start på hovedindhold

Lærer til Vestervangsskolens mellemform fra 1. december eller snarest derefter

Vil du arbejde på en skole, som vægter værdierne faglighed, fællesskab, fremsyn og trivsel for alle højt? Motiveres du af at være med til at gøre en markant forskel? Brænder du for at levere den bedste undervisning og dele din entusiasme og viden med eleverne?

Hvis svaret er ja, er du måske den person, vi lige nu står og mangler. Stillingen er på 37 timer.

Vestervangsskolen er Randers Kommunes største folkeskole med elever fra 0.–9. klasse. Vi har tæt på 900 glade og engagerede elever, en deltagende og aktiv forældregruppe og rundt regnet 100 medarbejdere, for hvem imødekommenhed, ambitioner og faglig stolthed er kendetegn. Vi råder over rigtig gode faciliteter, både hvad angår faglokaler og udeområder, som understøtter en alsidig tilgang til læring.

Din undervisningsopgave på Vestervangsskolen vil være i skolens mellemform, hvor dine primære undervisningsopgaver vil være i skolens hovedfag. Derfor kan flere fagkombinationer være rigtige for os.

Vi forestiller os, at du er linjefagsuddannet, og at du eventuelt har erfaring inden for det specialpædagogiske område eller mellemformer.

Du vil blive tilknyttet udskolingens mellemform, som er et inkluderende, fleksibelt læringsmiljø med elever, som har fast tilknytning til en almenklasse. Du vil i profilen møde elever med forskellige diagnoser, som i differentieret omfang vil veksle mellem fysisk tilstedeværelse i mellemformen og almenklassen. Vi understøtter undervisningen i almenklassen pædagogisk og fagligt i tæt samarbejde med klassens lærere.

Vi er pt. 6 voksne tilknyttet mellemformen.

Vi forventer, at

  • Du er struktureret, konkret og visuelt understøttende i din planlægning og udførelse af undervisningen.
  • Du formår at være rolig, relationsdannende og anerkendende og at have en low-arousal-tilgang til eleverne samt har erfaring med børn med autisme.
  • Du er nysgerrig på den enkelte elevs særlige behov og særlige måde at lære på.
  • Du har erfaring med elever med særlige behov, og pædagogisk og didaktisk kan du tage udgangspunkt i den enkelte elev.
  • Du har lyst og evne til at vejlede kollegaer i almenklasserækkerne.

Hvorfor Vestervangsskolen er et godt sted at være

  • Skolen er en positiv og harmonisk arbejdsplads i udvikling og forandring, hvor vi sammen skal blive dygtigere.
  • Vi tror på, at nyankomne til skolen kan bidrage positivt med deres viden og ballast.
  • Vi er imødekommende, fleksible og arbejdsomme.
  • Vi går til udfordringer med åbent sind og er løsningsfokuserede.
  • Vi vil, at eleverne trives og udvikler sig, og vi arbejder målrettet med at udvikle vores undervisning, så den ikke bare lever op til nutidens krav, men også til fremtidens forventninger.
  • Vi har et godt sammenhold, en uformel tone og en synlig ledelse, som er tæt på.
  • Vi giver plads til udvikling og løbende opkvalificering af vores pædagogiske og didaktiske tilgang.

Du skal arbejde hos os, fordi

  • Du er fagligt dygtig og brænder for at gøre eleverne klogere. Du elsker nysgerrighed og ikke mindst at tilfredsstille den og se det engagement, meningsfuld undervisning skaber hos eleverne.
  • Du brænder for at facilitere elevernes læring.
  • Du har en inkluderende tankegang, er tydelig, rummelig og struktureret.
  • Du er rolig, robust og relationsstærk. Du ser vigtigheden af gode relationer til elever og kollegerne.
  • Du af og til tør og vil udfordre vores rammer, så vi sammen kan gøre det allerbedste for elever og forældre.
  • Du er positiv, har humor og lyst til at bidrage til det kollegiale sammenhold og til at gøre skolen til et godt sted at være, arbejde og trives.
  • Du kan mestre menneskers forskellighed og ser det som en ressource.

Har du spørgsmål

til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jakob Voldby på mobil 21 60 26 79.

Ansøgningsfrist

26. november 2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende eller senest den 28. november 2026.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Søg jobbet nu