Pædagogmedhjælpere til Dagtilbud Sydvest
Kom og leg med os, det er lige dig vi mangler!
Dagtilbud Sydvest søger pædagogmedhjælpere pr. 1. juli og 1. august 2026
Dagtilbud Sydvest søger pædagogmedhjælpere til flere forskellige børnehuse og der er stillinger i både vuggestue og børnehave. Vi er placeret i et naturskønt område fra udkanten af Randers over Hornbæk, Stevnstrup og Langå.
I alle børnehuse møder vi børnene med omsorg og nærvær i et anerkendende miljø. Vi har stor fokus på at udvikle vore læringsmiljøer – både ude og inde – så de understøtter alle børn.
I Sydvest arbejder vi ud fra en fælles ramme, hvor arbejdet med børnefællesskaberne i praksis tager afsæt i at
- der dagligt arbejdes i mindre grupper
- der er legende voksne inde og ude
- der er et trygt læringsmiljø som tilpasses den aktuelle børnegruppe
- der er nærvær - voksne omkring børnene
- der er en plan - uge/månedsplan
- der er deltagelsesmuligheder for alle børn
- alle børn har en ”Alfred”
- der benyttes positiv og ressourceorienteret tilgang til hvordan taler vi om børn
- der er forældresamarbejde hvor vi bygger bro og påtager os det pædagogiske værtskab
- medarbejderne bruger og udvikler deres professionel dømmekraft
Vi søger derfor pædagogmedhjælpere der har lyst til at arbejde med ovenstående og som har følgende kompetencer
- du kan indgå i relationer med både børn, forældre og kolleger
- du elsker leg og fordybelse med børn både ude og inde.
- du har et grundlæggende anerkendende menneskesyn og er fleksibel og udviklingsorienteret.
- du er interesseret i at lære om pædagogik og børns udvikling, samt indgå i refleksioner om den pædagogiske praksis.
- du kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter - i samarbejde med pædagoger eller selvstændigt.
- du kan medvirke til at skabe fleksible og inkluderende læringsmiljøer, så alle børn føler sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber.
- du kan samarbejde med forældre, kolleger og andre relevante samarbejdspartnere.
- du er mødestabil
Har du spørgsmål
til stillingerne er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Camilla Ankerstjerne på telefon 23 46 39 64 eller Jonas Grønning på telefon 21 75 56 58.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Frist
Ansøgningen skal være modtaget elektronisk senest den 18. juni.
Samtaler afholdes den 24. Juni.