Bliv pædagogisk assistentelev i Randers Kommune

Pædagogisk assistentelev

Bliv pædagogisk assistentelev i Randers Kommune – start 11. juni 2026

Vil du arbejde med børn, unge eller voksne – og samtidig tage en uddannelse?

Randers Kommune søger pædagogiske assistentelever med start 11. juni 2026.

Hvad laver en pædagogisk assistent?

Som pædagogisk assistent arbejder du med mennesker i hverdagen og er med til at skabe trivsel, udvikling og gode relationer.

Du kan komme til at arbejde med

  • Børn i daginstitutioner (0–6 år)
  • Elever i skoler og SFO
  • Børn og unge med særlige behov
  • Unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Du lærer blandt andet at arbejde med

  • udvikling og læring
  • sprog og kommunikation
  • aktiviteter og pædagogiske handleplaner

Sådan er uddannelsen

Uddannelsen varer 2 år og 1½ måned, hvor du skifter mellem skole og praktik.

Du starter med

  • 17 dages introduktion på Randers Social- og Sundhedsskole
  • derefter 6 ugers praktik i en daginstitution i Randers Kommune

På skolen får du undervisning, der giver dig viden og værktøjer til arbejdet.

I praktikken bliver du en del af en arbejdsplads med engagerede vejledere, som hjælper dig med at lære og udvikle dig.

Vi leder efter dig, som

  • kan lide at arbejde med mennesker
  • er nysgerrig og klar på at lære nyt
  • er engageret og fleksibel
  • er mødestabil og tager ansvar
  • er robust både fysisk og psykisk

Løn og ansættelse

  • Du får løn under hele uddannelsen
  • Arbejdstid: 37 timer om ugen
  • Du skal kunne fremvise straffeattest og børneattest

Hvis du er under 25 år

Du skal være i gang med eller have bestået grundforløb 2.

Hvis du er over 25 år

Du skal være realkompetencevurderet på Social- og Sundhedsskolen.

Praktisk information

  • Start
    11. juni 2026
  • Ansøgningsfrist
    3. april 2026
  • Samtaler
    15. og 16. april 2026

Spørgsmål?

Kontakt PAU-Koordinator Birthe Bøgild

Mail: birthe.bogild@randers.dk

Telefon: 23 36 31 19

Sådan søger du

Klik på "Send ansøgning", udfyld formularen og vedhæft din ansøgning og CV.

Søg jobbet nu