Distriktssygeplejersker til Distrikt Åbakken

Distriktssygeplejersker søges til skønt landdistrikt i Randers Kommune

I Randers Kommune er vi i gang med at implementere den nye ældrelov med fokus på helhedspleje, borgers selvbestemmelse og værdighed i ældreplejen. Samtidig er der gang i en organisationsændring der betyder at distrikterne ændres i størrelse

I den forbindelse søger distrikt Åbakken pr. 1. april 2026 eller snarest derefter 2 distriktssygeplejersker, som har lyst til at arbejde med at kvalitetssikre den hjælp der ydes i borgers hjem – i samarbejde med øvrige kollegaer, samt have en central rolle i implementeringen af den nye ældrelov

Som distriktssygeplejerske skal du som udgangspunkt ikke varetage sygeplejeopgaver. Stillingen er vagt og weekendfri – dog med forventning om fleksibilitet ved behov.

Dine primære opgaver er bl.a.:

  • Understøtte kolleger med faglig sparring, undervisning og kompetenceudvikling
  • Bidrage til kvalitetssikring og understøtte dokumentation i overensstemmelse med gældende standarder
  • Indgå i tæt tværfagligt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og ledelse
  • Understøtte koordinering af helhedspleje og sammenhængende borgernære forløb

Hvis du er nysgerrig på at vide mere, kan ”Opgave og kompetenceprofil for distriktssygeplejersker ” sendes.

Vi søger dig, der

  • har lyst til at være en del af et distrikt i udvikling, -hvor dagene kan være alsidige og uforudsigelige
  • kan gå forrest, sikre følgeskab og har gennemslagskraft – bl.a. i forhold til de nye tiltag
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner og medvirker til faglig refleksion samt udvikling hos dine kolleger.
  • har bred og solid sygeplejefaglig erfaring, gerne med baggrund i kommunal og/eller primær sundhedssektor
  • Arbejder selvstændigt, har et godt overblik og kan prioritere i opgaver, - alt efter behov
  • Arbejder værdibaseret – ud fra Randers Kommunes og Ældreloves værdier

Vi tilbyder

  • Medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse
  • Gode engagerede kolleger og ledelse
  • En arbejdsplads med høj faglighed
  • Mulighed for at påvirke praksis og udviklingen i distriktet.
  • Sparring og netværksgrupper.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer – men timetal kan aftales nærmere.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Ren straffeattest kræves.

Frist

Hvis ovenstående har fanget din interesse – så send din ansøgning med relevant data elektronisk senest den 22. februar 2026.

Samtaler forventes afholdt den 25. februar 2026.

Yderligere oplysninger

Du er også velkommen til at kontakte distriktsleder Lene Brøbech, telefon 40 33 29 86 eller distriktssygeplejerske Stine Bergø Pedersen, telefon 20 47 90 76 for yderligere information.

Søg jobbet nu