start på hovedindhold

En pædagog og en ergoterapeut med interesse for socialpsykiatri - Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

Vil du være med til at understøtte borgerne i et selvstændigt og meningsfuldt liv?

Så er disse job måske noget for dig.

Vi søger en uddannet pædagog samt en uddannet ergoterapeut, som har lyst til at arbejde recovery-orienteret i et §85-tilbud under Center for Psykiatri og Socialt Udsatte i Randers Kommune.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og senest den 1. december 2026.

Om stillingerne

  • Et vikariat på 37 timer pr. uge til en pædagog og en fast stilling til en ergoterapeut – Mulighed for færre timer, hvis du ønsker det.
    Vikariatet er frem til oktober 2027.
  • Primært dagvagter samt et mindre antal aftenvagter pr. måned.
  • Der arbejdes hver 4. weekend.
  • Arbejdstider: 08.00-16.00 (dagvagt), 13.00-21.00 (aftenvagt) og 8.00-18.00 og 11.00-21.00 (weekend)

Du får base på Vester Tværvej, hvor der i alt er 29 borgere. Vi har 6 borgere der bor her under §107 og de resterende 23 borgere bor i en §105 bolig.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder med kontaktpersonsfunktion i teams på minimum to personer.

Vores tilgang

Vi arbejder ud fra en recovery-understøttende og rehabiliterende tilgang.

Det betyder, at vi møder borgerne som eksperter i eget liv og samarbejder med dem om at bruge og udvikle deres ressourcer, så de kan leve så selvstændigt som muligt.

Vi arbejder systematisk og målrettet med borgernes §141-handleplaner og prioriterer høj grad af borgerinddragelse i alt, hvad vi gør.

Vi tilbyder

  • Kolleger kendt for faglighed, humor, energi og engagement.
  • En arbejdsplads med fokus på tværfagligt samarbejde – både internt og med samarbejdspartnere.
  • Indflydelse og frihed under ansvar på en arbejdsplads i udvikling.
  • Mulighed for at bidrage til uddannelse af elever og studerende.
  • Ekstern supervision.
  • Løbende implementering af ny viden, metoder og faglige tilgange.

Vi søger en kollega, der

  • Er uddannet pædagog.
  • Har kendskab til og interesse for en recovery-orienteret tilgang.
  • Arbejder med ressourcefokus og ser muligheder sammen med borgeren.
  • Har gode samarbejdskompetencer og en nysgerrig tilgang til andres fagligheder.
  • Kan balancere mellem borgerkontakt, praktiske opgaver, handleplaner og samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere.
  • Kan arbejde selvstændigt, men også bidrage aktivt til teamet.
  • Er bevidst om egne grænser og bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø.

Praktisk

  • Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026
  • Ansættelsessamtaler forventes af holdt den 28. oktober 2026
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere

om stillingen, er du velkommen til at kontakte

  • Daglig leder Kemal Mahmutovic, telefon 20 52 94 35 eller
  • Tilbudsleder leder Lotte Svane Aastradsen, telefon 20 36 15 61

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg jobbet nu