Rengøringstekniker/assistent til Ejendomsservice
Brænder du for at arbejde med rengøring på højt kvalitetsniveau, så er du måske den nye medarbejder, vi står og mangler.
Rengøring & Intern Service er en sektion under Ejendomsservice hørende til i Randers Kommune. Vi beskæftiger os med rengøring og service på et højt kvalitetsniveau. Hos Ejendomsservice forvalter vi kommunens bygninger med et mål om at sikre høj kvalitet. Ejendomsservice har i alt ca. 300 ansatte fordelt på tre sektioner.
I Ejendomsservice, Rengøring og Interne Service arbejder vi meget med uddannelse/efteruddannelse af vores medarbejdere.
Arbejdssted: Vuggestuen Lervangen, Lervangen 43F, 8930 Randers NØ.
Vuggestuen rummer en masse skønne børn, der dagligt muntrer sig i huset og vi mangler en rengøringsmedarbejder til at rengøre hos os.
Du skal kunne omgås børn og voksne, bestride en god humor, have smil på læben samt være glad for at arbejde i disse rammer.
Arbejdstiden er dagligt kl. 06.00-08.00. 10 timer ugentligt i 52 uger årligt.
Stillingen er en fast stilling, med opstart den 1. oktober 2026 eller gerne før.
Der er varslet ferie i følgende perioder:
- Dagen efter Kristi Himmelfartsdag
- De tre dage før påske
- Grundlovsdag
- Perioden mellem jul og nytår
- Uge 29 og 30
Vi forventer, at du
- Har erfaring med rengøring
- Er kvalitetsbevidst og serviceminded
- Kan bevare overblikket
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og giver en ekstra hånd, når det er nødvendigt
- Har gode samarbejdsevner
- Er robust og stabil
- Behersker dansk i både skrift og tale
Vi kan tilbyde
- Grundig instruktion og oplæring
- Gode kollegaer
- Ordnede forhold
- Et godt arbejdsmiljø
- Rengørings teknikeruddannelse
- Fri hver weekend og helligdage
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning med CV elektronisk via vores ansøgningssystem senest søndag den 9. august 2026 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 34.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos
- Uge 30 og 31 - Rengøringsleder Pia Adelhart på telefon 61 12 87 62 på hverdage mellem kl. 09.00-12.00
- Uge 32 – Rengøringsleder Heidi Engberg Refsgaard på telefon 61 12 02 22 på hverdage mellem kl. 09.00 – 12.00