Børne- og ungerådgiver til vores Børneteam

Brænder du for det tidligt forebyggende arbejde med børn/unge og deres familier? Så er du måske vores nye kollega i Familie- og rådgivningscentret. Vi søger 2 nye kollegaer – 1 til en fast stilling og en til et barselsvikariat, der varer til 31.3.2026

Om Familie- og rådgivningscentret

Familie- og rådgivningscenteret er en afdeling med over 100 dygtige og glade medarbejdere. Vi er organiseret i 6 teams: Modtagelse, Børneteam, Børnehandicap, Ungeteam, Ungehandicap og et Anbringelsesteam.

Vi har fokus på struktur og systematik for at sikre udsatte børn/unge og deres familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder. Vi prioriterer at inddrage familiernes netværk i vores arbejde og anvender blandt andet Signs of Safety som vores fælles sprog og metode.

Særligt om Børneteamet og Småbørnsteamet

I Børneteamet arbejder vi forebyggende med børn og familier inden for målgruppen: ufødte og børn til og med 12 år. Som en del af Børneteamet, har vi et Småbørnsteam, som arbejder med sårbare gravide og børn i alderen 0-3 år.

Vi arbejder systematisk og målrettet med screeninger, afdækninger, børnefaglige undersøgelser og barnets plan. Vi er meget fokuserede på at inddrage børnene, deres familier og netværket omkring familierne.

Herudover har vi et tæt samarbejde med vores interne udførerområde og med kommunens øvrige tidlige forebyggende indsatser.

Børneteamet er et mangfoldigt team både hvad angår alder, personlighed og arbejdserfaring og vi leder nu efter nye kolleger til at komplementere os.
Børneteamet er inkluderende og et velfungerende team med stor opmærksomhed på godt kollegaskab. Vi har et godt fællesskab og vi supplerer hinanden godt både fagligt og socialt - både i teamet og på tværs i afdelingen.

Vi er åbne for at lære af hinanden og udfordre vores eksisterende praksis, så vi ser frem til at høre, hvad du kan bidrage med til vores arbejdsplads. Vi værdsætter både erfaring og nye perspektiver, så uanset om du er nyuddannet eller har været i faget i mange år, er du velkommen til at søge stillingen.

Om dig

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og helhedsorienteret
  • Du er opdateret på barnets lov og kan handle efter lovgivningen
  • Du kan se værdien i administrativt arbejde og kan prioritere i en travl hverdag
  • Du har fokus på løbende inddragelse af børnene, familierne og deres netværk med udgangspunkt i familiens ressourcer
  • Du kan arbejde relationelt med børnene, de unge og deres familier.
  • Du har et fokus på det tværfaglige samarbejde med vores udførerområde
  • Du vil deltage i supervision sammen med dit team
  • Du er modig, ordentlig og dygtig
  • Du er nysgerrig og bidrager både med dit faglige perspektiv og dit positive sind
  • Du er en holdspiller og har lyst til at bidrage til vores sociale fællesskab

Vi kan tilbyde

  • Dygtige, engagerede og glade kollegaer
  • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på kerneopgaven og på at følge med udviklingen på vores område
  • Et fællesskab, hvor socialrådgivere, afdelingsledere og administrativt personale, arbejder tæt sammen
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid og gode muligheder for hjemmearbejdsdage
  • Socialfaglig koordinator, der kan understøtte dig med det faglige sagsarbejde
  • Mentorordning og introprogram
  • Tilknytning til et makkerskab i teamet, som du kan bruge til sparringer mm.
  • Fast supervision
  • 2 kursusdage med oplæring i SOS-metoden


Vores fagsystem er DUBU, og vi arbejder ud fra metoderne ICS, SOS/LØFT.

Da vi i Familie- og rådgivningscenteret ønsker en varieret og alsidig medarbejderstab hvad angår køn og etnicitet, opfordrer vi alle til at søge stillingerne.
Du bedes vedlægge dit eksamensbevis til din ansøgning.
 

Vil du vide mere

om stillingerne, kan du kontakte Dorte Broberg, afdelingsleder i Børneteamet på telefon 51 56 23 33 eller Eva Brix, socialfaglig koordinator på telefon 23 81 43 27.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Dog kan nævnes, at der udover løntrinene gives et myndighedstillæg svarende til cirka 24.000 kr./årligt før skat.

Ansættelsessamtaler

Der afholdes ansættelsessamtaler den 19. september 2025.

Ansættelsesforhold

1 fast stilling og 1 tidsbegrænset stilling frem til 31. marts 2026.
Begge stillinger er på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse

1.1 oktober 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist

16. september 2025.

Ved ansættelsen indhentes Børne- og straffeattest.

 

Søg jobbet nu