start på hovedindhold

Distriktssygeplejersker til Distrikt Åbakken og Distrikt Dronningborg

Vil du være med til at udvikle fremtidens distrikter?

Randers Kommunes søger engagerede og fagligt stærke distriktssygeplejersker til Distrikt Åbakken i Øster Tørslev og Distrikt Dronningborg.

Vi er i gang med implementeringen af den nye ældrelov, hvor helhedspleje, borgernær visitation og værdighed skal omsættes til praksis. Derfor søger vi sygeplejersker, der vil være med til at styrke kvaliteten i indsatserne, understøtte kollegernes faglighed og bidrage til udviklingen af distrikterne.

Hvem er vi?

Distrikt Åbakken og Distrikt Dronningborg er en del af Område Nord, som består af fire distrikter i Randers Kommune.

Som distriktssygeplejerske bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab på tværs af Område Nord. Her deler vi viden, sparrer med hinanden og samarbejder om at udvikle den sygeplejefaglige indsats, så vi sammen skaber de bedste løsninger for borgerne.

Vi værner om et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, stærkt kollegaskab, humor og gode grin i hverdagen. For os går arbejdsglæde og faglighed hånd i hånd.

Om stillingen

Stillingen kombinerer faglig koordinering, kvalitetsudvikling, undervisning og implementering af nye faglige initiativer. Du får en central rolle i arbejdet med at sikre kvalitet og sammenhæng i indsatsen og bliver en vigtig sparringspartner for både kolleger og ledelse.

Du får samtidig en vigtig rolle i arbejdet med at omsætte helhedspleje og borgernær visitation til konkret praksis.

Du bliver en del af et fagligt makkerskab med en anden distriktssygeplejerske, hvor I sammen understøtter kvalitet, udvikling og implementering af nye initiativer i distriktet.

Du får et grundigt introduktionsforløb med tæt faglig sparring, så du kommer godt fra start i rollen.

Dine vigtigste opgaver

Sikre høj sygeplejefaglig kvalitet

  • Arbejde med tidlig opsporing, triagering og forebyggelse af indlæggelser.
  • Bidrage til sammenhængende og koordinerede borgerforløb.
  • Understøtte høj kvalitet i dokumentation, medicinhåndtering og patientsikkerhed.

Vejlede og udvikle kolleger

  • Være faglig sparringspartner for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og øvrige kolleger.
  • Understøtte læring gennem vejledning, oplæring og bedside learning.
  • Bidrage til kompetenceudvikling på tværs af faggrupper.
  • Medvirke til introduktion af nye medarbejdere.

Koordinere og skabe overblik

  • Deltage i og facilitere tværfaglige møder.
  • Koordinere faglige indsatser i samarbejde med ledelse og kolleger.
  • Bidrage til udviklingen af kontaktperson- og forløbsansvarlige roller.

Udvikling og implementering

  • Implementere nye arbejdsgange, instrukser og sundhedsfaglige tiltag.
  • Undervise og formidle relevant sygeplejefaglig viden.
  • Bidrage til implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger.
  • Deltage i kvalitetsarbejde, tilsyn og læring af utilsigtede hændelser.

Vi søger dig, der

  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Har et stærkt fagligt fundament og gode kliniske kompetencer.
  • Trives med ansvar, koordinering og tværfagligt samarbejde.
  • Har lyst til at vejlede, undervise og udvikle kolleger.
  • Kan skabe overblik i en kompleks hverdag.
  • Bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø.
  • Har gode kommunikative evner både i tale og på skrift.
  • Har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • Stor indflydelse på den faglige udvikling i dit distrikt.
  • Et tæt fagligt makkerskab med en anden distriktssygeplejerske.
  • Et stærkt fagligt netværk og samarbejde på tværs af Område Nords fire distrikter.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring.
  • Et arbejdsmiljø med stærke relationer, humor og gode grin.
  • En arbejdsdag med ansvar, variation og mulighed for at gøre en forskel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse pr. 1. december 2026.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, primært i dagvagt på hverdage. Andre vagter kan forekomme i forbindelse med særlige aktiviteter og kompetenceudvikling.

Ansøgningsfrist

22. september 2026 Ansøgning skal ske elektronisk via Randers Kommunes hjemmeside.

Samtaler forventes afholdt: 25. september 2026 (indkaldelse sker via mail)

Har du spørgsmål til stillingerne,

er du velkommen til at kontakte

Distriktsleder på Åbakken Stine Berggreen Bergø på telefon 23 87 56 70.

Distriktsleder i Dronningborg Christina Lund Poulsen på telefon 21 66 33 67.

Søg jobbet nu