. Vi arbejder datainformeret, eksperimenterende og med blik for både lokale behov og internationale tendenser.

Ambitionen er enkel: Vi skaber Danmarks bedste bibliotek – og en arbejdsplads med udvikling og læring i centrum.

Søg jobbet nu