Bestyrelsesformand, Robert Svendsen, tlf. 23 71 69 08
Sammen med en engageret medarbejderstab har du som centerleder rige muligheder for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af Solbakken som et moderne plejecenter. Du kommer til at stå i spidsen for et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut og fysioterapeut. Hertil kommer vores moderne produktionskøkken med et køkkenteam, der dagligt tilbereder en overvejende vegetarisk menu med kødalternativer. Beboerne møder et professionelt personale, der har hjertet på rette plads og giver tryghed, omsorg og nærvær. Med den høje faglige kvalitet, et stærkt fællesskab og kultur oplever beboerne respekt omkring deres livshistorier og ønsker.
Solbakken er et selvstændigt plejecenter stiftet af Adventistkirken i 1973. Centret drives på et kristent livssyn, men er et hjem for alle. Centret råder over 31 moderne plejeboliger og 11 ældreboliger med kald. Der lægges stor vægt på, at Solbakken er et hjem – ikke en institution. Plejecentret har driftsoverenskomst med Randers Kommune, og med en solid lokal forankring er Solbakken et veldrevet plejecenter, hvor både beboere og medarbejdere trives. Arbejdspladsen er derfor kendetegnet ved et godt og trygt arbejdsmiljø med høj trivsel, lavt sygefravær og lav personaleomsætning.
er du velkommen til at kontakte
For mere indsigt i Solbakkens værdigrundlag henvises til hjemmesiden
Solbakkens grundlag | Plejecentret Solbakken
Ansøgning samt cv sendes senest 26. oktober 2025.