Social- og sundhedsassistent(er) til Distrikt Borupvænget – fast stilling – med fokus på helhedspleje og tværfaglighed
Vi har brug for dig, hvis du har lyst til at bidrage ind i en spændende og udviklende arbejdsplads, hvor vi bliver flere fastansatte kolleger, som sammen skaber gode forløb for borgerne. I Distrikt Borupvænget udegruppe i Randers Vest søger vi kollega(er) til fast ansættelse
Vi står midt i implementeringen af den nye ældrelov, og vi arbejder tværfagligt i tæt samarbejde mellem alle os der er den – en god blanding af social- og sundhedspersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, ufaglærte, disponenter og ledere. Sammen sætter vi borgerens selvbestemmelse og værdighed i centrum gennem faglige vurderinger og professionalisme.
Om os
Vi ser os som en ret velfungerende, tværfaglig arbejdsplads med ca. 60 kolleger, der arbejder med rehabilitering, tværfaglige teammøder og sikring af rette kompetencer er til stede. Vi har fokus på at løse kerneopgaven på et højt fagligt niveau og sikre, at borgerne får en værdig og medbestemmende hjælp – både til daglige gøremål og til sygepleje indsatser.
Vi vægter
- En faglig, anerkendende og rehabiliterende tilgang
- Et godt arbejdsmiljø med smil, humor, ordentlighed og ligeværd
- Tværfagligt samarbejde og respekt for hinandens kompetencer
- Borgerens selvbestemmelse og værdighed
Vi søger dig, som
- Er ansvarlig og har fokus på god dokumentation
- Er glad for samarbejde og bidrager aktivt i teamet
- Arbejder professionelt med borgeren i centrum
- Ønsker at være med til at skabe gode forløb for borgerne
Vi tilbyder
- Et godt introduktionsprogram og adgang til Randers Kommunes kompetenceprofiler
- Alle nødvendige mobile IT-redskaber med apps, instrukser og vejledninger
- Fokus på faglig udvikling og sparring og handling bag ord
- Et positivt arbejdsmiljø med humor og fællesskab
- Mulighed for fast ansættelse på 28-37 timer efter eget ønske
- Fleksible vagter med minimum 3 aftenvagter over 12 uger og weekendvagt hver 3. weekend
- Mulighed for frivillige ekstra vagter
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Tina Lundquist Christensen på telefon 30 51 90 15 eller mail tina.lundquist.christensen@randers.dk.
Du kan også aftale et besøg til en kop kaffe og se vores arbejdsplads.
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse
1. august 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist
17. juni 2026. Ansættelsessamtaler foregår den 22. juni 2026 fra kl. 8.30.
Virksomhed
Distrikt Borupvænget, Udegruppe, Gl. Hobrovej 136
8920 Randers NV