To pædagogiske assistenter til Spiren
Vil du være med til at skabe trygge, udviklende og meningsfulde rammer for børn og unge med forskellige støttebehov? Spiren søger to uddannede, engagerede og fagligt nysgerrige pædagogiske assistenter, der har lyst til at blive en del af et social- og specialpædagogisk miljø, hvor relationer, trivsel, udvikling og omsorg er i centrum.
Om Spiren:
Spiren er et aflastningstilbud for børn og unge i alderen 0-18 år med forskellige fysiske, psykiske og kognitive funktionsnedsættelser.
Spiren er organisatorisk placeret under Familie- og rådgivningscentret i Randers Kommune
Børnene og de unge kommer i individuelle turnusforløb, som tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families behov for aflastning. Det betyder, at vi i perioder arbejder tæt og intensivt med det enkelte barn eller den unge under opholdet, mens der kan gå flere uger, før barnet eller den unge kommer igen. Det stiller krav til kontinuitet, relationsarbejde og videndeling på tværs af opholdene.
Vores overordnede ambition er at skabe et specialiseret tilbud med trygge og udviklende rammer, hvor det enkelte barn eller den unge oplever trivsel, deltagelse, personlig mestring og størst mulig grad af selv- og medbestemmelse.
En målgruppe med forskellige ressourcer og behov:
I Spiren møder du en bred og mangfoldig målgruppe. Det betyder, at ressourcer, funktionsniveau og behov for støtte varierer fra barn til barn og fra ung til ung.
Nogle børn og unge er i høj grad selvhjulpne og har primært behov for pædagogisk støtte, struktur, verbal guidning og hjælp til at navigere i sociale sammenhænge og hverdagens aktiviteter.
Andre har mere omfattende funktionsnedsættelser og behov for tæt støtte i dagligdagen. Her kan opgaven også indebære personlig pleje, forflytninger og praktiske omsorgsopgaver.
Der kan på tværs af målgruppen være behov for støtte i forhold til blandt andet kommunikation, struktur og forudsigelighed, socialt samspil, følelsesregulering og sansebearbejdning.
Din pædagogiske opgave:
Som pædagogisk assistent i Spiren bliver du en vigtig del af børnenes og de unges tid hos os. Du skal være med til at skabe genkendelige, trygge og meningsfulde rammer og samtidig kunne tilpasse din pædagogiske tilgang til det enkelte barns eller den unges dagsform, ressourcer og behov.
Arbejdet spænder bredt og rummer forskellige social- og specialpædagogiske opgaver, som tilpasses det enkelte barns eller den unges ressourcer, forudsætninger og støttebehov. Opgaverne kan blandt andet omfatte struktur og guidning, støtte til deltagelse og udvikling samt personlig pleje og praktiske omsorgsopgaver. Du skal derfor kunne arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du indgår aktivt i det faglige samarbejde med dine kolleger.
Hverdagen i Spiren er varieret, og aktiviteterne tager afsæt i det enkelte barns eller den unges behov, interesser og ressourcer. Det kan eksempelvis være kreative aktiviteter, ture ud af huset, legeplads og køreture. Der er samtidig plads til nysgerrighed, kreativitet og til at gribe barnets eller den unges initiativer og eksperimentere med aktiviteter, der giver mening for den enkelte.
En vigtig del af arbejdet er desuden at observere, dokumentere og reflektere over den pædagogiske indsats, så vores praksis løbende kan udvikles og tilpasses det enkelte barn eller den unge.
Samarbejdet med barnets eller den unges forældre og øvrige relevante samarbejdspartnere er ligeledes en vigtig del af den pædagogiske opgave og bidrager til sammenhæng og kontinuitet omkring det enkelte barn eller den unge.
Vores faglige fundament:
Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i neuropædagogik og KRAP, og vi arbejder med individuelle tilgange med afsæt i ASK, Low Arousal og TEACCH-inspireret strukturpædagogik.
Vi lægger vægt på en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, hvor vi er nysgerrige på barnets eller den unges ressourcer, behov og mestringsstrategier og på, hvordan vi som fagprofessionelle med afsæt heri kan understøtte trivsel, udvikling og mestring.
Vi leder efter dig, der...
- er uddannet pædagogisk assistent og har lyst til at arbejde inden for det social- og specialpædagogiske område
- møder børn og unge med nærvær, omsorg, nysgerrighed og respekt
- kan se ressourcer og udviklingsmuligheder - også når et barn eller en ung har omfattende støttebehov
- kan tilpasse din kommunikation og pædagogiske tilgang til det enkelte barn eller den unge
- kan bevare ro og overblik i situationer, hvor barnet eller den unge har brug for, at den voksne skaber tryghed og struktur
- er indstillet på, at arbejdet både rummer pædagogiske, praktiske og omsorgsmæssige opgaver
- arbejder selvstændigt og systematisk og samtidig ser det faglige og tværfaglige samarbejde som en vigtig del af kerneopgaven
- kan formulere dig fagligt både mundtligt og skriftligt
- er fleksibel, stabil og bidrager aktivt til et godt fagligt og kollegialt miljø.
Hos os får du...
- et trygt og udviklende arbejdsmiljø, hvor faglig sparring, åben dialog og kollegial støtte er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger vægt på et arbejdsfællesskab, hvor vi tager ansvar for både den fælles opgaveløsning og hinandens trivsel
- et engageret fagligt fællesskab med plads til forskelligheder, hvor vi hjælper hinanden og er nysgerrige på egen og hinandens praksis
- en arbejdsplads med et tydeligt social- og specialpædagogisk fundament
- en hverdag med en varieret målgruppe og alsidige pædagogiske opgaver
- en arbejdsplads i naturskønne omgivelser med gode muligheder for udeliv, bevægelse og aktiviteter både på og uden for matriklen
- indflydelse på opgaveløsningen og mulighed for at bringe din faglighed, kreativitet og dine idéer i spil
- kolleger og ledelse, som har fokus på høj faglig kvalitet i arbejdet med børnene og de unge.
I Familie- og rådgivningscentret arbejder vi aktuelt med implementeringen af et nyt mindset ”Organisationen Tænker Sammen”.
Det betyder, at vi i højere grad ønsker at inddrage medarbejderne i beslutninger og give dem rum til at være medskabere af dagligdagens pædagogiske praksis.
Praktiske oplysninger:
Stilling:
Pædagogisk assistent
Antal stillinger:
2
Arbejdstid:
37 timer om ugen
Tiltrædelse:
1. december eller snarest muligt
Ansættelsesform:
Fuldtidsstilling
Arbejdstider:
Skiftende morgen- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend
Kørekort:
Kørekort til personbil er påkrævet
Adresse:
Støvringgårdvej 43, 8930 Randers NØ
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
18. oktober 2026
Ansættelsessamtaler:
26. oktober 2026
Ved ansættelsen indhentes Børne- og straffeattest.
Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Helvig Nielsen.
Telefon: 24 44 06 21
(hverdage kl. 08.00-15.00)