Undervisere til beskæftigelsesrettet tilbud "Godt i Job"
Vil du være med til at bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet?
Hos JobRanders søger vi 2 engagerede undervisere til tilbuddet Godt i Job, som har lyst til at gøre en forskel for ledige borgere og understøtte deres vej mod job og selvforsørgelse.
Vi søger medarbejdere, der kan skabe motiverende læringsforløb, opbygge stærke relationer og møde borgerne med høje forventninger, respekt og anerkendelse. Tilbuddet er et beskæftigelsesrettet vejlednings- og afklaringsforløb for kontanthjælpsmodtagere, og det skal understøtte deltagernes progression mod ordinær beskæftigelse.
Visitation og opstart af borgerforløb
En vigtig del af stillingen er også at gennemføre den første samtale med nye borgere. Du skal afdække borgerens situation, ressourcer og behov samt foretage en faglig vurdering med henblik på visitation til relevante indsatser og tilbud. Samtalen danner grundlag for det videre forløb, og det er derfor vigtigt, at du kan skabe tillid og samtidig sikre en grundig og professionel sagsbehandling.
Om jobbet
Du bliver en del af indsatsen omkring tilbuddet Godt i Job, hvor du gennem undervisning, vejledning og gruppeforløb skal understøtte borgernes udvikling af kompetencer, motivation og arbejdsidentitet.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- Planlægge og gennemføre undervisning for borgere med forskellige forudsætninger.
- Motivere deltagerne til aktiv jobsøgning og deltagelse i beskæftigelsesrettede aktiviteter.
- Undervise i jobsøgning, CV, ansøgninger og arbejdsmarkedsforståelse.
- Arbejde med deltagernes personlige og sociale kompetencer med fokus på arbejdsmarkedet.
- Understøtte progression mod job gennem individuelle samtaler og gruppeaktiviteter.
- Dokumentere deltagernes udvikling og progression.
- Samarbejde tæt med jobkonsulenter og øvrige samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du
- Har en relevant faglig baggrund, f.eks. som vejleder, socialrådgiver, pædagog eller lignende
- Har erfaring med undervisning og formidling til voksne
- Kan skabe struktur, engagement og deltagelse i undervisningen
- Har stærke relationelle kompetencer og kan motivere mennesker i forskellige livssituationer
- Arbejder systematisk og kan dokumentere resultater og progression
- Trives i et miljø, hvor samarbejde og tværfaglighed er en naturlig del af hverdagen
Det vil være en fordel, hvis du
- Har erfaring fra beskæftigelsesområdet
- Har kendskab til LAB-loven og beskæftigelsesrettede indsatser
- Har erfaring med at arbejde med ledige borgere og borgere med komplekse udfordringer
- Har erfaring med gruppeforløb og undervisning af deltagere med forskellige læringsforudsætninger
- Har erfaring med motiverende samtaler og en ressourceorienteret tilgang
- Har kendskab til arbejdsmarkedets behov og kan omsætte dette til praksisnær undervisning
- Har erfaring med progression, målfastsættelse og dokumentation af borgeres udvikling
- Har forståelse for virksomhedssamarbejde og beskæftigelsesrettede aktiviteter
Vi tilbyder
- En meningsfuld stilling, hvor du bidrager til, at flere borgere kommer tættere på job
- En arbejdsplads præget af faglighed, engagement og samarbejde
- Dygtige og engagerede kolleger med fokus på kerneopgaven
- Mulighed for at præge og udvikle indsatsen i tilbuddet
- Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest herefter.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Anna Krogh, telefon 21 63 24 67 eller fagkonsulent Lisbet Høj, telefon 29 11 47 91.
Frist
27. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 29. oktober 2026.