start på hovedindhold

Distriktssygeplejerske til Distrikt Tirsdalen

Vil du være med til at løfte fagligheden i hele ældreplejen? Har du stærke sygeplejefaglige kompetencer, og brænder du for at udvikle andre og skabe læring tæt på praksis? Så er det måske dig, vi søger som distriktssygeplejerske til Distrikt Tirsdalen 😊

I Randers Kommune er vi i gang med at implementere ældrereformen og en ny organisering, hvor sygeplejen integreres i distrikterne/hjemmeplejen. Vi etablerer faste tværfaglige teams, hvor sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere arbejder tæt sammen omkring borgerne. Det giver nye muligheder for at skabe sammenhæng, styrke fagligheden og sikre, at borgerne får den rette hjælp tæt på deres hverdag.

Vi bliver to distriktssygeplejersker

Som en del af den politisk besluttede styrkelse af ældreplejen, skal alle distrikter/hjemmepleje i Randers Kommune fremover have 2 distriktssygeplejersker.

I Distrikt Tirsdalen har vi allerede en dygtig og erfaren distriktssygeplejerske, og vi søger nu hendes nye makker. Sammen får I en central rolle i at understøtte og udvikle den faglige kvalitet i distriktet. I bliver tætte faglige samarbejdspartnere og får mulighed for at spille hinanden gode, dele viden og sammen skabe læring og kompetenceudvikling tæt på praksis.

De to distriktssygeplejersker bliver samtidig en vigtig del af det samlede faglige fællesskab i distriktet, og hvor I - i tæt samarbejde med sygeplejen og terapeuterne skal være med til at kompetenceløfte hele ældreplejen.

Du gør andre dygtigere

Som distriktssygeplejerske er din vigtigste opgave ikke selv at udføre sygeplejen hos borgerne, men at understøtte og opkvalificere vores SOSU-medarbejdere, så de bliver endnu bedre rustet til at varetage pleje- og sygeplejeopgaver hos borgerne.

Du skal være tæt på praksis og omsætte din sygeplejefaglige viden til læring i hverdagen. Det kan være gennem faglig sparring, vejledning, undervisning eller bedside learning.

Du skal kunne se, hvor der er behov for et kompetenceløft, og sammen med medarbejderen finde den bedste måde at skabe læring på. Det kræver, at du både kan se fagligheden, stille de rigtige spørgsmål, undervise og skabe læring i situationen.

Et stærkt tværfagligt samarbejde

Du kommer ikke til at stå alene med opgaven.

Du bliver en del af et tæt fagligt samarbejde med distriktets sygepleje- og terapeutgruppe, hvor forskellige fagligheder bringes i spil for at skabe det bedst mulige tilbud til borgerne. Sammen skal I understøtte medarbejderne i at udvikle deres kompetencer og skabe en kultur, hvor faglig sparring, læring og kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen.

Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi bruger hinandens fagligheder og arbejder sammen om det fælles mål: at skabe høj kvalitet og sammenhæng for borgeren.

Dine opgaver

Som distriktssygeplejerske får du en bred faglig rolle. Du skal blandt andet

  • Være faglig sparringspartner for social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og øvrige medarbejdere såsom ufaglærte afløsere
  • Oplære og opkvalificere medarbejdere i pleje- og sygeplejeindsatser
  • Anvende bedside learning, som en naturlig del af kompetenceudviklingen
  • Sikre fokus på tidlig opsporing og triagering
  • Understøtte medarbejderne i at reagere relevant på ændringer i borgernes tilstand
  • Deltage i DTM-møder (De Tværfaglige Møder), og efter behov varetage mødelederfunktionen
  • Understøtte udviklingen af medarbejdernes rolle, som kontaktpersoner og forløbsansvarlige
  • Være tovholder på introduktion af nye kolleger
  • Planlægge og gennemføre faglig undervisning og kompetenceudvikling
  • Understøtte kompetencer inden for blandt andet medicinhåndtering, risikosituationslægemidler, ISBAR, TOBS og triagering
  • Understøtte implementering af nye instrukser, procedurer og faglige tiltag
  • Bidrage til kvalitetssikring gennem blandt andet egenkontrol af dokumentation og medicinhåndtering
  • Bidrage til læring og udvikling på baggrund af UTH
  • Koordinere særlige faglige indsatser, eksempelvis vaccinationer og håndtering af smitteudbrud

Vi leder efter dig, der motiveres af at gøre andre dygtigere

Du skal have lyst til at dele din faglighed, skabe refleksion og understøtte medarbejdernes udvikling. Du skal kunne bevæge dig mellem det faglige overblik og den konkrete praksis. Du skal kunne undervise en gruppe medarbejdere, men også kunne være tæt på en kollega, og give konkret sparring i situationen.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er autoriseret sygeplejerske og har solid sygeplejefaglig erfaring
  • Har lyst og interesse til at arbejde med kompetenceudvikling og kvalitetsforbedring
  • Kan formidle viden til andre, er opsøgende, initiativrig og udviklingsorienteret
  • Kan formidle kompleks sygeplejefaglig viden på en enkel, anerkendende og anvendelig måde
  • Har blik for både borgerens behov og medarbejdernes kompetencer
  • Arbejder systematisk med kvalitet og patientsikkerhed
  • Understøtter det tværfaglige samarbejde, og besidder relationelle kompetencer
  • Arbejder struktureret, kan bevare overblikket og kan prioritere
  • Ajourføre og udvikler egen faglig viden på området
  • Har lyst til at være med til at udvikle den nye organisering

rfaring fra kommunal sygepleje, undervisning, vejledning eller kompetenceudvikling er en fordel, men det vigtigste er, at du brænder for faglighed og for at gøre andre dygtigere.

Hos os får du

  • En erfaren og dygtig distriktssygeplejerske, som din tætte faglige makker
  • Tæt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter, SOSU-medarbejdere og duo-ledelse
  • Mulighed for at bruge din sygeplejefaglighed på en ny måde
  • Mulighed for at være med til at kompetenceløfte ældreplejen
  • En hverdag tæt på praksis og borgernes behov
  • Mulighed for at gøre en konkret forskel for både borgere og medarbejdere
  • Et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes
  • Mulighed for at være en del af en medarbejdergruppe med et super arbejdsmiljø, og en sund kultur
  • To ledere i distriktet (duo-Ledelse)

Hvis du motiveres af at løfte fagligheden, skabe læring, og gøre dine kolleger endnu bedre til deres arbejde, så glæder vi os til at høre fra dig 😊

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, og præcise ansættelsestimer kan drøftes til en samtale. Stillingen er weekend- og helligdagsfri, og mødetiderne er fortrinsvis fra kl. 07.00 om morgenen, og der må forventes at kunne køre med aftenvagterne ud i følgeskab, når dette er behovet.

Tiltrædelse er tirsdag den 1. december 2026.

Ansøgningsfrist

Fredag den 23. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler planlægges til tirsdag den 27. oktober 2026.

Hvis du vil vide mere

om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktets to ledere: Marie-Luise Bach på telefon 29 44 06 68, eller Kirsa Lanng på telefon 29 37 20 79, ligesom du kan indhente ”Opgave- og kompetenceprofil for distriktssygeplejerske” via mail: ksl@randers.dk.

Søg jobbet nu