start på hovedindhold

Social/sundhedsfaglig medarbejder til botilbuddet Bredgade og Svalegangen i Langå

Vil du være med til at skabe et trygt og meningsfuldt hjem for voksne med autisme?

"Ej hvor er det hyggeligt her”. Sådan lyder en beskrivelse af, hvordan det er at træde ind hos os, og det er vi stolte af, for ja, vi danner rammen for nogens hjem.

Det kræver en høj faglighed, og lige nu søger vi en ny kollega til Botilbuddet Bredgade og Svalegangen. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Dine arbejdstider, vil være en blanding af dag- og aftenvagter samt arbejde hver 3. weekend.

Hvem er vi?

Botilbuddet Bredgade og Svalegangen er et tilbud i Randers kommune, hvor målgruppen er voksne med autisme og lignende udviklingsforstyrrelser og/eller ko-morbiditet. Vores overordnede målsætning er at understøtte borgernes livskvalitet og mestring af eget liv, så borgerne udvikler et så selvstændigt og meningsfuldt voksenliv som muligt

På Botilbuddet Bredgade og Svalegangen skal du

  • yde individuel bostøtte i borgerens hjem
  • støtte til rengøring og andre ADL-opgaver
  • samarbejde med borgeren og have fokus på borgerens indefra perspektiv
  • støtte op om den faglige indsats
  • dokumenterer i Sensum One

Vi tilbyder dig

  • en faglig velfunderet og kreativ arbejdsplads, hvor vi bliver ved, indtil vi har fundet den rette løsning for borgeren – også når det tager 50 forsøg
  • gode kolleger, som brænder for at skabe de retter rammer for vores borgere
  • at du bliver del af et stærkt specialiseret, fagligt miljø
  • ekstern supervision i teamet og sparring på tværs af teams og med faglig koordinator

Vi arbejder ud fra vores faglige fundament. Målet med dette er at sikre en metodisk, fagligt begrundet praksis, som altid sætter borgeren i centrum.

Om dig

  • du hviler i din egen faglighed, men har samtidig en ydmyg og åben tilgang til borgerne - og til det tværfaglige samarbejde med dine kolleger
  • du har øje for de små succeser og kan blive ved med at se et potentiale for udvikling- også når det går langsomt
  • har erfaring fra autismeområdet og evt. med borgere, der har en vis grad af udviklingshæmning og ko-morbiditet

På Botilbuddet Bredgade og Svalegangen ligger vi særlig vægt på

  • medborgerskab og oplevelsen af at have medbestemmelse i eget liv, da vi mener at dette har afgørende betydning for borgernes udvikling og trivsel
  • sammen med den enkelte borger at tilrettelægge en hverdag som tager udgangspunkt i borgerens forudsætninger og ressourcer
  • dagligt at understøtte og handle efter kerneopgaven og dermed sikre et godt og bæredygtigt arbejdsmæssigt fællesskab

vi benytter os af empowerment, anerkendende, ressourceorienteret, relationel og strukturel tilgang til borgerne.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi har 1 fast stilling på 37 timer og den ønskes besat senest pr. 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem din faglige organisation og Randers Kommune.

Ansøgningsfrist

17. august 2026, der bliver afholdt ansættelsessamtaler den 24. august 2026.

Har opslaget vakt din nysgerrighed,

så er du velkommen til at kontakte Jeanette Bay, faglig koordinator, på telefon 21 20 64 54.

Søg jobbet nu