Social- og sundhedsassistent til aftenvagt – med fokus på faglig udvikling
Vil du gøre en forskel for vores beboere – samtidig med at du udvikler dine faglige kompetencer?
Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig social- og sundhedsassistent til aftenvagt på vores plejehjem.
Hos os lægger vi vægt på, at du ikke blot passer et arbejde, men bliver en vigtig del af et fagligt fællesskab, hvor der er plads til at lære, stille spørgsmål og udvikle sig.
Faglig udvikling – også i aftenvagten
- Vi ved, at kompetenceudvikling ikke kun skal foregå i dagtimerne. Derfor tilbyder vi mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling sammen med vores centersygeplejerske eller en erfaren kollega uden for den almindelige mødetid. Vi forestiller os, at du møder ind til kompetenceudvikling/sparring 1 gang hver 6. uge i tidsrummet 10.00-18.00 eller fx 11.00-15.00 og herefter i aftenvagt til kl. 21.00, men vi er åbne for dine ideer til en anden struktur.
For os er det en værdi, at du udvikler dine faglige kompetencer, så du er klædt på til dine opgaver. Du er en del af vores fællesskab, og har relationer med dine kollegaer på tværs af vagtlag.
Din kompetenceudvikling kan indebærer
- Faglig sparring omkring konkrete beboerforløb
- Introduktion og oplæring i nye opgaver
- Fælles refleksion over praksis
- Opfølgning på faglige problemstillinger
- Individuel kompetenceudvikling med udgangspunkt i dine behov og interesser
Vi tilbyder
- En fast stilling i aftenvagt
- Arbejde hver 2. weekend
- Du kan selv være med til at vælge, hvilken weekend du ønsker at arbejde
- Et fagligt stærkt og engageret team
- Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
- Mulighed for faglig udvikling sammen med centersygeplejerske eller kollega uden for den almindelige mødetid
- En arbejdsplads, hvor dine idéer og faglige perspektiver bliver værdsat
- En hverdag med fokus på beboernes trivsel, livskvalitet og selvbestemmelse
Vi søger dig, som
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Brænder for arbejdet med ældre mennesker
- Har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Har blik for både den enkelte beboer og fællesskabet
- Er nysgerrig, engageret og har lyst til at samarbejde
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og den faglige kultur
Er du nyuddannet, eller har du mange års erfaring?
Begge dele er velkomment. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at lære, bidrage og være en del af vores fællesskab.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om hverdagen som aftenvagt hos os, er du meget velkommen til at kontakte assisterende centerleder Tanja Lai på telefon 23 11 63 50 eller centerleder Hanne Ramshøj på telefon 21 37 54 86.
Ansøgningsfrist
29.09.26.
Samtaler
30.09.26 kl. 10.00-12.00.
Tiltrædelse
Efter aftale.
Stillingsomfang
37 timer med mulighed for individuelle ønsker.
Arbejdssted
Center Kildevang.