Ejendomsservice søger rengøringstekniker/serviceassistent til Kristrup skole i Randers
Brænder du for at arbejde med rengøring på højt kvalitetsniveau, så er du måske den nye medarbejder, vi står og mangler på Kristrup Skole i Randers.
Om stillingen på Kristrup Skole, Skolegade 4, 8960 Randers SØ:
Stillingen er en fast stilling med ansættelse pr. 4. august 2025.
Du kommer til at varetage den daglige rengøring på skolen. Det er vigtigt, du er tålmodig og rummelig, kan fungere i synlig rengøring, mens børn og voksne er til stede, samt har gode kommunikationsevner.
Arbejdstid: mandag - fredag kl. 6.00-13.54 (inkl. 30 minutters selvbetalt pause)
Vi tilbyder:
- Grundig instruktion og oplæring
- Gode kollegaer
- Ordnede forhold
- Et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig udvikling gennem uddannelse
- Fri alle helligdage og weekender
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med rengøring, gerne uddannet rengøringstekniker/serviceassistent
- Kan koordinere opgaver og bevare overblikket
- Er kvalitetsbevidst og serviceminded
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og giver en ekstra hånd, når det er nødvendigt
- Har gode samarbejdsevner
- Er robust og mødestabil
- Behersker dansk i både skrift og tale
Lønnen er for 33,44 timer pr. uge svarende til 37,00 timer pr. uge 40 uger om året. Det betyder, at du optjener arbejdsfrie dage, som afholdes, når skolen holder lukket. Herudover varsles der fem ugers ferie i ugerne 7, 28, 29, 30 og 42. Du kan selv aftale med din leder, hvornår du ønsker at afholde 6. ferieuge.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning med CV elektronisk via vores ansøgningssystem senest den 17. juni 2025 kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. juni i tidsrummet 09.00-13.00.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos rengøringsleder Heidi Engberg Refsgaard på telefon 61 12 02 22 eller Jeanette Priis på telefon 61 12 87 60 på hverdage kl. 9.00-11.00.
Om Ejendomsservice
Hos Ejendomsservice i Randers Kommune forvalter vi kommunens bygninger med et mål om at sikre høj kvalitet. Ejendomsservice har i alt ca. 300 ansatte fordelt på tre sektioner, herunder Rengøring & Intern Service, hvor vi beskæftiger os med rengøring og service på et højt kvalitetsniveau på skoler, institutioner og andre kommunale bygninger. Vi har ligeledes fokus på uddannelse og efteruddannelse af vores medarbejdere.